Jeg kom i husarrest

Som 16 årig kom jeg tre måneder i husarrest.
Jeg havde i en periode lavet en del ”lort” for mig selv – røget hash hver dag og prøvede også det, der var værre. Jeg hang ud på byens mest ydmyge steder blandt ludere, lommetyve, pushere og narkomaner. Jeg passede ikke min skolegang ordentligt, men kom dog i skole hver dag. Der gik ½ år, førend jeg blev opdaget af min mor.

Jeg har aldrig nogensinde i mit liv oplevet en mere rasende person. Jeg har senere fundet ud af - tror jeg - hvorfra jeg har mit gasblå temperament. Det har jeg arvet fra hende.
Inden der var gået ½ time, var mit værelse pakket og jeg blev hentet af en politimand min mor kendte privat og blev kørt 8 kilometer uden for byen. I en lille landsby blev jeg installeret i et lille værelse med min skoletaske, bøger, tøj og personlige ting. Der var aftensmad klokken 18:00.
Her boede jeg hos landbetjenten og dennes kone. De behandlede mig ordentligt, men jeg nærede ikke noget ønske om at lære dem nærmere at kende.
Hver dag i tre måneder fik jeg lov til på min knallert at køre i skole og tilbage igen. Jeg fik rimelig tid til køreturen, men blev dog tjekket minutmæssigt dagligt. Hvornår jeg mødte ind på skolen og hvornår jeg forlod den. Det var den lige vej – frem og tilbage. Jeg var hjemme et par gange. Der boede en ung mand på mit værelse (et plejebarn). Efter tre måneder flyttede jeg hjem igen og den unge mand flyttede tilbage til sin institution.
Jeg fik min eksamen den sommer og fortsatte med yderligere skolegang. Jeg har mange gange siden tænkt på, hvor jeg ville være endt, hvis ikke min mor havde grebet ind?
Gad vide om andre forældre i dag kunne gøre noget lignende ved deres barn/børn? Jeg ville selv ikke tøve et sekund og uden at blinke ville jeg sende min uvorne teenager i husarrest til ”genopdragelse” eller noget lignende.

Kunne du finde på noget lignende for at opdrage din teenager, eller er det bare mig, der synes, at vi forældre som forældregeneration er ved at blive lidt for "vattede" og lidt for pladderhumanistiske?


BMW - fra det tænksomme hjørne.

fornuftig mor, som virkelig gjorde det bedste for dig. Gid mange andre forældre ville tage ved lære, hvor ville mange triste skæbner så kunne undgåes.
Jeg ville ønske at jeg som mor, kunne gå i din mors fodspor, hvis det var et af mine børn der havde den adfærd du havde som ung.
Desværre har du nok ret i at forældregenerationen er blevet for slappe.

Jeg ved det sgu ikke rigtig, BMW...Nu kender jeg ikke nogen politibetjent privat..😮.Men min mellemste pige har prøvet nogenlunde det, du beskriver. Hun har, ikke som dig, været god til at passe sin skole. Sidste nye på tapetet er, at hun har ladet sig kronrage!!! Og hun havde det flotteste lange hår. Og hun fik til min store fortrydelse en tungepiercing....Men den har hun pillet ud nu – heldigvis....
Det er klart, at hun har haft nogle problemer. Og dem er jeg meget opmærksom på. Og jeg forstår dem også godt – uden at jeg vil uddybe for meget herinde. Mange vil nok sige, at hun har været i sin gode ret til at te sig som, hun har gjort/gør...Men det får vi alt mulig hælp til at finde ud af nu. Og efter sommerferien skal hun på efterskole langt, langt væk. Og jeg tror hun er moden til det nu.
JA..til dit spørgsmål: Jeg kunne godt finde på at gøre, som du har gjort, hvis jeg troede, det ville hjælpe. Men der tror jeg bare, at børn/teenagere er forskellige. Min ville HELT sikkert bare stikke af, og sige ”fuck jer”...
Min pige har nu passet sin skole til punkt og prikke de sidste to måneder...Så hun er på rette vej.
Jeg vil ikke sige, at jeg har været ”blødsøden” overfor hende – snarere det modsatte..Men jeg har fået hjælp fra professionelle, da det var nødvendigt.
Vichri...osse i det tænksomme hjørne.😖

Det er ikke altid lige nemt med de kære teenage-børn og jeg har mange gange tænkt, at jeg kan takke min mor for de ting, hun "viste" mig omkring forældreansvar.

