21tilføjet af

JV Afgud?

JV kalder sig selv for kristne, samtidig anklager de andre kristne, altså os der tilbeder Jesus Kristus, for at være afgudsdyrkere. De frygter at Jehova vil straffe dem hvis de tilbeder Hans enbårne søn, selvom der er mange eksempler på at Ham bliver tilbedt i Bibelen. Så i frygt for at falde i ugunst(for en fjern Herre hvis natur de åbenbart ikke kender) så vover de at kalde Jesus Kristus, som døde for deres synder, for en afgud.
tilføjet af

Jesus er vores Konge, Choosen One.

Han har betalt for vore synder med sit blod, så vi kan få evigt liv gennem ham. Vi kalder ikke Jesus for en afgud, han er Guds søn.
Venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Eksempel

Jeg ved naturligvis ikke, hvilket eksempel the.chosen.one tænker på, men her er et nyligt indlæg, hvor ftg kalder Jesus for en afgud. Han skriver blandt andet (dvs Vagttårns Selskabet skriver, ftg er kun en dresseret papegøje, som enoch kalder det):
"Tomas kan have kaldt Jesus for „Gud“ i den forstand at han var „en gud“, men ikke almægtig Gud. Bibelen omtaler åndelige personer eller engle som guder. For eksempel siger Andet Korinterbrev 4:4: „Denne verdens gud har slået [de vantros tanker] med blindhed.“ Her omtales den onde engel Satan Djævelen som „gud“.
På den tid var det også almindeligt at mægtige mennesker blev kaldt for „guder“. For eksempel betegnede den seleukiske konge Antíochos IV, som herskede fra 175-163 f.v.t., sig selv med titlen Theós Epíphanés (Gud åbenbaret) på mønter. Og i det første århundrede nød den romerske kejser Domitian værdigheden som „Herre og Gud“. Bibelen anerkender også mægtige mennesker som „guder“, idet den siger: „Der . . . er mange ’guder’ og mange ’herrer’.“ — 1 Kor. 8:5; jævnfør Salme 82:1-7." http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=689393
Det er lidt usædvanligt, at folk der kalder sig selv kristne, sammenligner Jesu guddommenlighed med djævelen og romerske kejsere......
tilføjet af

Og det gør vi så heller ikke,

- men vi viser hvordan ordet "gud" anvendes i Bibelen.
tilføjet af

hmmmm

Var det ikke i det samme indlæg du kaldte tilbedelsen af Jesus for afguderi:
"Det er af afgørende betydning at vi kender svaret. For hvis Jesus ikke er Gud og man alligevel tilbeder ham som om han var, tænk så hvad det betyder. Man ville tilbede en anden end den almægtige Gud. Det ville virkelig mishage Skaberen" http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=689393
Men hvad siger Bibelen?
"Og se, Jesus kom dem i møde og hilste dem med et »God morgen!« Og de gik hen og omfavnede hans fødder og tilbad ham" Matt 28:9
"Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede" Matt 28:17
"De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem" Luk 24:52
"Han sagde: »Jeg tror, Herre.« Og han tilbad ham" Joh 9:38
Ikke bare tilbedes Jesus i Bibelen. Folk beder også til ham:
"Så stenede de Stefanus, mens han bad: »Herre Jesus, tag imod min ånd!« Han faldt på knæ og råbte med høj røst: »Herre, tilregn dem ikke denne synd!«" ApG 7:59-60
Det er det du kalder afguderi......
tilføjet af

Præcis

Enhver engel eller sand guds tjener der oplever at blive tilbedt, vil straks prøve at forhindre det, og henvise til, at det kun er Gud som skal tilbedes. Jeg prøvede det selv, da jeg var i praktik i en 2. klasse, at en dreng faldt ned for mine fødder, og begyndte at tilbede mig. Det er en usædvanlig og særdeles ubehagelig oplevelse, når man kender Herren, og ved at det kun er Ham der fortjener vores tilbedelse. Jeg tog straks ved drengen og løftede ham op, og sagde meget strengt til ham, at han ikke måtte tilbede mig. Hvis Jesus ikke er Gud, så ville Han gøre det samme. Også i Bibelen.
tilføjet af

The.chosen.One Jeg er glad for,.........................

