Min forlovede har forladt mig, men føler mig trist

Hej.
Jeg har så været forlovet med denne fyr i 1 år og halv. Førest kunne jeg godt lide ham og synes godt om ham. Han elskede mig, forresten. Men jeg har aldrig følt mig godt tilpas med ham. Senere hen fandt jeg så ud af at jeg ikke elskede ham og ville ikke dele mit liv med ham. Men min familie elskede ham. De synes han var den rigtigt for mig.De kunne bedre lide ham end jeg kunne.
Og så var jeg kun sammen med ham pga min familie's skyld. Mere mine forældre. Jeg har før forklaret til dem at jeg ikke elskede ham, og ville ikke være sammen med ham. Men de prøvede at holde fast på ham. De fortalte mig at jeg nok skal vænne mig til ham når vi bliver gift, og to personer førest elsker førest hinanden når man bliver gift.
Men jeg vidste helt inde i mig selv at jeg ikke elskede ham. Og vores forhold var rigtigt kedeligt. Jeg følte at han var mere min far end mig forlovede. Han ville have mig til at gøre ting som jeg ikke var klar til.
Han er en rigtigt sød fyr forresten. Jeg vil ikke have at I alle tror han er et svin. Han ville gøre alt for mig, tror jeg. Men han kan godt behandle en kvinde ordenligt. Men desværre følte jeg intet for ham
Så jeg prøvede at slippe af med ham. Jeg ingorede ham, og jeg var ikke glad i hans selskab. Jeg gad ikke at kysse ham og gøre alle mulig ting med ham. Senere hen vidste han at jeg ikke ville have noget med ham at gøre.
Men min familie blev ved med at insistere at vi skulle giftes. Og min familie prøvede at forklare ham at jeg bare var ''træt'' og ''orkede ikke noget''. Han var så dum og tro på det, så vores forhold forsættede mens jeg var deprimeret.
Men han var altid sur over et eller andet. Han følte heletiden jeg ikke elskede ham, og der var skænderier frem og tilbage i vores forhold. Han gav vores forhold omkring 50 chancer. Jeg synes han var rigtigt dum,
Her igår fortalte han min mor at han ikke kunne forsætte forholdet. Jeg vidste det var den rigtigt beslutning. Og jeg burde være glad, men jeg følte mig trist. Ikke fordi han forlod mig. Men der var noget i det som bare føles forkert.
Jeg var rigtigt ked af det på mine forældres vejne. Min mor græd hele dagen igår.
Og vi bor i et område hvor masser elsker at blande sig i andres folks liv. Så jeg er sikker på når min forlovelse-ophævlese bryder ud vil folk snakke om mig. Og jeg bliver så flov når jeg skal kigge dem i øjne.
Hvorfor føler jeg sådan her.? .
Altså jeg meget glad at jeg ikke er sammen med ham mere, men stadigvæk.. føler jeg mig dårligt tilpas ?

hvor er I fra siden dine forældre blander sig så meget - lyder ikke som et dansk kærlighedsforhold?

Vi er fra Palæstina (:
Men du skal ikke tro vi lever det der ''gammel islamisk måde''

hvorfor blev du forlovet med ham og du skriver for og i mod ham lige som om at det var dig der skulle gøre forholdet forbi og da det ikke var dig blev du ked så hvad med bare at være glad for at det er slut og gå ud og find dig en dansk fyr

Jeg har aldrig hørt om forældre, der ønskede deres datter gift med en mand hun ikke elskede.
Dine forældre skal nok komme over det. Du skal være glad for I ikke var blevet gift og havde fået børn. Du havde været ulykkelig og han havde været ulykkelig og jeres børn også. De ville jo kunne mærke I ikke havde det godt sammen
Du er naturligvis ked af, at dine forældre er kede af det. Du føler lidt dårlig samvittighed, men du bør være glad. Denne "sorg" varer kort, men var I blevet gift var det blevet ved og ved til I blev skilt. Det havde jo så været tusind gange værre.
Så var dine forældre for alvor blevet kede af det.

Jeg håber 24 årsreglen bliver sat OP hurtigst muligt!!!!

Hvad fuck har 24-års reglen noget med mit problem at gøre ?

Tak for din kommentar. Den har vireklig hjulpet mig. Du har ret med at det var godt at vi ikke blev gift osv..
Jeg tror nu, jeg vil tænke på den måde (:

Hej,jeg har stået i en lidt lignende situation.Jeg blev gift med en mand som jeg ingen følelser havde for pågrund af mine forældre.Jeg var under meget pres hver gang jeg sagde jeg sagde jeg ikke ville giftes med ham begyndte mine forældre at græde osv. og her står jeg så idag ulykkelig gift med to børn og overvejer skilsmisse,men tør ikke da jeg ved at min familie bliver ramt.Jeg fulgte ikke mit hjerte dengang og var ikke stærk nok til at kæmpe imod, så mit råd til dig er lyt til dit hjerte.

Øh jo det gør i.
Jeg er selv libaneser (muslim og araber), og jeg brækker mig over nogle af vores traditioner.
Klamt det er din mor der har kærestesorger og græder. Hun er da totalt egoistisk, at tvinge dig i et forhold med en du ikke elsker.
Jeg gifter mig med hvem jeg vil, og ingen skal blande sig.

Er selv arabisk/muslim, og kender til den kultur der.
At din mor græder fordi du ikke er sammen med en du ikke elsker viser hvor egoistisk hun er.
Frigør dig fra vores kvindeundertrykkende traditioner, og vælg selv den mand du vil dele dit liv med.
Vi har mange smukke og gode ting i vores kultur, men de er desværre overskygget af langt flere negative. Bl.a. kvindeundertrykkelsen.
Det er ikke din mor der skal vælge hvem du skal leve med, have sex med, føde børn med og elske resten af dit liv.
Hilsen
Hende der er kommet en skridt foran sine arabiske medsøstre 😉

Vi skal bryde stenalder traditionerne blandt herboende muslimer, og det er vejen frem ;)

skrev to indlæg fordi jeg troede den ene var blevet slettet :)

Men det er tydeligt at I ikke kører det på dansk måde, der var en dansk pige straks gået, hvis hun ikke elskede manden. Pyt med hvad folk tænker .. I passede ikke sammen .. Nu har du mulighed for at finde en mand, du kan elske, og dine forældre tager fejl, når de tror at man kun kan elske efter mange år og når man er gift, man kan møde en som man straks føler en masse for.

Det er helt klart din egen skyld. Du har voldt dig selv en masse problemer, som du kunne have været foruden.
Du er nødt til at blive moden og lære at sige fra, når der er noget du ikke vil, og ikke vente på at en anden skal gøre det for dig
Men bedre held næste gang😉