I klemme mellem JV og livet

Hvad mon det gør ved et barn at komme i klemme mellem myndighedernes krav om behandling til barnet, og forældrenes synspunkt om, at det er ugudeligt at redde barnet?
Alma er 3 år gammel, da artiklen skrives i 2006. Hun har leukæmi (blodkræft), så hun har brug for blodtransfusioner. Men forældrene er Jehovas Vidner, så de fratages midlertidigt forældremyndigheden hver gang lille Alma har brug for en blodtransfusion:
»Det er meget svært. Vi vil hellere end gerne have hjælp til vores barn, og vi ved, at lægen gør alt, hvad han kan. Men alt vender sig i mig, når jeg ser blodtransfusionen. Jeg ved, at det er forkert,« siger Almas far, Per Jensen, som er selvstændig vinduespudser.
Overlægen ser således på det:
»Jeg ved godt, at vi i hans øjne udøver et overgreb mod Alma. Det er bestemt ikke sjovt at gøre noget, som forældrene bliver så kede af, men jeg fokuserer på, at jeg varetager barnets interesse. Det ville efter min mening være værre, hvis vi ikke gjorde noget. Så ville hun dø,« siger Steen Rosthøj.
Det er et voldsomt indgreb at fratage forældrene forældremyndigheden, så det sker kun når Alma har brug for blod for at overleve - hun får altså ikke som andre børn med lekæmi løbende blodtransfusioner for at kunne føre et "normalt" liv. Reglerne for at gennemtvinge en blodtransfusion imod forældrene ønske er ret hårde - alligevel sker det gennemsnitligt en gang om året, at JV forældre må se myndighederne gennemtvinge livreddende blodtransfusioner til deres børn http://avisen.dk/alma-tvinges-til-at-faa-blod_88579.asp x

Afvisningaf blodtransfusion [Tiltoppen]
Et sådant afslag vil oftest være religiøst begrundet som det f.eks ses vedmedlemmer af Jehovas Vidner. Nedenstående er baseret på Sundhedsstyrelsenscirkulære af 22. september 1992 om information og samtykke m.v. "Lægerspligt og patienters ret".
Voksen og vågen patient
En læge må ikke indlede en behandling, der indebærer transfusion af blodeller blodprodukter, mod en voksen, habil og informeret patients vilje.Patientens tilkendegivelse skal være givet i forbindelse med en aktuelsygdomssituation og baseret på information fra lægen om konsekvenserne af atundlade behandling. En forudgående skriftlig og generel tilkendegivelse om atpatienten under ingen omstændigheder ønsker at modtage blod har ingenretsgyldighed. Patienten skal altså konkret have tilkendegivet sit ønskeoverfor lægen, som ovenfor omtalt.
Har en patient afvist at modtage blod og blodprodukter og er der samtidig taleom en behandling, der kan udsættes (elektiv/subakut operation), må lægen tagestilling til, om han/hun vil behandle patienten på disse vilkår (i dennesituation skal anæsteiologerne tages med på råd). Såfremt lægen indvilger,må der ikke tilføres blod eller blodprodukter, selvom patienten ellers ville døaf et uerstattet blodtab. Såfremt lægen ikke kan acceptere at behandlepatienten på disse vilkår, skal dette meddeles patienten, og der skalinformeres om muligheden for at blive behandlet af en anden læge.
Er der tale om en akut situation, skal lægen yde patienten den bedst muligebehandling, selvom patienten nægter at modtage blod.
Bevidstløs patient
Hos en bevidsløs patient, der ikke i forbindelse med den aktuellesygdomssituation har givet til kende, at han/hun ikke ønsker transfusion afblod eller blodprodukter, skal livsnødvendig behandling (incl. evt.transfusion) iværksættes uden patientens vilje. De pårørende eller en værgekan ikke på patientens vegne give afkald på livsnødvendig behandling i formaf transfusion.
Børn
For børn, der lideraf en livstruende sygdom, er der pligt til at yde den nødvendige behandling,selvom forældremyndighedens indehaver ikke giver samtykke hertil. I sådannetilfælde har lægen pligt til at underrette kommunalbestyrelsen mhp. at Børnog unge-udvalget kan træffe beslutning om behandlingen jvf. Bistandslovensparagraf 35b.
Hvis barnet eller den unge modsætter sig behandling med transfusion er det optil lægen at vurdere om patienten er i stand til at forstå informationen ogkonsekvenserne af sin stillingtagen. Mindreårige mellem 15-18 år vil normaltretsligt blive anset for habile, mens mindreårige under 10 år kun heltundtagelsesvis vil kunne anses for habile i denne situation. I gruppen mellem10-15 år vil habiliteten af barnet vær afhængig af en konkret vurdering. http://www.kirlp.dk/blodtransfusion.HTM

´

... efterhånden - Heldigvis da -
Problemet opstår bare hvis forældrene erklærer barnet for urent efter transfusionen - Spørgsmålet er så om barnet sandsynligvis alligevel ikke var bedst tjent med at blive syg!
Faktisk en syg tankegang hvis man skal/kommer derud.
Mange hilsner
jalmar