Kriterier for uddannet og reel og rigtig familierå

Kriterier for uddannet og reel og rigtig familierådgivning; nu har jeg kikket lidt på diverse danske love for at finde ud af hvad den kommunale familierådgivning skal gøre; hvordan den skal løse rødgivningspligten vedrørende familierådgivning, men det er ikke til at finde ud af; kan kommunen selv bestemme hvem af de borgere der henvender sig for at få hjælp eller som antages at have behov for støtte, den vil hjælpe og selv bestemme hvordan den vil hjælpe❓
Umiddelbart virker det lidt som om kommunen måske primært prioriteter at hjælpe de ressourcestærke familier; altså de medborgere som har en velstillet socioøkonomisk tryghed og baggrund snarere end den iværksætter hjælp til svage danskere !
Og har man først en børnesag der er syltet er problemerne altså og så derfor måske meget mere omfattende end man som uuddannet og marginaliseret borger kan forholde sig til; det kan være at det er relevant at klage men orker man det; og er man frst ude i provinsen er spørgsmålet altså også TØR MAN DET❓
Men ikke alene er man dumpet og har fejlet som forældre men man bliver også udsat for socioøkonomisk betinget, kommunal rutineret diskrimination når man henvender sig og skal have støtte og vejledning, og så skal man også forholde sig til at rette henvendelse til en klageinstans og ens børn bliver jo også ofre for dikriminationen; de oplever et samfund og ansatte myndighedspersoner som svigter og diskriminerer dem og den oplevelse og erfaring giver dem derved endnu en negativ social arv oveni !
Det er vist vigtigt at lovgivningen og familierådgivnigen holder fast i at støtte og hjælpe alle der henvender sig og måske især de fattige som ikke har penge til at betale for kvalificeret uddannet hjælp selv; det sociale er jo vigtigt og for små familier hvor der ikke er en fast familiekulturtradition og dermed ikke en almen social danelse og vidensdeling er det nok især meget vigtigt at hjælpe fordi hvis man bærer sine mangelfulde og begrændsede sociale kompetencer med sig videre i tilværelsen uden at få de færdigheder så kan det blive meget svært selv engang at skulle være en god nok forældre . .
Men det er måske bare sådan, at danske sociale tabere er og vedbliver at være diskriminerede uuddannede fattige danske sociale tabere uanset lovgivningen skal være almen og til gavn for borgeren !
[f]Men på den måde svigtes indfødte børn og unge og når de ikke støttes og motiveres er de uheldigvis i risikogruppen for ikke at få taget uddannelse; men så kan de blive indfødte lokumsrensere og stikirenddrenge for de grincard lønmodtagere som det på grund af begrændsede indenlandske kompetenceindehavere er nødvendigt at lokke til dette samfund??

- forældreansvaret kan være stort.

Er der en mening med samfundet hvis man er svag❓
Som forældre er det svært at imødegå og forebygge konsekvenser af fortiet og uigennemsigtig socioøkonomisk diskrimination.
Bare det at man som fattig forældre ikke har råd til at lade ungerne gå til fodbold . . Og det er så bare e´n del af samfundet de ingen forståelse eller erfaring får med ! Som indfødt fattig er der mange forhold i et brugerbetalingssamfund man skal være foruden ! Og med hvilke konsekvenser? Det kan samfundet så have økonomiske ressourcer til at udrede i diverse nævvn og udvalg hvorefter man så politisk stikker et par halve og hele millioner af til at aflønne nogle til at tage sig af at håndtere en specificeret borgergruppe som opfylder nogle som følge af kommisioner, nævn og udvalgs anbefalinger ... pengene følger generelt de ansatte & ikke borgerne med behov; for så kunne man have afsat forskningsmillionerne til fripladser til fattige indfødte børn og unge fra begyndelsen . .

