Hælp mig :'/

Hjælp mig! :'/!
Jeg fandt sammen med den dejligste fyr for nogle måneder siden...
Vi mødtes første gang på vores arbejde - og jeg faldte for ham på stedet.. Efter lidt tid, fandt jeg ud af at han havde en kæreste /(Men det skulle ikke forhindre mig) ..
Jeg tænkte på ham hele tiden - og når han var på job, skrev han til mig..
Vi mødtes inde i byen en torsdag, hvor vi havde det rigtig sjovt sammen, snakkede, dansede og hyggede os.. Jeg kørte ham hjem kl. 5 om morgenen, og kørte så selv hjem.. Han skrev til mig med det samme...
Jeg faldte så i søvn, og da jeg vågnede havde han skrevet 6 beskeder til mig.. Han havde gjort det forbi med sin "daværende" kæreste..
Han tog i sommerhus om fredagen, med familien.. Og skrev til mig hele tiden.. Hver gang jeg skrev, smilte han over hele hovedet (har jeg fået at vide af et familiemedlem efter)!
Jeg tog på arbejde om søndagen, og han skrev så til mig, om jeg ville med ind og have en irrish coffie, når jeg havde fri.. Selvfølgelig ville jeg det, og hentede ham så! Vi hyggede os rigtig meget - og da vi gik over til bilen, kyssede han mig.. Vi stod og kyssede i 15 min - og det var bare HELT fantastisk..
Vi tog hjem til hans moster og onkel (der boede han pt, efter han var gået fra hende). Vi sov der.. Vi havde det bare så fantastisk.. Lige det jeg havde drømt om! Vi var sammen næsten hver dag der efter, han mødte min familie (da jeg stadig bor hjemme)! Og efter 1 uge, spurgte han mig om han måtte tage noget tøj og noget med ud til mig, da han jo ikke havde noget sted rigtig at være.. Selvfølgelig .. Han fik flyttet sine ting inde fra den gamle lejlighed - og der efter boede han næsten hos mig.. Jeg var smask forelsket!
Vi tog i byen en aften med en af hans kammerater .. Og havde det rigtig sjovt - IND TIL!
"min fyr" gik så efter lidt tid, da han skulle hente smøger.. I mellemtiden, lagde hans kammerat sygt an på mig - og selvfølgelig fortalte jeg "min fyr" det da han kom tilbage. Han brændte helt af - og gik amok på sin bedste kammerat igennem 16 år. Jegh blev bange og prøvede at stoppe ham - men i stedet kom der en anden og holdte "min fyr", og hans kammerat kom over til mig - skubbede mig ind i en mur op til flere gange- og gav mig så en på hovedet med en knytnæve . Jeg fandte i gulvet og husker ikke mere.
Da jeg vågnede igen, stod "min fyr" over mig og råbe, jeg kunne mærke at jeg blødte, og var hævet i ansigtet. Han kiggede på mig og sagde: skat, jeg ved du ikke er min kæreste (endnu) - Men det du er kommet til at betyde for mig, er helt ubeskriveligt - jeg har aldrig fået følelser for en pige så hurtigt som med dig, og en tåre løb ned af hans kind. Vi tog på skadestuen (jeg valgte ikke at melde ham)! da det nu var hans bedste kammerat.
hver gang, jeg tog afsted hjemmefra, eller han gjorde, fik jeg en besked fra ham med det sammer: Jeg savner dig allerede! kom hjem snart! :'/!
Jeg fandt efter 1 månede en lejlighed til ham! Han var rigtig glad! Da tiden kom og han skulle flytte de "få" ting han havde tilbage fra det andet forhold der ind, hjælp jeg ham! og vi sov der inde, samme dag.. Dagen efter tog vi ind og købte en sofa til ham .. (han havde på det tidspunkt ingen penge, da hans x havde taget ALT!) derfor lagde jeg penge ud til de ting han skulle have.. vi tog ind og spiste aftensmad og fik lidt at drikke - da vi kom hjem "til ham", og vi var i rigtig godt humør, efter vi havde fået lidt at drikke. han lå bare og kiggede på mig, og sagde så: jeg har aldrig nogensinde fået de følelser for en før, som jeg har for dig.. Det er dig jeg vil være sammen med, dig jeg vil vågne med hver morgen, dig jeg vil sige godnat til hver aften! Vi har det fantastisk sammen - Vi har fantastisk sex og det hele.. Jeg elsker dig!
Tårene løb ned af min kind, for gud hvor betød han allerede så meget for mig!
