Jeg orker ikke andre mennsekers børn

Jeg sidder her på solen og læser et indlæg fra et par i Skive der søger et hold nye venner, de har tre børn i alderen 3-8 år.
Vi har en stor vennekreds, de fleste vi kender har ingen børn, vi har selv en pige på 10 år og har ikke lyst til at få flere børn.
Da jeg læser indlægget kommer jeg til at tænke på, at jeg engentlig ikke gider have vennepar med små børn, da jeg synes børn, er drøn hamrende forstyrrende og krævende!
Jeg kan huske at jeg synes det var hårdt at være mor da min pige var lille, jeg har aldrig været begejstret for små børn. Jeg ville på INGEN måde undvære min dejlige datter den dag idag, men kunne jeg gøre mit liv om, tror jeg ikke jeg selv havde valgt at få børn !
Men jeg er da ikke en normal kvinde ?
Er der andre der har det på samme måde ?
Min veninde har de to mest irriterende møgunger, jeg nogensinde har oplevet, vi var i sommerhus denne ferie, og vi tog hjem efter 1 nat. Hendes børn på 8 og 2 år kan ikke selv sove eller puttes om aftenen, men skal falde i søvn i stuen. Barnet på 2 år, en pige slog koldbøtter i sofaen indtil kl 24.00 om aftenen, og skreg af træthed, og moren var død træt at barnet. Jeg kunne have kvalt dem begge, og selv min pige kom og spurgte om vi ikke kunne tage hjem fordi hun ikke orkede mere skrigeri.
Vi havde ikke 5 min vi kunne snakke sammen i, intet voksentid, for hendes børn kan ikke lege selv.
Jeg savner mig veninde, meget, vi har altid kendet hinanden, men hendes børn er så trælse at jeg ikke gider være sammen med hende.
Min mand har det på samme måde, og det må der da også være andre der har ????
Hvad siger solen ?

og som en klog mand sagde så skal små børn og hunde ses,men ikke høres.😉

dejligt at høre at ikke alle er fortryllede af børn. er selv Q der har fravalgt at få børn.
Synes ikke rigtig planeten eller jeg har brug for dem ;-)
Bevares, der er da børn der er søde, men jeg ærgrer mig altid over at det skal være så helligt uanset hvor dårligt de opfører sig.

er besværlige. Men at din veninde ikke kan få sine børn til at sove i sengen, er ikke deres skyld. Du skulle nok have forklaret hende, hvordan du i sin tid vænnede din datter til at gå i seng om aftenen.

Selvom mange ikke vil indrømme det, så er der mange der ser Dr Phil. Jeg outer mig så omkring det nu. Hans ord fra en udsendelse, rørte mig da det er den skinbarlige sandhed. "Når børn bliver født, bør man se dem som et blankt stykke papir som deres forældre er de allerførste til at skrive på".
Til trådstarteren. Det er så nemt at fokusere på børnene som de pisseirriterende. Men jeg siger med stor overbevisning, at vi får de børn vi fortjener! Det er forældrene som har spillet fallit.
Mine to børn har aldrig fået lov til at te sig åndsvage. Vist har de afprøvet grænser, men det at min partner og jeg stod sammen og bakkede hinanden op, samt vi var enige om opdragelse - har gjort at vi har vundet venner og omgangskreds istedet for at miste dem. Og har vi mistet nogen, så har de ikke været værd at samle på.
Det er SÅ nemt at skyde på dem der ikke kan forsvare sig. Det er bare en billig baggrund at skrotte et venskab på. Hvem er egentlig de voksne, og hvem er børnene i det her?
CvK

Den mand du kalder klog, kalder jeg en ignorant børnehader. Fanden tage mig om jeg vil have et par underkuede og tilpassede unger der sidder i et hjørne i deres stiveste puds fordi forældrene hellere ville tækkes deres voksne venner. NO WAY!
Børn er selvstændige individer, med hver deres individuelle karaktertræk. Undertrykker du det i deres barndom, så får du behagesyge voksne, eller autonome ud af dem. Og hvem af de to grupper ønsker du?
Børn skal fylde det de skal fylde, og så er det op til de VOKSNE at klæde ungerne på til en god teenage og voksen tid. Det er aldrig børnenes skyld. Som jeg siger i et andet indlæg, så er nyfødte børn som et blankt stykke papir. Det er OS som forældre og senere livet der skal skrive på det stykke papir. Vi får de børn vi fortjener.
MvK

Hmmm...ja man har jo lov at have sin egen mening...men kors i hytten, hvor er jeg glad for, at du ikke er min venninde!!! Tænk at straffe din venninde på den måde ved at tage hjem og bagefter hænge hende og hendes børn ud her på den måde.
Men det syn du har på små børn, burde DU have skånet din venninde for overhovedet at skulle udsættes for at være på sådan en tur med dig.
Hjælp dog din venninde istedet for at foragte hende og hendes børn!! Det lyder som om du selv er en stjerne forælder - eller også er du bare en af de mange der idyliserer sig selv som forælder og synes at du gør alt det rigtige...
Ja du savner jeres vennindeskab som det var før...ELLER er du bare misundelig fordi hun har 2 dejlige børn og du kun har et! Hvad går det ud på det du skriver...børnene bliver jo større...i får det hele tilbage en dag, hvis du ellers gider tage dig sammen nu og behandle dine venner med respekt og støtte dem der hvor de er i livet på et givent tidspunkt. Tag dig sammen - ellers har du ikke den venninde ret meget længere(håber jeg)

Da kæft noget pis at lukke ud.
Børn skal fandeme ikke have lov at terrorisere for enhver pris, og på bekostning af andre menneskers liv.
Men du er vel en af de typer, der tror at man gør børnene en kæmpe tjeneste, ved ikke at sætte grænser, disse åh så uskyldige guldklumper, Guds gave til menneskeheden.
Der er ingen der siger at de skal være lydløse, men de skal fandeme heller ikke råbe, og skrige som det passer dem.
Hvis ellers du var istand til at forstå samfundsdebatten, så ville du vide, at mange af de unge (både dansker, og indvandrer), der render rundt og laver lort, er netop fra forældre der ikke opdrager, eller opdrager meget lidt.
Børn er BØRN, og ikke voksne, og det er forældrenes opgave at lære dem at begå sig her i verdenen, dvs. opdrage dem til at respektere andre mennesker, og ikke som egoister,.

