Hårdt ramt
Vi mødtes tilfældigt.
Jeg, i min bil, kørte forbi dig. Du var på cykel, med din hund, på vej hjem fra din hest.
Jeg stoppede, og vi talte sammen i en ½ times tid.
Du lignede dig selv, stadig forblændende smuk.
Du fortalte om dit liv, kæreste, hus osv.
Jeg fortalte om mit liv, min kone, mit job …
Vi talte også om den tid vi havde haft sammen…engang…og blev enige om at vi begge havde løbet hornene af os, og var faldet til ro nu.
Jeg kørte hjem, nåede lige at give min søn et godnatkys, checkede mails, kikkede lidt fjernsyn sammen med min kone,
og gik derefter i seng.
Sove kunne jeg ikke. Mine tanker var forstyrret.
Forstyrret af dig.
Når jeg lukkede mine øjne, var du på min nethinde.
Du, med dit lyse hår, dine smukke øjne, og dit pragtfulde smil, som havde gjort et eller andet ved mig.
Du havde pustet til en lille glød, som ubemærket havde ligget og ulmet i mit hjerte, Pludselig var den begyndt ar blusse op.
Den lille glød var nu en lille flamme.
En flamme der ellers langsomt var brændt ud for snart 18 år siden, da vi begge var teenagere.
Som Ludwig, det lille pindsvin fra Bjergkøbing Grandprix ville have sagt.
”Det er farligt det her”
Hvad skal jeg gøre nu?
Er der noget at gøre nu?
Eller skal jeg slå koldt vand i blodet, for at se om den pludseligt opfarende flamme kan slukkes igen?
Jeg ved det ikke. Det eneste jeg ved, er at jeg i dag mangler en nats søvn, og at mit hjerte gør ondt
Jeg, i min bil, kørte forbi dig. Du var på cykel, med din hund, på vej hjem fra din hest.
Jeg stoppede, og vi talte sammen i en ½ times tid.
Du lignede dig selv, stadig forblændende smuk.
Du fortalte om dit liv, kæreste, hus osv.
Jeg fortalte om mit liv, min kone, mit job …
Vi talte også om den tid vi havde haft sammen…engang…og blev enige om at vi begge havde løbet hornene af os, og var faldet til ro nu.
Jeg kørte hjem, nåede lige at give min søn et godnatkys, checkede mails, kikkede lidt fjernsyn sammen med min kone,
og gik derefter i seng.
Sove kunne jeg ikke. Mine tanker var forstyrret.
Forstyrret af dig.
Når jeg lukkede mine øjne, var du på min nethinde.
Du, med dit lyse hår, dine smukke øjne, og dit pragtfulde smil, som havde gjort et eller andet ved mig.
Du havde pustet til en lille glød, som ubemærket havde ligget og ulmet i mit hjerte, Pludselig var den begyndt ar blusse op.
Den lille glød var nu en lille flamme.
En flamme der ellers langsomt var brændt ud for snart 18 år siden, da vi begge var teenagere.
Som Ludwig, det lille pindsvin fra Bjergkøbing Grandprix ville have sagt.
”Det er farligt det her”
Hvad skal jeg gøre nu?
Er der noget at gøre nu?
Eller skal jeg slå koldt vand i blodet, for at se om den pludseligt opfarende flamme kan slukkes igen?
Jeg ved det ikke. Det eneste jeg ved, er at jeg i dag mangler en nats søvn, og at mit hjerte gør ondt