14tilføjet af

Min far har kræft

Dette forår har været noget af en kamp, mildest talt. Det sluttede af med at min far fik konstateret kræft. Sådan, så kan vi lære det. Netop som vi havde mværet nede og bide i jorden, jamen så manglede det da bare at vi skulle ned med nakken for 8. gang i år. Hvad kunne være mere rimligt end at ramme de sammen hver gang og hele tiden ?????
Nå, i det mindste og til min store lettelse så kan min fars kræftsygdom sagtens helbredes. Den er opdaget så tidligt at den ikke engang kunne vises på scanningerne. Det har været en hård tid med store udsving i op og nedture og især jeg (fordi jeg har haft mere tid) har været meget på og besøgt mine forældre rigtig meget og sørget for underholdning og møde op på hospitalt osv mens min bror har måtte kæmpe med sit arbejde for at få fri, hvor desperat han end har set ud
Nu kommer problemet så. Min brors kæreste er meget ny og meget par fikseret. Hun har mødt vores forældre én gang og min bror er nyforelsket (ikke så meget som hende dog) og vil jo gerne have hende med alle steder. I weekenden har de så besluttet at de skal ned og besøge mine forældre og sige tillykke med de gode behandlingsmuligheder osv.
Nu er det at jeg blir egoistisk. Hun har slet ikke været med under dette forløb og jeg føler at dette er noget der har bragt familien endnu mere sammen og skal fejres med os og hun er jo bare en ny kæreste der er spændende at vise frem fordi hun er ny. Jeg føler bare ikke hun hører med i lige denne sammenhæng. Hun er altid velkommen men lige præcis i denne sammenhæng synes jeg hun er uvedkommende. Jeg vil gerne fejre dette med min familie bare, men er bange for at virke egoistisk ved at sige at lige i denne sammenhæng synes jeg bare det skal være et familieforetagende.
Hvordan siger jeg det bedst muligt? Har du været ude for noget lignende ?
tilføjet af

Det kan du godt sige

Det er jo en ret speciel begivenhed der ryster familien sammen og man gider måske ikke lige at der kommer nye ind bare fordi de er nyforelskede en tid. Jeg synes godt du kan sige det på en pæn måde. Det er jo en din families ting og hun er endnu ikke en del af familien
tilføjet af

tjatjov

Prøv at vend den om... Jeg må indrømme at jeg synes det er en smule snæversynet. Har selv stået i samme situation som din bror, da min kæreste ikke var 100% velkommen ved min fars dødsleje.
I fejrer at der er gode behandlingsmuligheder, I siger ikke fravel!!! Hvis det skal være en hyggelig stund for jer alle, så skal du nok ikke lade den intrigante side komme frem...
- Tror du din bror vil hygge sig efter sådan en besked fra dig??? Næppe...
- Bringer du familien tættere sammen??
- Hvordan tror du kæresten (som kan være den eneste ene) vil se på dig fremover?
I øvrigt er jeg da ked af, at høre om din fars tilstand og ønsker ham god vind med behandlingen...
Ha´ en god dag - håber du lige vender ovenstående inden du beslutter dig... Måske er dit den rigtige løsning for dig i sidste end at sige det... men hvad med de andre???
:)
tilføjet af

Kære LaddyLaddy

Kære du.
Må jeg starte med at sige, at jeg på dine vegne er ked af at din far har fået denne MØG sygdom...men glædeligt at det er opdaget så tidligt, at der er rigtig rigtig gode chancer for helbredelse.
Derefter vil jeg sige til dig: STOP...Din brors kæreste er en vigtig del af hans liv, og det er forhåbentligt hende, der skal støtte ham, under forløbet af din fars helbredelse! Hun er jo ikke Ekstrablads Journalist, vel - men en del af familien, gennem din bror, også selvom det er en ganske nyligt tilkommen del. HVis du sender signalet om, at hun ikke bør deltage, sender du samtidigt signal om, at du ikke ønsker hende velkommen i familien! Desuden KUNNE det jo være, at hun kommer med nogle indgangsvinkler på sygdommen, heldredelsen og jeres samvær iøvrigt, der vil gøre alt nemmere for jer allesammen!
Det var mit kærlige spark i din dertil indrettede :)
Smil
Mig
tilføjet af

