I tvivl om kærlighed

Hej kære sol-læsere
Jeg vil meget gerne bed om Jeres hjælp og evt nogle gode råd.
Sagen er den, at jeg i 3,5 år har haft en forhold. Vi bor sammen på andet år og har sammen to katte. Min kæreste er den dejligste, sødeste og mest omsorgsfulde person. Han ville gøre alt i verden for mig -desværre er det bare ikke gengældt.
Jeg føler mere og mere at vi er mere venner end kærester og den sidste tid, har jeg kigget på lejlighed og taget mig selv i at kigge på møbler! Vi har ikke megen lidenskab og sex i vores forhold og jeg føler ikke jeg bliver bekræftet som jeg ønsker det. Dette har medført at jeg fantaserer om at være sammen med andre fyre -sågar være en anden mands kæreste.
Jeg har forttalt ham, at jeg føler vi bevæger os mere over i venskab end kærlighed, men han er uenig. Han synes vi har et perfekt forhold -men det syntes jeg ikke. Han har dog lovet at arbejde på at få lidenskaben tilbage.
Jeg forestiller mig et liv uden ham som kæreste. Men jeg kan ikke undvære ham som min bedste ven.
Hvad kan jeg gøre? Jeg elsker ham -bare mest som en ven. Kan man bygge et forhold på det?
Jeg har det så dårligt med de tanker jeg har, og jeg tør ikke sige dem videre til veninder og familie. Jeg vil for alt i verden ikke såre ham! Jeg kan ikke tåle at se ham græde og tanken om, at han skulle være ked af det ødelægger mig. Han fortjener at være lykkelig.
På forhånd tak.

ligegyldig hvad h... du gør, vil der komme tårer.
Fra jer begge lyder det til.
Glem at have ham som ven. Du kan ikke beholde ham kun som ven. Hvis han stadig elsker dig, vil det ikke være et ligeværdigt venskab. Han vil jo altid sukke efter mere.
Hvis du ikke kan gengælde hans kærlighed, så kom afsted i en fart.
Han er ikke tjent med at have en kæreste, der ikke gider ham. Og du er ikke tjent med at være i et forhold, du kun er i pga. medlidenhed overfor ham.
Og hvordan tror du han vil have det, når/hvis han finder ud af, at du kun er sammen med ham af medlidenhed?
Hvordan ville du have det i hans sted.
Ja du kommer til at såre ham. Han bliver ked af det. Det bliver rædselsfuldt.
Og så kommer i begge ligeså stille videre. I vil begge finde en ny kærlighed igen.

Du siger, at han fortjener at være lykkelig, men siger også, at det ikke kan blive med dig.
Jo hurtigere du smutter, jo hurtigere kan han (og naturigvis også du) blive lykkelig igen.
Men det kræver tåre lige nu [:*(]

Det du har sagt til ham om forhold på vej over i venskab, ligger stadig og gnaver i hans bevidsthed, det kan du godt regne med.
Det er ikke fair at leve med en som ikke for alvor elsker en, som en kæreste.
Det er ingen tjent med og det ville du heller ikke være, hvis det var dig der stod i samme position.
Jeg var selv sammen med en fyr i 5 år og bildte hele tiden mig selv ind, at vi havde et godt forhold. Men allerede der hvor man begynder at skulle argumentere for, at man er i et godt forhold, skal man stoppe op og tænke efter en gang til. Der er ssandsynligvis noget som slet ikke er som det bør være.
Det gik for alvor op for mig, da der kom en ny fyr ind på vores hold på universitetet, som virkelig slog benene væk under mig. Dér forstod jeg hvad det var jeg manglede.
Jeg er ikke sammen med ham længere hellere, men har i dag en ny rigtig dejlig fyr og vi supplerer hinanden virkelig godt. Ham har jeg været sammen med i 3 år nu og det kører bare :-)

Summa sumarum, det du er ude i nu er ikke i længden holdbart hverken for dig eller for ham. Du kan vælge at gøre ham ked af det nu på en retfærdig måde eller vente nogle år og gøre ham endnu mere såret og samtidig selv føle at du har holdt hans og dine egne følelser for nar.

lige så godt, som du passer dit arbejde?
Du siger du bliver ikke bekræftet "sådan som du gerne vil" har du forklaret ham det, eller er du utilfreds med du ikke lever sammen med en tankelæser? Bekræfter du ham, som han gerne vil? Hvad gør du ellers for ham?

- og selv holde op med at behandle ham som veninde? Det er jo jeres polarisering, der er forsvundet. Spiser i altid samme slags mad?

med ham om alle mine følelser. Jeg har sagt til ham, hvad jeg føler jeg mangler fra ham. Men der sker ikke rigtig noget. Jeg har selv forsøgt at vise ham hvad jeg gerne vil have han gør for mig, men jeg bliver oftes afvist på den ene eller anden måde.. Sys også det er lidt strengt at blive ved med at snakke med ham om, at jeg synes vores forhold er dårligt? Han bliver så ked af det.. Men der er helt rigtigt. Man skal være ærlig i et forhold.. :)

Alting bliver mindre spændende med tiden, hvis man ikke selv sætter lidt fut i tingene. 😮