Han havde så fødselsdag her for noget tid siden om tirsdagen.. Mandag aften havde jeg hentet ham fra arbejde, og vi var kørt hjem.. Vi lå og snakkede og klokken blev ca. 23.30.. Han gik så i bad, og jeg vidste at nu var det nu! Jeg rejste mig fra sengen, løb ind i stuen, tændte stearin lys, og fandt EN af hans gaver.. Da han kom op, blev han helt mundlam, der var nu kun 10 min til klokken var 00.00 - han satte sig ved siden af mig.. Og jeg gav ham gaven .. Den STORE ck parfume - glæden lyste ud af ham.. Vi gik så i seng, havde fantastisk sex, og lagde os så til at sove.. Jeg vækkede ham om tirsdagen (da det var hans fødselsdag), kørte ham på job, og kærte så hjem til mine forældre for at hente resten af hans gaver.. Da klokken var 11, hentede jeg ham igen, og vi kørte ud til min mor's arbejde, hvor han gik deres gave (en hele kasse, med betik, tallerkner, glas osv osv!) - da vi kom hjem igen, lavede jeg morgenmad til ham, tændte stearinlys, og vi satte os til bords - jeg hentede hans nummer 2 gave (et STORT billede, han havde ønsket sig til lejligheden) .. Han sad bare med tåre i øjnene og vidste slet ikke hvad han skulle sige! ..
Vi leje nogle film, købte noget slik, og lagde os hjem.. Vi hyggede os så meget.. vi faldte så i søvn, og vågnede igen ved 17 tiden.. Jeg bedte ham gå i bad, for der var 2 overraskelser mere.. Han stod bare og kiggede på mig, og sagde så: ingen har nogensinde gjort så meget ud af min fødsesldag som du har gjort, du forstår ikke hvor meget det betyder for mig .. Også det at have dig her.. Det ville være nok bare at få et kys af dig i gave!
da vi var klar, kørte jeg ham ind på en restuarent, som han elsker! Vi spiste, og han fik nummer 3 gave - (En MEGA dyr badeshampoo).. Da vi kom hjem, havde jeg købt rødvin, og vi satte os og drak den..
Hans forældre ringede så til ham - (De vidste ikke desideret noget om os, de havde mødt mig osv)De spurgte om han havde haft en god dag : han blev stille og sagde så lidt efter: Har haft en dag jeg aldrig nogensinde glemmer, han fortalte dem hvad jeg havde lavet, gjort og det hele.. og at dagen havde været god, fordi han havde været sammen med den pige som han elsker.. de blev glade.
Hans kammerat (som slog mig) kom op dagen efter. Han gav mig en undskyldning der sagde spar 5 ! og jeg godtog den, da jeg vidste hvor meget det betød for dem begge.. Han fortælte mig så, at han aldrig havde set "min fyr" så glad før.. at han vidste det var mig at han ville være sammen med! . Jeg blev rigtig glad.. hans søsters kæreste kom så op i weekenden - det var første gang jeg mødte ham! .. Han syntes jeg var rigtig sød.. Han fortalte mig om aftenen, at "min fyr" ikke havde gjort andet end at snakke om mig, hele dagen, og sagde så til mig: det lyser jo ud af ham hvor lykkelig han er, hvor meget du betyder for ham osv osv osv! :'/
det er så hårdt at fortælle alt det her! :'/!
Så var han til julefrokost her d. 24/11-07.. Jeg var taget ind til byen en tur med en veninde, men havde ikke rigtig lyst efter noget tid, og kørte så hjem "til de gamle" for at sove.. Han ringede så til mig kl. 4.15, og spurgte om jeg ikke godt ville komme ind! Selvfølgelig, for jeg savnede ham jo! .. Jeg kørte ind og hentede ham i byen og vi kørte hjem til ham!
Da vi kom hjem sagde han ingenting -jeg spurgte om der var noget galt !
Han kiggede mig dybt i øjnene og sagde så: UNDSKYLD!!! men jeg kan ikke mere! Det har intet med dig at gøre, men jeg bliver nød til at være mig selv lidt tid, prøve at klare mig selv - du kommer mig altid til undsætning hvis der er noget - jeg har boet med en siden jeg var 16 - 19 år , og havde så et halvt år, og flyttede så sammen med en igen, fra jeg var 19 1/2 - 21 år næsten 22.. og nu bor du her næsten! .. Jeg har bare brug for lidt tid, for -mig selv, for at klare mig selv lidt.. Jeg er så ked af det, og tårene løb ned af hans kind - jeg STORETUDET! Jeg gik ind og pakkede nogle af mine ting - smadrede hans 2 lysestager i soveværelset, mens jeg græd helt vildt..
han kom ind til mig, tog fat i mig og tog mig ind til ham! Han holdte mig fast, mens jeg græd helt vildt.. Det har intet med dig at gøre, jeg elsker dig stadig, men bliver nød til det, for at finde mig selv lidt..
(han havde altid dårlig samvittighed, hvis han tog over til en kammerat og jeg ikke lavede noget - eller hvis han var sammen med mig, og hans kammerat spurgte om han kom)!
