Indlagt på Psyk.

Jeg har for nylig været i en debat blandt unge med psykiske problemer. Personer med skizofreni, paranoia og depression, og vi kom til at snakke om det at skulle møde nye folk og evt. fortælle dem at man var psykisk syg og måske endda at man var eller havde været indlagt på psyk. Jeg kunne derfor godt tænke mig at få en føling på hvad I mener. Jeg har selv oplevet at folk først har troet at indlagte på psyk. var skudt i roen, men har mange den tanke? Hva ville din reaktion være hvis du mødte en persone der efter lidt tid fortalte dig at hun/han var indlagt på psyk.?

Jeg har været indlagt 4 gange på psyk. pga depression, og jeg er ikke skudt i roen (ok, måske lidt :D). Men du har ret, jeg er forsigtig med at sige det til nogen, også at jeg har haft depression, mange forstår ikke at det er en meget alvorlig sygdom.
Når nu vi er ved dette emne, vil jeg høre hvad folk mener og tænker om selvmord/selvmordsforsøg....
Håber det er ok jeg bruger tråden her til dette spørgsmål, da dette også høre til at mange bliver indlagt.
Hilsen fra Lotte

Min kæreste lider af angst, som heldigvis er på et meget mildt stadie nu. Som barn var hun en overgang indlagt, ogj eg havde også den idé, at folk på psyk. er sådan nogle, der slår hovedet ind i væggen og hører stemmer, men det kan jo ligesågodt være mere eller mindre "normale" med nogle problemer. Det var jo bare et udtryk for mine, og sikkert mange andres, fordomme.
Jeg har gennem min kæreste mødt flere unge med psykiske problemer, og det sjove er, at hvis jeg ikke vidste det, så havde jeg aldrig gættet det.
Jeg tror det handler om at være åben omkring det. Fortæl det, og lad være med at være flov. Hvis nogen skræmmes af det, så er det dem, der har et problem.
Jeg synes det her er en ualmindelig god debat, for jeg tror, at der er meget tabu omkring psykisk sygdom.
GG

Så lige indlægget er under børn, og jeg var voksen da jeg var indlagt.
Men kanon at tage op, da der er mange foredomme og manglende forståelse og viden om psykiske sygedomme.
Lotte

mennesker går igennem det psykiatriske system på et år !!! Der er altså mange der har ondt i livet. Ikke alle bliver indlagt, men behandles ambulant. Jeg har båret en min dybt deprimerede mand til indlæggelse,og det er alt andet end morsomt.Jeg kan love dig for,at jeg aldrig ville fordømme nogen,snarere tværtimod.Tænk om vi mennesker kunne læse hinanden lidt bedre og måske give den støtte og hjælp som så mange har brug for.Livet kan jo virke som en gyser ind imellem og man kan intet overse.Men det er en vidunderlig ting,at komme ud på den rigtige side.
Mit arbejde består bl.a i at skærme mennesker,der er selvmord truede.Jeg lytter og lytter og gør mit bedste for at komme med gode input til et videre liv.
Gode hilsner til dig.

og skriv til mig hvis du vil vide mere fra en, der har været der, men er ude af det igen. Kort kan jeg sige at du kan bide dig selv i albuen på, at der er fordomme alle vegne. Men kig først ind i dig selv, for du har dem nemlig også. Og det er det mest skræmmende.
For i virkeligheden kan man ikke ændre noget her i verden, hvis ikke ændringen er sket indeni. At folk behandler dig med fordomme, fortæller mere om dine egne forventninger til deres fordomme end om dem.
Hvad siger du så? Den tog mig ca. 7 år at lære.
ex-gal@sol.dk

Din profil? Enten er du ude på at gøre nar af en debattør, der for nyligt har proklammeret sin endelige afgang fra dette forum....eller også er du den selvsamme debattør, der har fortrudt?

