JA, det er vidunderligt at få et personligt Åndeligt møde med GudHerren Jesus Kristus.

Kære Manjana.
Det har været, og er fuldstændigt fantatisk og vidunderligt, at følge dig, og kende dig igennem de sidste måneder.
Først på Debatten på religion.dk og senere i vores samtaler, og skønt,da vi mødtes i Jylland i søndags, til Gudstjenesten.
Jeg er også overvældet over alt det skønne du oplever med Gud, Jesus Kristus og HelligÅnden. (Og, jeg ved, at det er bare begyndelsen. For du vil blive endnu mere glædeligt overrasket !!!)
MEN, - Det ER JO DET DER SKER, for hvert et menneske, der af hele sit hjerte overgiver sit liv til Gud-Herren Jesus Kristus, og modtager Ham som sin Herre og Frelser og Gud, og sin bedste Ven. Og, forstår at Han tog al vores skyld og straf og død, på sig selv... i vores sted.
Man får jo så samtidig Gud til Far, som også er Jesus`s Far.
Og, OPDAGER, og OPLEVER, hvem HelligÅnden er. (Guds Kærlighed gives i vores hjerte, ved... HelligÅnden.)
Så får vi let ved at elske mennesker, fordi det er Guds Fuldkomne Kærlighed vi får inde i os, til at elske mennesker, og, os selv med.
Da jeg "mødte" Jesus i 1983, og "blev født på Ny af Gud", (Johs.Evg. Kap.1 vers 1-18,), forstod jeg pludselig Meningen med Livet. At Jesus er Sandheden, Vejen og Livet selv.
Det er en lang historie, men, - Gud gav mig et Syn af Jesu Genkomst, da jeg havde givet op, og var ved at begå selvmord.
Kærlig Hilsen Elin [l]

og velkommen til Sol. Dejligt du er her. 🙂
Jeg er også rigtig glad for at have mødt dig. At du er et menneske, med et stort kærligt hjerte er man slet ikke i tvivl om, når man lærer dig at kende.
Det er også meget overvældende for mig at opleve. At virkelig mærke Guds kærlighed er ubeskriveligt. Du beskriver det så godt:
Og, OPDAGER, og OPLEVER, hvem HelligÅnden er. (Guds Kærlighed gives i vores hjerte, ved... HelligÅnden.)
Så får vi let ved at elske mennesker, fordi det er Guds Fuldkomne Kærlighed vi får inde i os, til at elske mennesker, og, os selv med.
Disse ord, at kunne forklare dette, har jeg ledt efter i et par dage. Men du rammer så præcist det jeg mener.
Nemlig Guds Fuldkomne Kærlighed. Som vi får af Helligånden. Hvilket netop gør troen levende helt ud i alt, hvad der er os.
At elske sine medmennesker, er naturligt for de fleste ihvertfald. Men nu sprudler det over,på en sådan måde at man slet ikke kan lade være. Kærlighed, glæde, lykke og varme smitter i så positiv en grad, at det er en fornøjelse at man kan være en del af dette.
Jeg glæder mig også meget til fremtiden. For lige nu, syntes jeg slet ikke det kan blive bedre. Så glad er jeg.
Kærlig hilsen
Manjana

´

... "fordi det er Guds Fuldkomne Kærlighed vi får inde i os, til at elske mennesker, og, os selv med. "
Skriver du manjana - Jep du kender jo mig og mit synspunkt re.: "Vor Herre" 🙂

På en eller anden måde kan jeg ikke lade være med at spekulere på, om mennesker der "overgiver sig til GUD /Vor Herre Jesus Krisus", aldrig jævnligt har oplevet "Champagne" - men har gået rundt og kun kunnet svinge sig op til en flad "Tuborg-brandert?

Mange hilsner
[s][f][s]
jalmar

Hør nu her Jalmar,
Det er jo ikke kun pigerne og deres familier det gælder. Det gælder lige så meget dig. Du går simpelt hen glip af det bedste af det bedste.
Det betyder så ikke, at man ikke kan være troende og så tvivler samtidig. Tænk på Thomas.
Han troede og tvivlede på een gang. Hvorfor? Fordi vi er børn. Gud er vor far og vi er hans børn og du er en værre een.
Det er så stort, at vi troende ikke engang selv kan fatte storheden. Vi tvivler ikke sådan i ordets fulde betydning, men det er "uforklarligt".
Noget andet er, at du også har et ansvar over for din familie, dine venner og dine kære, som vi almindeligvis betegner for vore afdøde.
Alle disse grupperinger har du et ansvar over for.
Venlig hilsen (for en gang skyld)
Ven af Sandheden.

