hvordan får jeg hjælp????

I snart 3 år har jeg lidt af bulimi med ca. 3 opkastninger hver dag. Jeg lider stadig af det, men vil meget gerne have hjælp til at komme ud af det, jeg ved bare ikke hvordan.
Mine forældre ved godt, at jeg har haft bulimi, men jeg blev efterhånden så god til at skjule det, at jeg bildte dem ind, at jeg var holdt op. Om de alligevel stadig har mistanke om mine opkast, ved jeg ikke.
Nogle gange synes jeg næsten, det må være åbentlyst, at de ved det, andre gange overbeviser jeg bare mig selv om, at jeg er paranoid.
Heldigvis har jeg nogle gode venner, som jeg er overbevist om, vil hjælpe mig, men de bor alle rimeligt langt væk og kan ikke støtte mig i hverdagen mod min spiseforstyrrelse.
Lige nu kredser mine tanker ikke om andet end et forestående tandlægebesøg. Mine forældre og jeg har samme tandlæge. Mine forældre har været til tandlæge, men jeg udskød det, da jeg ikke var hjemme på det tidspunkt. Nu bliver jeg så nok nødt til selv at ringe til min tandlæge, som før har bemærket ætsninger i mine tænder. Dengang lovede jeg højt og helligt, at opkastninger var passé, men jeg løj. Kommer jeg til tandlæge igen, vil han jo nok kunne se, at jeg stadig har bulimi... og hvad gør jeg så???!!!
Jeg har ikke lyst til at han enten skal kontakte mine forældre, selvom jeg snart er 19 år, eller at han skal udspørge mig direkte om alt vedrørende min spiseforstyrrelse. Alligevel er jeg også ved at blive bekymret for mine tænder, som efterhånden har været udsat for en del ætsninger. Jeg har læst på nettet, at sådanne reparationer er vanvittig dyre og meget omfattende.
HVAD I AL VERDEN SKAL JEG GØRE - PLEASE HELP ME!!

Kig i spejlet - se dig selv i øjnene. Spørg dig selv, om du også om 2, 5 eller 10 år vil have de tanker? Frygte at nogen skal opdage din sygdom?? Jeg beder dig, for din egen skyld, råb om hjælp NU, før du skrumper helt ind, og det ikke kun er dine tænder der ikke er til at redde... forstår du, hvad jeg mener?
Jeg så en pige i H&M forleden dag - hun var så tynd, hendes arme var måske 5 cm i omkreds. Vil du virkelig ende dine dage på den måde?
Du har tydeligvis nogle psykiske problemer - tag fat i dem, bearbejd dem, kom videre, og opdag hvor fantastisk det er at LEVE.
*A

den hjælpe du kan og skal have er hos en psykiater - der er ingen andre der kan hjælpe hurtigt og effektivt.
Nu ved jeg ikke hvor i landet du bor, men der findes faktisk psykiatriske skadestuer, hvor man helt anonymt kan henvende sig.
Disse skadestuer har også åbent i weekenden.
Der vil de kunne henvise dig til den rette hjælp.
Jeg kan godt forstå at du ikke ønsker dine forældre involveret, men da du er over 18 er det heller ikke nødvendigt.
Det er godt at du erkende du har et problem og det er endnu bedre at erkende at du har behov for hjælp.
Så på med vanten, søg hjælp hurtigst muligt - jeg sender dig mine tanker med.
Held og lykke.

Den Sociale Døgnvagt kan der ringes til anonymt med alle problemer. De sidder klar til at vejlede og hjælpe. men det er dig der skal føre det videre. Du kan ringe anonymt, og endda få dem til at ringe dig op, hvis du ikke har råd til at ligge og ringe til dem.
Jeg har brugt dem rigtig meget. Jeg ved at vi her i Århus har nummeret 86 12 37 55. Hver dag mellem 16.00 og 24.00.
Bor du i en anden by, så kan de fortælle dig om du skal bruge et andet nummer.
Men husk. Det er dig der skal starte noget op. Du skal have viljen til at blive hjulpet.
Og husk. Du er absolut ikke alene med problemet. Der er så mange andre i dit sted. Det ku måske hjælpe dig at snakke med andre med bulimi om det.

Der kan du få en snak og blive henvist til behandling i dit lokalområde.