Jeg kan ikke se, at der er noget forkert i ikke at bryde sig synderligt om visse børn - men er det ikke MEGET unuanceret? Børn er forskellige, præcis som voksne - nogle kan man lide, andre bryder man sig mindre om (selv om man efter min opfattelse bør være mere overbærende over for børn) - kan man sådan en gang for alle bare konstatere, at man ikke bryder sig om den "race" af mennesker, der er mellem 0 og 18 år?
Jeg kan ikke lide generaliseringer af den art - lidt a la "Alle kvinder er stride" eller "Alle teenagere er egoister". Man kommer da i hvert fald ikke i god kontakt med småbørn, hvis man som udgangspunkt mener, at "sådan nogle" kan man ikke lide.
Gad vide, hvilket ramaskrig, det ville give, hvis en debattør skrev, at han/hun ikke kunne lide gamle mennesker...

Din sidste sætning er den eneste jeg kan erklære mig enig i. Du læser intet af det jeg har skrevet i det indlæg. Eller også er du fatsvag. Jeg siger ikke at jeg er tilhænger af at lade stå til. Tværtimod. Det jeg siger er, at den hårde tid er i starten af deres barndom. Det er DER de skal formes.
Mine børn råber og skriger ikke når vi har besøg. Vi har gjort det at vi har lært dem at finde på noget at lave selv. Så vi ikke behøver at være deres underholdnings industri.
Men læs du bare det du gerne vil læse. Så skriver jeg fortsat det jeg gerne vil skrive.
CvK

Små børn kan være totalt irriterende, og jeg krummer tæer, når jeg hører forældre nærmest spørge deres små børn om lov til det ene og det andet. Det er da også rimeligt irriterende, når man forsøger at føre en fornuftig samtale med en veninde eller sin søster, og hendes lille søn konstant afbryder.
Hvorfor kan forældre ikke lære deres børn at vente et øjeblik, til der er en pause i de voksnes samtale. I længden er det da også til gavn for barnet, at det har lært at tage hensyn til andre end sig selv.
Jeg har 2 børn, som nu er voksne, og jeg må erkende, at de heller ikke altid har været englebørn. Men jeg ved med sikkerhed, at de i hvertfald ikke altid er blevet opfattet som møgirriterende af andre: da vi var på højskole i ½ år, da de var 3 og 5 år gamle, fik jeg i slutten af opholdet at vide af en mandlig medkursist på højskolen, at han havde tidligere opfattet sig selv som børnehader - men det havde mine børn ændret på!

så siger jeg altid at jeg helst ser at de lader ders børn og evt små hunde sidde ude i bilen,eller endnu bedre finder en barnepige og lader dem blive derhjemme.
Mit motto er normalt at voksne bare er børn der er blevet sindsyge,men desværre gøres de fleste børn idag sindsyge af den måde de bliver opbevaret på i institution fordi forældrene ikke har tid til afkommet,og de tror så at den som larmer mest får den største opmærksomhed for sådan forgår det henne på kolbøttefabrikken.
Til familliefester skal det sidste nye skud stå oppe på bordet så vi allesammen kan se vidunderet,og al samtale skal helst være om at nu har søde Benny lært at selv skide bukserne.
Børn og hunde skal kende deres plads,og ikke være en pestilens for andre mennesker,og andre mennesker skal ikke være tvangsindlagt til at syntes at andre menneskers små hunde eller børn er åh så søde,og når den larm de laver giver en lyst til at kvæle dem.😕

Det var vist prins Henrik der til en journalist sagde noget om at børn skulle opdrages som hunde og ses men ikke høres.

Det behøver ikke at udarte sig i at børnene roder sig ud i snavs senere, vi har vel alle prøvet at blive sat på plads, nogle gange med en velfortjent kæberasler som i min barndom.
Noget helt andet er at der er opstået helt nye typer børn der i velfungerende hjem i en tidlig alder bruger rå vold overfor forældrene for at få deres vilje, og det simpelthen fordi at der ikke tidligere er blevet sat grænser.
Og forældrene må jo ikke slå igen !

I en samtale med en avisjournalist kom det frem at han selv var strengt opdraget, med f.eks. indespærring i skabe.
Og så er det at børnene siger at når de selv får børn skal det ihvertfald ikke være sådan, men det er ikke altid tilfældet at det efterleves.
Der har vist heller ikke været HELT enighed om børneopdragelsen i Amalienborgs gemakker.

Jeg er ikke overrasket. Dette og forrige indlæg viser med al ønskelig tydelighed at din intolerance ikke koncentrerer om vore indvandrere alene. Der er en rød tråd i dit forhold til individer som du ikke kan kontrollere. Uden kontrol er du en bævrende geleagtig ting. Og så er det kun plads til afvisning.
CvK

Dette citat var de ord som Kronprinsen sagde til sin far i en tale. "Vi har aldrig været i tvivl om din kærlighed til os", var så den syl han borede ind i sin fars sind. Så ja, der er vist blevet tugtet en del i det hjem.
CvK

.... i det, du skriver. Men jeg mener, det skyldes, at forældre i dag ikke evner at opdrage børn. I forhold til børn har samfundet udelukkende været fokuseret på at gøre op med den autoritære opdragelse og at lære forældre, at den type opdragelse er forkert. Men 'eksperterne' har ikke formået at sætte noget i stedet for den gammeldags opdragelse, og forældre i dag står derfor i en slags limbo, hvor de ikke har fået redskaber til opdragelse, og de tror at alle former for irettesættelser og regelsætning er forkert. Mange forældre frasiger sig endvidere deres ansvar som forældre og vil hellere være 'venner' med deres børn. Det betyder utilpassede, frustrerede, asociale og super-egoistiske børn, som kun forældre kan holde ud at være sammen med.

Du har da IKKE fattet en meter af budskabet!!
Fordi det er ens veninde, skal man sgu da ikke finde sig i, at et par unger får lov at styre det hele. Veninden kan åbenbart ikke forstå at sætte grænser, og lader ungerne styre.
Og det mener du man bare skal finde sig i?
Tror sgu dine unger er lige så uopdragne som ovennævnte tilfælde.
Jeg var eddermagne også skredet på stedet, er man mange sammen, må man tage hensyn til hinanden, og det er der vist ikke gjort her.
Så puds din glorie, leg med andres skrigende unger, og sig...guuuud hvor er de skøøøøøne.
Nar.
Og til trådopretteren...Jeg forstår dig fuldt ud..