Han hjalp mig ned i bilen med tingene, og satte sig ved siden af mig og sagde: JEG ELSKER DIG! og gik så..
Jeg husker ikke noget fra jeg køre fra ham, til jeg kommer hjem!
Jeg tog så ind til ham tirsdag aften, for at hente nogle flere ting, og snakke lidt..
Han blev ved med at sige at det intet havde med mig at gøre.. Men at han blev nød til det, for hans egen skyld - for at lære sig selv at kende lidt.. Jeg græd som pisket igen, og blev ved med at sige til ham: Jeg elsker dig jo - jeg savner dig jo - Jeg har intet spist, sovet eller noget som helst..
Han sagde så til mig, at han ikke ville have at jeg skulle ud og køre nu, da jeg græd helt vildt, rystede og var helt nede..
Jeg gik ind i soveværelset, og så at han lå i "min side" af sengen - jeg spurgte ham hvorfor han gjorde det.. Han kiggede ked af det på mig og sagde: for så er du her stadig et eller andet sted, selvom du ikke er - også ligger jeg ikke og prøver at finde dig om natten.. Jeg lagde mig i "hans side", helt ude ved kanten og tog et lagen over mig.. da han lagde sig, kunne jeg høre at han var ked af det.. Vi snakkede lidt videre og jeg blev ved med at græde, og sige til ham, om han fucking ikke kunne give det en chance, og at det ikke ville blive som før...
Han sagde så til mig med gråd i stemmen: Hvis det ikke bliver som sidst, og 1 dag af gangen...
Han trak mig ind til sig.. Og vi var sammen - vores fantastiske sex.. Jeg sov næsten ikke den nat, for jeg lå bare og nød at han holdte om mig, jeg følte mig elsket - savnet - og tryg i hans favn.. Han græd om natten - han vidste ikke at jeg ikke sov! .. Han lå og snøftede og holdte mig ind til sig hele tiden..
Da vi vågede om morgenen, gik jeg ind i stuen, og han kom ind.. Han brød så sammen ..og sagde, at han altså blev nød til at være "alene", og finde sig selv.. Jeg råbte og skreg af ham, hvor billig og brugt jeg følte mig.´og hvorfor han så havde sagt til mig om aftenen at han ikke kunne uden mig! Jeg tog mit lort og kørte..
Jeg havde på det tidspunkt ikke fået min mens endnu.. Jeg skulle have haft den om mandagen, og nu var det onsdag.. Jeg fortalte ham det.. Han blev "bange".. Jeg tog så op til ham om torsdagen, for at hente resten.. Lige inden jeg tog der op, fik jeg det.. Og det fortalte jeg ham... Han kiggede tomt ud i stuen og sagde: Som jeg altid har sagt til dig, vil jeg havde at det er dig der føde mine børn /for så er du altid en del af mit liv/ - Jeg har aldrig haft intentioner om at blive gift, men efter jeg mødte dig, ville jeg gerne engang..
Jeg tog nogle ting og gik!!! .. Vi snakkede ikke sammen derefter og til lørdag. Jeg manglede nogle få ting hos ham, og tog så op efter dem igår søndag d. 2 december!
Vi snakkede lidt, og jeg græd igen :'/! Jeg havde nogle ting med ude fra mig af som var hans .. + en gave fra min farmor (hun vidste ikke at det var slut) - Jeg havde skrevet et brev til ham på 3 siden som jeg lagde foran ham.. Han ville læse det mens han var alene! FINT!! .. Da jeg gik, tog han om mig, og holdte mig tæt ind til sig, jeg sagde så til ham at jeg elskede ham, og han sagde at han også elskede mig! Jeg fik så en besked 25 min efter jeg var kørt hvor han skrev: Det var et rigtig sødt brev - jeg vil altid huske tilbage på vores fantastiske forhold!
Jeg havde håbet han havde ringet når han havde læst det, og det skrev jeg til ham, hvor jeg fik besked tilbage : Kan ikke det her ... Det er alt for hårdt, derfor jeg ikke ringer...
Jeg brød sammen igen .. og ringede så til ham senere .. han sad og hørte "VORES SANG", kunne jeg høre.. Jeg græd og bad ham give det en chance - For han savnede mig, jeg savnede ham - han elsker mig - og jeg elsker ham.. og han kunne ikke uden mig!
han sagde igen: at han blev nød til det for at finde sig selv lidt - at han var rigtig ked af det, og havde ondt!!!
Jeg spurgte ham så lige ud, om han nu sad og sagde at han aldrig ville give det en chance mellem mig og ham igen :'/!
Han sagde at det havde han aldrig sagt, men at det ikke kunne blive nu, han blev nød til at prøve at finde sig selv lidt .. :'/
HJÆLP MIG :'/!!!!!!!!!