Kære jensenk2,
Dejligt at høre fra dig igen, men du har misforstået det lidt. Mit ønske er også for dig, at du måtte lære Jesus at kende.
Det handler ikke om religion, men om Jesus.
Det er Jesu ord og rening og fremtidvision. Intet kan måle sig med Jesus som verdens frelser.
Det må vi tale lidt mere om senere.
Indtil dag, de bedste hilsener
Ven af Sandheden.

... men drop dine trusler mod dem som ikke mener det samme som dig.
Jalmar er nok ikke i farezonen, men anderledes svage mennesker eller mennesker med et plantet religiøst behov, kunne sagtens føle sig påvirket af dine religiøse trusler.
Med din bemærkning om "ansvar for familien" overskrider du en - måske for dig; usynlig - grænse for anstændighed. Du er på vej ud ad en tangent som fører i totalitær retning.
Istedet for mere jesuspræk, vil jeg hellere læse dine kommentarer til HVORFOR du mener at du kan tillade dig at lægge religiøst pres på andre mennesker.
Jeg vil også gerne høre HVOR LANGT du er parat til at gå i den totalitære retning.
JensenK

Hej jensenk2,
Tak for dit indlæg. Nuvel jeg vil blot lige sige, at på een eller anden måde synes jeg du reagere som en teenager. Det er så også i orden, men blot for at du må forstå at ”religiøse trusler” det lader jeg Islam om.
Men når det er sagt vil jeg gerne svare dig på dine spørgsmål.
1) ”Jalmar er nok ikke i farezonen, men anderledes svage mennesker eller mennesker med et plantet religiøst behov, kunne sagtens føle sig påvirket af dine religiøse trusler”.
2) ”Med din bemærkning om "ansvar for familien" overskrider du en - måske for dig; usynlig - grænse for anstændighed. Du er på vej ud ad en tangent som fører i totalitær retning”.
3) ”Istedet for mere jesuspræk, vil jeg hellere læse dine kommentarer til HVORFOR du mener at du kan tillade dig at lægge religiøst pres på andre mennesker”.
4) ”Jeg vil også gerne høre HVOR LANGT du er parat til at gå i den totalitære retning”.
--------------------------------------------------------
Ja, vi er alle i farezonen også jalmar. Svage mennesker? http://www.youtube.com/watch?v=1Y1wtgLAytA&feature=related

Med hensyn til ”ansvar for familien”?
http://www.danskekommuner.dk/default.asp?id=83352

Totalitær retning? Villy Søvndahls mening!
Demokratiet er truet indefra. Det er hovedpåstanden i Villy Søvndahls kronik, som blev bragt i Politiken 18. maj. Han anklager i den sammenhæng journaliststanden for åndelig slaphed og Fogh Rasmussen for at bidrage dertil
"Vi så det tydeligt i forbindelse med beslutningen om, hvorvidt Danmark overhovedet skulle deltage i Irak-krigen. Her var der indkaldt til partileder-runde på TV, samme aften som det mindst mulige flertal i Folketinget havde vedtaget den danske deltagelse. Men Fogh sagde nej, hvorefter Bendt Bendtsen og Pia Kjærsgaard fulgte trop. Og så opgav DR at lave en partilederrunde om den største udenrigspolitiske beslutning i årtier."
Søvndahl: Demokratiet er truet indefra
   