Jeg har ikke fornøjelsen af at have børn. Og når jeg så nogen gange er sammen med nogen som har børn der er produkt af fri opdragelse. Så er jeg ret lettet. For jeg ved lige så lidt om børnopdragelse som dem, åbentbart.
Spøjst nok læste jeg et eller andet sted om de curlingbørn der vokser op, har fået et nyt navn. Eksplotion-børn.[:|]
Sørgeligt det er så gængs, at man ligefrem har hittet på et navn.

"Det er OS som forældre og senere livet der skal skrive på det stykke papir. Vi får de børn vi fortjener". 🙂
Er vel også det der bliver sagt.......
Du har vel også oplevet børn, hvor forældrene nærmest undskylder fordi de ikke lader barnet gå ud foran en bus.😉
Børn skal lære at der faktisk er nogen, der er klogere end dem, og når børn vokser op lærer de vel at de bliver klogere og dermed medbestemmende og får mere frihed m.v. det har intet med underkuede børn at gøre..

hvordan dine børn bliver som voksne, man skal huske at tænke på det, lige fra de er små.
Hvad er konsekvensen af mine handlinger og hvad er mit mål med mit barn.
Min søn er 26 år, en flink høflig ung mand, der kender sit værd, men ikke behøver at hævde sig, for at blive bemærket - Du kan nå det endnu 😉

Mener du virkelig, at udsagnet "Børn skal ses, ikke høres" er synonymt med "Det er OS som forældre og senere livet der skal skrive på det stykke papir. Vi får de børn vi fortjener" - ???

forældre der var mere uudholdelige end deres børn 😕
Efterhånden vil jeg hellere omgås børn end voksne 😉
Løvemor

Vi flygtede engang fra en lignende sammenkomst, men da var det ikke børnene men forældrene der opførte sig totalt tosset 😖
Og det var ikke fordi de havde drukket for meget 😉
Ungerne rendte bare og legede ude i haven, mens det gik helt galt for "vennerne" Så pakkede vi telt, barn og to hunde i bilen og smuttede hjem flere dage førend aftalt 🙂
"Start talking to the man in the mirror" 😃
Løvemor

meget, meget trist, at de fleste børn idag er så forstyrrede og uopdragne, at det kun er forældrene, der kan holde dem ud.
Alt for mange forældre tør ikke opdrage, og vise at der er noget, der er ret og noget, der er vrang. Det er et stort svigt.
Og i virkeligheden er det jo også rigtig synd for børnene.

havde jeg noget venner over i går, som har allesammen noget børn med..
Jeg har selv 3 børn på 4(dreng), 11(pige) på 14(dreng)
mor 1 havde 2 piger med på 11 og 6
far 2 havde 1 dreng med på 7
par 3 havde 2 piger med på 4 og 9
par 4 havde 1 pige med på 8 år
Vi ser hinanden jævnlig, og alle børn kender hinanden fra flere lejligheder...
Min stor søn var ikke hjem,
allered under maden starter par 3s børn at klynke om maden der blev serveret, de skal have kun pasta og kød, jeg ignoreret dem og lod forældre slås med det.
Desserten var også lidt af et maridt, fordi min mindste søn er sukkersyge og fik sit egen is (som alle andre børn kan forstår), men par 3s børn klynkede så længe til de fik deres vilje og fik sådan en is istedet for, som de ikke kunne lide alligevel og mente at de skulle have chokoladesauce på. (som de ikke fik af god grunde)
Efter maden fosvand alle børn lidt efter lidt, drengene og pigen fra mor 1 leget med lego, de større piger havde travlt med highschoolmusical og hannah montana, der var noget flere andre ting der blevet fundet frem, men efter ca 10 minutter fred kommer så pigerne af par nr 3 igen og starter med at klynke om at de keder sig.. det bliver så ved hele aften og på et tidspunkt starter moren så at bygge huler med tæpper ind i stuen for dem, men lige lidt hjalp det på deres humør.
Faktisk var jeg flov over at tænke at jeg gider ikke være sammen med dem mere, når deres unger er med. Jeg synes det er belastende og irriterende. Det kan godt være at mine forventninger til min børns opførelse er højt, men kan man der ikke sidde et par timer i fred??
Men er rolig nu, når jeg kan læse at det er ikke kun mig der har det sådan...

Jeg mindes ikke, at jeg har sagt et ord om, at man bare skal acceptere...I sætningen hjælp din venninde, mener jeg selvfølgelig ikke, at hun skal sætte sig ned og skrige med og lege på børnenes præmisser..hun skal sætte sig ned og TALE med sin venninde...hun og venninden kan gå på cafe en dag og lade mændene passe børnene - der kan de så tage en god snak, hvor der kan tales ud og gives gode råd.
Venninden med to børn har øjensynlig brug for hjælp!! Og det er vel også det man har venninder til. En rigtig venninde løber ikke væk, hun hjælper...
Mine egne unger, som du kalder dem, er såmænd ikke uopdragne...men jeg kan sgu godt huske da min ældste var lille...han var en meget aktiv dreng(kom dog i seng kl. 8) men inden da fyldte han enormt meget, selvom vi gjorde alt for at sætte grænser...og var en venninde skredet fra det, så var hun sgu heller ikke bedre værd. I dag er han snart 19 og jordens skønneste unge mand, som giver plads til andre og er hensynsfuld med masser af venner, studie og sport. OG ingen venninde skred i svinget, da han var lille.

Kunne du ikke nøjes med at skrive det relevante og ikke tusind ligegyldige detaljer? Vi havde nok fanget essensen uden nøjagtig aldersangivelse af samtlige børn, der var til stede, de enkelte børns aktiviteter osv. osv.
Dit indlæg mangler dog en beskrivelse af, hvilket tøj, mor 1 havde på, hvad far 2 foretager sig i sin fritid, og par 4´s politiske observans. Fik I forret, og i så fald: Rejecocktail eller tunmousse?