Du skal stoppe fuldstændig med at fortælle ham hvad du føler... han er jo alt for sikker på dig... han ved du bare går og venter på han ringer.. så hele hans skuespil med dig lige nu, taber han intet ved! Det skal du ændre... sørg for at komme ud blandt andre og ha det sjovt, og husk du er single! Skriv ikke til han og skriver han, så bare skriv som var han en ven... lad være med at give ham så mange vald som du gør. Og forbered dig på du med stor sandsynlighed møder en anden fyr! Og tvivl ikke, du skal nok komme over ham. Og kan da også være i findwr ud af det. Men det skal du lade være med at gå og forvente. Indstil dig på i har slået op. og tænk dig godt om hvis han kommer rendene...
Jeg taler af erfaring... jeg var så dum at tage min eks tilbage.... da han stod der med tåre... men der gik ikke 3 uger så var han samme sted igen.
Og husk at fyre kan fyrer alverdens pis af, vi hopper lige på den. De gør det for at holde i os.
Så tøs, KOLD BLOD I ÅRENE, og videre og snakker i sammen så ikke noget med at vise følelser. Han må jo godt blive lidt nervøs...
og vil han være sammen med dig igen, så husk hvordan du har det lige nu, du kan lynhuirtig stå der igen. Bare et godt råd.
og fisk er der nok af, så drop lige torsken!

