0tilføjet af

Mere end 125 års intenst bibelstudium.

Jehovas vidner har studeret Bibelen i 125 år, godt og vel. Den forståelse vi havde for 100 år siden er ikke så stor som den vi har i dag. Det gælder uanset hvad man studerer, til at begynde med forstår man lidt, og efterhånden forstår man mere og mere. Også når man studerer Bibelen vil éns kundskab og forståelse vokse efterhånden som studiet skrider frem. Det er derfor også indlysende at der har været misforståelser, især i begyndelsen af bibelstudenternes historie, men ikke med hensyn til årstal. At udregne årstal er jo simpel matematik. Det der kan ske er at man misfortolker begivenheder omkring disse årstal, og det har Jehovas vidner også gjort, men hvad gør dog det? Det er jo blevet korrigeret efterhånden som forståelsen er blevet større.
Vagttårnet er et Bibelsk blad, udgivet af Jehovas vidner. Det er udkommet regelmæssigt i over 125 år. Det siger sig selv at når man læser blade der er utidssvarende, ja blade fra bibelstudenternes tidligste tid, så vil der være ting som vi har misforstået, eller noget hvor forståelsen ikke var helt klar. Hvis ikke det var sådan, så havde vi jo intet lært i de sidste 125 år.
Den Bibelforståelse Jehovas vidner har i dag er altså et resultat af mere end 125 års intensitiv kollektiv bibelforskning. Det er et bibelstudium der vil noget.
Dette kollektive bibelstudium er i øvrigt blevet forudsagt i Bibelen.
I Daniel 12:4 står:
"Men du, Daniel, hold ordene hemmelige og sæt segl for bogen indtil endens tid. Mange vil undersøge [den] på kryds og tværs, og kundskaben vil blive stor."
Ja, ordene er holdt hemmelige indtil endens tid, det vil sige indtil vor tid. Mange undersøger den på kryds og tværs, de studerer Bibelen kollektivt, og kundskaben ER blevet stor.
- Daniel 12:4.
Med venlig hilsen, ftg.
Bibelen online -> http://watchtower.org/bible/
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.