Kvinder og deres sønner

Hvad er det med nogle kvinder og deres sønner?
Jeg har nu på kort tid oplevet at hele tre af mine kvindelige venner opfører sig på en underlig måde overfor deres voksne sønner.
Det handler om voksne sønner, der bor hjemme, men hvor moderen er ved at gå fra hus og hjem, fordi hun ikke har råd til at bo der. Hun vil på ingen måde bede sønnerne med voksenindtægt om at bidrage til husholdningen. Så åbenbart hellere risikere at miste sit hjem?!?
Det handler om en søn, som ikke kan styre sin økonomi, og så betaler moderen hans regninger, så han kan fortsætte sin forkerte økonomiske linie. Mor tager også hjem og gør rent hos ham?!?
Det handler om en søn, som af sin mor bliver dunket i hovedet med hvor hårdt det er, når ens søn flytter hjemmefra, og hvor umenneskeligt det er for hende, hvis han i en periode ikke holder kontakt.
Jeg er skiftevis undrende og forarget over disse kvinder. Vi snakker om sønner i alderes 25-40 år!!!!
Min tanke er, at de ikke vil slippe deres sønner, men holder dem fast i et underligt magtgreb. De vil have at sønnerne er afhængige af mødrene, fordi mødrene formentlig er afhængige af sønnerne. Noget med ikke at kunne/ville påtage sig en identitet der er mere kvinde end mor. Jeg synes, det er dybt respektløst at behandle sine voksne sønner som om de intet kan finde ud af selv. Skal vi ikke opdrage vore sønner til at blive selvstændige og uafhængige?
Jeg vil gerne høre, hvad andre kvinder tænker om dette emne :)

Jeg er helt enig i dit indlæg .... jeg kender også mødre der vasker tøj, køber ind og låner penge i et væk til deres sønner. Men mon ikke fædre gør noget af det samme med deres døtre ?
I hvert fald så tror jeg det er en ond cirkel .. og ja nok fordi at forholdet aldrig har fået lov at blive udviklet. Det er jo både barnet og forældren der skal ville .. hvis barnet ikke vil så skal forældren jo tage ansvaret.
Men det er nok et led i opdragelsen .. men nogle mødre gør det jo også for deres mænd.

Har for nyligt afsluttet et forhold efter en del år, hvor hun så det som sin jordiske opgave at opvarte sine børn. Det var helt ned i petitesser, hvor jeg var et røvhul og dybt uretfærdig, hvis jeg bad børnene om, f.eks. at tage deres brugte service med fra deres værelser og stille det i opvaskemaskinen. Hvis de endelig engang imellem anstrengte sig og tog det med tilbage til køkkenet, så blev det i hvert fald ikke stillet i opvaskeren.
Jeg meldte til sidst ud, at en familie er et sammenhold, hvor man hjælper og respekterer hinanden, og at jeg ikke var ansat som husholder for i alt 6 personer.
Nå, men når jeg nu var så uretfærdig, så måtte hun hellere flytte, om de så skulle leve af havregrød. Jeg fryder mig ikke, men hun har fået sit ønske opfyldt, og resultatet er, at nu kommer hendes mor og hjælper hende med at holde det rent, for fint skal det jo være når bekendte kommer på besøg;-)
Jeg er ikke bitter på nogen som helst måder. kan kun bebrejde mig selv, at jeg ikke skrottede hende for flere år siden.
Nu kan jeg komme rundt i mit eget hjem, holde rent og ryddeligt med støvsugning en gang om ugen, ikke tøj, affald og uhumske madrester der flyder på div. værelser:-)
Alt i alt en succes-historie, for vi har begge fået det som vi ønsker.
Derfor: Lad nu de "stakkels" kvinder være i fred, for vi lærer sgu alligevel aldrig at forstå dem.

Havde også en kæreste engang hvor hans mor gjorde rent og vaskede hans tøj selvom han var flyttet hjemmefra for 10 år siden, og han var 30 år, da vi boede sammen kom hun stadig og vaskede tøjet og gjorde rent og redte hans seng fordi hun og han mente jeg ikke gjorde det godt nok! De var begge kontrolfreaks og skændtes tit, men de var stadig som mor og barn da han var 8 år gammel, det var vildt mærkeligt....men syntes generelt at det er svært at komme ind til svigermødre når det er via drengens/mandens side, ved ikek hvorfor man som pige/kvinde skal overbevise ens svigermor alt hvad man kan også er det stadig ikke det bedste, det kan køre en halvt psykisk ned!