Kriterier for uddannet og reel og rigtig familierådgivning; nu har jeg kikket lidt på diverse danske love for at finde ud af hvad den kommunale familierådgivning skal gøre; hvordan den skal løse rådgivningspligten vedrørende familierådgivning, men det er ikke til at finde ud af; måske står det andre steder❓Men i betragtning af de mange konferencer, organisationer . . . der er så burde det vel stå nogle steder; familierådgivning burde også være mere innovativ og bruge vidensdeling fra de kloge opdragere og de mange højtlønnede profesionelle plejefamilier som bare kan det der med familie . . . (de har så ganske vist også generelt trygge socioøkonomiske baggrunde og forudsætninger) men hvem af dem, disse ressourcestærke gider spilde dyrebare fritid ogengagement på at netværke og vidensdele gratis og ulønnede med sociale tabere og fattige medborgere❓
Kan kommunen selv bestemme hvem af de borgere der henvender sig for at få hjælp eller som antages at have behov for støtte, den vil hjælpe og selv bestemme hvordan den vil hjælpe❓Og hvis den fejlvurderer situationerne og nogle unge som følge af det prøver selvmord eller narko eller kriminalitet eller får depression eller anden sindsyge eller bliver fejlernæret, kan man så få ERSTATNING I REDE PENGE OG TIL EGEN RÅDIGHED osse selvom man er en fattig udsat marginaliseret sindsyg social taber - for tabt livskvalitet/livslykke/karriere og for tort og svige som følge af SVIGET !❓
Umiddelbart virker det lidt som om kommunen måske primært udelukkende prioriteter at hjælpe de borgere med rang af ressourcestærke familier; altså de medborgere som har en velstillet socioøkonomisk tryghed og baggrund snarere end kommunen iværksætter hjælp til svage danskere !
Og har man først en børnesag der er syltet af ansatte, er problemerne altså; og så også derfor måske meget mere omfattende, end man som uuddannet og marginaliseret borger kan forholde sig til; det kan være at det er relevant at klage, men orker man det; og er man først ude i provinsen er spørgsmålet altså også TØR MAN DET❓

Men ikke alene er man kommunalt dumpet og man har fejlet som forældre, og man bliver eventuelt udsat for socioøkonomisk betinget, kommunal rutineret diskrimination når man henvender sig og skal have støtte og vejledning, og så skal man jo også forholde sig til at rette henvendelse til en klageinstans og at ens børn bliver ofre for dikriminationen; de oplever et samfund og ansatte myndighedspersoner som svigter og diskriminerer dem, og den oplevelse og erfaring giver dem derved endnu en negativ social arv oveni !
Det er vist meget vigtigt at lovgivningen og familierådgivnigen holder fast i : det at støtte og hjælpe alle der henvender sig og måske især de fattige som ikke har penge til at betale for kvalificeret uddannet hjælp selv;
det sociale er jo vigtigt og for små familier hvor der ikke er en fast og skøn familiekulturtradition og dermed ikke en almen intervenerende social danelse og social vidensdeling er det nok især meget vigtigt at hjælpe fordi hvis man som vælger og borger bærer sine mangelfulde og begrændsede sociale kompetencer med sig videre i tilværelsen uden at få de danske normalitets-borger-færdigheder så kan det blive meget svært selv engang at skulle være en god nok forældre . .
Men det er måske bare sådan, at danske sociale tabere er og vedbliver at være diskriminerede uuddannede fattige danske sociale tabere uanset lovgivningen skal være almen og til gavn for borgeren !
[f]Men derved og på den måde svigtes indfødte børn og unge i en skammekrogs-pædagogisk afstraffelsesmetodik og når de ikke støttes og motiveres er de uheldigvis i risikogruppen for ikke at få taget uddannelse; men så kan de blive indfødte lokumsrensere og stikirenddrenge for de grincard lønmodtagere som det på grund af begrændsede indenlandske kompetenceindehavere er nødvendigt at lokke til dette folkestyrede oplyste rige demokratiske samfund og dets marginaliserede skammekrogs kompetenceindehavere???