1tilføjet af

Magtmisbrug: Mere job-ballade i Københavns Kommune - Nu igen igen

Kan det fortsætte uden problemer?
Det er da utroligt, at vi borgere skal finde os i det svineri. Vi betaler for det.
- Set i eb.dk - d. 15. juni 2005 -
Mistanken hænger i luften. Er der tale om nepotisme? To gange er Lasse Elsman, søn af Peter Elsman, adm. direktør i Københavns Kommunes miljø- og forsyningsforvaltning, blevet ansat i farmands forvaltning. Først som studentermedhjælper -senere i en fast stilling. Begge gange uden stillingen blev slået op, så andre kunne søge den.
Ikke en egentlig stilling
Det er uheldigt og ja, det lugter af magtmisbrug, mener professor.
Men der er bestemt ikke tale om, at farmand, Peter Elsman, har været inde over ved ansættelsen.
- Nej, sådan fungerer det ikke, siger Bo Rasmussen, der som udviklings- og ressourcechef i kommunens miljøkontrol under miljø- og forsyningsforvaltningen er ham, der har ansat direktør-sønnen, Lasse Elsman.
- Har stillingerne været slået op, før Lasse Elsman fik dem?
- Nej, det gør vi sgu sjældent med studentermedhjælpsstillinger. Dem ansætter vi med folk, der søger uopfordret, siger han.
- Jo, men hvad med fastansættelsen. Var den stilling slået op?
- Den er blevet samlet af stumper, der alt i alt gav en fastansættelse. Der var ikke en egentlig stilling.
- Men blev den opslået?
- Nej.
- Men er det ikke kutyme, at man slår sådanne stillinger op?
- Najh, det var jo ikke en egentlig stilling. Det var stumper, der blev sat sammen til en egentlig stilling.
- Men det gav dog trods alt en fuldtidsstilling.
- Jo, set i bakspejlet skulle den vel også have været slået op.
- Men du ser ikke noget problem i, at den ikke blev det?
- Næ, det gør jeg sgu ikke.
Lugter af nepotisme
Men det gør Tim Knudsen. Han er professor i offentlig forvaltning på Københavns Universitet.
- Det er uklædeligt, at stillingerne ikke har været opslået. Det er meget nærliggende at få den mistanke, at der er nepotisme inde i billedet, siger han.
Tim Knudsen mener ikke, at det er formildende, at Lasse Elsmans chef kalder ham en god og dygtig medarbejder.
- Det kan da godt være, at han er det. Men det har jo aldrig været efterprøvet, om han er den dygtigste . Og det er et problem, siger professoren.
Ekstra Bladet ville gerne have spurgt Peter Elsman om, hvad hans rolle helt præcis har været i forbindelse med sin søns ansættelse i den forvaltning, han er øverste administrative chef for. Men på trods af utallige henvendelser de seneste dage har det ikke været muligt at få direktør Elsman i tale.
Ligeledes ville vi gerne have spurgt den ansvarlige borgmester, Winnie Berndtson (S), om hun ikke finder det problematisk, at stillingerne ikke har været slået op. Men det har borgmesteren ikke lyst til at forholde sig til, lød det i går fra hendes pressechef
tilføjet af

Sandheden er meget værre

Der bliver slået massere af fiktive stillinger op i dagens Danmark, og
de er alle besat på forhånd. Men loven forskriver at de skal slås op.
Hvorfor spilde tid på at søge dem?
Stillingerne er nemme at få øje på, for kravene til jobbet er skruet
ekstremt i vejret. På den måde sikre firmaerne, at ikke ret mange
gider søge på jobbet.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.