Min elskede, min ven.
Forelskede mig i min bedste ven.
Troede han følte det samme - men nej.
Nu er det hele forbi og jeg har mistet ham for altid.
Landskabet flimrer forbi i den stærke sol.
Bag de lukkede øjenlåg kan jeg fornemme de skarpe stråler og de kolde skygger, og hvis jeg åbner øjnene vil jeg kunne se hvad det er der danner den skærende, flimrende kontrast mellem lys og skygge, mellem varme og kulde, når toget passerer.
Er det skyggerne eller solen jeg ser i det flimrende lys? Er det ene ikke kun noget i kraft af det andet?
Når jeg forsøger at fastholde en solstråle kommer der en skygge i vejen, og når den hastigt flimrer videre har den taget solstrålen med sig.
Jeg åbner øjnene på klem, vil se hvad det er der tager solen fra mig, hvad det er der skygger for solen på mit ansigt.
Den blændende sol sender sine gnistrende stråler ned højt oppe fra, jeg følger strålerne på deres vej fra moderen til jordens børn. Jeg ser dem lege tagfat med hinanden på deres vej ned og jeg ser dem blive tilintetgjort da de rammer de mørke skygger.
Jeg føler en isnende kulde i hjertet, som en kold hånd der klemmer hårdere og hårdere, jeg ser solen forsvinde og skyggerne få overtaget mens jeg klemmer øjnene hårdt i for at vende tilbage til det der var, før jeg åbnede dem, skønt jeg inderst inde ved at der ikke er nogen vej tilbage.
Troede han følte det samme - men nej.
Nu er det hele forbi og jeg har mistet ham for altid.
Landskabet flimrer forbi i den stærke sol.
Bag de lukkede øjenlåg kan jeg fornemme de skarpe stråler og de kolde skygger, og hvis jeg åbner øjnene vil jeg kunne se hvad det er der danner den skærende, flimrende kontrast mellem lys og skygge, mellem varme og kulde, når toget passerer.
Er det skyggerne eller solen jeg ser i det flimrende lys? Er det ene ikke kun noget i kraft af det andet?
Når jeg forsøger at fastholde en solstråle kommer der en skygge i vejen, og når den hastigt flimrer videre har den taget solstrålen med sig.
Jeg åbner øjnene på klem, vil se hvad det er der tager solen fra mig, hvad det er der skygger for solen på mit ansigt.
Den blændende sol sender sine gnistrende stråler ned højt oppe fra, jeg følger strålerne på deres vej fra moderen til jordens børn. Jeg ser dem lege tagfat med hinanden på deres vej ned og jeg ser dem blive tilintetgjort da de rammer de mørke skygger.
Jeg føler en isnende kulde i hjertet, som en kold hånd der klemmer hårdere og hårdere, jeg ser solen forsvinde og skyggerne få overtaget mens jeg klemmer øjnene hårdt i for at vende tilbage til det der var, før jeg åbnede dem, skønt jeg inderst inde ved at der ikke er nogen vej tilbage.