..................at det endelig er gået rigtigt op for dig, jeg sagde det til dig for ca. en månedstids siden, dengang fik jeg "skænd" pænt ganske vist, men det var en irettesættelse!
Jehovas Vidner siger:
Vi er de eneste sande Kristne!
Vores Bibel og til nød King James, er den eneste Sande Bibel!
Kirker er djævelens/Satans Huse!
Præsterne er Djævelens/Satans Tjenere!
Alle andre Religioner end JV's, er Falske og Tjener Djævelen/Satan!
Det er kun JV's "dyrkere", der er med på den sidste og første dag, alle andre går til under "Harmageddon"!
Det er vist nogenlunde sådan, Jehovas Vidner ser på omverdenen, og dens andre beboere, -¤- Altså os.
Ovenstående står i en eller anden Tryksag, som jeg ikke har haft tid til at lede efter!

Med venlig hilsen
jalmar
tilføjet af

Jeg tror at Jesus havde nemt ved at vise storsind,

men der er du måske ikke enig?
tilføjet af

Kære ftg

Det er ikke et spørgsmål om hvad jeg mener, eller hvad du mener, det er et spørgsmål om du kender Gud?
tilføjet af

Både Gud og Jesus Kristus, Choosen One,

og jeg vil gerne fortælle dig, at Jesus havde meget nemt ved at vise storsind.
Du fortæller at du følte ubehag, da én faldt ned og ville tilbede dig. Jeg ville føle det samme, men Jesus Kristus var i stand til at vise storsind, og dette vil jeg gerne vise dig et eksempel på.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Hvis du kender Jesus Kristus

Så vil jeg gerne bede dig om en ganske simpel ting, ftg. Åben din mund og spørg vor Konge og frelser, Jesus Kristus, om Han er Gud, og fortæl mig bagefter hvad Han har svaret..
P.S. Og forbered dig på et andet svar end du forventer..
Jer. 23, 35: Sådan skal I spørge hinanden, mand og mand imellem: »Hvad har Herren svaret, hvad har Herren talt?«
tilføjet af

Her er Guds svar.

Se! Der var også en stemme fra himlene som sagde: „Denne er min søn, den elskede, som jeg har godkendt.“ (Mattæus 3:17)
http://www.biblegateway.com/passage/?search=Matthew%203:%2017;&version=9;
tilføjet af

Begynder du nu også

at kalde dig selv for Gud? Det bliver da også værre og værre med dig ftg, her kommer Guds svar, skriver du, om dit eget svar, som du har fundet ved at slå op i en bog.
Hvis du kender Jesus, så svarer Han dig personligt, når du taler til Ham.
Ephesians 4:21
If so be that ye have heard him, and have been taught by him, as the truth is in Jesus:
Joh. 10, 27: Mine får hører min røst.
tilføjet af

Det gør jeg ikke, nej,

men det svar jeg gav dig kommer fra Gud.
Jesu ord er altid i harmoni med Guds ord, så her kommer Jesu eget svar:
"[hvorfor] siger I så til mig som Faderen har helliget og sendt til verden: ’Du spotter [Gud],’ fordi jeg sagde: Jeg er Guds søn?" (Johannes 10:36)
Prøv at være lidt mere oprigtig, The Choosen One. Det vil klæde både dig og din kirke.
tilføjet af

Jeg er fuldstændig oprigtig

Og jeg mener det når jeg skriver, at mit gudsforhold ikke er baseret på fastsatte doktriner fra noget kirkesamfund. Jeg har et personligt forhold til Jesus Kristus, som er Gud, og hvis du nogensinde lærer Ham at kende, så vil du blive forbavset over hvor levende Bibelen kan være, og du vil opdage at alt det jeg har skrevet er i fuldstændig harmoni med Bibelens lære.
Dit problem ftg, det er at du slet ikke overvejer at du selv og din organisation kan tage fejl. Man kan ikke forstå et synspunkt eller en udtalelse, hvis det eneste man prøver på, det er at modbevise. Hvis du har noget som helst ønske om at forstå hvad jeg skriver om, så bliver du nødt til at sætte dig i mit sted, og prøve at se det fra min side af. Men da du godt er klar over hvilken konsekvens det ville få for din nuværende(trygge) position, så ønsker du ikke at forstå mig. Og det er jo i sig selv forståeligt nok, for hvis jeg har ret, så betyder det med andre ord, at du har valgt forkert, og så bliver du nødt til at lave fuldstændig om på dit liv, igen. Det må være en hård nød at knække efter 30 år i den varme stol, og med hele sin omgangskreds indenfor en snævert lukket kreds, en skræmmende fremtidsudsigt. Men lad mig sige sådan her, ftg, at du behøver ikke at frygte det onde, hvis du er i Kristus, og der er masser af sande efterfølgere af Jesus Kristus, som kender Ham personligt, og ikke kun ud fra doktriner og lærdomme, og disse mennesker vil være mere end lykkelige over at tage sig af dig, og blive din nye familie, hvis du en dag finder ud af hvor stor Gud er.
Hvis i søger mig af hele jeres hjerte, så vil jeg være at finde. Sådan siger Herren, og det løfte er sandt. Hvis du åbner dig over for Helligåndens vejledning, og lader Ham åbenbare Guds plan for dig, så vil Han gøre dig fri, i Jesu navn. Og hvis du beder Jesus om at vise dig hele sandheden, og forbereder dig på, at det kan være alt andet end det du tror på, så vil Gud åbenbare sig for dig, og lede dig ind i sin fold.
tilføjet af

