6tilføjet af

Kan jeg tage hans kammerat?

Sidste sommer mødte jeg en skøn fyr på en lang ferie (2 måneder) i London. Vi blev kærester, da jeg har planer om at flytte til London efter sommerferien i år. VI har besøgt hinanden en gang i måneden det sidste år og haft det okay sammen. Jeg har været lidt i tvivl om ham, da han havde en del holdninger jeg slet ikke kunne acceptere. Når jeg har været i London har vi været sammen med hans vennegruppe der og der var især en af hans kammerater som jeg har talt rigtig godt med. Eller det er egentlig hans lillesøsters kammerat. Kammeraten ringede til mig i forgårs og fortalte mig, at min kæreste så en anden og havde gjort det siden vi fandt sammen. Han sagde at han først havde fundet ud af det for en måned siden og havde været i tvivl om han burde sige det til mig. Jeg ringede så til min kæreste der benægtede alt, men ringede derefter til hans lillesøster, der sagde at det var rigtigt nok og at hun ville have fortalt mig det, når jeg kom derover i september. Jeg er egentlig ikke så ked af det, da jeg de sidste par måneder har forelsket mig meget i kammeraten. Vi var alene en aften fordi min kæreste var døddrukken og faldet i søvn og vi sad og snakkede til sent på formiddagen den næste dag. En af hans veninder fortalte mig for et halvt år siden, at han var meget glad for mig og ked af at se mig sammen med min kæreste. Den formiddag, da han gik og vi sagde farvel, kyssede han mig og gik så. Han skrev en sms senere hvor han undskyldte og sagde at han ikke vidste hvad der gik af ham. Og siden da har han ikke gjort noget. Jeg tager stadig til London, men vil gerne være sammen med kammeraten. Jeg tænker på ham hele tiden og vil bare gerne være sammen med ham, men kan jeg tillade mig det? Hele vennegruppen er på min side og de få jeg har talt med om kammeraten er lykkelige over at jeg vil være sammen med ham, da han er en rigtig god fyr. Han kommer hjem til mig i weekenden sammen med et par af de andre og jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre eller kan tillade mig?
tilføjet af

Hvis ikke

...du allerede har slået op med din utro kæreste, så gør det så hurtigt som muligt. Når du kommer til London, så tag da endelig forbindelsen op med kammeraten.
mvh hønemor1001
tilføjet af

Hans søster sagde,

at hun blev nødt til at ringe til ham og fortælle at vi havde snakket. Så jeg går da ud fra at han ved vi ikke er sammen længere. Han har jo heller ikke haft ringet.
tilføjet af

Re: Kan jeg tage hans kammerat?

Hvis du ikke længere har din kæreste, er der vel ikke nogen grund til, at du ikke skulle kunne have noget med din ex's ven at gøre?
Dog synes jeg bestemt du skal være opmærksom på, om du vil være sammen med vennen fordi du er glad for ham og det ikke "bare" er en mulighed for at ramme din "ex?"kæreste.
Selvfølgelig vil det være lidt akav, hvis du møder din ex, når du besøger England næste gang, hvis du er sammen med hans ven, men du har kun én at tænke på og det er altså dig selv.
tilføjet af

Nej

jeg var allerede meget glad for ham før jeg fik det at vide om min kæreste. Jeg har snakket med mine veninder i danmark om det tusind gange og vidste også at jeg ville gå fra min kæreste. Så det er ikke noget der er kommet efter min kæreste har været utro. Men selvfølgelig er det rart, at det ikke gør så ondt i og med at jeg er forelsket i en anden.
tilføjet af

Det er for vattet!

Helt ærligt! Den holdning er for vattet efter min mening. Hvis ikke man har så meget "noss..", at man selv slår op med kæresten, så synes jeg, at det er næsten ligeså slemt som ham, der boller ved siden af.
Om du gør det personligt, pr. mail eller sms, er for mig i dette tilfælde underordnet, da han har "svinet" forholdet allerede (hvis der da var et forhold), men jeg mener, at man i alle tilfælde er nødt til at melde klart ud.
mvh hønemor1001
tilføjet af

Konfliktskyhed?

Helt ærligt!! Hvorfor ikke få det afsluttet selv? Selv har jeg også haft en utro ex, men man kan da ikke bare lade venner og familie slå op for en...det virker som om du er konfliktsky helt ud i ekstremerne? Eller ord er måske ikke i din magt?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.