...at de fylder så meget, at man ligefrem har fundet på en betegnelse for dem. Men i dag er der vist flere børn med spøjse betegnelser end uden. Jeg synes nu, at "uopdragne unger" passer på de fleste 😉. Problemet ligger dog hovedsagligt hos forældrene - børn er jo bare børn, der ikke har nogen skyld i, at deres forældre ikke evner at påvirke dem til at blive modne og hensynsfulde.

HVOR læser du henne i mit indlæg at jeg IKKE har snakket med min veninde om hendes børn, og at jeg ikke har forsøgt at hjælpe hende med råd og vejledning ?
Min veninde er alenemor, manden blev sat på sidelinjen, da det første barn blev født, han blev bedt om at sove på en madras i gangen, så barnet kunne få hans plads i dobbeltsengen.
De har haft sex 3 gange !!!!!!!!!!! 3 gange imellem hvert barn, da børnene ikke vil sove om aftenen, og har manden blandet sig er veninden gået amok på ham !
Man den er efter 9 år gået sin vej, han orker ikke sine egne børn, og jeg ved at han er dybt ulykkelig over situationen, men jeg forstår ham godt !
Det er IKKE børnens skyld, men veninden som er den voksne, og det er både veninden og hendes umulige unger..........
Og til din kommentar om jeg er misundelig over at veninden har 2 børn, og jeg kun har 1 barn, vil jeg sige til dig, at ville jeg have haft flere børn, og var jeg misundelig ja så have jeg da selvfølelig fået flere børn !!!!
Sikke en flad kommentar, jeg vil IKKE have flere brøn, og det er selvvalgt !

...skulle jeg kunne regne ud, ud fra dit første indlæg...???
Prøv at læse dit debat oplæg igen!!
Helt enig nu i, at din venninde lyder som en, der skulle have et spark bagi...

...prøvet at udpege at det var hverken børnene der ikke havde nogen i deres egen aldersklasse til at lege med eller at det var skillsmissebørn der krævet flest opmærksomhed. Kan godt se at den var lidt for detaileret 🙂

Det var en gennemgang af en aften med et par børn, der allerede ved maden skulle have fået besked på at opføre sig ordentligt.
Jeg har sagt det før, og jeg vil sige det igen; jeg synes, det er trist, at børn "lægges for had". jeg er helt med på, at der findes irriterende børn - det har er nok altid gjort - men hvordan de opfører sig, er ene og alene forældrenes ansvar.. Længere er den ikke!
[f][s]
dr100

De 2 børn beskrevet her, kunne være mine nevøer. Ulidelige børn, der ikke var til at holde ud. Idag er den ene punker og småautonom, den anden en såkaldt 'gangster' - oversize tøj, slikket hår, kæder, og dyre vaner.
De er begge udlidelige at være i stue med, men heldigvis ikke så slemme som da de var små. Men luddovne, arrogante nasserøve er de begge to.
Påstanden om, at børn der får lov at te sig, udvikler sig til rolige harmoniske voksne, med selvstændige meninger, og plads til andre - den er i hvert fald gennemhullet med mine nevøer.

......lige for nylig var der en artikel om forældre der var bange for deres egne teenage børn, fordi de reagerede voldeligt på enhver hentydning til, at verden ikke drejede sig om dem. Sådan går det når voksne ikke sætter grænser tidligt.

Nu er jeg selv frivilligt barnløs og jeg må sige, at det ikke er så meget børnene, men forældrene, der er udslagsgivende. Vi har nogle vennepar hvor samværet bare er blevet så anstrengende efter de har fået børn og det er ikke fordi det er nogle forfærdelige børn, langt fra, men det er forældrene hvis realitetssans simpelthen lader til at være fløjet helt ud af vinduet.
Vi er af et forældrepar blevet bedt om at fuldstændig rydde hele huset i 1 meters højde forud for deres besøg fordi den lille er en pilfinger. Jeg troede først at jeg havde hørt forkert. Det er jo logik for perlehøns, at man ikke stiller krystalvaserne frem når man får besøg af småfolk, men virkelig tømme alle skuffer, skabe og bogreoler? Jovist. Det mente de bestemt var nødvendigt.
Et andet forældrepar er så fokuseret på deres datter, at de ikke kan sidde sammen med os ved kaffebordet når de kommer på besøg men istedet sidder sammen med barnet på gulvet for at komme med opmuntring og ros når hun leger med sine dukker og det er kun et lille eksempel på hvordan de er som forældre.
Et tredie forældrepar formår slet ikke at sætte grænser for deres søn. Alt er sødt og bedårende: "Nej se! Han prøver på at vælte jeres højttalere! Hvor er det bare nuttet!" eller "Han har bidt vores mobiler og fjernbetjeninger i stykker, men det gør ikke spor, det er jo bare fordi han er vild med elektronik ligesom sin far." og så springer man selv rundt og skal selv sørge for at højttalerne ikke vælter ned i hovedet på den lille.
På den anden side har vi også venner, der har formået at holde jordforbindelsen og her nyder vi virklig at få besøg. Det er så dejligt med liv i huset, når de kommer med børnene, hvor vi får lov at holde babyer, snakke og lege med de ældre børn og jovist er der larm og spetakel, men der er også faste rammer. Børnene kan godt lege for sig selv uden at forældrene hele tiden skal blande sig og de kommer i seng til før klokken 21:00, så vi voksne kan have lidt tid til os selv - og selvom vi naturligvis snakker meget børn, så kommer der også andre emner på bordet.

det er. Jeg har det på samme måde. Specielt mine søsters to unger er ikke til at holde ud, og det er ikke kun mig der mener det, selv mine forældre som ellers er meget glade for børn kan se at de er helt håbløst opdraget. -De larmer for at få opmærksomhed. Hvis én taler med min søster kommer en unge altid og bryder ind og min søster forstår ikke at ungen ikke behøver at få opmærksomheden altid. Når min søster en sjælden gang forsøger at sætte grænser for larm og tumlen rundt, så er det den mest vattede form for opdragelse verden har set... det virker bare ikke og ungerne er også totalt ligeglade.
Da det ikke er acceptabelt at rette på og skælde andres unger ud, er der vist ikke andet at gøre end at bruge så lidt tid som muligt sammen med dem.

Du har da åbenbart gidet at læse indlægget færdigt inden du havde en holdning til det, så så ringe kan indlægget da ikke ha været 🙂 Er det ikke herlig nemt at kritisere andre i stedet for at komme med et konstruktivt indlæg til det trådstarter spørger om. bø.