Det danske demokrati er under pres. Ikke fra islamistiske fanatikere, men fra langt mere nærværende og langt mere magtfulde kræfter.
Der er grund til at råbe op nu. Og der skal råbes højt. Vi tager i den grad demokratiet for givet, at mange ikke længere forestiller sig, at det kan trues indefra, men kun udefra. Det er en stor og alvorlig fejl. Lad mig give seks eksempler på konkrete forhold, som danner baggrund for min påstand.
For det første: Statsminister Anders Fogh Rasmussen har i mere end to år ikke afgivet ét eneste interview til noget dansk medie om krigen i Irak. At Danmark er involveret i en krig og i en besættelse, medvirkende årsag til en de facto borgerkrig, samt selv har øget risikoen for at gøre Danmark til et mål for terror, er åbenbart ikke grundlag for at belemre befolkningen med sine vurderinger.
Statsministeren har fået 21 forespørgsler fra etablerede danske medier om Irak-krigen siden marts 2004. Det er efter min mening beskæmmende få, og antallets lidenhed bør give journalist-standen i Danmark en besk smag i munden. Men det ændrer jo ikke ved det faktum, at Fogh har haft 21 muligheder for at afgive et interview om Irak. Statsministeren har desuden fået mere end 250 henvendelser fra én Cavling-prisbelønnet journalist om samme emne. Det er blevet ham nægtet. Han sidder med den fornemmelse, efter de mange afslag på interviews, at Fogh simpelthen har valgt en tavshedens strategi.
Øverstkommanderende: Fogh
Tillad mig at minde om, at Fogh trods alt er statsminister og øverste ansvarlige - Commander in Chief - som Foghs ven, George W. Bush, ville sige. Og tilmed også er minister for pressen. Men altså nægter at afgive et sammenhængende interview om det forhold, at vi er i krig. Det er intet mindre end en skandale og alle demokratiske alarmklokker burde bimle - selv hos Venstre og på Jyllands Postens redaktionsgang.
2: Partiernes mediedækning er skæv
For det andet: Der kom for nylig en undersøgelse af de politiske partiers mediedækning. Den viste, at regeringspartiet Venstre får langt den største del af opmærksomheden i danske mediers dækning af politik. Ikke alene har landets største og regeringsbærende parti altså langt den største andel af spaltepladsen. Som ovenfor påpeget kan Venstre og Statsministeren også selv vælge, hvad den vil i pressen med. Det er gunstigt for Venstre og regeringen, men meget lidt gavnligt for demokratiet.
Vi så det tydeligt i forbindelse med beslutningen om, hvorvidt Danmark overhovedet skulle deltage i Irak-krigen. Her var der indkaldt til partileder-runde på TV, samme aften som det mindst mulige flertal i Folketinget havde vedtaget den danske deltagelse. Men Fogh sagde nej, hvorefter Bendt Bendtsen og Pia Kjærsgaard fulgte trop. Og så opgav DR at lave en partilederrunde om den største udenrigspolitiske beslutning i årtier.
Det er et voldsomt demokratisk problem at Fogh kan vælge ”tavshedens strategi” og undgå at komme i situationer, hvor han risikerer kritiske spørgsmål eller være i mand-til-mand situationer med oppositionen for åben skærm.
Mangel på demokratisk kontrolfunktion- tomgang i svar på spørgsmål
For det tredje: Danmark mangler én eller flere demokratiske kontrolfunktioner. Som det er i dag, kan Folketinget udøve kontrol med magten, blandt andet ved at stille spørgsmål til ministrene. Det har jeg som bekendt gjort flittigt - og ikke uden grund. Men jeg har også måttet erfare, at kvaliteten af besvarelserne dagligt når nye lavpunkter. Bedst som man tror, at nu kan det ikke blive dårligere, udviser ministrene en ufattelig opfindsomhed i at udvide enhver almindelig forestilling om tomhed og tomgang.
Høringsinstitution?
Derfor mangler Danmark et niveau mellem de såkaldte § 20-spørgsmål (i Folketingets forretningsorden) og egentlige kommissioner. Jeg synes vi har brug for en høringsinstitution, hvor f.eks ministre - ligesom vi kender det fra USA - skal svare under vidneansvar og i realiteten kan spørges om alt der vedrører emnet.
Farce med "høring", hvor ministrene går
I forbindelse med Irak-krigen krævede SF en uvildig undersøgelse. Det nægtede det politiske flertal os. Som et figenblad lavede regeringen en såkaldt ”høring”. Men den bestod i at statsministeren og udenrigsminister Per Stig Møller kunne komme, levere et embedsmands-oplæg, og derefter gå igen, uden på noget tidspunkt at være bragt i en situation, hvor de risikerede et kritisk, ubehageligt eller uventet spørgsmål. Det havde intet med en høring at gøre, det har intet med demokrati at gøre - det var og er en farce. En farce som man gladeligt lod sig være statist i fra Radikal, Socialdemokratisk og Kristendemokratisk side. SF valgte derfor - sammen med Enhedslisten - at stille spørgsmål til Fogh i Folketingssalen i stedet. Ét sted skulle Fogh ikke slippe af sted uden kamp til stregen.
4: Terrorpakken undergraver demokratiet
For det fjerde: At terror er blevet én af vor tids helt store problemer og udfordringer - om ikke andet så på grund af den frygt og angst terror skaber - er hævet over enhver tvivl. Men i en række lande - med USA og Storbritannien som skræmme-eksempler - er denne trussel mod demokratierne blevet besvaret med en lovgivningsmæssig undergravning af det selv samme demokrati, som vi burde beskytte.
Med regeringens og Lene Espersens udspil til ny terrorlovgivning, er et flertal i Folketinget parate til at sidde alle advarsler fra internationale organisationer, fra førende universitetsforskere, fra borgerrettighedsforekæmpere, fra advokater, dommere og deres organisationer - og såmænd også fra politiet - samt ikke mindst fra oppositionen, overhørig. Selv langt ind i de borgerliges egne rækker er der protester, men al modstand tromles ned. Man svækker demokratiet og borgernes retssikkerhed, uden at have den mindste sikkerhed for, at man med initiativerne beskytter danskerne bedre mod terror. Symbolpolitikken får forrang for såvel fornuft som demokrati.