Trist forår

Trist at høre at jeres forår har været noget møg. Jeg kender turen, og det glæder mig at høre at I nu er på rette vej igen.
Du skriver at din kommende svigerinde ikke har været så dybt indvolveret, men tror du ikke at din bror har haft brug for hendes trøst og omsorg?
Hun er nu en stor del af hans liv, og mangler i den grad at blive en del af familien.
Har hun ikke holdt sig tilbage længe nok?
Jeg kan da sagtens se hvor du vil hen, og forstår din frustation, men jeg tror det nu er tiden at byde hende velkommen i familien. Det tror jeg at både hun og han har brug for,- og for den sags skyld også dine forældre.
Så kan I jo alle glæde jer over de gode bahandlingsmetoder og et nyt medlem af familien.
Samtidig kan I jo også benytte lejligheden til at tale om andet end sygdom, for under sådan et forløb kommer det hele let til at gå op i sygehussnak.
I ved jo hvad der skal fejres, og hvorfor I er samlet. Hvorfor så ikke hygge jer med sjove barndomshistorier og måske lidt nyt input.
Håber I får en god familiesammenkomst og en rigtig god bedring med din far.
Smil fra Trine
tilføjet af

Jeg kan godt forstå hvad du mener

Det virker arrogant, men på den anden side så er det ikke fordi jeg ikke byder hende velkommen i familien, jeg synes bare at lige DENNE situation er én som min far, mor, bror og jeg har kæmpet for psykisk og nu ser det ud til at virker og jeg ville bare gerne have weekenden sammen med min familie og det er det jeg ikke helt ved hvordan jeg skal få sagt. Fordi hun er jo sådan set altid velkommen bare ikke liiige i weekenden :-/
Tak for lykkeønskningen. Jeg er 100% sikker på at vi nok skal komme gennem de behandlinger med succes :0)
tilføjet af

men hun er sådan set velkommen

det er ikke så meget det, men lige i weekenden synes jeg bare jeg trænger til at fejre de "gode" nyheder med min familie. Vi har haft noget af en psykisk kamp at skulle igennem sammen og jeg har virkelig gjort ALT jeg kunne for dem for at få dem til at bevare overblikket og optimismen. Jeg trænger bare til en rolig weekenden sammen med dem og ejg ved ikke lige hvordan jeg skal få sagt at denne gang synes jeg ikke hun skal med. Men ellers er hun jo sådan set velkommen, bare ikke liiige i weekenden... :-/
tilføjet af

Tak skal du have men

som jeg har skrevet til de andre, så er hun faktisk velkommen, men lige i weekenden havde jeg bare brug for en weekend bare med familien og vi skal nok henlede tankerne på alt muligt andet, det kan vi godt :-) Selvfølgelig har min bror da brug for støtte, men de er sammen hele tiden i forvejen og så tænkte jeg at lige præcis denne weekend kan de vel godt undvære hinanden. Hun er jo velkommen men har som tidligere nævn bare lige brug for et pusterum i weekenden sammen med min familie, og jeg har tænkt mig at sige det uanset hvad, jeg ved bare ikke lige hvordan jeg skal sige det. Det skal være på en måde så hun godt forstår at hun er velkommen men lige i denne weekend må hun finde på noget andet. Hmmmm, nå jeg finder på noget. Måske kan det også lære hende ikke at være så parfikseret men bare slappe af og forstå at selvóm man ikke er sammen hele tiden så er man stadig velkommen og min bror kan stadig lide hende. Kvinder altså !!!
tilføjet af

som sagt til de andre

så er hun jo velkommen, men jeg trænger bare til en weekend med min familie og så må hun træne sig i, at man ikke behøver være sammen hele tiden selvom man er et par og det tror jeg også er sundt. Men altså, hunner hjertelig velkommen jeg vil bare gerne have denne weekenden med familien, så kan hun komme en anden gang til middag
tilføjet af

