Kære alle
Jeg har skrevet herinde før, for en måneds tid siden, hvor jeg fik mit livs chok, da manden forlod mig og vores ufødte barn.
Desværre har han ikke fundet hjem og udfra hans seneste meldinger ønsker han ikke at have noget at gøre med mig eller barnet.
Det er selvfølgelig en stor mundfuld at sluge, men er nødt til at tænke på fremtiden og det lille uskyldige barn der skal have de bedste og tryggeste rammer.
Så hermed mit spørgsmål. Ved I hvordan jeg allerede nu kan få statsamtet til at vurdere sagen og tillægge faderen børnebidrag?
Er det korrekt at man kan få hjælp et par måneder før termin og hvordan?
Og er der en form for startpakke, ekstrahjælp at hente?
De er jer der har læst mit tidligere indlæg, ved at jeg er ramt af sygdom. Det betyder desværre at min indkomst er blevet væsenligt mindre og nu da jeg skal stå alene med udgifterne, samt finde et nyt sted at bo, er jeg lidt i bekneb.
Jeg håber meget at nogle af jer Solbrugere sidder inde med information omkring ovenstående. Og de få brugere der har behov for at komme med stød under bæltestedet vil jeg sige ellers tak🙂 Jeg ligger allerede ned og behøver ikke ydeligere stødende kommentarer.
K
tilføjet af jetpost
Uforudsete udgifter
Dengang jeg skulle have tvillinger spurgte jeg også om jeg kunne få noget hjælp fordi jeg skulle bruge 2 af alt pånær barnevogn, men svaret var at det kun´ne jeg ikke, da jeg jo vidste at jeg var gravid og havde haft 9 mdr. til at spare sammen. Det er ikke en social begivenhed at få et barn.... Men det kan da ikke skade at spørge kommunen. Hvis jeg skal være hlt ærlig, så koster det altså ikke helt så meget som det er skruet op til at få et barn, hvis man er villig til at lade barnet gå i tøj fra Føtex og Bilka.....En brugt barnevogn fås ganske billig....Lad være me dat rode dig ud i sindssyge udgifter, for barnet er ligeglad om det ligger i en ny eller en brugt barnevogn. En seng fås for omkring 4-500 kroner med madras, og de første måneder behøver du ikke en seng da barnevognsindsatsen kan bruges.
tilføjet af fruppe
Du har en socialrådgiver
i kommunen, bed om et møde og tag den derfra, fortrinsvis med henblik på hvorledes Du kommer videre med at få skovlen under faderen.
Han SKAL ryste op med børnebidrag, medmindre Du fraskriver Dig dette hvad nogen kvinder gør.
tilføjet af dulkis
Det må være den vej du skal
- Jeg kan ikke huske tidligere indlæg som skulle være dine, så situationen som sådan er ikke klar for mig.
- Det er rigtigt som Mocafe skriver, at en graviditet ikke er en social begivenhed, men det er din "skilsmisse".
- Jeg ved ikke hvor gammel du er. Hvis du er under 25 kan du få forhøjet ydelse til en kontanthjælp, hvis det er dit indkomstgrundlag, fra 12 uge.
- Deltager faderen vil hans første bidrag kunne fordobles, men som du ser er der for mange hvis og hvis, og du er et af de tilfælde, hvor en individuel vurdering kan komme på tale, så ned på kommunen med dig. Og held og lykke med det hele til dig og dit barn.
tilføjet af K. L. G
Tak
For jeres svar. Jeg vil kontakte kommunen idag, samt statsforvaltningen da det er dem der vist skal afgøre faderskabet med henblik på børnebidrag.
Mit tidligere indlæg hed Gravid, syg og nu forladt og jeg erindre at du Dulkis kom med nogle gode og brugbare kommentarer til min situation dengang🙂
Mht skilsmisse er det allerede sat i værk.
Jeg er i midt 30érne og var fastetableret med den mand jeg troede at jeg skulle dele livet med. Det var faktisk hans forslag at vi skulle have et barn og det ville jeg utrolig gerne på det tidspunkt, da jeg var sikker på vores fælles kærlighed til hinanden.
Men livet kan lynhurtigt ændre sig, kriser kan opstå og parforhold kan gå i stykker, når man mindst af alt venter det.
Det er mit indlæg for en måneds tid siden og dengang havde jeg stadig et håb om at vi fandt ud af det og kunne komme igennem krisen sammen som par. Desværre har han helt meldt sig ud og ønsker som sagt intet at gøre med mig eller det ufødte barn.
I mit sidste indlæg kan man tydelig fornemme min frustration udfra mine formuleringer, og jeg fik da også svar på tiltale samt af vide at jeg nok var en hormombombe🙂. Det er ganke givet rigtigt. Men desværre kan jeg ikke se hvorledes jeg skulle have kæmpet for forholdet anderledes. Jeg har prøvet at kommunikere med min mand - uden held. Jeg har skrevet et langt, ikke anklagende brev, med udgangspunkt i mine følelser. Jeg har givet ham tid og jeg har prøvet at forstå hans situation, men lige meget har det hjulpet. Han hat taget en beslutning og mener ikke at vi har noget at kæmpe for, da hans følelser ikke er der mere. Og det virker som om at kan han "lukke" øjnene og lade som om at jeg og barnet ikke findes, ja så gør han det. Han vil i hvert fald ikke være med til hverken jordemoderbesøg, scanning eller fødsels og vil ikke anerkende sig faderskabet. Ligeledes har han bedt sin familie om ikke at have noget af gøre med barnet. Han begrundelse er, at de allerede har et barnebarn (Hans søn fra et tidligere forhold som han ser en gang hver anden uge).
Det er hamrende hårdt, chokerende og skuffende.Den mand jeg troede jeg kendte så godt opfører sig ugenkendeligt og i mine øjne meget ubetænksomt og usympatisk. Men jeg er nødt til at komme videre for barnet (Og min egen) skyld. Det vigtigste er derfor nu at blive rask, finde et sted at bo og finde ud af alt det praktiske omkring indkøb til barnet, fødsel, børnebidrag etc.
Derfor tager jeg imod gode råd med kyshånd🙂
Hvordan er jeg egentlig stillet som enligmor?
(Har dog selv taget kontakt til statsamtet idag og de var virkelig hjælpesomme).