Undskyld mig men hvis du er budbringeren og du ikke forklare dig godt nok, så tolker folk som vinden blæser. Jeg må indrømme jeg tolkede også dit indlæg, som børn skulle have lov til at fylde et rum og ses fordi det nu er til deres bedste i din model af verden, men glad for jeg nu kan se det ikke helt er det du mener.
Måske er personen fattesvag eller så forklarer du dig dårligt. Noget helt andet er hvad gør folk til fattesvage, fordi de ikke er enige med dig eller ....????

Så det er sandelig godt jeg ikke har fået nogle😃
Det der med børn er der sgu gået tvang i, ALLE får børn, de fleste tror jeg, helt uden egentlig at spørge sig selv - vil jeg virkelig ha dette barn?!, det er bare noget man får, bare noget man gør.
Og der står jeg af. Jeg er med mine 32 år stadig ikke klar til børn, og nej, jeg er ikke mand he he, jeg vil bare ikke være mor. Vil ikke ændre mit liv, selvom folk siger det kun blir bedre af at få børn.. vil ikke ha så stort et ansvar.. Og har ellers verden bedste mor selv, som meget gerne vil ha børnebørn, men hun må nøjes med hunden og de to katte, indtil videre.
Jeg gider simpelthen ikke børn.. synes de er røv irriterende, med deres skingre stemmer..
Min mand vil heller ikke ha børn, nødvendigvis. Det dejligt at være enige om noget så stort!
Og jeg synes det er ok at sige fra, overfor både det ikke at ville ha børn, men også at sige fra overfor selskab med børn. Hvorfor skal man se sine venner med børn?!, de kan da bli passet, så der er tid til kvalitetstid, og så gør det heller ikke så meget at der går længere tid imellem at man ses vel, når man har fået talt ud.. frem for fem møder hvor man ikk når at tale om en skid, fordi ungerne styrer showet.
Så kvinde 32, nyd du din datter, og vær afklaret med, at det er ok at ha det som du har det, du er helt normal, sig til din veninde, at du i en periode i hvert fald, kun vil se hende uden børn.
Måske kan hun li ideen, da hun så har en undskyldning for at få de små passet, at lægge ansvaret fra sig en smule..
Og ellers melde ud overfor resten af vennekredsen.............
Eller aktivere de der unger først, lege og spille med dem, gøre dem mætte og trætte, for så at sige : Så unger, nu det voksen-tid, nu kan i hygge selv.. for selvfølgelig er det muligt at hygge selvom der er børn tilstede. Hvis de er opdraget ordentligt. Hader det der frie pis med de selv får lov at bestemme aftensmad og sengetider.
Held og lykke 😉[s]

Dit indlæg afspejler efter min opfattelse en uheldig drejning i vort samfund. Børnene opfører sig jo sådan da de, ligesom dig, mener at hele verden drejer sig om deres behov.
Ja, børn støjer og larmer og ved ikke altid hvordan man skal opføre sig. Men de er også dejlige, givende og utroligt livsbekræftende - hvis man altså gider at forholde sig til dem på en positiv måde og ikke bare sætter sine egne egoistiske behov for stilhed og opmærksomhed over deres.
Ja, jeg har børn (3 stk.) og har ingen problemer med venner som ikke vil have mig på besøg. Omvendt må jeg sige, at hvis mine venner ikke kan rumme mine børn - ja så har jeg ikke brug for dem som venner.
Verden handler altså (også) om at give hinanden plads og ikke altid fokusere på "de andres fejl".
Prøv med en positiv tilgang til børnene og du vil se, at de bliver et gladere menneske af det!

også, det er godt, du ikke har børn.
Det er helt i orden, ikke at ville have børn, men lad være med at tro, du ved hvad du vælger fra. Det gør du nemlig ikke.
Jeg medgiver, at mange børn idag er uudholdelige, men synes, det er trist, hvis det er det grundlag, du vælger på.
Én ting er andres (irriterende) børn, noget helt andet er ens egne. Det er HELT anderledes.
Jeg var også engang en af dem, der afgjort ikke ville have børn. Jeg blev gravid, og min samvittighed forbød mig at få en abort. Og hvad skete der? Det var FANTASTISK at blive mor. Min horisont og mit følelsesliv blev udvidet og mit liv beriget.
Jeg fik to børn mere, og har idag tre voksne døtre, som jeg er stolt af og under ingen omstændigheder ville undvære.
Ps. Mine børn blev altid rost for at være både velopdragne og velfungerende.

"Det der med børn er der sgu gået tvang i, ALLE får børn, de fleste tror jeg, helt uden egentlig at spørge sig selv - vil jeg virkelig ha dette barn?!, det er bare noget man får, bare noget man gør."
Mener du alvorligt, at det er dén vej, udviklingen er gået? At vores bedsteforældre og forældre i langt højere grad ventede med at få børn - eller helt undlod at få dem - end vi gør i dag, hvor der bare "sprøjtes" unger ud uden nærmere overvejelse?
Det hænger meget dårligt sammen med den faktuelle udvikling, hvor folk får børn i en langt højere alder end tidligere - hvor den fri abort og det store udbud af præventionsmuligheder gør det muligt at udskyde, undgå eller afbryde en graviditet - hvor flere og flere bevidst vælger en tilværelse som barnløs, fordi det ikke længere opfattes som selve meningen med livet at føre slægten videre - og hvor dét at få børn helst skal vente, til forældrenes uddannelser, karriereforløb, bil og hus og have er sikret.
At få barn i dag er blevet til et projekt, som dyrkes på næsten videnskabeligt plan med læsning af tommetykke bøger om spædbarnspleje, udviklingspsykologi og diverse opdragelsesmetoder. Aldrig har graviditet, fødsel og opdragelse været gjort mere kompliceret.
Personligt mener jeg, at det netop er der, kæden hopper af - vi glemmer, at folk har fået børn i tusindvis af år og opfattet det som en naturlig del af livet, der ikke krævede detailplanlægning og timelange overvejelser omkring hver eneste lillebitte beslutning vedrørende barnets opvækst.
At få barn ER for det enkelte forældrepar en mirakuløs begivenhed, men vi er nok tilbøjelige til at glemme, at resten af verden ikke nødvendigvis kredser udelukkende om VORES personlige mirakler.

