hvor blev mine føelser af
For to år siden mødte jeg denne vidunderlige mand, han var alt hvad jeg nogen sinde havde drømt om, gavmind, sød, fornuftig og ikke mindst en rigtig recurse persom for mine halv store drenge. han ved en masse om pc , og elektronik, når vi er ude for at handle bære han altid posen ud i bilen og han holder altid bil døren for mig.
Vi bor i hver sim by , men har er sød til at komme og besøge mig , og efter jeg har måtte sælge min bil, har han hendtet mig hjemme hos mig de weekender hvor mine drenge er hos deres far.
Men der føles lige så pludseligt så hult, ja der er nogt om det at hvas man har været meget forelsket, ja så skal mam falde lige så dybt når man ikke længer er det.
Vi har flere gane snakket om at flytte sammen, men min økonomi er stadig laset, også nu hvor jeg læser. men lige om lidt starter jeg i praktik og der får jeg voksen elev løn, så skulle det se bedre ud.
Han er indstillet på at hvis vi skulle flytte sammen skal det være i min by , mest fordi der er ikke godt hvis mine drenge skal skifte skole igen, men han har boet i samme by hele sit liv, og det virker ikke som om han vil flytte derfra.
Det er ikke ment at finde noget bo i der passer os, jeg kan godt få en 4 værsels lejlighed her hvor jeg bor, , og det burde reelt være nok, man han har brug for et hybby rum til alt sin elektronik, og der er jeg indforstået med , jeg har som sagt to drenge på 10 og 14 år, men min kæreset har ingen bærn , jeg kan ikke få flere, men til atl held , så vil han ikke have nogle selv. jeg har boet sammen med et par kærester i min til inkl drengenes far, men har har aldrig boet sammen med en kvinde eller kæreste, og vores forhol er det længste han nogensinde har haft, så jeg kan se to store problemer
Han vil ikke flytte sammen med mig , for så skal han give slip på det sidst af hans ungkale tilværelse, som jeg har værent meget om at ham skulle beholde.
det andet er økonomien , han er bange for at købe noget sammen med mig , for han er bange for at det ikke vil gå , og hvis vi køber noget sammen, kan han ikke siddi i det alene.
Det er rigtigt svært at finde ud af hvad vej det vil gå, hvis han bare ville melde rent ud, sige ved du hvad min søde , jeg vil ikke flytte sammen med dig, eller sige , nej jeg savner min ungkale tilværelse , hvor jeg kan gøre som jeg kar lyst, jamen sefø ville jeg blive ked af det, men det ville give mig rene linjer.
Jeg behøver ikke at bo sammen dem em mand, jeg har læst at klærre mig selv , på den hårde måde, og jeg hat også nogle drømme om hvad jeg vil med mit liv , så jeg er nød til at vide hvor jeg står.
Det er en lille lus i skindpelsen, da vi lærte hinanden at kende, sagde en af hans venner til han at han skulle passe på at han ikke blev såert for jeg var en slem pige(det tog lige lidt tid at gøre min fortid færdig, der var en gut der ikke kunne fatte at jeg havde fundet en fast fyr) så nu hver gang jeg for en sms selv to år efter bliver ham urolig og vil vide hvem det er, jeg lader altid min telefon ligge fremme , og jeg ved at han kigger i den , og det lader jeg ham gøre selvom han reelt ikke må, når jeg siger til ham at jeg gerne vil til jylland for at besøge min gammal veninge bliver han urolig og bliver mut i lang tid inden.
Det slider mig, jeg har aldrig gjort ham noget, og vil ikke gøre noget (være utro) men jeg er et socialt menneske, og har brug for at komme lidt ud/væk , og ikke mindst at pleje mine venner, og det kan jeg kun i de weekender hvor mine drenge er hos deres far, og så føler han at der går hans næse noget forbi.
Nå lige om lidt kommer han ins af døren, vi skal ud og handle ind til nytår, det ville jeg havde gjort for længe siden, hvis jeg havde haft en bil.....