Det glæder mig at du er oprigtig,

men hvis du er oprigtig, så vil du ikke se efter fejl hos andre. (Mattæus 7:3)Du vil derimod se efter deres gode sider. Du vil heller ikke rette anklager imod andre, det er Satans tilhængere der gør det. (Åbenbaringen 12:10) Jeg har aldrig tvivlet på din oprigtighed, men det du har skrevet her er ikke en kristen værdigt. Vi kalder ikke andre for afgudsdyrkere. Mennesker kan være vildledt, og det kan de altså ikke gøre for. Du må også se i øjnene, at den mulighed at det er dig selv der tager fejl, er til stede. Jeg tror på at du er oprigtig, og derfor mener jeg også at du vil finde sandheden til sidst.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

En kommentar fra sidelinien

Altså for det første er det jo forkert, at du ikke kalder andre kristne for afgudsdyrkere. Jeg har vist selv påvist det i mine to tidligere indlæg i denne tråd, og the.chosen.one har bekræftet, at det ene af eksemplerne var det han tænkte på. Så ikke nok med, at du kalder os for afgudsdyrkere, nu påstår du min salighed også¨, at vi lyver når vi omformulerer din ordflom, så en spade blive kaldt en spade!
Forøvrigt er det ret ligegyldigt, hvad du/I gør og ikke gør. The.chosen.one fortæller dig om det han kender, og fortæller, at det kan du også selv erfare. Det kan der da aldrig være noget galt i, eller hur, dit utaknemmelige skarn. Måske skulle du hellere prøve at gøre som the.chosen.one foreslår - prøv at spørge Gud direkte, om han vil være din ven. Spørg om han vil lede din vej, så du finder sandheden.
Du behøver ikke at antage, at sandheden er noget udenfor Jehovas Vidner. Det er bare at spørge, om han vil lede din vej, så du lærer ham at kende bedst muligt. Hvis det er hos Jehovas Vidner, så er alt jo i den skønneste orden.
Forstår du, jeg forstår the.chosen.one godt nok til at vide, at han ikke ønsker at sælge dig sin kirke eller religion. Jeg er helt sikker på, at han er ligeglad med, hvilken kirke du går i. Jeg ved nemlig i mit hjerte, at han er en sand tilhænger af den økumeniske bevægelse.
Nej den ide han prøver at "sælge" til dig er, at i stedet for at lede efter sandheden ved at nærlæse avancerede ræssonementer fra Vagttårnet, så kunne du jo bare bede Gud (kald ham bare Jehova, det sker der ikke noget ved) om at lede dig til sandheden. Gud må vel vide, hvad sandheden er.....
Her er et forslag til, hvad du kunne indflette i bønnen:
Kære Jehova. Jeg stræber af hele mit hjerte efter at følge din vej. Jeg ønsker nu at indvie mit liv endnu mere til mig. Før mig derfor af den vej du ønsker jeg skal vandre, uanset hvilke følger det måtte få for mit liv. Jeg har et oprigtigt ønske om at tjene dig, koste hvad det vil. Led mig af den rette vej, Jehova Gud. Hvis jeg har misforstået dit kærlige evangelium, så led mig til den rette forståelse, og giv mig de oplevelser i livet, som vil føre mig ud af min eventuelle vildfarelse.
Ja, det er jo bare et forslag. Men Gud hører jo bønner ved du nok. Benyt dig af det - det gjorde jeg for mange år siden, da jeg var mormon. Det tog nogle år, men i dag er jeg ikke længere mormon men kristen.
Og jo, man kan sagtens formulere sådan en bøn, så den ikke er en hån imod den tro du har nu. Alt hvad du ønsker er jo, at lade Gud overtage dit liv.
tilføjet af

Påstår i ikke..

