Konklusion: Idiot hos maorier
MARIE Krarup, en af Dansk Folkepartis mange andengenerations-indvandrere i Folketinget som datter af præsten Søren Krarup, har i en klumme i Berlingske berettet fra sit 'uciviliserede' møde med maorierne i New Zealand. Hun var på tur med forsvarsudvalget og følte sig som en idiot, skriver hun – et indtryk, hun absolut også efterlader.
REJSERAPPORTEN har vakt en voldsom forargelse, både herhjemme og i New Zealand. Den udstiller ufrivilligt hendes omfattende uvidenhed om områdets historie og geografi og ikke mindst hendes nedladende despekt over for alt det, hun ikke fatter en klap af. På den måde er her stof til mange af sommerens revyer. I bakspejlet skyder hun nu den newzealandske vrede ind under dårlige oversættelser, og at hun var humoristisk. Man havde nær sagt: Gid det var så vel.
KENDSGERNINGEN er, hun kommer til at lyde fælt som en racistisk mokke, der blander en masse forkerte antagelser og fordomme sammen i én pærevælling. Samtidig ser hun tydelige tegn på, at newzealændernes kultur er på vej til at blive udraderet, bl.a. på grund af forsøgene i landet på at opveje fortidens dårlige behandling af maorierne ved at styrke deres kultur. Hun understreger denne pointe med et dansk digt: 'Lad aldrig et land forgå, som ikke vil det selv'. Hvis dét er udgangspunktet, skulle hun snarere rose maorierne, der jo dog kom først til landet. De sætter netop deres kultur igennem. Oven i købet samtidig med, at de f.eks. under Anden Verdenskrig høstede stor hæder for deres mod i Maori-bataljonen på de allieredes side.
UNDER et flådebesøg, hvor hun havde imødeset håndtryk af de 'nydelige, hvidklædte og europæisk udseende søofficerer', hilste man i stedet ved at gnide næse, og maorier dansede i bast-skørter. En klassisk maori-højtidelighed, kendt og nydt af utallige gæster i landet. Men ikke af Krarup, der også irriteres over, at noget foregår på uforståeligt maorisprog. Igen må man sige, at Dansk Folkepartis egne krav om, at man bør indrette sig efter den kultur, der er i det land, man kommer til, ikke rigtig gælder, når partiets nye komet bruser frem på udebane.
http://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/article1949546.ece
REJSERAPPORTEN har vakt en voldsom forargelse, både herhjemme og i New Zealand. Den udstiller ufrivilligt hendes omfattende uvidenhed om områdets historie og geografi og ikke mindst hendes nedladende despekt over for alt det, hun ikke fatter en klap af. På den måde er her stof til mange af sommerens revyer. I bakspejlet skyder hun nu den newzealandske vrede ind under dårlige oversættelser, og at hun var humoristisk. Man havde nær sagt: Gid det var så vel.
KENDSGERNINGEN er, hun kommer til at lyde fælt som en racistisk mokke, der blander en masse forkerte antagelser og fordomme sammen i én pærevælling. Samtidig ser hun tydelige tegn på, at newzealændernes kultur er på vej til at blive udraderet, bl.a. på grund af forsøgene i landet på at opveje fortidens dårlige behandling af maorierne ved at styrke deres kultur. Hun understreger denne pointe med et dansk digt: 'Lad aldrig et land forgå, som ikke vil det selv'. Hvis dét er udgangspunktet, skulle hun snarere rose maorierne, der jo dog kom først til landet. De sætter netop deres kultur igennem. Oven i købet samtidig med, at de f.eks. under Anden Verdenskrig høstede stor hæder for deres mod i Maori-bataljonen på de allieredes side.
UNDER et flådebesøg, hvor hun havde imødeset håndtryk af de 'nydelige, hvidklædte og europæisk udseende søofficerer', hilste man i stedet ved at gnide næse, og maorier dansede i bast-skørter. En klassisk maori-højtidelighed, kendt og nydt af utallige gæster i landet. Men ikke af Krarup, der også irriteres over, at noget foregår på uforståeligt maorisprog. Igen må man sige, at Dansk Folkepartis egne krav om, at man bør indrette sig efter den kultur, der er i det land, man kommer til, ikke rigtig gælder, når partiets nye komet bruser frem på udebane.
http://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/article1949546.ece