Parfikseret og forelskelse

... de to ting hænger ofte sammen.
Nu ved jeg jo ikke, hvor længe de har været sammen, og hvordan den parfiksering giver sig til kende. Men er det ikke ofte sådan, at nyforelskede ikke kan slippe hinanden ud af syne. Det lyder for mig som en meget naturlig ting, men ja... det er indimellem pisse træls.
Jeg vil bare råde dig til at træde meget varsomt. Har selv været der som sagt, og jeg har så inderligt trådt ved siden af.
Jeg har også en bror, og vi måtte ofte udsætte familiesammenkomster, fordi hun havde andre planer. En dag blev det for meget, og jeg spurgte lige så forsigtigt min bror, om han ikke kunne møde op alene... den dag følte jeg kulden.
Det er nu 5 år siden (ca.) og jeg er stadig ikke tilgivet for mine udtalelser. Hverken hos mine forældre eller hos mine brødre. (ikke at jeg har søgt om tilgivelse, men kulden er der stadig, og er lige så ubehagelig som dengang..)
Jeg har også stået ved siden af, da min svigerfar lå for døden. Og tro mig... det er heller ikke sjovt at være den, som bare skal passe sig selv og som ikke "hører til"..
Så pas på at du ikke ødelægger en dejlig dag - og et dejligt familiesammenhold på noget, som måske ikke er så slemt endda.

God sommer - og held og lykke
Smil fra Trine
tilføjet af

Helt sikkert men

jeg tror nu ikke jeg vil få den reaktion at de vil være kølige. Jeg tror bare at det måske lige skal snakkes igennem og så skal jeg finde en pæn måde at sige det på. Selvfølgelig vil man gerne være sammen hele tiden når man er nyforelsket, men man må også tage sig lidt sammen og vise hensyn og så længe det kun er en sjælden gang så synes jeg det er okay at bede om at vi kan være lidt alene. Hun får jo rigelig tid til at være sammen med os alle mulige andre gange. Men jeg har kæmpet hårdt i denne tid og trænger bare til en weekend hvor jeg er sammen med familien og den er hun immervæk ikke en del af på samme måde. Jeg tænker så det knager, men jeg skal nok finde en måde at få det sagt på og jeg kender min bror godt nok til at vide at han vil forstå det. Tror også selv han er ved at være lidt træt af at hun er så parfikseret og ikke bare kan hvile i deres forhold, som jo ellers er rigtig godt.
Jeg er rigtig ked af at høre at dine ord fik den modtagelse hos din familie. Jeg synes at så længe man siger tingene på en pæn måde, så har man ret til at sige den slags og synes ikke de kan være bekendt overfor dig at give dig den behandling. Jeg tvivler stærkt på at du har sagt det i en ondskabsfuld mening ;0) Mine kærester har aldrig haft noget problem med at forstå det heldigvis. Dvs jeg har haft én der også var rigtig parfikseret og det blev for kvalmt for mig til sidst. Det kan i sidste ende ødelægge noget der kunne have været rigtig godt. Nå, nu er snakken da virkelig gået løs, må hellere holde ;0)
Mange tak for dit svar, jeg vender tilbage til mit indlæg engang i aften når jeg kommer hjem.
Kan du have en rigtig dejlig dag :)
Nieves
tilføjet af

Laddy Laddy

Jamen, søde du ...det er jo for så vidt ikke din beslutning, men ene og alene din bror's!
Han er vel inviteret til denne weekend, og så må han vel beslutte om han ønsker at hans kæreste skal deltage eller ikke!
Glæd du dig istedet over det glædelige budskab og rust op til den kommende kamp!
Sæt tingene i perspektiv - hvor vigtigt er det for dig om hun deltager eller ikke - set i forhold til din fars sygdom og kommende kamp. Se at du og din bror får meget brug for hinanden..og der er ingen grund til at skabe splid lige nu ....
Smil
fra mig, der mistee MIN far i samme kamp
tilføjet af

