Livets Forandringer ?

Jeg kan ikke forstå hvordan, en glad, og smuk person kan blive så trist og ulykkelig.
Hvordan en så åbenhjertet og varm person, kan blive så indelukket og kold.
Hvordan en så populær person, kan miste så meget på så kort tid.
Hvordan livet ændrer sig, i takt med man udvikler sig.
Tiden går, ligesådan med er det for alle, alle ændrer sig, men hvordan kan det lade sig gøre, en person, med så mange venner, kan blive så alene og ensom, på grund af stort set intet.
Alle kom til personen med deres problemer, alle snakkede med personen, alle var glade for personen og alle ville gøre alt for personen. Men hvad var det der gjorde at personen endte alene tilbage i mørket, usikker på sig selv, ingen selvtillid. Intet tilbage??
Hvordan kan det gå sådan❓Det er ikke fair, ikke fair at en person der har så meget at gi, skal ende så alene, så ensom, og så indelukket at verden udenfor ikke længere eksisterer!
Personen græder, og ønsker sig på den anden side, men angsten, skrækken, og selvhaden holder personen indespærret. Indespærret i en verden der er så kold og tom, så trist og alene, at det ikke er til at holde ud.
Personen vil gerne ud, fra far mørket, men det er så svært, da personen ikke tør se verden i øjnene, da personen er blevet svigtet og såret så mange gange at det ikke længere er en ting personen tør risikere igen.
Hvad skal der dog blive af mig ?!

Livet er fyldt med op og nedture....du kan ikke påskønne at være lykkelig, før du har prøvet at være det modsatte.
En dag, lige pludseligt, vil du igen høre fuglene synge, måske ikke helt så overstadigt som tidligere, men du vil høre dem, og livsglæden vende tilbage til dig...måske vil du være mere afdæmpet, men du vil muligvis være et helt menneske, der har prøvet lidt af hvert....
Der er altid lys for enden af tunnelen....nogle gange føles det bare nærmest umuligt at komme derhen...nogle gange kan man ikke engang ane lyset, før man står i det igen...
Knus....og mange tanker til dig
TUQ

at du et sted har ret, men 4 år i mørket, alene, med sig selv, i en kold verden, dét sætter sine spor, og ikke lige nemt og vende tilbage til livet derude, selvom der ikke er noget jeg hellere end gerne vil!

Du har netop taget det første skridt ud af mørket ved at skrive her på Sol - du har henvendt dig til andre mennesker, ikke mennesker fysisk til stede, men dog mennesker, som du kommunikere med. Fortsæt den vej.

Er du velkommen til at skrive til mig på mail: theultimateq@sol.dk.
Der kan du fortælle mig baggrunden for dit mørke, og måske kan jeg hjælpe dig med at træde ud i livet igen.....
Men jeg giver l-ras ret...du har taget det første skridt. Du har rakt hånden ud for at få hjælp...jeg vil gerne tage din hånd, og prøve at hjælpe dig, hvis du vil :-)
Knus
TUQ