5: Journalister sigtes for at viderebringe sandheden
For det femte: I forlængelse af den såkaldte Grevil-sag, hvor en efterretningsagent lækkede nogle fortrolige oplysninger, som afslørede at regeringen talte mod bedre vidende i dens begrundelse for at deltage i krigen i Irak, er der nu udsigt til, at to danske journalister samt chefredaktøren fra Berlingske Tidende - som bragte historien og de lækkede papirer - nu risikerer fængsel. I lighed med Frank Grevil selv, som er blevet idømt 4 måneders fængsel.
I forlængelse af de nye og demokratisk dybt problematiske terrorlovgivninger, der hærger den vestlige verden, sidder flere og flere journalister i Europa nu sigtet for at have offentliggjort oplysninger, som myndighederne ønsker forseglet. Dét giver bl.a det problem, at kontrollen med magten og trykke- og pressefriheden er truet.
Intellektuel dovenskab og journalister på stand by i stedet for på benene
Dette burde virkelig få den samlede journalist-stand på benene. Det burde få de intellektuelle på barrikaderne. Det burde sende rystelser gennem universitetsmiljøerne. Desværre er der påfaldende tavst, og den udbredte intellektuelle dovenskab eller tilfredshed med tingenes tilstand, er i sig selv den største fare for demokratiet. For at statsmagten forsøger at udvide sin magt og nedtone eller decideret undertrykke uønsket viden, er jo grundbogspensum. Så det er tavsheden fra dem, der kunne og burde være vagthunde, magtens kritikere og intellektuelle udfordrere, der er det virkelige samfundsmæssige og demokratiske sygdoms- og svaghedstegn.
6: Demokratisk hykleri i Muhammed-sagen
For det sjette: Den store og principielle diskussion, der sporadisk nåede at stikke hovedet op under Muhammed-krisen - altså inden Fogh druknede den i indenrigspolitisk fnidder og fra sin høje hest satte får og bukke-prædikater på andre - afslørede det enorme demokratiske hykleri der findes hos mange borgerlige politikere og meningsdannere. De forsøgte at holde hele Irak-krigens demokratiske underskud og terrorlovgivningens ditto ud i strakt arm, mens de omkostningsfrit kunne nøjes med at tordne mod Irans præstestyre og Abu Laban.
At de løb en åben dør ind i forhold til såvel befolkning som hos et enigt Folketing - fra højre til venstre - nedtonede ikke behovet for at rette fokus mod et alt andet lige temmelig overkommeligt fjendebillede, nemlig de reaktionære islamister. De er bestemt kritik værd. De skal bestemt tages alvorligt. Og jeg har selv leveret hård kritik i den retning. Men de højestråbende politikere og meningsdannere har været larmende tavse om Irak-krigens enorme afgrund af demokratisk underskud. Det er skammeligt.
Truslerne mod demokratiet diskuteres ikke
De virkelige demokratiske udfordringer, som ovenfor nævnt, er derfor stadig ikke kommet på dagsordenen. Der er stadig larmende tavshed om Irak-krigens manipulerede grundlag.
Irak-krigens gru bliver omtalt, som om USA var alene i Irak. Problemet er bare, at Danmark er med. Men vi diskuterer det som om det ikke var tilfældet, og som om at vi derfor kan ryste forfærdelighederne af os, som ”de andres problem”. Men det er ikke de andres. Det er vores. Vi må tage reelt ejerskab af vores medansvar, og indtil vi gør det, oprigtigt og alvorligt, står vores demokrati ikke alene svækket, men truet. Truet på den ene side af ligegyldighed og tavshed fra dem der burde kritisere, truet på den anden side af dem der har forvaltet og besluttet, så de med rette skulle kritiseres.
Det er mig derfor komplet ubegribeligt, hvordan det kan lade sig gøre at Frank Grevil og nu også Berlingske-journalisterne skal stå til ansvar for at offentliggøre sandheden, mens magtens manipulatorer og usandhedsvidner kan gå fri. Det er et paradoks så himmelråbende, at ethvert menneske, der er optaget af retfærdighed, må tage sig til hovedet.
Offentligt ansattes ytringsfrihed
SF har foreslået at offentligt ansatte skal kunne bryde tavshedspligten, hvis vægtige demokratiske interesser står på spil. Mulighederne for denne såkaldte ”whistle-blowing” - altså at offentligt ansatte qua deres særlige viden og kompetence fra jobbet, skal kunne bryde deres embedes pålagte tavshedspligt - er simpelthen demokratisk nødvendigt.
Trusler mod "smagsdommere" og "ekspertvælde"
Ikke mindst i en tid, hvor sagkundskab forsøges truet og intimideret ihjel gennem bandbuller fra Folketingets talerstol om ”smagsdommere” og ”ekspertvælde”. Det er bydende nødvendigt i en tid, hvor skiftende ministre og medlemmer af Dansk Folkeparti slæber navngivne journalister igennem avisspalterne, fordi de har tilladt sig at stille kritiske spørgsmål. Og det er bydende nødvendigt at mennesker med viden af vital interesse for samfundet og demokratiet, tør bidrage til at få sandheden ud, når ministrene notorisk taler uden om eller vælger ”tavshedens strategi”. Eller når de simpelthen nægter at mødes med kritiske journalister eller være i situationer med pressen eller med den politiske opposition, hvor det ikke er ministeren selv - og det er i særdeleshed Anders Fogh Rasmussen jeg sigter til - der har den fulde kontrol med begivenhederne. Det er - ærlig talt - noget pauvert, at have modet til at sende andre i krig, og så ikke engang have modet til at mødes med en kritisk journalist fra Ekstra Bladet.

