lillesøster savner sin far
Hej med jer derude!
Jeg står og har et problem der skærer mig i hjertet... Min lillesøster og jeg har ikke samme far (mor var ikke så god til at vælge mænd) Jeg har aldrig kunne med min egen far, og da jeg var 3 fik jeg så denne stedfar som senere gav mig en lillebror og en lillesøster 🙂 Min lillesøster blev født da jeg var 9, og han følte kun den store interesse for hende de første par år, derefter virkede det som om han blev ligeglad, han drak og blev ikke særlig sød (han har aldrig slået os, men alligevel var vi bange for ham da han havde et godt temperament) Jeg plejde at gemme mig når han kom hjem...
Han og min mor gik fra hinanden da jeg var 14 og min søster 5 år, så hun husker ikke så meget. Han har siddet i fængsel og har ikke ville betale børnepenge til min mor, så han "gik under jorden" (han havde ihvert fald ikke adresse nogen steder...
Nu savner min lillesøster som nu er 12-13 ham så rigtig meget. Hende og mor kan slet ikke sammen, ifølge hende selv, så hader de hinanden[:|] Hun skriver at hende og hendes far altid har elsket hinanden og at hun savner ham...
Jeg ved af fact han han er ligeglad med hende, han er slet ikke egnet til at være far og hader ham for at være så ligeglad, for mine søskende fortjener at have en forælder der holder af dem... Jeg ved nu ikke hvordan jeg skal fortælle hende det, det gør ondt at se hende længes efter en der elsker hende når jeg ved han ikke gør det! Hvordan kan jeg forklare at han ikke er det værd og at han ikke er god for hende?
Jeg ved selv hvordan det er at holde fast i et drømmebillede (som sagt var min mor ikke god til at vælge mænd) men når det drømmebillede braser bliver det bare værre, man føler sig endnu mere skuffet, svigtet, ikke-elsket osv... Hun husker ikke selv noget, så selvfølgelig ønsker hun sig den far som hun kan lave ting med, snakke med og holde af...
Please help [:*(]
Jeg står og har et problem der skærer mig i hjertet... Min lillesøster og jeg har ikke samme far (mor var ikke så god til at vælge mænd) Jeg har aldrig kunne med min egen far, og da jeg var 3 fik jeg så denne stedfar som senere gav mig en lillebror og en lillesøster 🙂 Min lillesøster blev født da jeg var 9, og han følte kun den store interesse for hende de første par år, derefter virkede det som om han blev ligeglad, han drak og blev ikke særlig sød (han har aldrig slået os, men alligevel var vi bange for ham da han havde et godt temperament) Jeg plejde at gemme mig når han kom hjem...
Han og min mor gik fra hinanden da jeg var 14 og min søster 5 år, så hun husker ikke så meget. Han har siddet i fængsel og har ikke ville betale børnepenge til min mor, så han "gik under jorden" (han havde ihvert fald ikke adresse nogen steder...
Nu savner min lillesøster som nu er 12-13 ham så rigtig meget. Hende og mor kan slet ikke sammen, ifølge hende selv, så hader de hinanden[:|] Hun skriver at hende og hendes far altid har elsket hinanden og at hun savner ham...
Jeg ved af fact han han er ligeglad med hende, han er slet ikke egnet til at være far og hader ham for at være så ligeglad, for mine søskende fortjener at have en forælder der holder af dem... Jeg ved nu ikke hvordan jeg skal fortælle hende det, det gør ondt at se hende længes efter en der elsker hende når jeg ved han ikke gør det! Hvordan kan jeg forklare at han ikke er det værd og at han ikke er god for hende?
Jeg ved selv hvordan det er at holde fast i et drømmebillede (som sagt var min mor ikke god til at vælge mænd) men når det drømmebillede braser bliver det bare værre, man føler sig endnu mere skuffet, svigtet, ikke-elsket osv... Hun husker ikke selv noget, så selvfølgelig ønsker hun sig den far som hun kan lave ting med, snakke med og holde af...
Please help [:*(]