Hvorfor er det bare så svært at acceptere???

Har set lidt til en fyr et stykke tid. Og han har tilfældigvis en kæreste. Det går ikke så godt imellem dem, så han har overvejet at gå fra hende. Jeg havde besøg af ham i weekenden, og en lille mdr op til weekenden havde vi ret meget kontakt. Besøget var vældig hyggeligt. Han tog hjem dagen efter og et stykke tid efter skrev jeg til ham da han havde glemt nogle ting. Hans kommentar var bare UPS!!. Skrev senere tak for en god weekend, men hørte intet fra ham. Blev sgu ked af det og fortalte at jeg havde været lidt ked af det, han spurgte hvorfor og jeg gav ham en forklring. Men endnu en gang intet svar...
Kan sgu godt regne ud han ik gider noget, udover at knalde, men hvorfor faen kan han ik bare sige det i stedet. Nu skal den fyr bare ud af mit hoved, men det er bare nemmere sagt end gjort. Ville ønske at jeg kunne få han til at indse at det var dumt at lade mig gå! Meeeen sådan fungerer det vist ik??

- passe på dig selv
- tænke på dig selv
- undgå den situation du sidder i nu
- have et nemmere liv, uden de selvskabte plager
så lad dog være med at gå i seng med dem, når de ikke har afklarede deres nuværende og tidligere forhold.
Lær dog, at optagede mænd ikke er noget at beskæftige sig med.

Det går nok ikke så skidt med hans kæreste som han giver udtryk for, og det er en træls situation at stå i når man får følelser, for en som er i et forhold og foregiver at de er på vej ud af forholdet.
Han burde have meldt rent ud fra starten, og sagt at det var sex og ikke andet han søgte, så havde du haft muligheden for at gøre op med dig selv om det var risikoen værd.
Modsat "lovis" mener jeg at man godt kan date med en gift person, det må være den der er gift som har et moralsk problem, og ikke den som har et forhold til vedkommende.

fra ufklarede personer.... det bliver aldrig godt

utopi for han er ikke klar ... men uklar
Han aner ikke i hvilken retning han går ... bruger andre personer til at blive klar (altså finde ud af hva han vil)

er det altid nemmere sagt end gjort at undgå "uklaret" personer. Jeg har bare lyst til at skrive til ham hele tiden, hvilket jeg ikke gør, da jeg har lidt selvrespekt og ikke vil virke omklamrende.
Jeg ville da også ønske at jeg var åben over for de andre fantastiske fyre som der er derude og at jeg kunne have mere end en. Men den type er jeg bare ikke...

kender udemærket til din situation .... desværre er de fleste uafklaret inden de bliver afklaret. Altså folk går fra den ene til den anden. Jeg kan ikke forstå det er sådan men utopisk at tro det anderledes ...
Fremover vil jeg heller undvære end beskæftige mig det
Men det er ikke nemt nej slet ik ... nødvendigt men ik nemt

Føler virkelig med dig at du kan være så modbydelig. Du må have det skidt med dig selv.

Men af en eller anden årsag er der noget som blokerer for at man kommer videre, har selv stået i samme situation hvor jeg ikke vidste om jeg skulle fortælle den kvinde som jeg havde et intimt forhold til, at jeg var blevet forelsket i hende, nok mest af frygt for hendes reaktion, var bange for at hun ikke ønskede at jeg var forelsket i hende men kun ønskede mig som elsker.