Magten til folket.

Magten til folket.
At borgerne kan løse deres egne problemer, må være målet for et hvert samfund, derfor går jeg som syndikalist også ind for mist mulig stat. Samt den statsmagt der må være der som en nødvendighed, ikke er for fjern for folket. Det har bare noget at gøre med, hvordan befolkningen oplever de bliver de bliver hørt af de folkevalgte politiker, i hvert bolig kvarter er der positive kræfter, der præde folk i den rigtige retning.
Selv kommer jeg Vestbyen i Vejle og bor i hjertet af hvor arbejder byggede deres egen boliger, men ud over dette skabte de muligheder for undervisning og sports aktiviteter, og de skabte grundladdet for at så store fodboldspiller kunne udvikle sig, som Jens Peter Pedersen, Kaj Johansen, Johnny Hansen. Ulrik Le Fevre, Allan Simonsen, Thychosen brødrene. Selvom jeg vil tegne et romantisk billede af vores fortid, så brugte man dog hinandens positive resurser, til hjælpe sig selv og hinanden. Vejle Boldklub havde givet vist aldrig vundet et eneste dansk mesterskab i forbold, hvis dette havde været på grund Vestbyen i Vejle.
Efter som det offentlig system spiller en større og større rolle i folks hverdag, bliver vi udsat for en stigmatisering her i kvarteret, selvom det meget små problemer vi har her i forhold til andre steder i landet, det løkkes den grad den herskende klasse i dette samfund, at skabe mistillid til befolkningen hinanden imellem, og frem bruge de reusser folk har selv, skaber man uddannelser for mennesker der prøve at løse de sociale problemer som SEP samarbejdet, og lange uddannelser der koster vildt mange penge for samfundet. De penge kunne være brugt meget mere positivt på mange andre områder samfundet. Det kan være godt med eksperter, men de har det også med fremmedgøre mennesker fra hinanden, samt man mister troen på folk egne evner og resurser.

Men jeg går ud fra du bekendt flere og flere borger i det land får psykiatriske diagnoser, og det er en realitet at specielt blandt en del indvandre, er der mange med store problemer, samt de bare koster penge inde for fængselsvæsnet, men også i forebyggelse men også på vores lukkede psykiatriske afdelinger, er der flere indvandre i forhold til deres procent af befolkningen. Men langt den største gruppe sider der hjemme i isolation, uden specielt meget kontakt til omverden. Den kontakt de har er til deres religiøse repræsentanter, som jeg ikke vil påstå medvirker, til de får en større forståelse af deres egen livsbetingelser, eller fremmer den sociale integration.
Men det klart opgøret mod religion og dens undertrykkelse mod mennesket må ikke bare komme fra os men også fra dem selv, som vi havde vores egne opgør med den kristne kirke i arbejderbevægelsen. Men efter som vi møder alle fremmede med en forudfattet indstilling er det vanskeligt overhovedet at blive hørt i den offentlige debat for mange indvandre.
Ellers spiller den psykiatriske og psykologisk virkeligheds opfattelse en alt for stor rolle i den førte danske social politik, godt understøtte af folk på venstre fløjen, som ikke har kunne erkende hvad der gik galt i Rusland under Kommunismen, hvor samfundet blev styret fra oven og ikke fra neden.
Men da det danske samfund er bygget op fra neden igennem den lille mand på arbejdspladsen der gjorde oprør mod undertrykkelsen, og selv begyndte at være med til påvirke sine livsvilkår.
Et hvert samfund der har en for stor centralistisk styring har det fremmedgøre sig for sine borger, om det er de religiøse institutioner eller statsmagten, har de med at vi som mennesker bliver fremmedgjort fra hinanden, men da det lidt vanskeligt drive et samfund som det danske uden central styring, er det bedste at gøre er at udvikle et mere direkte demokrati, så folket oplever de bliver hørt.
Derfor den demokratisering af sociale system samt af psykiatrien, der spiller en alt for stor rolle i mange mennesker hverdag, så har vi muligheden for igen at bringe Danmark på rette vej og komme til leve under mere ligeværdige forhold. Men det kræver vi igen i dette samfund finder tilbage til de værdier som skabte dette samfund med. Så kan det være vi ser disse behandler, som samfundet betaler ret mange penge begynder at tage på fiske ture og skovture og spille lidt bordtennis eller fodbold eller bare gå en tur i skoven eller noget helt andet.
Livet drejer sig når alt kommer til alt kun om at prøve at være menneske og finde ind til sig selv.
Mvh. I forsat tro på lille menneske.