Det er ikke børnene der er noget galt med, men deres forbandede forældre der ikke gider tage et ansvar, for de unger de har sat i verden.

- og fri mig for projektbørn. 🙂 Her fik vi børn, fordi det er, hvad der kommer ud af at dyrke sex. Eneste anke er, jeg godt ville have haft én mere, så de var 4 og ikke 3, men det gik jo alligevel.

Citat dig
... "har ingen problemer med venner som ikke vil have mig på besøg. Omvendt må jeg sige, at hvis mine venner ikke kan rumme mine børn - ja så har jeg ikke brug for dem som venner"....
Øhhhhhhh ??????
Hvis børn er ordentlig opdraget er der ingen ko på isen

og helt iorden holdning at have
Jeg har også svært ved at se det fede i at få børn. Har også en mor der så gerne vil at jeg får men det gør jeg sku ikke.
Det frit land heldigvis 🙂

Små børn og forældre til børn er lige sinssyge.
Til tider råber og skriger faderen værre end børnene når han praktiserer dagens kvalitetstid i haven (vel sagtens for at vise moderen hvor god en far han er, og så kan det nok være der vanker en belønning i ægtesængen).
Næsten hver gang tror disse fædre at voldsom leg er noget børnene er glade for og jeg har observeret at børnene bliver kørt så hårdt at det altid ender med gråd.
Der er ikke noget at sige til at ungerne bliver lige så uudholdelige, som de vokser op.
Alle skal også have en hoppegynge så ungerne kan lære at hoppe, og det gør de, selv når
de har forladt hoppegyngen, men bare på gulvet ovenover og forældrene vil skide på at der bor folk nedenunder, for deres poder skal have lov til at udvikle sig, men på vores andres bekostning.
Eller hvad med denneher: "Spring til side der kommer en barnevogn".
Jeg vil kun sige til forældre med børn at de eneste der kan lide dem er deres forældre
(det er den med børnebørn) alle andre er røvtrætte af dem.
Carter

Små børn og forældre til børn er lige sinssyge.
Til tider råber og skriger faderen værre end børnene når han praktiserer dagens kvalitetstid i haven (vel sagtens for at vise moderen hvor god en far han er, og så kan det nok være der vanker en belønning i ægtesængen).
Næsten hver gang tror disse fædre at voldsom leg er noget børnene er glade for og jeg har tit observeret at børnene bliver kørt så hårdt at det altid ender med gråd.
Der er ikke noget at sige til at ungerne bliver lige så uudholdelige, som de vokser op.
Alle skal også have en hoppegynge så ungerne kan lære at hoppe, og det gør de, selv når
de har forladt hoppegyngen, men bare på gulvet ovenover og forældrene vil skide på at der bor folk nedenunder, for deres poder skal have lov til at udvikle sig, men på vores andres bekostning.
Eller hvad med denneher: "Spring til side der kommer en barnevogn".
Jeg vil kun sige til forældre med børn at de eneste der kan lide dem er deres forældre
(det er den med børnebørn) alle andre er røvtrætte af dem.
Carter

Verden handler om respekt for andre mennesker og det har forældre ikke overskud til,
så derfor skal vi andre straffes.
Carter

Jeg tror rigtig mange har det som dig. De tør bare ikke sige det højt. Vi lever i et samfund, hvor børn fylder mere og mere, og forældre har svært ved at sætte grænsen.
Hvis du har lyst til at dele din historie med andre, så skriv til mig på isa@textkompagniet.dk
Isa

har sendt dig en mail :-)
VH Trådstarter

Det er fuldstændig rigtigt

idet du skriver, børn skal fylde det de skal fylde, tænker jeg også - bevares!!!
Det er de unger, der siger til en voksen "din ko","du er dum" når de kommer i institutionen, osv... Børn skal formes på en pæn og ordentlig måde. Klar nok.

Det er dem, der lader stå til, fordi det er nemmere end at sætte en grænse og få en hysterisk unge ud af det. Har set flere forældre, der er "bange" for at gøre deres børn vrede eller ked af det. Og børn elsker grænser, de vil finde ud af hvad de må og ikke må. Det er et sundhedstegn fra barnets side, og jeg er ikke psykolog for at kan se sammenhængden mellem barnets behov for grænser og selve grænsesætningen. Bliv dog voksne I forældre derude!

Hvor har du ret.
Lad nu de børn være og giv dem den plads, de har krav på.
Børn er bare skønne. Og hvis ikke, så er det forældrene det er galt med.

Jeg kan krumme tæer, når min datter lige har lært den lille at sove selv, sige: Vil du ikke putte hos mor i nat?
Hun er sku da selv skyld i, at den lille bliver forvirret og utryg.

I dag bliver selv helt små børn spurtg om alt. De skal tage stilling til, hvor de vil sove, om de vil tale i telefon med bedstemor, hvad de skal have at spise og om de skal lave noget særligt i weekenden. Kort sagt skal de tage stilling til alt.
Lad da for helvede de små være børn, mens de er det. Lad dem være små ubekymrede unger, der bare skal lege og lære.
Hvor ville jeg dog ønske, at forældrende påtog sig den rolle det er at være forældre.
Dette var bare et surt opstød fra en mormor.

forældre i dag vælger at opdrage deres børn anderledes end I gjorde, fordi de for alt i verden ikke vil være så elendige opdragere som I var. Hvis der havde været samme kriterier for tvangsfjernelser dengang I havde små børn, så var en hel generations børn blevet tvangsfjernet.
Hvor ville jeg ønske at mormødre gad at være bedsteforældre fremfor fingerpegende og bedrevidende evigt egocentrerede fordrukne teenagere.

Kunne du ikke lige nævne bare tre?

ja, tre kriterier, der kendetegner din generation, og som har haft en masse konsekvenser for jeres børn - og børnebørn, hvis da ellers I overhovedet kender dem, fordi I stadig har travlt med at dyrke alle tre kategorier.

