Kontakten med hende?

Jeg fik i mit tidligere indlæg (http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=28&posting=1493556) råd om at jeg skulle cutte kontakten med min eks. kæreste. Jeg har virkelig prøvet, men fortrød det lige efter og skrev at jeg ikke mente det😖[:*(] Alle mine venner var også imod jeg gjorde det og syntes det var dumt gjort. Og vi har også mange af de samme venner. Men jeg føler mig bare fanget lige imellem, på den ene side vil jeg gerne cutte kontakten men når det kommer til stykket kan jeg ikke få mig selv til det. Den dag jeg skrev til hende at det nok ikk var så godt at vi snakkede sammen skrev hun bare okay? og så ikke mere,.. det syns jeg var meget koldt gjort?[:*(] Ved ikk hvorfor jeg bliver ved med at skrive herinde? det virker bare som om at det er det eneste sted der er nogen der forstår mig..[:|]

skal se en eks i øjnene.
Det er dig, og den med nu kommer vi ikke sammen mere, bliver kun brugt af dem der ikke orker konflikterne og nedturen ved at stoppe et forhold.
Det var hendes ide at i kunne være venner,ik?
Du kan slet ikke køre den i venskabsstil, så længe du stadig har følelser i klemme.
Og når du ikke har, så bliver du ligeglad med hende.
Selvfølgelig er det hårdt lige nu, men det bliver lettere med tiden.

- forståelse for herinde, men hvis rådet herfra er at cutte hende, og dine venner synes noget andet, kan det så være at vi ligesom ikke har de samme informationer? Er dine venner jævnaldrende med dig, og HVORFOR mener de, det var dumt gjort?
- Jeg tror, hvis du vil have en chance hos hende, så skal du netop cutte hende, men nu har du da seriøst fået lavet dig selv til "underhund" ved at bakke på en beslutning.
- Du må hanke op i dig selv, og se at få ind i hovedet, hun er sammen med en anden. Lad være med at komme med erklæringer, du så skriver du fortryder, men hold dig på lang afstand uden et ord. Det ville være en fornuftig start.

ikke det rigtige ord at bruge.. Vil bare gerne have andres syn på sagen end lige mine venners for de deler allesammen den samme mening nemlig at jeg skal komme videre, men stadigvæk være venner med hende.
Og ja, mine venner i min nærmeste omgangskreds er allesammen på alder med mig. De har ikke flere informationer som sådan bortset fra de selvfølgelig kender min eks. kæreste personligt. Og har besluttet mig for at holde hende på afstand og ikke have nogen kontakt, men ved ikke om det er underligt at have det sådan, men jeg vil bare ikke have hun glemmer mig.. men det er nok naivt at tro at hun ikke gør det[:|]

og skidt med du dummer dig og først skriver du vil have kontakt men bagefter fortryder.😮
Du skal da bare tage hele processen her som en øvelse i egen udvikling, hen imod at blive mere mand end dreng. Lad være med at tage det så fatalt! Er du stadig i håb om at få hende tilbage, synes jeg du skal tænke over den smerte hun allerede har forvoldt dig. Ellers tak - DÈT kan du da ikke byde dig selv en gang til vel? Så se at blive et mandfolk nu, og lad hende om hendes liv og tag nu og ret fokus på dit eget velbefindende.
Du er nu ved at udvikle dig fra dreng til mand, og det indbefatter at du gør en masse fejl - hvis du altså tør udviklingen.. Ellers ender man som en drengemand. og dem er der mange af. De har aldrig frigjort sig fra moar, og fortsætter denne barnlige binding langt op i voksenalderen - men nu til den kvinde de bliver længerevarende kæreste med. Det er trist for dem, men især også for den kvinde, det går ud over 😖

Så mand dig nu op, og hold stand eller kræng dig selv ud for hende, indtil du til sidst forstår at det IKKE er den vej du skal gå....
Håber du forstår lidt af det 😉
Pusser

Det er faktisk tilladt at fejle i kunstens verden - her er det nærmest et must(!)indtil man når det bedste resultat. Jeg har dog aldrig kunnet forstå, hvorfor man ikke (og navnlig som ung) må fejle i livet. Er man så bange for at fejle, så tager man jo ingen chancer og på den måde udvikler man sig ikke.
Du har ikke tabt ansigt, fordi du først skrev og dernæst fortrød. Det har man ALDRIG, når det gælde kærligheden og stærke dybe følelser - så er det da tilladt at blotte sig for den man elsker [l]🙂[l][l]
Så vær ikke flov over det, for i kærligheden skal man da bare give hvad man har, og så lade den anden om en evt. afvisning, fremfor at lade ens egen stolthed afgøre resultatet. Det er alt andet lige en del nemmere, hvis den anden ikke vil een. For så kan man stille og roligt komme videre med sit liv, og værdsætter man sig selv, ja så arbejder man og videreudvikler man netop de gode sider. Fremfor at lade sin selvtillid underminere af hvad den elskede person nu mener og synes om en....
Som jeg ser det er du mere optaget af hvad HUN synes og mener om DIG, om hun vil huske dig (selvfølgelig glemmer hun dig ikke - med mindre hun er en overfladisk gås, og så går jeg ud fra du hun ikke længere har din interesse).
Så lad være med at bekymre dig så meget om hendes mening og følelser for DIG! Det er en form for selvoptagethed, som iøvrigt godt kan have medført bruddet,da en partner der hele tiden er mere optaget af hvad den anden føler for en SELV - han/hun er simpelthen mindre givende. Fremfor den der er optaget af at give ud af sit overskud i kærlighed.
Den sidste kan SE sin partner og har derfor størst chance for at vide hvad han/hun har brug for. Den første er så selvoptaget af selv at blive bekræftet,at det han/hun giver ofte rammer helt ved siden af..fordi følelserne lige skal igennem dette EGOETS filter - så at sige.
Så for mig at se, er dette bedste måde du kan kommer videre: Indse dette kærlighedsforhold ikke blev en succes - der holdt og der ikke er mere at komme efter!!!
Og ...få så lagt dit fixpunkt indeni dig selv fremfor ude i omverdenen - husk andre mennesker er lige så forkerte (og føler det også i perioder) som du selv. Så ingen grund til at stille sig selv ringere..😉
Du har mange kvaliteter og har allerede i så ung en alder stor kærlighedsevne. Du er så at sige kærlighedsegnet, så det giver gode odds for fremtiden 🙂 Med stor sandsynlighed vil du møde en skøn kvinde en dag, som du vil kunne være mere MAND overfor.
Forbered dig til det og glæd dig til fremtiden, fremfor at lade fortiden fiksere dig som nu. Du kan sagtnes - spørgsmålet er om du VIL slippe dette føleri omkring en fortid som ikke længere er. Jeg synes du skal vende fortiden ryggen nu, og så begynde forfra og glæd dig til det liv du skal til at leve 🙂
Knus
Pus