Et demokratisk problem
Handlede det bare om Foghs forfængelighed og manglende mandsmod, kunne vi jo nøjes med at trække på skulderen. Men det er jo desværre langt alvorligere end som så. Det er et demokratisk problem. Og det er at vende tingene fuldstændig på hovedet, når det gøres til en forbrydelse at forsvare demokratiet og handle i demokratiets tjeneste, når det rettelig burde være en forbrydelse at lade være. Og det helt bagvendt, når dem der taler sandt står sigtet eller dømt, men de der talte usandt og havde magten til at iværksætte ulovlige beslutninger, går fri.
Situationen er derfor temmelig alvorlig. At pege på, at de demokratiske underskud er langt større i et utal af andre lande, er et usselt figenblad. Er vores ambition ikke større end såvel USAs som Iraks når det gælder demokratiets nødvendighed? Netop Irak er vitterlig skoleeksemplet, fordi Irak-krigen - da alt sludderet om masseødelæggelsesvåben og Iraks medansvar for 11. september var pillet fra hinanden - blev forsøgt begrundet med henvisning til indførelse af demokrati, overholdelse af menneskerettigheder, krav om fri presse og de andre frihedsrettigheders indførelse, som den bestemte modpol til Saddam Husseins forbryderiske regime.
I hele retorikken om civilisationskamp synes Vestens moralske og politiske overlegenhed at være båret af dette ene, at vi har demokratiet og intet er højere eller ved siden af dette. Hele George W. Bush's politiske bagland er som besat af denne moralske overlegenhed, der med nødvendighed giver retten til at hugge enhver modstand ned for fode, samt ikke mindst, at kunne ikke bare gradbøje men også pervertere, de selv samme værdier, som man hævder at slås for. For målet helliger midlet. Den kurs er lige så fatal som den er hyklerisk.
At en lang række demokratiske kræfter i totalitære samfund på den ene side håber på vestlig opbakning, men at de samme kræfter på den anden side må føle sig noget frustrerede over fremgangsmåden og Vestens moralske svigt, er både evident og forståeligt. Det giver bagslag i forhold til de kræfter i verden, som virkelig godt kunne have brug for demokrati og de højeste standarder. Men det svækker også de eksisterende demokratiske kræfters kamp for rettigheder vi anser for normale og som vi kalder universelle. Det er derfor ikke alene dybt beskæmmende at Vesten har videreført Saddam Husseins torturmetoder i Irak. Det er ikke alene dybt foruroligende, hvor mange gange civile irakere er blevet uskyldige ofre i brutale krigshandlinger. Det er ikke kun et spørgsmål om, at Irak-krigens foreløbige omkostninger på ca. 278 mia. dollars kunne have været anvendt langt bedre i fredens og oplysningens tjeneste. Det er også i detaljen, at vi finder den djævelske sandhed: Koalitionen - med USA i spidsen - køber irakiske journalister og irakiske medier til at bringe pro-amerikanske og koalitionsvenlige indslag. Midt i det påståede demokratiseringsprojekt korrumperer man pressen, og dét tegner sort for et eventuelt fremtidigt irakisk demokrati, hvis dets presse er til fals og kan købes til at please magthaverne, nøjagtig som de skulle under Saddam Hussein.
Den virkelige bekymring bør derfor også ramme os selv. For hvad sker der med os selv, når vi lader demokratiet og de frihedsrettigheder og de værdier demokratiet bygger på, beskære efter de siddende magthaveres forgodtbefindende?
Et helt andet Danmark
Perspektiverne ved Fogh-regeringens måde at lede landet på er mange, alsidige og stærkt foruroligende. Den intellektuelle og den kritiske journalist efterlyses - med få markante undtagelser. For der er i den grad brug for et helt andet Danmark, hvor demokratiet ikke er reduceret til en vits, ikke er reserveret til skåltalerne eller ikke er noget man kan slippe af sted med at påberåbe sig som undskyldning, når man i demokratiets navn vil undergrave det selv samme demokrati, som man hævder at forsvare. Det bedste forsvar for demokrati er derfor at praktisere det. Det gør regeringen Fogh ikke - med alvorlige følger for både indre danske forhold og for Danmarks position i verden.
Citat af Kommunisten Villy Søvndal slut.
Det væsentlige i denne kronik er denne udtalelse: (Villy Søvndal) Det danske demokrati er under pres. Ikke fra islamistiske fanatikere, men fra langt mere nærværende og langt mere magtfulde kræfter.
Citat slut.
Her Villy Søvndal meningsfæller: http://www.youtube.com/watch?v=zKt7J1U1Cs8&feature=related
husk så på, at iflg. Villy Søvndal er det altså ikke herfra Islamiske fanatikere, demokratiet er under pres???????
-------------------------------------------------------------------------------------