Men efter som jeg har en opvækst under stærk påvirkning fra den socialdemokratiske fagbevægelse, så skinner dette igennem.
Dog mener jeg ikke man så hånd fast i den oprindelige syndikalisme og den stærke påvirkning der var fra anekisterne, dog kan du ikke ensrette syndikalisterne på den måde. Jeg tror næppe du finder ret mange af de intellektuelle syndikalister på universiteterne rundt omkrig i verden i dag, der mener et samfund kan trives uden en statsmagt
Da selv blev omvendt af en kvinde tætte relationer til bevægelsen, og hun var bestemt ikke styret af den forstilling omkring, at man bare kunne overtage samfundet. Ellers de mennesker jeg mødt fra syndikalistiske samfund har også levet i deres egne samfund, hvor hverdagen ikke er kompliceret som vores. Men dog bygger syndikalisme på en grundlæggende tillid til mennesker, og ved tro på det lille menneske, kan vi omforme denne verden til det bedre.
Men hvis mig et parti i folketinget og deres idegrundlag og lad os se hvor mange følger den, jeg tror ikke du finder en eneste.
Mvh

Den syndikalistiske bevægelse har meget vind i sejlene, jeg ved slet ikke hvorfra du har fået den forstiling omkring befolkning skulle opfatte syndikalismen negativ.
Det er da regtigt vi blandt det borgerlige Danmark er blevet opfattet negativ, men i forhold til andre ventre fløjsgrupper er vi tros alt en bevægelse med en kontakt rundt omkring i verden.
Men jeg vil da gerne høre om hvor du har din viden fra om syndikalismen, og hvilken literatur du har læst, jeg syens netop mit indlæg bære præg af en tro på mennesket egne ressuser og egen skaber, ellers får du både et link til bevægelsen og deres avis.
http://www.sac.se/
http://www.arbetaren.se/
Mvh men tak for din respons

Hej igen,
Det der overraskede mig i dit indlæg var manglen på traditionel kapitalismekritik (ikke nødvendigivis fordi jeg savnede den, men blot fordi at konceptet er uløseligt knyttet til syndikalismen - uanset om denne eksisterer i forbindelse med anarkismen, som det ofte er tilfældet i Danmark, eller som alenestående idésystem).
Jeg hævder ikke at syndikalismen er ildeset i Danmark; jeg tror simpelthen ikke at der er folk nok der kerer sig om de forskellige samtidskritiske fraktioner, til at en sådan reaktion har basis. I Danmark er syndikalismen, som nævnt, i høj grad knyttet til anarkismen, og begge dele er næsten (!) kun at finde bl.a. ganske unge politisk aktive - dette gør at det generelle billede af de aktive ikke er specielt flaterende for dem, der ikke tilhører det nævnte befolkningssegment. I udlandet (Canada er det eksempel jeg kender bedst, så det er primært det jeg relaterer til i denne sammenhæng) er situationen en anden.
Min viden (eller bevidsthed, om man vil) omkring anarkisterne, syndikalisterne og (den hybride form) anarkosyndikalisterne har jeg dels fra politisk arbejde i Danmark og dels fra mangeårigt græsrodsarbejde i Canada og Sydamerika. Jeg har samarbejdet med forskellige varianter af disse i mange forskellige sammenhænge, så omend mit eget politiske ståsted er et andet har jeg en vis kendskab til og respekt for, de syndikalister der arbejder med og for deres idéer med konstruktivisme og progression. De disruptive elementer der altid findes i "venstrefløjs"-fraktionerne står naturligvis ikke i specielt høj kurs hos mig, omend jeg anerkender deres pointer omkring det udenomsparlamentariske arbejde som en fuldtud gyldig vej til indflydelse.
Håber det gav lidt mere klarhed.
Mvh, dppl

Det skyldes at indlægget endentligt var et svar på et andet indlæg, som efter jeg havde skrevet satte ind som et hovedindlæg.
Ellers i den historie jeg fået fortalt, har den Syndikalistiske bevægelse aldrig spillet nogen rolle i Danmark, kun i 1920 årene spillede de stor rolle i den aktive fagforenings kamp.
Hvor de på grund af udoverens stemmelser kom ud i kulden, men der nogle prøver på i dag at genstarte bevægelsen i Danmark.
Hvor de både i Sverige og Norge har spillet en meget større rolle inde for den faglige kamp for lønmodtagerens rettigheder.
Men helt ærligt er min viden ikke så stor igen, om deres idiologiske grundlag.
Mvh og med tak endnu engang for din respons.

Selvom jeg ikke selv benytter den syndikalistiske strategi, anser jeg stadig den faglige kamp for at være meget væsentlig.
God kamp fremover.
Mvh, dppl