..at Jesus er en anden gud?
tilføjet af

Forresten

Grunden til at jeg bruger løs af min kostbare ungdom på at invitere dig, og dine ligesindede, til et personligt fællesskab med Herren Jesus Kristus, det er ene og alene af den grund, at jeg elsker dig, og jeg elsker Jesus. En af grundene til at jeg elsker dig ftg, det er at du er så radikal, det virker næsten som om du styrter fremad med skyklapper på, du nægter simpelthen at se i andre retninger end den ene som du har besluttet dig for, og det er der noget bemærkelsesværdigt over, og noget prisværdigt over, hvis det var kærligheden(Gud er kærlighed) der var din højeste autoritet, og det gode(Gud er god), som du på ingen måde ville vige fra. Men nu er det desværre vagttårnet som du sætter højest, og lader diktere dine fortolkninger. Jeg elsker dig også fordi du er så ihærdig, og tilsyneladende ikke lader dig gå på af modstandt, heller ikke selvom den kan være nok så ondskabsfuld, du har virkelig en fremdrift, og det beundrer jeg dig for. Derudover så tror jeg også på at du er fuldkommen oprigtig i din længsel efter Gud, og det er nok det træk ved dig, som jeg holder allermest af. Men der findes mange religioner i verden, og der er nogle fremtrædende skikkelser indenfor dem alle. Det kan sagtens lade sig gøre at være oprigtig, og være oprigtig forkert på den. Derfor har jeg brugt så mange kræfter på at skrive til dig ftg, for at hjælpe dig til at lære den Gud at kende, som du virkelig brænder for.
Jeg har ofte tænkt at det er spildte kræfter, for hver gang jeg eller andre kommer med et soleklart argument, og bygger det op med Guds Ord, så prøver du ikke engang på at forstå, du tager det netop som angreb, og enten så forsøger du at forsvare dig, ved at snakke udenom, eller også lader du bare være med at svare. Jeg ved godt at Bibelen siger vi ikke skal bekymre os, men det bekymrer mig, at der er sådan nogle som dig, som tror de gør det rigtige, og ikke vil lytte på almindelig fornuft, i frygt for at falde i ugunst. Er du klar over hvor mange gange der står i Bibelen: Frygt ikke?
tilføjet af

Vi påstår

at Jesus er Guds søn. Det er Jesus Kristus der leder Jehovas menighed.
tilføjet af

Skyklapper?

Jesus sagde: „Ingen som har lagt sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er velegnet for Guds rige.“ (Lukas 9:62) Når man først har lært Jesus at kende, så kan det ikke nytte at man ser sig tilbage. Man kunne jo risikere at tabe sporet af syne. Nej, The choosen One, når man ved hvor sandheden er, så er man nødt til at følge lige i Jesu fodspor uden ophør og uden at lade sig distrahere, og det må man blive ved med indtil enden.
Vagttårnet er et bibelsk blad. Jehovas vidner er bibelstudenter, ikke Vagttårnsstudenter. Vagttårnet er mad i rette tid, som der står i Mattæus 24:45. Det hjæler os til at forstå Bibelen. I mere end 125 år har Jehovas vidner udgivet dette blad. De er derfor den trofaste og kloge tjener der omtales i Bibelen. Der er ingen andre der gør det. Prøv at lægge mærke til det. Jehovas vidner forsyner hele verden med bibelsk læsestof.
Mattæus 24:45-47 -> http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=40&nr=24
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Der er mange andre

Som forsyner hele verden med bibelsk læsestof, tjek f.eks. OM skibene(Operation Mission) eller www.christianbooks.com
Desuden har jeg aldrig bedt dig om at se dig tilbage, tværtimod, så siger jeg se op, se på Jesus Kristus , Guds lam, som døde for at du kan blive fri. Men du bliver ved med at se ned i Vågn Op, og andet materiale, som er fyldt med fejlinformationer og vranglære.
Jeg har gjort hvad jeg kunne for at hjælpe dig, ftg, men du ønsker ikke min hjælp, du ønsker ikke engang at overveje de sandheder jeg har overøst dig med(fra Bibelen). Det ærger mig, og jeg vil ikke bruge mere tid på det, medmindre du beder mig om det. I sandhed din ven: Uffe Vilford Jensen
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.