Kæledyr i julegave

Jeg troede egentlig tendensen var ved at vende, men så støder jeg på en annonce omkring nogle hundehvalpe, hvor der bla. skrives, at de ville være en god julegave/overraskelse til et familiemedlem man holder af.
Jeg blev dybt forarget, og samtidig gik det op for mig, at jeg til tider lever for meget i min "folk er blevet bedre" bobbl.
Hvad er det der får folk til, at mene at det er helt ok, at give et dyr som overraskelse?
Det er hverken fair over for dyret, eller den nye ejer. Hvad nu hvis man havde gået og udset sig et dyr, og så får et helt andet?
Og det er jo bare i bedste fald, for så er der en reel mulighed for at man har sat sig ind i tingene, men de der spontan køb af dyr, fordi en eller anden bare SÅ gerne vil have et eller andet dyr, men det der med at sætte sig ind i tingene, er der jo ingen der tænker over, for det må jo være let når så mange har dyrene.
Jeg har selv en gang fået et dyr i gave, og denne måde at få et dyr på, er den eneste måde jeg billiger.
Jeg havde længe ønsket mig endnu en chinchilla. I julegave fik jeg så et kort, hvorpå der stod at jeg havde fået en chinchilla, dvs. at vi skulle ud og købe en efter jul.
Dvs. at jeg vidste det som sådan i forvejen, jeg havde god mulighed til at forberede mig, og jeg vidste hvordan dyret skulle passes.
Det kunne jeg også selv finde på, altså at give et kort, hvor der stod at vedkommende fik et dyr. Men jeg kunne aldrig drømme om at give et dyr som spontan gave.
Glemmer folk helt at tænke på, at der er tale om små levende væsener?
Det er ikke bare et stykke legetøj, der er ligeglad hvis det får nogle knubs.
Køb dog en af de der robotdyr i stedet, hvis det skal være så pokkers spontant! De tager ikke skade, hvis de bliver forsømt.

Jeg lever selv i den bobbel. Nok fordi jeg ikke kan overskue HVOR mange mennesker der er totalt tankeløse og uvidende om dyr.
Det er sgu næsten som at passe et barn. Det kræver meget af ens tid og energi, det er dyrt (især når dyret bliver ældre), man skal være der for det, selvom man ikke lige har overskud altid. Det er ikke en ting man bare kan pakke væk!
Dyr har behov og følelser og det er helt vildt at folk ikke fatter det.
Især hader jeg Brianlædervest typen der anskaffer sig en potensforlænger hund, men han aner naturligvis ikke hvordan den skal passes.
I min Fakta kommer der sådan en type med en meget håndsky hund. Han tøjrer den udenfor butikken og jeg støder på den engang i mellem. Jeg ved man ikke må klappe fremmede hunde (det lærer man jo når man er 3 år), men den stak selv snuden frem og snusede til mig og så kunne jeg klappe den. Nu genkender den mig og logrer med halen når jeg kommer🙂 Men det er en nervøs hund og bare jeg kunne fange ham i et eller andet, så jeg kunne få den hjernedøde stodder meldt!!!
Ja, jeg bliver rasende og jeg kommer helt op og koge, når folk ikke behandler deres dyr ordenligt. Man mishandler jo heller ikke sine venner, for fanden

Næsten alle vores dyr har været julegaver.... Kat, hund, kanin.
Dvs de er enten ankommet før eller efter jul... Kaninen (den ene af dem) blev købt 27 dec. Hunden kom 1 oktober og den var nu ikke helt planlagt men længe ønsket, men har altid haft dyr(hund, kat, osv), og skulle så lige sætte mig ind, i lige denne hunderace. Sønnen på 12 ½ og tøsen på 29 mdr er lykkelige og hjælper gerne med at passe dyre og lufte hunden, og da hunden egenlig er en julegave får hun et rødt bånd i halsbåndet juleaften... og vi har haft god tid til hende da jeg (mor) er hjemmegående..
katten kom 3 dec sidste år...
Jeg mener at dyr under træet skulle forbydes, man kan give et gavekort eller lign og så hente i januar mdr.
VMA

Jamen det er da en od ide med et kæledyr i julegave, når det så er sagt skal samtidig siges at det skal være i form af et gavekort evt. med et foto af dyret, hunden, katten eller hvad det nu er for et dyr og med besked om at det kan afhentes efter nytår. Alt andet er på grænsen af mishandling.

Eller rettere- mig og min lillebror fik ham i julegave. Det var juleaften 98, jeg var næsten 13 og min lillebror var vist 7 år.
Det skal så siges - vi har altid haft hunde i familien og netop denne her dejlige hvalp og hans søskende, havde jeg passet fra de var 3 uger gamle. Det var simpelthen kærlighed ved første øjekast og jeg brugte uendeligt mange timer på at plage mine forældre om at få ham. De sagde nej, men juleaften kørte min mor en tur( eftersigende til købmanden for at købe et eller andet) og dukkede op lidt efter med en yderst betuttet Topedo på armen... Juleaften var præcis den dato hvalpene var gamle nok til at blive taget fra moderen.

Mine forældre havde forberedt sig på at få en hvalp i huset, og de vidste at det var mit allerstørste ønske at få ham, så jeg synes ikke man kan kalde det mishandling.
Desværre måtte vi få ham aflivet kort før jul sidste år pgr. af hans dårlige hofter, men vi fik ti gode år med ham og Topedo vil altid være den bedste gave jeg nogensinde har fået [l]