Hvornår bør man blive separeret?

Jeg har nu overvejet separation i et halv år, men har ikke turde kaste mig ud i det. Jeg har ikke rigtigt snakket med min mand om det fordi han har været ret syg med despression og jeg har bare ville støtte ham.
Men det har tæret på kræfterne og nu hvor han er blevet rask overvejer jeg stadigvæk at blive separeret. Men det er hårdt - dels fordi jeg stadigvæk elsker ham og dels fordi jeg ikke vil såre ham.
Jeg bliver selv ked af det ved tanken - men vi er bare 2 venner der bor sammen og sådan har det været i et år. Jeg har ikke lyst til at flytte fra ham- men han har ændret sig så meget at vi ikke længere har samme mål i vores liv og jeg vil gerne have min frihed til at nå mine egne mål (især spørgsmålet om at få børn).
Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre og om det er den forkerte beslutning. Selvfølgelig har jeg tænkt mig at snakke med ham og så bliver han så ked af det at jeg får dårlig samvittighed- men efter at have passet på ham et år må det være på tide at jeg passer på mig selv.

bør du helt klart fortælle ham det. Ingen tvivl om at det bliver hårdt, men på det anden side er det ikke også hårdt at bo sammen med en du ikke kan se en fremtid med?
start med at lede efter et sted at bo, når du så ved hvornår du kan flytte ind det nye sted, fortæller du ham at du er nødt til at flytte, hvor du flytter hen og hvornår.
vær dog forberet på at han kan få et tilbagefald til depressionen, men det er, og nu er jeg hård, ikke din opgave at "passe" ham. (jeg er selv depressiv) Det kan faktisk også være at han har de samme tanker som dig, men ikke tør udtale dem.
men altså find en flyttedato, tal tingene igennem med ham inden denne dato, flyt og søg så separation ... husk at fortælle ham hvorfor du vil flytte og separeres, og lad endelig være med at skylde skylden på hans depression.
Man kan faktisk godt skilles på en god måde, og du kan stadig støtte og hjælpe ham selv om I ikke bor sammen og er gift, det er det venner gør. 😉
Hilsen
Rina

Du gør din mand en bjørnetjeneste ved ikke at snakke med ham når i har et problem. Når du tager din beslutning om at pakke dine ting og smutte, vil han stå med en følelse af at i ikke har kæmpet for jeres ægteskab. Men beslutningen om at leve sammen med din mand er din og kun din, det vigtigste er at du gør tingene på den rigtige måde så i stadig kan snakke sammen bagefter.
ps. tænk rigtig godt over hvad frihed er, måske er den ikke hvad du forventer, og det er ikke rimeligt over for dig selv eller din mand hvis du kravler tilbage om et halvt år, for hvis du syntes det er svært nu, så er det om muligt meget sværere hvis du genoptager forholdet senere.

om det... Så er der vist god grund til at blive separeret når tanken er nået til en begyndende handling

Du skal passe på dig selv først og fremmest.
Hvis du ønsker at få børn og han ikke gør det men vil noget andet, går det i stykker før eller siden.
Se at få det overstået. Der er ingen blid mellemvej.
Held og lykke
Løvemor