Lad mig gætte...
Jeres købere er primært i aldersgruppen 60+
Had mod børn sælger godt i blade for ældre medborgere, og især hvis dette indebærer en grundig kritik af hvordan forældre vælger at opdrage deres børn.
Faktisk ville det være forfriskende, at se at et blad med artikler, der indeholdt grundig kritik af dagens ældregeneration i deres rolle som bedsteforældre.
De gør intet for at være bedsteforældre. De kan faktisk ikke lide børn, og har aldrig kunnet det. Børn bliver kun accepteret i det omfang de gør livet mere behageligt, tilbagelænet og kan betyde øget velstand for den ældre generation.
De vil uforstyrret dyrke deres druk og jævnaldrende venner og deres gerne samfundsbetalte fritidsaktiviteter, og de føler at de har gjort sig fortjent til et liv på første klasse uden ansvar.

Jeg vil da lige sige, at jeg hverken drikker eller horer, og desuden har jeg aldrig været ligeglad med mine børn.
Derimod er jeg bekymret, når jeg ser, hvordan små børn i dag bliver behandlet. De har nemlig forældre, der aldrig er blevet voksne, men som hellere vil sende sms'er, skrive på facebook, hænge på cafe med vennerne og være skide overfladiske, samtidig med at de tror, at de er så fantastiske.
Samtidig hører man: Nu siger børnepsykologerne det og det. Jamen så blive dog voksen og tag selv et ansvar for dine børn.
Mormoderen med opstødene

Det siges at angreb er "det bedste forsvar" og det praktiserer du.
Og hvad ved du egentlig om vores generation. Det ser ikke ud til at være ret meget og her kunne jeg fortælle i timevis om vores 50-60'er tid men du ville ikke forstå en dyt, så det vil jeg ikke besvære dig med.
Flere ting er dog sikre, og det er at de tre ting du hentyder til faktisk ikke indgik i 95% af befolkningens levevis.
Husk på vi er ud af arbejderbevægelsen og her var dyder som: du må ikke lyve, stjæle, være løs på tråden, yde før du kan nyde, komme for sent, være ren i tøjet (selv om det var slit og lappet),rene hænder og negle, spise op hvad du havde taget på tallerkenen, og mindst en portion (hvis anbragt på hjem som jeg, så skulle du, hvis du kastede op af maden, gøre det på tallerkenen, gå ud på toilettet, tømme den og komme tilbage og få en ny portion, til du havde spist en portion du kunne holde i dig, eller at der ikke var mere mad i gryderne), synge morgensang i skolen, rejse sig op når læreren kom ind i klassen, tie stille når de voksne talte, tage imod en syngende ørefignen selvom det var sidekammeraten der havde hvisket i timen, selv klare at banke mobberne, ikke kysse i offentligt rum, ikke larme og skrige unødigt, ikke spille bold i gården for så kom viseværten, gøre hvad der blev sagt, og det tøj vi gik i var røvsygt og upraktisk (sorte spidse sko, bukser med indsnit, skjorte, jakke eller bluse, hele året), der var ikke bistandshjælp, hjælp til at studere, du skulle betale sygekasse o.s.v. - så hvad fanden tror du vi gjorde oprør imod i 60'erne.
Der var få biler, ingen fjernsyn, der var radio (den stod i stuen og var familiernes stolthed), der var slet ikke det udbud der er idag.
Det er lidt af alt det negative, men i tiden var der selvfølgelig også meget positivt, men dette er kort for at beskrive at det var en meget anderledes tid vi levede i, og din generation ville sku forlange krisehjælp hvis i blev udsat for det samme idag.
Selvfølgelig ville vi da ikke udsætte vores børn for det vi var ude for og jeg har da også to pragtfulde sønner som jeg vil gøre alt for og ligeledes for deres kone og børn,
men vi skal ligesom dem selv og deres børn også være her, og der er sku ingen hverken koner, mænd eller børn, der skal dominere vores fælles rum, og her handler det om at respektere sine medmennesker. Dette er ikke noget man er født med, det er noget man skal lære.
Så du ! mettemokke, pak dine hjerneceller sammen og sæt dig ned og tænk over tingene, læs nogle bøger og begynd og se nyanseret på verden omkring dig.
Kærlig hilsen mr. Monk

Jeg syntes du skal læse mit svar på dit forrige indlæg.
Du er generaliserende, og besidder et usædvaneligt had til ældre mennesker.
Hvad du ikke kan vide, er at bedsteforældre (eller farforældre) aldrig har været så gode som du gerne vil have de skal være.
Mine forældre har kun passet vores børn to gange i hele deres barndom resten af tiden har vi sku selv passet dem.
Vi kunne da ikke drømme om at forlange at de skulle passe vores børn, de har da også et liv som skal leves, så hvis du ikke selv kan klare mosten, så lad være med at få børn.
Hårde ord, ja, men sådan er livet og du kan ikke automatisk regne med at andre mennesker kommer når du kalder fordi du føler at dig og dine børn bør være verdens midtpunkt.
Du regner måske også med at de kommer og betaler din husleje når du ikke selv, eller kommunen kan.
Vi lever i et liberalistisk samfund og har for længst afskrevet et sociademokratisk samfund som nok havde et mere menneskeligt syn på tingene.
Så pas dine børn selv, bliv ikke syg, betal selv dine omkostninger - kort sagt klar dig selv.
You are on your own
Og hvis der om nogen, som er samfundsbetalt, så er det de unge generationer, de er røvforkælede og har svært ved at acceptere at det tager et liv at tjene til at "sidde godt i det", de vil have det hele nu og her, hvilket da ville være rart nok, men tag lige og kom tilbage til den virkelige verden.

Respekten for andre mennesker, moral og etik er ikke noget man er født med, det er noget man lærer gennem opdragelse.
Se bare på vores trafik, der er det tydeligt, at hensyn til andre mennesker er en mangelvare.
Eller tag f.eks til Frankrig/Italien og observer hvor velopdragne børnene er i det offentlige rum.
hilsen Horus

får efterløn, pension, huslejetilskud, varmetilskud, medicintilskud, kørselstilskud, og meget andet, som JEG forventes at skulle betale via en tårnhøj skat, uden andet end brok i gensvar. Hvis du kalder det liberalt, så må du hellere søge i lærebøgerne én gang til. Det er rendyrket kommunisme.

og aldrig har en så asocial nasserøvsgeneration hylet, klynket og raget så meget til sig som nutidens ældre OG været så elendige som bedsteforældre, som de nuværende 55-75årige.
De har sgu aldrig respekteret andet end egen navle. Domineringen af det fælles rum har altid været fyldt af deres hjernedøde fordrukne ævl og brok over alt og alle, så fri mig venligst for belæringer om den sag.