min tidligere svigermor der var problemet. hun blandede sig aldrig. Det gør hun først nu, altså hos min eks., for hun kan jo godt se, hvem der altid har holdt, om ikke andet så overfladen, ren. Nu må det jo bare ikke være sådan, at det overfor vores bekendte kommer frem, at tingenes tilstand vitterlig er, som jeg har sagt i flere år.
Jeg gider ikke at bruge min energi på at være negativ, men vælger at se på det med et smil og et lettelsens suk, for nu er jeg ude af det.
Vores fælles barn, der ikke er startet i skole endnu rydder helt per automatik op efter sig når hun er her, men ikke hjemme ved sin mor/store teenagerbrødre. Det er nok noget i retningen af, at rod avler rod.
Skal lige understrege; at jeg ikke har det klinisk sterilt, men godt kan lide at ikke behøver en sneskovl for at kunne komme frem:-)

Hvad sker der med folk i dag at vi skal blande os i ALT. Der er ingen emner som vi holder vores nysgerrige næb ud fra. Vi ved nemlig bedst og det er KUN vores egne meninger om hvordan et liv SKAL leves som gælder.
Hold kæft sådan en flok hyklere!!
Der er nu over 6,7 mia mennesker på denne jord. Vil du lade disse leve deres liv som de gerne vil have det eller vil du stikke din beskidte og forvirede næse i alles liv??

Godt ikke alle er ligesom dig. Hvis de var havde jeg folk siddende i mit vindueskarm lige nu.

Looser! ;)

er jeg dog enig med dig.
Der er jo både mænd og kvinder der "opvarter" eller hvad ved jeg bare har lyst til at gøre det for deres børn.
Lad dog være med at gå i så små sko alle jer der har så ondt et vist sted

var det lige hvad du også gjorde...
Du blandede dig og blev med dit sure opstød meningsdanner.
Kan du forresten lige sige mig, hvorfor du er i et land, hvor vores hhv. vores stats-, skatte-, social-, (you name it)minister skal blande sig i alt hvad vi foretager os og opdrage på os? For hvis du vil stå ved det du lige har skrevet, så undrer det mig, at du ikke kan vende det oprindelige indlæg til et frustreret spørgsmål om, hvad der går galt for de mødre (og fædre), der ikke forbereder deres børn på, at de på et tidspunkt skal være selvstændige individer.
Jeg føler sgu ikke det må være særlig harmonisk at vælge at tolke negativt i stedet for at søge positive indfaldsvinkler.
Måske mig der er forkert på den, men hellere være det end negativ.
Det er måske også derfor, at jeg ikke afbrød mit forhold meget tidligere. Ingen kan redde verdenen alene, men man har da en forbandet pligt til at søge råd og indsigt i de ting man ikke kan forstå eller forholde sig til. Håber, at flere villr prøve på det, i stedet for bare at trække på skuldrene og melde sig ud af ethvert fora med ordene: Vi skal ikke blande os.
Den er for nemt købt, og du fik ikke solgt den videre. Du må desværre brænde inde med din vrede over ikke at have indsigt i andres behov.

har vi da lov at blande os.
Særlig når vores piger kommer i kløerne på sådanne mænd og deres kællinge mødre.
Hvorfor skal vore piger lide under de krampagtige kvindemennesker og deres ubeskriveligt lorteafkom der ikke kan te sig nok, af bare dovenskab!!

:-)

Jeg boede hjemme til jeg fyldte 20. Men jeg blev satme afkrævet penge efter jeg fyldte 18, og fik su...

nu bare du har opdraget de der søde døtre ordentligt så skulle der vel ikke være noget problem der,så klare de vel nok de forkælede "forfærdelige" sønner...eller måske har de lært af deres fædre slet ikke at kikke efter sådan nogel frygtelige "drenge"

Jeg vil godt købe ind eller hjælpe min voksne søn med andre ting, hvis han decideret har brug for min hjælp. Men jeg gør det da ikke i "et væk". Han er flyttet hjemmefra for ikke så længe siden og bor i samme by.
Jeg mener dog ikke, jeg opvarter ham hele tiden. Han både kan og skal da selv vaske sit tøj og holde sin egen lejlighed - det blander jeg mig IKKE i. Men det er vel naturligt, at også forældre til voksne børn stadig gerne vil følge lidt med i deres barns liv, og gøre noget for sit barn af og til.
Man har stadig en trang til at gøre deres liv lidt lettere. For lidt siden ringede min egen mor til mig, og skulle lige høre, om jeg havde brug for hjælp til noget, jeg skal i eftermiddag (det havde jeg ikke, men pænt af hende at spørge, synes jeg). Er det så et tegn på at jeg aldrig er blevet rigtig voksen? Det håber jeg da virkelig ikke. . .
Er det altid utidig indblanding, når forældre til voksne børn tilbyder sin hjælp? Børnepasning, madlavning til fester, kørsel osv. Mit liv ville da have været temmelig meget mere besværlig, hvis jeg ikke "måtte" sige ja tak af skræk for ikke at være selvstændig nok. Vi skal da ikke være selvtilstrækkelige og takke nej til alt hjælp. Eller hvad?