- Jeg ville da nok give ham, hvad han beder om; mulighed for at finde sig selv og være selv. Det kunne jeg forestille mig, jeg fik en meget bedre kæreste ud af - i den sidste ende.
- Han har jo ret beset aldrig været alene.

Så hvis jeg giver ham den tid, vil du så tro at han kommer tilbage❓:'/
Jeg gav ham lov til at bo hos mig mens han fandt lejlighed - jeg hjalp ham med at flytte - Mine forældre hjalp ham - Jeg lånte ham penge (uden nogensinde at tvivle på om jeg skulle) - Han fik en ekstra nøgle til min bil - som vi "delte" om .. :'/ Hans kammerater har skældt ham ud for det han har gjort nu, fordi de vidste hvad han følte/føler.. selv hans søster (som jeg aldrig har mødt, men som min veninde snakker med) har "skældt" ham ud, over det her :'/
HJÆLP MIG :'/!!!!!!!!! Jeg savner og elsker ham jo :'/! og vil gøre alt for at få vores perfekte forhold tilbage!

- ser jeg ikke nogen grund til, han ikke skulle komme tilbage. Men jeg kan da sagtens sætte mig i hans sted. Det må jo egentlig være ganske forfærdeligt.
- Alt det du har gjort for ham, ( og det er ikke småting og i en forbistret fart) er jo ikke blevet gjort, fordi det var forventet fra hans side, men er noget du har gjort af egen fri vilje, og vel nærmest fordi du ikke kunne lade være, så det ville være småligt at bruge det som argument for noget som helst nu. Lad være med at forfalde til det.
Der er vel heller ikke noget, der tyder på, du ikke får dine penge igen, selvom I ikke er kærester.
- Jeg tror, da han kommer igen, hvis du lader ham være i fred helt og aldeles, men jeg tror ikke forholdet bliver, hvad du ønsker på sigt, hvis du holder på ham nu. Der er et kinesisk ordsprog der lyder: Den fugl, du har i din hånd, slip den fri og lad den flyve. Kommer den tilbage til dig, er den din.
- Gear helt ned på tjenester. Behandl ham pænt og høfligt, når han henvender sig. Lad være med at efterlade ting hos ham du "ikke kan undvære". Lad være med at være den opsøgende og fortæl ham ikke om dine følelser uopfordret. Ikke flere hysteriske grådanfald og vildfarende lysestager. Og absolut ingen slet skjult undskyldninger for at mødes eller i det hele taget se ham. Luk af. Indtil videre....
- Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver "pinen&plagen" det her, men jeg er på den anden side overbevist om, at det er den mulighed du har, hvis du skal have en happy-ending på det her og ikke kun et stort åbent sår.
- Det hedder noget så ganske umoderne som "kvindelist".

Du har nok ret i det du skriver .. Men det er bare så svært at indse når man står i det.. Jeg er bare bange for at han glemmer at jeg er her, at han elsker og savner mig :'/ ...
Jeg hjalp ham dengang, fordi jeg vidste hvor meget det betød for ham at få sat den lejlighed "i stand" og af samme grund gjorde mine forældre det os :'/ ...

Jeg ved ikke om det er en hjælp.. men jeg prøver alligevel..
Jeg fandt en anden, efter 8 års forhold, og jeg var meget ung da jeg indledte et forhold til ham som jeg var sammen med i 8 år. ( 15 år )
Og da vi fik delt de ting der var og jeg fik "slået" mig ned i den nye lejlighed, skulle jeg finde hverdagen med en anden, det var bare så overvældende, virkelig... det var forfærdeligt.
Jeg havde aldrig i mit voksne liv, været alene, ej heller med andre en den ene kæreste, det var noget af en omstilling, og der havde jeg brug for luft og albuerum.
Det fik jeg og vi er stadig sammen ( altså med den nye ):-)
Giv ham tid.
Held og lykke med det.