Du vil så gerne vide hvorfor jeg tillader mig, at ”lægge pres på andre mennesker?”
Svar:
Jo, dersom du mener at dette er pres så må du forstå, at så presser jeg alt hvad jeg kan. http://www.youtube.com/watch?v=q6Wrhivp7eQ&feature=related
Her er så mit ”pres”: http://www.youtube.com/watch?v=Cclh18f3Fc4
Så vil du gerne vide hvor langt jeg vil gå for en ”totalitær” regering? Jo, javel jeg ved ikke om jeg har forstået dit spørgsmål korrekt, men den regering jeg ønsker er den der kan bevæge disse mennesker, ja os alle sammen også dig og Jalmar.
http://www.youtube.com/watch?v=Z4TdALF5erU
http://www.youtube.com/watch?v=-PFbMHSQt50&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=dBWOCMhJ0CA&feature=related
Ja, i vore dage vil Himmelens Gud oprette sit Rige som aldrig i evighed skal forgå. Det våben der vil blive brugt i denne kamp er det mest farlige våben af alle og det mest effektive. Ordet, ordets magt.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.

´

... at al den tid du bruger på hans Herlige Hellighed, Bruger jeg på Familien!
Al den Kærlighed du øser og pøser på din HERRE - Bruger jeg på min FRUE ... 😉

med venlig hilsen
😃
jalmar

´

... at tænke sig at ruge over SÅ meget og kunne gøre så lidt - Altså alt efter hvordan man betragter det at bede til Jesus Kristus om at tingenes orden vil gå den vej man selv ønsker det -
Vi skal nok lige tænke på, at Danmark nok havde været alvorligt på røveren lige nu, ja sandsynligvis mere på røveren end Sverige er - måske nærmere det Island er, hvis man skulle have fulgt søvnige Willys lyst til at bruge penge - Men som vi ved, blev Sverige tvunget til en devaluering - Island er til rotterne, Og Danmark er Trods vores størrelse, og vores Krones spinkle antal, hvorfor der kunne spekuleres imod den, et af de lande der klarer sig bedst og Nationalbanken havde tilstrækkelig med reserve til at forebygge det pres der var lagt ...
Du kan så påstå at det er fordi de rige er blevet rigere - Jep mureren og Tømmeren - osv har godt med guld i posen, og deres huse er blevet millioner værd - DEN type mennesker udgør i dag Danmarks økonomiske ryggrad, - ikke de ekstremt velhavende - Og så er vi nogle der er blevet fattigere - JEP i forhold til dem der er blevet rigere er vi blevet fattigere - her iblandt mig og min Kone - men ikke fattigere end vi var -
Hvorfor dem der klager over det, lider af ren misundelse og det er en ualmindelig grim ting!

Med venlig hilsen
jalmar

ja, jalmar, du er skrup skør. Eller, jeg ved faktisk overhovedet ikke hvad dit indlæg handler om, men handler det om det jeg tror så siger jeg tak for din opbakning.
Om du derimod mener, at jeg skulle have ondt i nogen sammenhæng? Overhovedet ikke.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.