"De har nemlig forældre, der aldrig er blevet voksne, men som hellere vil sende sms'er, skrive på facebook, hænge på cafe med vennerne og være skide overfladiske, samtidig med at de tror, at de er så fantastiske."
Ved du hvad? - de ting du skriver ovenfor passer glimrende på bedsteforældregenerationen.
Jeg har en kollega på omkring 58, og ved du hvad hun laver i arbejdstiden: Dyrker facebook, skriver SMSer, sender jokes rundt til alt og alle på 5 MB stykket der fylder enhver server til bristepunktet, praler med at hun vil hjælpe sine børn og børnebørn HVIS HUN VINDER EN HALV MILL I LOTTO (altså en gratis gang ævl), dyrker hjernedød underholdning som f.eks. banko, og andre ligegyldige aktiviteter, der altid er vigtigere end børnebørnene og hænger ud på cafeerne.
Samtidig kværner hun løs om hvor vigtig og dygtig hun er, OG hvor lidt alle andre laver, selvom hun bruger størstedelen af tiden på at dyrke private aktiviteter, og ikke kan finde ud af de mest simple ting ........ og sådan kan man blive ved, og beskrivelsen passer på 90% af resten af hendes generation.
Hvorfor fanden tror I, at vi opfatter jer som ubrugelige og dybt irriterende?

Jeg har arbejdet med børn i en årrække. En længere overgang i en kommune med adskillige familier fra Holland. Der var en helt afgørende forskel på børnene fra de hollandske familier og på de danske børn. De hollandske børn var utroligt søde, rolige og velopdragne. De var fornuftige at tale med, og gjorde hvad de blev bedt om. Man kunne kun holde af dem. Der var selvfølgelig også søde danske børn imellem, men forskellen var helt mærkbar.

Ja, ifølge deres egne ord, så gør de sååååå meget for deres børn og børnebørn, men virkeligheden er en anden, og de flæskefede låneomlæggere og børnehadere er bedst til at rose sig selv og svine andre til. Sådan er de! - så søg gerne psykologhjælp eller forsøg i det mindste at opføre jer som voksne selv.!

DU sviner! I blindt raseri og barnagtige generaliseringer.
Jeg nævner udtrykkeligt, at jeg ikke har børnebørn, men kan se hvad adskillige, der er ældre end jeg, i familien og udenfor, blandt kolleger, gør for deres børn, svigerbørn og børnebørn. Så du kan ikke skyde på mig i dén forbindelse. Men det gør mig udmærket i stand til, at observere hvordan nogle småbørnsforældre i 30'erne agerer overfor bedsteforældregenerationen. Og det er f....... ikke noget kønt syn! Eller noget, der gør den yngre generation ære. Og det er vel at bemærke ikke en adfærd vi andre brugte´, overfor vores forældre.
Jeg skal måske nævne, at jeg ikke tilhører dén forgyldte generation, du hader så meget.
De er nemlig ældre. Vi kom ud til stor arbejdsløshed i 80'erne. Personlig har jeg to uddannelser, jeg ikke fik brugt i dén forbindelse. Jeg kunne ganske enkelt ikke finde job. Og arbejder i dag med noget helt fjerde. Vi kom ud til en lånerente på 19%, hvis vi ville købe fast ejendom. Vi talte småpengene, når der skulle hentes rundstykker om søndagen. Cafe? Ud at spise? Er du vimmer, det ville have væltet hele månedens budget. Da vi købte vores anden bolig 8 år efter den første havde vi tjent nul kroner. Vores studielån var til høje renter også. Alligevel var der nogle af os, der prioriterede familielivet højere end det økonomiske og materielle. F.eks. med nedsat tid en periode. Noget, jeg kan se mine (21) nevøer og niecer med ægtefæller i 30'erne have mere end svært ved. Man er jo "lissom nødt til at bo det trendy sted og så er der jo designermøblerne og skiferierne, you know".
Vi har haft fire bedsteforældre, men alligevel har vi passet såvel vores børn, som vores økonomi selv. Børnepasning, også ved sygdom, blev betalt med kroner og ører.
Vi har aldrig, som de voksne og ansvarlige mennesker vi var, allerede før vi blev 30 - forventet, endsige forlangt, at vores forældre skulle bruge deres tid og penge på os. Hvis de alligevel gjorde, var vi glade.
Du kan fortælle historier. Det kan jeg også.
En niece, som har tre drenge lukrerer på sin mor og drengenes mormor, så den næsten 70'årige er ved at segne. Mormor skal passe drengene, når far og mor skal i biograf eller på "kæresteweekend". Hun skal holde "førjuleaften", hvis familien skal holde jul hos farens familie. Ellers foregår det selvfølegelig hos mormor. Hun skal have dem i nogle weekender om året, så far og mor kan sove længe. Ugentlig hyggedag, julehyggedag, pasning ved sygdom, eller når det bare er for meget for den forkælede mor og far, hente i fritidsordning og børnehave osv. osv. Og gud nåde og trøste, hvis hun en dag ikke mener, det er opportunt! Den unge familie har et stort pengeforbrug, men alligevel slår det ikke til, og min svigerinde, har direkte fået at vide, at det er for dårligt, at der ikke falder et månedligt beløb. Og gaver? - ja, de er selvfølgelig for små. Jo, datteren er enebarn. Og hun skulle efter min mening have en verbal r..fuld. Men dem om det. Vi andre kan kun ryste på hovedet.
Desværre er hun bare ikke et enestående eksempel fra en forkælet og navlepillende generation opvokset i 70'erne. Hvad med at stoppe klynkeriet og begynde at tage ansvar?! Som voksne mennesker har gjort i generationerne før.

Du kan ikke tænke, du er mindre begavet.

Du er så gennemsyret af et eller andet personligt problem, og er uden for pædagoisk rækkevidde, så slut fra her, nar.

Hvor er du dog et hadefuldt og afstumpet menneske.
Du slår da alle rekorder. Stakkels dine forældre, dem har jeg virkelig ondt af.

OglLæg mærke til den manglende respons på seriøse kommentarer. Alle tegn på manglende argumenter er til stede. Kun det blinde had. Der er virkelig nogen, der har et personligt problem her.