tror du at det vil hjælpe ..
Han siger jo at han savner mig og elsker mig :'/ - Hvorfor så ikke tage den tid, selvom vi er sammen..
Jeg sagde jo til ham, om vi ikke bare kunne lade vær med at være så meget sammen.. Vi har jo været sammen HVER dag siden den søndag vi var sammen første gang! .. Men han har bare altid dårlig samvittighed.. :'/!
Min mor skrev en besked til ham for nogle dage siden, for at høre hvordan han havde det, og for at spørge ham, om de ikke skulle snakke lidt (for min mor holder virkelig af ham), og at hun virkelig ønskede ham som svigersøn igen, og alt det..
Han skrev tilbage til hende, at han savnede dem enormt meget, og ikke mindst mig! at jeg fortjente bedre end ham - og at han værdsætter mig rigtig højt! .
Hun skrev tilbage, at jeg ikke fortjente bedre end ham - hun havde aldrig nogensinde set mig gladere og lykkeligere - og at hvis han elskede mig så højt som han skrev til hende, og værdsatte mig så højt, ville han også komme tilbage til mig, efter sin "tænketid" .. Han svarede aldrig tilbage på den besked - fordi han syntes det var for hårdt :'/

at han synes. Det ville jeg også. Det eneste han beder om er lidt fred og ro. Så er det altså ikke smart at din mor (også) lægger pres på ham.
Giv ham dog den fred han beder om. I har kendt hinanden i så kort tid og han kommer direkte fra det ene forhold til det næste. Han lyder som en smaddersød og betænksom fyr. Og du lyder som en lille pige der med vold og magt vil have sin vilje. Det er som om du ikke vil lade ham have sin egen mening. Og det er ikke godt.
Bestem jer for at holde pause i 2-3 måneder. Så kan I til den tid se om følelserne stadig er der. Lige nu tror jeg nemlig du skræmmer ham.

Det er en hård omgang du er igennem og jeg kan forestille mig at du føler dit hjerte er revet i 1000 stykker og ikke kan leve videre uden ham?! Men du er nød til at give slip. Uanset om det bliver jer to i fremtiden eller det ikke gør, så skal i begge have noget plads til at finde ud af det hele.
Lad ham finde sig selv... og genfind DIG SELV ved at græde, snakke om det igen og igen eller hvad der virker bedst på dig og den måde du har det. Men uden at involvere ham.
Sansynligheden for at I kommer længere og længere væk fra hinanden, hvis det fortsætter som du har beskrevet er for mig at se temmelig stor.
Det endegyldige svar, jeg tror du søger, på hvordan du får ham igen, på at han ikke længere skal være "usikker" og have brug for at finde sig selv, findes ikke... desværre...
Smerten du føler er svær at udholde. Så vær sammen med dem du kan snakke med det om, dem som gider lytte igen og igen. Din mor, veninder osv.
Jeg lover dig, solen kommer til at skinne igen, uanset hvad der sker mellem jer. Du har blot brug for omsorg og støtte. Både nu, i den akutte krise, hvor alt synes forkert uden ham, men også siden... hvor du skal bearbejde jeres enten nyopståede eller afsluttede forhold...

Det har ikke noget at gøre med at jeg vil have min vilje! .. Jeg savner og elsker ham.. Min mor skrev til ham, fordi hun savner ham .. Hun skrev også til ham at det ikke var for at presse ham til noget som helst :'/! .. Og efter jeg gav ham det sidste brev, sagde jeg også til ham, at grunden til at jeg gav ham det brev, var for at han kunne se tilbage på den gode tid vi havde sammen - samt hvad jeg følte med alt dette... Jeg prøver at lade vær med at skrive eller ringe til ham - men hold kæft hvor er det bare svært :'/! .. Jeg sagde samtidig til ham igår, at jeg ikke havde givet ham det brev for at han skulle få dårlig samvittighed eller noget ...

Det er fint at smide mere oven i pigen og nærmest bakke hende op i han kommer igen. Men hvem siger han gør, så hænger hun i sit håb fordi andre siger det. Det hun skal er da at forsøge at komme videre og give ham den plads... men hun skal da bestemt ikke vente på ham!!!
Det er i orden at havde et lille håb, men man skal ikke bruge sit liv på at vente.
Hvor gamle er i egentlig ???(tror ud fra det du skriver at du er rimelig ung og han nogle år ældre)???