Nej, sådan er det ikke med enhver der modtager Jesus som Herre og frelser. Mennesker er forskellige, også efter mødet med Jesus.
Det du beskriver er sværmeri - ideen om, at det at tilhøre Gud er en følelse af lalleglæde. Men Gud er både i sorgen, døden, livet, glæden, skuffelsen og ja: følelsesløsheden. Alle kan modtage Gud - også dem der ikke jublende springer rundt og taler i tunger med armene i vejret.
Den jyske bonde der drævende siger, at jow han tror da at Jesus er hans Herre er ligeså meget Kristi ejendom som det unge sprudlende menneske der synger lovsange med armene i vejret henne i Pinsekirken med en begejstring der bare koger over i tungetale.
Der er to forskelle på de to - bonden er ikke så overstadig - til gengæld løber han en væsentlig mindre risiko for at møde sværmeriets bagside, nemlig risikoen for at blive taget godt og grundigt i røven. Hvis man kigger rundt i disse ekstatiske menigheder vil man opdage, at gennemsnitsalderen blandt publikum er ret lav - medens den er ret høj i folkekirken. Men folk tilhører vel ikke Jesus mindre, bare fordi de kommer op i årene og begynder at påskønne folkekirkens mere sindige gudstjenester, så mon ikke Gud er lige meget til stede begge steder?
Jeg synes nogle gange ekstatiske kristne er så intolerante, at jeg må tage mig til hovedet.

´[s]

... Jeg tænkte nok du ikke anede hvad det drejede sig om -
Smid du bare en ekstra bønne af sted - så får du det godt igen !

Med venlig hilsen
😃
jalmar

Og det er vi mange der kan skrive under på, Det var jo også der Manjana mødte Jesus som sin Frelser og Gud.
Og når man endelig har fundet sandheden/kærligheden, og fyldes af Guds Ånd, så kan man altså bare ikke få nok.
Og dit udtryk at "risikoen for at blive taget godt og grundigt i røven." det siger mig kun, at du ikke ved hvad du taler om, men at du spotter Helligånden, med din udtalelse.

Kære "Kikker på".
Jeg er helt enig med dig i at Jesus elsker alle, totalt uden personsanseelse. Jeg har om nogen oplevet Gud i sorg og depression og angst osv. Og, oplevet Guds Nåde og barmhjertighed.
Jeg vil ikke beskrive mig selv som hverken intolerant eller ekstatisk. Min kirke er meget stille og rolig, hvad jeg sætter stor pris på. Der er alle aldre, fra børn, unge, lidt ældre og meget ældre. Vi er 1200.

Jeg holder selv meget af at komme i Folkekirken, selv om det ikke er så tit.
Men, at opleve at blive døbt/ fyldt med HelligÅnden,(som det er Jesus selv der gør, da Han døber med Ild og Ånd), er vidunderligt. Og at modtage Bønnnesproget, som er Tungetalen , er altså virkelig en skøn ting. Det gør at man meget hurtigt kommmer ind i Guds Nærvær, når man (selv) vælger at bruge det. Det giver en stor indre fred, fra Jesus Kristus og Gud vores Far. Og, som der står, så bliver Guds Kærlighed udgydt i vores hjerter, ved HelligÅnden. [l]🙂

Kære jensenk2.
Gud er Fuldkommen Kærlighed. Der er intet at frygte, for Han vil os det kun godt.
Og ja, mennesker har, og kan forplumre det, så man tror det er Gud der er sådan, kedelig og streng osv.... Men, det er Han ikke ! Han er kærlig Far, efter ethvert faderforhold har sit navn.. Og se på alt det fantatiske og spændende Han har skabt, - naturen, dyrene, mennesket, galakserne og stjernehimlen osv.
Jeg har næsten heller ikke hørt om nogen, der ikke kunne li`Jesus.❓
KH. Elin
[l]🙂