For det er også sådan det skal være. Læser det første indlæg sådan, at børnene ikke får en ballast med sig til at blive selvstændige

du er det vel ikke fra dag1 man viser man er en dovenlars, der ikke magter noget selv.
Så beregnende er der nogen er de fleste trods alt!
Men vær rolig - gennemskuet er de blevet - og ud er de kommet, og det endda klaret af tøsen ganske selv!! Det der kan undre til stadighed er at kvindmenneske og pattedreng endnu ikke har fattet hvorfor........!

hvorfor er det lige at nogen skal opdrages ordentligt - som du SKRIVER - medens i andres skal man blande sig udenom - igen dine egne ord.
Moral er godt - dobbeltmoral dobbelt så godt.

Hvis en voksen mand bor hjemme hos moar og skal have hjælp til selv de mest simple hverdagsting, så har han edderrøvme ikke trukket de bedste kort i livets spil.
Ville du ikke også være forarget, hvis de bare lod deres sønner rakke rundt på gader og stræder? Du ANER ikke, hvordan situationen ville se ud for disse mænd uden den støtte og de rammer, som deres mødre giver dem. Jeg dømmer ikke andre på sådan et spinkelt grundlag. Det er helt sikkert. Jeg er overbevist om at der er flere sider til disse historier end din simple udlægning her.

det var uretfærdigt? (Skal ikke tolkes som negativt, men et reelt spørgsmål, uden at vi behøver, at komme ind på, hvad beløbet var.)
Jeg er sgu selv en fattigrøv, men har ikke stillet andet krav til min søn på 18, end at han smider 1500 kr ind på en opsparing hver måned (han kører i en gammel slæde og vil låne til en ny, hvilket jeg har rådet ham til ikke at gøre, for han skulle ikke låne 125.000 kr, men spare mindst halvdelen op) og hjælper med at rydde op efterv sig selv.

Her i familien hjælper vi også hinanden. Jeg passer børn. I sidste uge passede jeg hunden. Min søn hjælper mig med computeren. Den anden søn hjælper også, hvis der er noget. Som jeg hjælper dem. Hvis de ringer midt om natten og beder mig komme, "springer" jeg afsted. Det ville de også gøre, hvis jeg kaldte.
Jeg har før hjulpet med rengøring, men det kan jeg ikke klare mere. Min svigerdatters far ordner haven. Joe, det er rart, vi kan hjælpe hinanden. 🙂

og dog.Min søn er nu i forhold,jeg elsker pigen og blander mig ikke i noget som helst.Han er så voksen nu og jeg har "overladt" ham til hende.Men mon ikke fædre har det på samme måde med døtrene.Spørgsmålet er jo hvornår man stopper.Jeg har indset,at jeg ikke er nummer et mere,men pigen og jeg er ikke så bekymret mere.Derfor holder jeg afstand og lader dem leve i "fred" med hinanden.Det er jo naturens gang.De venter barn nu og jeg ved så udmærket godt,at fordi pigen har et godt forhold til sin egen mor,bliver jeg som farmor skubbet ned i rækken,men så længe de er lykkelige,er jeg det også.

Hvor er det skønt at læse om en kvinde, der hviler så meget i sig selv og er så stærk.
Hatten af for dig. Du skal nok få en rigtig god plads i din søns familie, for de kan se, du respekterer dem og deres valg 🙂

forældre må jo selv finde grænsen for det ... de skal jo så bare være klar over at det let kan blive en vane for barnet.
Jeg tror faktisk at en del mænd tager det med over i deres forhold .. hvis de ikke selv er vant til at klare sig så overlader de det til konen.
Jeg syntes da det er fint at hjælpe men det er jo altid en balance. Det er vel personligt hvor grænsen går. Jeg kender mænd der bliver hjulpet meget økonomisk fx .. de får en bil eller en lejlighed .. altså lærer ikke at klare sig selv det syntes jeg er for meget. Men klart skal man da ha lov at vaske sit tøj eller låne bilen nogle gange sådan er det jo heller ikke.

Var ikke som sådan urretfærdigt. Da jeg blev 18 kunne hun jo ikke få børnepenge mere, selvom udgifterne var de samme.