Det er jeg meget ked af

at høre at du mistede din far. Det er bare så hårdt og det har ingen sgu fortjent. Min far fik ad vide at dødelighedsprocenten ved hans sygdom er under 1% så vi skal i princippet "bare" nogle kemobehandlinger igennem så man kan sige at han har fået livet igen og det er virkelig dejligt. Jeg har været hos dem under hele forløbet og fået dem til psykolog, trøstet dem, besøgt dem hele tiden osv og det har været pissehårdt og nu er langt det værste drevet over. Jeg vil bare have denne weekend med min familie hvor vi sammen sidder og hygger. Jeg har sagt det til min bror og min familie og de kunne heldigvis godt forstå mine argumenter og nu skal der også tages hensyn til mig. Så hun må komme på besøg en anden gang. Jeg tror nu også min bror synes det er meget rart at hun ikke skal være der hele tiden. Hun ser nemlig helst at de er sammen hele tiden og han har også haft brug for at slappe lidt af og være sig selv, men hun er blevet ked af det hver gang han har sagt det, så det her kan måske være sparket i den rigtige retning. Hun er jo en sød pige, det er slet ikke det, men der skal også være plads til andre ting.
Men situationen er heldigvis løst nu indtil videre og jeg glæder mig til bare at kunne slappe af sammen med familien. Og jeg må indrømme at jeg har ikke det mindste dårlig samvittighed. Jeg har det tværtimod rigtig godt nu.
Jeg ønsker dig alt det bedste og kondolerer endnu engang. Jeg fik jo en bitter smagsprøve på hvordan det kan være og det var kun en smagsprøve.
Jeg øsnker dig alt det bedste fremover og håber at du også forstår min situation. Det er nemlig ikke fordi jeg ikke kan lide hende, men jeg har sgu kæmpet for at holde det hele sammen og nu vil jeg bare gerne have den første lyse weekend i fred med min familie :0)
tilføjet af

Smiler

Kære LaddyLady
Mange tak for din kondolance. Jeg er nu bare glad for, at det ikke ER den situation du står i :)
Min bekymring gik på, at din bror ville tage det anstødeligt, og at i derfor ville få indbyrdes fnidder i familien, lige nu, hvor i har allermest brug for at støtte op om hinanden.
Det glæder mig så meget, at din bror samt resten af familien har taget din udmelding på den gode måde🙂Og så vil jeg ønske jer alle en rigtig dejlig glad og behagelig lang weekend :)
Smil
tilføjet af

Tak skal du have

Min familie kunne sagtens forstå mig og jeg tror min bror synes det er helt fint lige at have en pause fra "30 års krisen - nu med kæreste" ;0) Det kan også godt blive FOR paragtigt og de har ikke været sammen så længe, så vi har ikke manglet noget ehr i weekenden. Vi har bare en dejlig weekend sammen (som er startet lidt tidligt pga helligdage) og slapper af og glæder os over at det ser ud til at han slap med det gule kort.
Det sjove er, at min mor nu har sympatibivirkninger fra kemoen. Min far har ingen bivirkninger som sædvanlig, så han passer min mor selvom det jo i princippet er ham der er syg :-D
Min mor har lige mistet sin mor og da vi troede min far havde en alvorlig kræftsygdom blev hun meget meget træt, så nu slapper hendes krop heeelt af og hvordan gøres det bedre end med en god gang forkølelse/ halsbetændelse og hvad den slags byder? ;0)
Jeg ønsker også dig en rigtig dejlig weekend :o)
Jeg er slet ikke så slem som jeg lød, havde bare liiige brug for en weekend bare med de nærmeste :0)
Vi mødes en anden gang inden på debatten :0)
Nieves
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.