Hvordan skal det løses?
Hej,
Jeg er er vokset op i en kernefamilie medfar, mor, lillesøster(=mig) og bror, det har været trygt og uden problemer. Folk har altid set(stadig gør) vores familie som en hyggelig og god familie.
Mit dilemma er at min bror og far ikke har det bedste forhold, de går forkert af hinanden og er lige stædige, så de kan ikke selv se hvis de gør fejl men ser kun hinandens problemer. Min bror har ikke været hjemme og besøge mine forældre i over et år(hverken til jul eller fødselsdage)(min mor besøger og sankker med min bror) ellers kortfattet mailkorrespondance og kort telefon.
Jeg har inviteret til fødseldag første år jeg flyttede hjemmefra(sidste år), men min bror ringede for at høre om det var ok at vi bare mødtes uden vores forældre..hvor jeg sådan havde glædet mig til at samle min familie på mit studieværelse. Jeg ved ikke hvad der er gået galt og det kommer mig heller ved, men en ting ved jeg..og det er at det går mig grueligt på.
Jeg står som mellemmand+lillesøster og skal lytte til hvad begge parter siger. Kan se at de snakker forbi hinanden og misforstår hinanden, men de kan ikke selv se det. Jeg er lige flyttet hjemmefra for at begynde at studere, hvoimod min bror stadig bor i samme område som mine forældre, men alligevel ser jeg dem hver især mere end de ser hinanden.
Eks. : forældre invitere til spisning=>bror siger nej tak fordi han ikke gider dem=>forældre(=far) irriteret over at bror ikke vil være sammen med familien og gider ikke invitere igen foreløbigt...
Det er som om at de hver især tænker at det må den anden part selv om, når man nu ikke vil snakke...
Min plan:
Er det for voldsomt/kan jeg tidlade mig at sende et brev til min far og min bror hvori jeg skriver hvordan jeg ser det og ked af det gør mig, når jeg kan se at de ikk er på talefod. Dette tror jeg dog ikke har stor effekt..Nej, overvejer lidt om jeg kan tillade mig hvis vi mødes måske i december til noget julehalløj(hvis han ønsker at møde op), så ligepludeselig når vi sidder rundt om bordet, så bare at melde ud hvordan jeg har det ved at se at deres forhold er blevet dårligt over det sidste års tid og at jeg ønsker at de skal finde sammen igen. Jeg kan godt forestille mig at det vil ødelægge stemningen 😉 men fortælle at den bedste julegave jeg kan få er at de to får snakket sammen og at jeg er ligeglad med om de bliver sure på mig fordi jeg blander mig, men jeg synes at man skal tænke på at vi kun har et liv og det er dyre minutter der går, hvis man går rundt og er stædig og ikke få talt rigtigt sammen mellem far/søn.
Well det er bare lidt mærkeligt at det er lillesøsteren der skal blande sig og bryde ind..Men er det i orden at jeg gør noget synes I..bare et eler andet?
Jeg er er vokset op i en kernefamilie medfar, mor, lillesøster(=mig) og bror, det har været trygt og uden problemer. Folk har altid set(stadig gør) vores familie som en hyggelig og god familie.
Mit dilemma er at min bror og far ikke har det bedste forhold, de går forkert af hinanden og er lige stædige, så de kan ikke selv se hvis de gør fejl men ser kun hinandens problemer. Min bror har ikke været hjemme og besøge mine forældre i over et år(hverken til jul eller fødselsdage)(min mor besøger og sankker med min bror) ellers kortfattet mailkorrespondance og kort telefon.
Jeg har inviteret til fødseldag første år jeg flyttede hjemmefra(sidste år), men min bror ringede for at høre om det var ok at vi bare mødtes uden vores forældre..hvor jeg sådan havde glædet mig til at samle min familie på mit studieværelse. Jeg ved ikke hvad der er gået galt og det kommer mig heller ved, men en ting ved jeg..og det er at det går mig grueligt på.
Jeg står som mellemmand+lillesøster og skal lytte til hvad begge parter siger. Kan se at de snakker forbi hinanden og misforstår hinanden, men de kan ikke selv se det. Jeg er lige flyttet hjemmefra for at begynde at studere, hvoimod min bror stadig bor i samme område som mine forældre, men alligevel ser jeg dem hver især mere end de ser hinanden.
Eks. : forældre invitere til spisning=>bror siger nej tak fordi han ikke gider dem=>forældre(=far) irriteret over at bror ikke vil være sammen med familien og gider ikke invitere igen foreløbigt...
Det er som om at de hver især tænker at det må den anden part selv om, når man nu ikke vil snakke...
Min plan:
Er det for voldsomt/kan jeg tidlade mig at sende et brev til min far og min bror hvori jeg skriver hvordan jeg ser det og ked af det gør mig, når jeg kan se at de ikk er på talefod. Dette tror jeg dog ikke har stor effekt..Nej, overvejer lidt om jeg kan tillade mig hvis vi mødes måske i december til noget julehalløj(hvis han ønsker at møde op), så ligepludeselig når vi sidder rundt om bordet, så bare at melde ud hvordan jeg har det ved at se at deres forhold er blevet dårligt over det sidste års tid og at jeg ønsker at de skal finde sammen igen. Jeg kan godt forestille mig at det vil ødelægge stemningen 😉 men fortælle at den bedste julegave jeg kan få er at de to får snakket sammen og at jeg er ligeglad med om de bliver sure på mig fordi jeg blander mig, men jeg synes at man skal tænke på at vi kun har et liv og det er dyre minutter der går, hvis man går rundt og er stædig og ikke få talt rigtigt sammen mellem far/søn.
Well det er bare lidt mærkeligt at det er lillesøsteren der skal blande sig og bryde ind..Men er det i orden at jeg gør noget synes I..bare et eler andet?