2tilføjet af

Jeg har tykke børn

Det er ikke helt rigtigt, men de har været. De har begge to haft en periode i 12-13 årsalderen, hvor de var godt og vel buttebløde.
En dag sad jeg og så en video vi havde optaget under en ferie i Lalandia og blev helt forskrækket og de mennesker jeg så. Sådan mente jeg bestemt ikke vi så ud, men vi var godt og grundig tykke alle 4.
Jeg blev noget forskrækket og hentede en kostplan hos min læge, som kom på fronten af køleskabet. Det virkede fint. Næsten lige så godt, som en hængelås.
Vi målte, vejede skrev ned, løb ture, cyklede til bilen var rustet og tabte de overflødige kilo i løbet af 1 års tid. Så langt så godt. De er alle flyttede hjemmefra - altså bortset fra manden. Han ligger her endnu, og er så småt ved at komme sig. 😉
Det er ligesom bagagen. Vi ser helt normale ud i dag, MEN nu går det op for mig, at jeg "giver mad". Den ene af mine drenge har lige boet her i 10 dage, fordi han skal lave et projekt i vores by. Det er dejligt at have ham her og vi hygger og det betyder vi nu har taget et par kilo på. 😮 PŨ10 DAGE!!!! om 7 dage kommer han igen i 10 dage.
Hvordan holder jeg op med at "give mad"? Det er nok en slags omsorg jeg udviser, men ingen har godt af den. Hvordan bryder an sådan en tendens?
tilføjet af

Gør det sundt.

Flot at I fik gjort noget ved det dengang, det kræver alligevel noget, at få hele familien med på den sunde livsstil.
Det er da forståeligt, at du gerne vil forkæle sønnike, når han kommer på visit, og det kan du sagtens også gøre på den sunde måde.
Du kan jo bla. her på nettet, søge nogle lækre sunde retter du kan servere, både til frokost og aftensmad. Fiskefad med grøntsager, magert kød med en lækker salat- bulgursalat, hjemmelavet groft brød, paella, æggekage med tun majs agurker tomater og masser af purløg, hjemmelavede sandwich med kylling og salat, osv...der er masser af sunde idéer at finde på nettet.
Til hyggestunderne er et fad med udskåret frugt, grøntsagsstave med hjemmerørt dip af en mager fromage, knækbrød med mager ost f.eks altid lækkert.
Du kan allerede nu finde ud af hvilke retter du gerne vil servere for ham, og så lave en madplan for de dage han er der.
Og så skader det vel ikke, at tage en enkelt dag, hvor du evt. laver hans livret.
Hvis I stadig løber ville det da være kvalitetstid, at tage nogle ture sammen. Ellers er et par gåture også altid hyggeligt.
Så kan du da forkæle ham med god samvittighed. 😉
tilføjet af

hvordan du holder op?

Hvad mener du, du stopper bare med at give mad til ham, lav kun mad til morgen, middag og aften. Lav ikke mader eller noget til ham i løbet af dagen, hvor svært kan det være :)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.