...Har da ikke skrevet at jeg tror han kommer igen, har bare heller ikke udelukket det! Ingen kan da sige noget om, om han kommer igen... men sgu da ej heller om han IKKE kommer igen... Og hvad er der i vejen med håb? Det er drivkraften i mange af livet aspekter, blot det ikke bliver en sovepude.

citat:"Så var han til julefrokost her d. 24/11-07.."
Men herefter ændrer han sig overfor dig. Hvorfor mon? Jeg tror han selv er klar over han ikke (endnu) kan leve op til din totale kærlighed. Det er måske det som er hans problem..har du tænkt over det?

at du holder meget af ham og at dit hjerte bløder. Men du bliver nødt til at forstå hvad det er du gør. Prøv engang at vende situationen. Tænk hvis det var dig der lige var kommet ud af et forhold og straks efter lærte en ny fyr at kende. En fyr der gjorde alt for dig og som bare elskede dig så forfærdeligt højt at du dårligt kunne få vejret. en fyr der prøvede at presse dig til at love evig kærlighed samtidig med at hans familie også kontaktede dig. Kunne du tænke dig det ?? Tror du ikke at du også ville have behov for at få det hele på afstand en tid ??
Du giver ham ikke en chance for at finde ud af hvad han vil. At din mor også føler at hun skal kontakte ham gør altså ikke sagen bedre. Du er voksen og skal selv klare dit liv med de op- og nedture der nu engang følger med.
Det er ikke fordi jeg er en led og kold kælling at jeg skriver sådan til dig. Kun for at få dig til at forstå at du ikke kan tvinge nogle følelser frem der (måske)ikke er der.

...Sæt nu ikke pigebarnet i en værre situation end hun er... er der nogen grund til at gøre det værre end det er, når det ovenikøbet kun er gisninger fra en debatør...

hele dit indlæg tyder på en stærk kærlighed imellem jer to. Og det kan hverken du eller han løbe fra!
Men måske er i ret unge (?)...og han synes skræmt over disse stærke følelser..hm,plejer jo ikke at genere kvinder, men (især unge)mænd kan godt være bange for at miste taget over sig selv...det er FOR tæt på deres mors kærlighed gætter jeg!
Han har haft brug for LUFT simpelthen...ja og måske har han været utro ved julefrokosten, og reagerer derfor som han gør...hvem ved. Men han elsker dig, det er jeg ikke i tvivl om...tror bare ikke han er parat til SÅ stærk en kærlighed, som du her har beskrevet.
Så bliv bare ved med at elske ham, men giv ham ikke mere end han selv kan rumme. Lad nu HAM kommetil dig....for han ved jo godt hvor han har dig. Du er meget følsom, så pas hellere på dig selv og lev dit liv videre, som om han ikke elsker dig. Også selvom du inderst inde ved han elsker dig, så skal du IKKE lade denne (kvindelige intuition) viden råde, men i stedet tage ham for pålydende.Det er mit bedste rådtil dig. For kun på den måde bliver han SELV klar over, hvad han i grunden føler for dig.

Pusser..der ønsker dig alt godt! Hold endelig fast ved din følsomhed...smukt..:-)

INGEN er tjent med for good forklaringer. Det giver langt mere at få lagt allekortene på bordet..min personlige erfaring ;-)
At han pludselig vender om er da tankevækkende...ikke?

Du rammer i plet her..ikke mere at tilføje.

Hej csr18
Normalt plejer jeg bare at give råd herinde til folk. men lige i dit tilfælde synes jeg hvis du har lyst at du skal tage kontakt til mig på min email.
Jeg har selv været ude og lignene situation men vil ikke beskrive den videre her inde, til gengæld er du velkommen til at kontakte mig på denne mail og skrive sammen med mig over den.
jette_r_b85@hotmail.com
Med venlig hilsen
Jette

Jo på en måde ... Men han siger jo hele tiden at han savner dem, og mig ! :'/
De må da være der et sted, hans følelser ... :'(

han er lige blevet 22 og jeg er 18..

