if the only way to get out is to get in
then i'm in.
OK Gry det tog mig 3 år at finde ud af, hvad du vil (3 år!!!!!! og der var ingen der gad at fortælle mig det!, hvis jeg nu bare vidste, hvad du ville) og kva jeg tror, at du vil få min lektor til at dumpe mig, så jeg alligevel ikke kommer afsted og kva jeg tror, at du er tilstrækkelig syg i roen til at forfølge mig i mit nye land, så er her så mit kompromisforslag:
1) jeg gør hvad du vil have mig til.
2) jeg tager afsted til Roskilde, hvis du kan finde en billet og en lejr til mig.
3) jeg forsøger at normaliserer mit forhold til køkkenet.
4) jeg møder op til de fester, som du vil have, at jeg skal møde op til.
5) jeg opstiller til bartenderposten igen.
6) jeg tager planerne om at flytte og emigere af bordet.
til gengæld skal du:
1) ikke blande dig i mine karakterer. Af princip og af praktiske årsager. Det er uetisk og kva jeg nu ser ud til at blive, så er det unødvendigt og spild af både din og min tid. Du skal nok finde en måde at ødelægge mit liv alligevel, så det behøver du ikke.
2) du stopper den psykiske terror. NU! Jeg kan ikke omgås eller score mennesker, som kører det spil, som jeg tidligere har nævnt. Få folk til at opføre sig HELT almindeligt overfor mig og stoppe alle deres hentydninger og indforståetheder og overvågning og stop alle dine forsøg på at meddele budskaber til mig. For fanden jeg kan ikke engang åbne avisen. Jeg vil ikke høre NOGEN indirekte diskusssioner og overvejelser om mit liv og vores forhold OVERHOVEDET. Det vil også være i din interesse i sidste ende, hvis du altså ønsker at jeg skal reintegrere mig i miljøet herude. lad være med at kontrollere mit liv ned i mindste detalje. Hvis jeg får lov at klare mig selv, så kan jeg sagtens gøre det. Det du har gang i, er den sygeste government failure.
3) bland ikke min arbejdsplads eller familie ind i det her på nogen måde. Jeg ønsker at blive bedømt på min faglighed - ikke andet.
4) hvis jeg ikke konstant forsøger at skrive til dig og forholde mig til, hvad du mener, så er det et positivt tegn. Jeg forsøger at bygge noget op og køre det her normalt, så vi kan finde sammen og få det overstået på en normal måde.
I øvrigt: jeg elsker min uddannelse. Der er bare det ved det, at jeg har ikke ét krævende studie, men to: dig og så polit-studiet. Begge steder er der ikke nogen, som kommer og siger til mig, hvad der kræves, men jeg skal finde ud af det hele selv på egen hånd ved hjælp af trial and error og det kan jeg ikke administrere på samme tid. Jeg skal HELE TIDEN forholde mig til dig. HELE TIDEN! og det kan jeg altså ikke plus at jeg ikke aner en brik om, hvad du har gang i. Du siger, at du har oprigtige intentioner i forhold til mig, men ødelægger så bare min tilværelse fuldstændig. Du ødelægger mit liv og det skal du holde op med.
Forstår du: jeg forsøger at give dig det, som (jeg tror) du vil have. Nu skal du så give igen. Jeg vil have et klart svar: deal eller no deal. Hvis du går ind på betingelserne, men så alligevel ikke overholder dem, så garanterer jeg, at der kommer til at ske meget frygtelige og grusomme ting.
OK Gry det tog mig 3 år at finde ud af, hvad du vil (3 år!!!!!! og der var ingen der gad at fortælle mig det!, hvis jeg nu bare vidste, hvad du ville) og kva jeg tror, at du vil få min lektor til at dumpe mig, så jeg alligevel ikke kommer afsted og kva jeg tror, at du er tilstrækkelig syg i roen til at forfølge mig i mit nye land, så er her så mit kompromisforslag:
1) jeg gør hvad du vil have mig til.
2) jeg tager afsted til Roskilde, hvis du kan finde en billet og en lejr til mig.
3) jeg forsøger at normaliserer mit forhold til køkkenet.
4) jeg møder op til de fester, som du vil have, at jeg skal møde op til.
5) jeg opstiller til bartenderposten igen.
6) jeg tager planerne om at flytte og emigere af bordet.
til gengæld skal du:
1) ikke blande dig i mine karakterer. Af princip og af praktiske årsager. Det er uetisk og kva jeg nu ser ud til at blive, så er det unødvendigt og spild af både din og min tid. Du skal nok finde en måde at ødelægge mit liv alligevel, så det behøver du ikke.
2) du stopper den psykiske terror. NU! Jeg kan ikke omgås eller score mennesker, som kører det spil, som jeg tidligere har nævnt. Få folk til at opføre sig HELT almindeligt overfor mig og stoppe alle deres hentydninger og indforståetheder og overvågning og stop alle dine forsøg på at meddele budskaber til mig. For fanden jeg kan ikke engang åbne avisen. Jeg vil ikke høre NOGEN indirekte diskusssioner og overvejelser om mit liv og vores forhold OVERHOVEDET. Det vil også være i din interesse i sidste ende, hvis du altså ønsker at jeg skal reintegrere mig i miljøet herude. lad være med at kontrollere mit liv ned i mindste detalje. Hvis jeg får lov at klare mig selv, så kan jeg sagtens gøre det. Det du har gang i, er den sygeste government failure.
3) bland ikke min arbejdsplads eller familie ind i det her på nogen måde. Jeg ønsker at blive bedømt på min faglighed - ikke andet.
4) hvis jeg ikke konstant forsøger at skrive til dig og forholde mig til, hvad du mener, så er det et positivt tegn. Jeg forsøger at bygge noget op og køre det her normalt, så vi kan finde sammen og få det overstået på en normal måde.
I øvrigt: jeg elsker min uddannelse. Der er bare det ved det, at jeg har ikke ét krævende studie, men to: dig og så polit-studiet. Begge steder er der ikke nogen, som kommer og siger til mig, hvad der kræves, men jeg skal finde ud af det hele selv på egen hånd ved hjælp af trial and error og det kan jeg ikke administrere på samme tid. Jeg skal HELE TIDEN forholde mig til dig. HELE TIDEN! og det kan jeg altså ikke plus at jeg ikke aner en brik om, hvad du har gang i. Du siger, at du har oprigtige intentioner i forhold til mig, men ødelægger så bare min tilværelse fuldstændig. Du ødelægger mit liv og det skal du holde op med.
Forstår du: jeg forsøger at give dig det, som (jeg tror) du vil have. Nu skal du så give igen. Jeg vil have et klart svar: deal eller no deal. Hvis du går ind på betingelserne, men så alligevel ikke overholder dem, så garanterer jeg, at der kommer til at ske meget frygtelige og grusomme ting.