Min mor døde i en tidlig alder og har været død i 25 år, men hun oplevede dog, at jeg kom godt i vej. Det glædede hende, ved jeg.
Jeg ved, at jeg kan tage ansvar og handle på en situation, hvis det påkræves. Det ved mine tre drenge også, så det gør det noget nemmere at være forælder.🙂


BMW

Nu var der ikke rigtigt så mange efterskoler, da jeg var teenager. Der var privatskoler med kostafdeling og deciderede kostskoler.
Mine brødre gik på byens privatskole, mens vi to søstre gik på kommuneskolen. Det så jeg egentligt ikke noget odiøst i, men jeg ville gerne have været på rigtig kostskole. Jeg havde udlængsel og andedammen blev for lille. Jeg tror, det var derfor, jeg skejede ud. Det og så "dårligt" selskab, blev en farlig coktail.
Efter 10´ flyttede jeg til udlandet et år - derefter den slagne vej til gymnasie og Uni.
Det var så min vrikken med ørene, men jeg husker stadig, da jeg tog i Opiumshule juleaften og ikke gad være derhjemme. *damn it - jeg var strid* Jeg er stadig helt flov, når jeg tænker på den opførsel.😖

Pøj pøj med datteren. Det lyder som , I har fat i den lange ende. Hun skal nok blive glad for efterskolen. Det bliver det bedste år i hendes liv og de bedste penge, du har givet ud.🙂

BMW

Så kunne han lige lånes ud fra institutionen og få lov at rykke tilbage igen, da husets egen datter var afrettet? Det var dog en kynisk måde at behandle et ungt menneske på. Var der nogen, der spurgte ham, om han måske trivedes godt hos din familie og gerne ville være blevet der?

til efterfølgelse - lyder det som om. Kender bare heller ikke lige en betjent (som en anden læser skriver) eller familie, der kunne tage vare på min datter.
Min datter har også brudt og bryder stadig normerne, hvis man kan sige det sådan. Hun er 18 af alder, men er ikke helt alderssvarende og har venner og veninder fra 14 - 16 år. Hun lyver om, hvor hun er, hvem hun er sammen med, og hvad hun laver. Hun køber cigaretter og alkohol til mindreårige og giver sex til "den forbudte" dreng på 16 fra det meget kristne hjem, hvor man ikke må dyrke sex før ægteskabet. Det er spændende for hende åbenbart.
Vi får også hjælp nu fra professionel side, men dagligdagen - især weekenderne, hvor hun vil i byen med sine 16-årige venner - er svær.
Jeg har meget svært ved at skelne, hvad der er normal teenageadfærd og oprør og adfærdsvanskelig opførsel!!!
Iøvrigt, tusind tak for dit indlæg. Jeg synes bare, det er enormt befriende, at nogen gider skrive ind om unges/egen problemopførsel, og hvad konsekvenserne var. Det kan jeg i hvert fald lære af.
Hilsen, Inga

hvorfor er der ingen som får sig en god snak med din datter vedr hendens såkaldte opførsel? Læg dog kortene på bordet og forklar hende hvordan det hele hænger sammen.Man kan nå langt med positiv snak selv med en adfærdsvanskelig.Sæt nogle husregler og lad hende forstå,at det ikke er hende som kører løbet derhjemme.En dag er det forsent.Held og lykke