Kærlighed eller forblændelse

Jeg har en sød kæreste, men på et tidspunkt det gik RIGTIG dårligt, kom jeg til at være sammen med en bekendt, som jeg ved har været helt skudt i mig i mange år.
Min kæreste ved det og vi har fået det til at fungere igen.
Men sagen er at den aften jeg var sammen med den anden snakkede vi godt sammen og jeg følte jeg virkelig kunne være mig selv. Ellers har jeg måske tendens til at tilpasse mig lidt min kæreste.
Ham jeg var sammen med var jo alt det jeg savnede i mit eget forhold så det er klart at den aften måske blev lidt magisk.
Det har jeg været overbevist om længe, men jeg blev alligevel ved at spekulere og dreje det i hovedet.
Er det en forblændelse eller møder man bare nogle gange mennesker hvor det bare sig "BANG", eller hvad skal man sige.
Jeg kan ikke finde ud af det, for det er sket under lidt mærkelige omstændigheder der gør at jeg ikke føler mig sikker på hvad det er.

Uanset om det er forblændelse eller kærlighed bør du gå fra din nuværende kæreste hvis du føler du blot skal leve op til ham og ikke kan være dig selv...

... Det er ikke det jeg spørger ind til, selvom jeg godt ved du har ret og nok også gør det.
Men jeg spørger heller ikke om det i forhold til om jeg skal finde sammen med den anden fyr.
Jeg er bare interesseret i om der virkelig bare er helt "perfekt" med nogen nogle gange?
Eller om man bare var ked af det et øjeblik og så bliver situationen farvet af det.