Du skriver:
Det du beskriver er sværmeri - ideen om, at det at tilhøre Gud er en følelse af lalleglæde. Men Gud er både i sorgen, døden, livet, glæden, skuffelsen og ja: følelsesløsheden. Alle kan modtage Gud - også dem der ikke jublende springer rundt og taler i tunger med armene i vejret.
Og ja det har du helt ret i. Gud er allesteds nærværende. Og tilhører man så ikke Gud? Er man lalleglad fordi man giver sig selv, sit liv til Jesus? Gav han ikke sit liv til os?
Modtage Gud? Jeg vil nærmere sige, jeg har hørt Gud/Jesus kalde og har sagt JA, her er jeg. Men vil lige tilføje, at jeg er overbevist om, at er der noget jeg ikke helt er med på, vil Gud ikke forlange det af mig. Gud kender mig, bedre end nogen anden. Så tingene sker ikke på min måde, men den måde, hvor Gud ved at jeg kan følge med til. Hvis du kan følge mig. Og dette er der ingen, der har fortalt mig. Det fornemmer jeg bare.
Se nu ved jeg ikke, hvordan de gør i Pinsekirken. Har aldrig været i en. Men jeg oplevede, hvordan de gjorde i den kirke jeg besøgte i Søndags, og hvor jeg håber at komme rigtig meget i fremtiden. Eller det føler jeg at jeg vil gøre. Der var der kun oprigtig lovprisning af Jesus. Og sig mig lige engang, er det ikke det, vi alle har efterlyst her på sol et stykke tid? Har vi ikke alle klandret JV for ikke at have Guds Hellige Ånd?
Og når vi så er nogen stykker, der mener at vi har fundet Jesus, at vi har fået del i Guds Hellige ånd, så er det også forkert. Jamen altså, hvordan skal vi så handle?
Jeg tror på, at uanset om man tilhører Den Danske Kristne Folkekirke, eller Jv, Scientology eller mormonerne, eller hvem det end måtte være, så ser Jesus ikke på det. Han ser på mennesket. Han kalder på os alle, og det er op til hver enkelt af os at svare.
Man kan skrive og bruge ord efter ord. Men i bund og grund er det handlinger der tæller overfor Gud.
Om man løber med armene oppe og taler i tunger, eller hvad man nu end gør, så er det kun Jesus/Gud, der i sidste ende bedømmer.
Mvh
Manjana

Du mener det bliver for følelsesladet, idet nogle svinder ind i et indre følelsesliv, hvor de personificere deres følelser med en Jesus-tro, men hvor det i virkeligheden handler om deres selvcentrede personlighed. Når de fortæller om hvad Jesus har gjort for dem, fortæller de i virkeligheden og måske MERE vigtig om dem selv. Det samme når intellektuelle kristne viser deres bibelkundskab. Det kan fremtræde for andre, at være en tilsløret præsentation af dem selv?!

Ja men det var da "hyggeligt" 😉

på hvem, der ikke kan lide Jesus : Jøderne, fniiis.
Undskyld. Kunne ikke lade være😃.
MalteFnalte

"Spotter helligånden". Sikke dog noget værre noget. Efter sigende endnu værre end at voldtage, myrde, tortere, begå fokedrab oa. Ja din gud er sgu da rigtigt god til at vurdere, hvad der skal kunne tilgives, og hvad der (trods anger) skal give evig fortabelse UANSET HVAD😮! Fed gud, må man sige(NOT)🙁!
Hvad mener du med denne udtalelse? Er det en trussel, eller hvad? Ellers forstår jeg dig ikke......(underforstået fra anonym kristen : Bare vent. gud kommer og straffer dig).
Jeg venter med spænding LOL
MalteFnalte

Men har du set nogen anger?
Kender du disse skriftsteder:
Efs.5 v8 For engang var I mørke, men nu er I lys i Herren; lev som lysets børn, v9 for lysets frugt er lutter godhed, retfærdighed og sandhed; v10 lad kun det gælde, som behager Herren, v11 og tag ikke del i mørkets frugtesløse gerninger, men afslør dem. v12 For man skammer sig ved blot at nævne, hvad de gør i det skjulte, v13 men alting kommer for dagen, når det afsløres af lyset. v14 For alt, hvad der kommer for dagen, er lys. Derfor hedder det:
Vågn op, du som sover,
stå op fra de døde,
og Kristus vil lyse for dig.
v15 Se derfor til, hvordan I lever, ikke som uvise, men som vise. v16 Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde. v17 Vær derfor ikke tåbelige, men forstå, hvad der er Herrens vilje. v18 Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden, v19 tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, v20 og sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn.
Og:
Apg.2 v1 Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. v2 Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. v3 Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. v4 Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.
v5 I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. v6 Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. v7 De var ude af sig selv af forundring og spurgte: »Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? v8 Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? v9 Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, v10 Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, v11 jøder og proselytter, kretere og arabere – vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål.« v12 Alle var ude af sig selv, og i deres vildrede spurgte de hinanden: »Hvad skal det betyde?« v13 Men andre spottede og sagde: »De har drukket sig fulde i sød vin.«

som skidt fra en spædekalv.
Bottom line : Bespottelse af helligånden medfører evig fortabelse uden mulighed for at angre i modsætning til alle mulige andre ugerninger. Er det værdigt af din gud at dømme således blandt mennesker? Jeg hørte ellers, at der ALTID var mulighed for at vende sig til gud ved éns dødsleje. Dette er altså ikke korrekt........tilgivende HAHAHA! Jeg må le, selvom der ikke er meget at grine af🙁.
MalteFnalte