Det er rart at de oplysninger der står i profilen kan forveksles med andres, for det må være tegn på at vi er flere om den slags oplevelser. Jeg ønsker at få det frem i lyset, og medvirke til at nedbryde de fordomme og tabuer, som indlægsforfatteren også nævner.
En debattør der har fortrudt? Jeg er fortryder da ikke noget. Hvor vil du hen?
Tror du, at jeg skriver en så personlig profil for at deltage i debatten for at gøre nar ad andre? Det ville være spild af tid. Tumper spilder deres tid. Regn venligst ikke mig blandt dem. Tak.

Det er helt i orden at du bruger denne tråd til dette. Jeg har også selv været indlagt på psyk. netop fordi jeg begyndte at skære i mig selv og havde alvorlige selvmordstanker.

Kan godt mærke at jeg også selv havde de fordomme, men ikke i så høj grad tror jeg, for da jeg skulle indlægges regnede jeg vel med at det var unge med problemer lidt ligesom mine. Men dem jeg var indlagt med sagde også at de havde haft fordomme indtil de blev indlagt.
Det jeg synes er værst er næsten at mange fordomme kommer fra ens forældre. Jeg har altid sat en facade op så folk ikke har lagt mærke til at der var noget galt, så jeg tror mine forældre fik et chok da jeg så skulle indlægges, og jeg tror endnu ikke at de har forstået at jeg ikke får den universitetsuddannelse som de havde forudset lige med det samme. Måtte gå ud af gymnasiet og på kontanthjælp, og så hjælper det altså ikke at ens forældre mener at unge kontanthjælpsmodtager er unge der er for dovne og bare ikke kan tage sig sammen.

det er overhovedetingn skam..er da ganske normalt, det er jo kun en hjælp..🙂:)Så ville reagere meget positivt! Jeg har selv en psykisk lidelse-socialangst, kender en der blev indlagt med det, jeg får snart svar på hvilken hjælp jeg kan få :)
Knus

FORDOMME. Pga depression med 4 selvmordsforsøg, har jeg være indlagt 4 gange, fået elektrochok 3 gange, henholdsvis 2 x 11 gange og en 12 gange, så i den periode hvor jeg har fået det, kan jeg ikke huske noget fra, der er "bare" forsvundet nogle år af mit liv. Under forløbet har jeg prøvet flere forskellige slags medicin som ikke hjalp: For ca. 3 år siden røg jeg ud i druk og kokain, jeg gav op, jeg havde mistet min mand, min familie og venner, men for ca, 1½ år kom jeg i kontakt med noget der hedder KAPS, et sted der hjælper stofmisbrugere, samt fik for første gang en psykolog som bare var kanon. Heldigvis er jeg ikke typen der bliver "afhængig", har jeg fundet ud af, så jeg kom ret hurtigt ud af det, og der fik jeg noget antidepressiv som også er mod angst, en ret høj dosis, samt medicin mod epelebsi (sikkert ikke stavet rigtigt), forklaring: Epelebsi giver kramper fysisk og depression giver kramper psykisk i hjernen, og nu har jeg har jeg det rigtigt godt, lider stadig af lidt angst.
Jeg fortæller ikke det her til nogen, for når mine nærmeste ikke kan forstå, hvem f.....
tør man så stole på kan forstå.
Men summa summara, jeg er altså ikke tosset, jeg var syg, og det er der problemet ligger, "ingen" ser psykiske sygdomme, som sygdom.....
Jeg var også typen som levede med en kæmpe facade, jeg var stærk, havde styr på det hele (mand, små børn, familien og karriere job).
Puha det er nok noget være rod og læse, men måske i "forstår", men hvor var det dog rart at få fortalt.
Knus Lotte

Har lige læst din profil. Kanon at læse fra én der også har været der.
Virkelig respekt til dig, for at du skriver så åbent om dig selv. Det tog mig 7 år at blive rask, kanon at læse at jeg ikke er den eneste.
:D Lotte