Det er også en stærk kærlighed .. Og den er kommet af forskellige grunde.. Først slår hans kammerat mig - så bliver vi begge fyret fra vores arbejde.. plus at han har flyttet, jeg har hjulpet ham - og været der for ham - uden at forlange noget tilgengæld. :'/
Han er lige blevet 22 og jeg er 18 ..
han har aldrig nogensinde været en kæreste utro.. har jeg fået bekræftet både fra ham, og hans venner/nær familie!
Jeg ved jeg altid har været en person, som giver min kærlighed 110%, når jeg virkelig holder af en person .. Og i dette tilfælde er det vel 200 % procent jeg har givet. Fordi han kom til at betyde så meget for mig, på så kort tid .. Det må vel være et tegn? :'/
Jeg har altid vist mine følelser - har aldrig lagt skjul på hvad jeg føler..
Som jeg ikke har skrevet i mit indlæg - så havde jeg lidt med en anden da jeg mødte Ham .. Ham jeg var lidt sammen med, er i krig i aghanistan lige nu ! Jeg har så stærke følelser for ham, at jeg ringede til aghanistan, og fortalte alt :'/ at jeg blev nød til at stoppe her, for havde virkelig fundet ham jeg skulle være sammen med! Det må vel også betyde noget for ham? :'/ .. han er nu stadig bange for jeg går tilbage til ham i aghanistan når han kommer hjem igen .. HVAD JEG ALDRIG KUNNE FINDE PÅ ! snakker ikke med ham mere! Jeg har ikke kontaktet ham siden igår .. Han skrev til mig her til aften: Hey du! hvordan har du det?
Jeg lod gå 1 time før jeg svarede ham tilbage: har det ok! Er sammen med en veninde. dig?
Han skrev så tilbage: Har det fint, er sammen med als (ham der slog mig dengang).
Skrev bare ok tilbage, og fik så en besked tilbage, hvor han skrev: hmmm... Du spurgte i søndags hvorfor jeg aldrig skrev, og når jeg gør det, gider du ikke rigtig skrive tilbage! .. :'/..

Jeg har skrevet en mail til dig nu . :'/

Hej til dig igen... det virker som om han leger med dig... Du har sikkert ret i han ikke ved hvad han vil...
desværre er min erfaring at sådan er det tit for de fyre i 20erne.
Jeg havde et forhold far jeg var 17-20 år... pludselig en dag viste han ikke hvad han ville... vi slog op, han kom rendende og jeg var dum nok til at atge ham igen... og 2 uger efter lavede han så samme tur... Det handler om at nogle fyre føler at de mangler at "brænde noget af". De møder en seriøs pige og bliver skræmt over, om det så var det ungdoms halløj.
Jeg syntes du er sej at svare ham pænt pr sms, og ikke give ham mere af dig pt. Lad ham få lidt kolde fødder. Og husk det er dig der sidder og er såret lige nu, så du bestemmer selv farten. Gør hvad du føler er rigtig, men hold lidt igen med dine følelser.
Sku i finde sammen igen så må du få afklaret med ham hvad der udløste alt dette.. og sikre dig at det ikke sker igen... Spørg ham hvad hans løsning på det var. Så du ikke blir såret igen.
Og bliver han ved med at bakke ud.. så lov mig du kommer ud og ser dig omkring... jeg troede jeg var dybt afhængig og forelsket i min eks kæreste... Men sørme ikke om der kom en fyr mere...
Så går tiden i lange drag så kom ud og se dig om og mor dig... pludselig kan det være han står der, eller også er det en anden fyr.
Du vil opdage at der egentlig render mange søde fyre rundt derude, som vil gøre alt for dig.
Du virker meget fornuftig, hold styringen, jeg tør godt garantere dig at verden bliver lysere...
Jeg vil da gerne høre mere fra dig herinde....

- prøv lige at læse det indlæg igen.

hvad for noget dulkis?