Ja det blev et meget langt indslag Håber i kan bære over , men det giver mig et prespektiv at skrive det hele. det er vist en slags terapi for mig at skrive.
godt nyår til alle på sol
Vi bor i hver sim by , men har er sød til at komme og besøge mig , og efter jeg har måtte sælge min bil, har han hendtet mig hjemme hos mig de weekender hvor mine drenge er hos deres far.
Men der føles lige så pludseligt så hult, ja der er nogt om det at hvas man har været meget forelsket, ja så skal mam falde lige så dybt når man ikke længer er det.
Vi har flere gane snakket om at flytte sammen, men min økonomi er stadig laset, også nu hvor jeg læser. men lige om lidt starter jeg i praktik og der får jeg voksen elev løn, så skulle det se bedre ud.
Han er indstillet på at hvis vi skulle flytte sammen skal det være i min by , mest fordi der er ikke godt hvis mine drenge skal skifte skole igen, men han har boet i samme by hele sit liv, og det virker ikke som om han vil flytte derfra.
Det er ikke ment at finde noget bo i der passer os, jeg kan godt få en 4 værsels lejlighed her hvor jeg bor, , og det burde reelt være nok, man han har brug for et hybby rum til alt sin elektronik, og der er jeg indforstået med , jeg har som sagt to drenge på 10 og 14 år, men min kæreset har ingen bærn , jeg kan ikke få flere, men til atl held , så vil han ikke have nogle selv. jeg har boet sammen med et par kærester i min til inkl drengenes far, men har har aldrig boet sammen med en kvinde eller kæreste, og vores forhol er det længste han nogensinde har haft, så jeg kan se to store problemer
Han vil ikke flytte sammen med mig , for så skal han give slip på det sidst af hans ungkale tilværelse, som jeg har værent meget om at ham skulle beholde.
det andet er økonomien , han er bange for at købe noget sammen med mig , for han er bange for at det ikke vil gå , og hvis vi køber noget sammen, kan han ikke siddi i det alene.
Det er rigtigt svært at finde ud af hvad vej det vil gå, hvis han bare ville melde rent ud, sige ved du hvad min søde , jeg vil ikke flytte sammen med dig, eller sige , nej jeg savner min ungkale tilværelse , hvor jeg kan gøre som jeg kar lyst, jamen sefø ville jeg blive ked af det, men det ville give mig rene linjer.
Jeg behøver ikke at bo sammen dem em mand, jeg har læst at klærre mig selv , på den hårde måde, og jeg hat også nogle drømme om hvad jeg vil med mit liv , så jeg er nød til at vide hvor jeg står.
Det er en lille lus i skindpelsen, da vi lærte hinanden at kende, sagde en af hans venner til han at han skulle passe på at han ikke blev såert for jeg var en slem pige(det tog lige lidt tid at gøre min fortid færdig, der var en gut der ikke kunne fatte at jeg havde fundet en fast fyr) så nu hver gang jeg for en sms selv to år efter bliver ham urolig og vil vide hvem det er, jeg lader altid min telefon ligge fremme , og jeg ved at han kigger i den , og det lader jeg ham gøre selvom han reelt ikke må, når jeg siger til ham at jeg gerne vil til jylland for at besøge min gammal veninge bliver han urolig og bliver mut i lang tid inden.
Det slider mig, jeg har aldrig gjort ham noget, og vil ikke gøre noget (være utro) men jeg er et socialt menneske, og har brug for at komme lidt ud/væk , og ikke mindst at pleje mine venner, og det kan jeg kun i de weekender hvor mine drenge er hos deres far, og så føler han at der går hans næse noget forbi.
Nå lige om lidt kommer han ins af døren, vi skal ud og handle ind til nytår, det ville jeg havde gjort for længe siden, hvis jeg havde haft en bil.....
Ja det blev et meget langt indslag Håber i kan bære over , men det giver mig et prespektiv at skrive det hele. det er vist en slags terapi for mig at skrive.
godt nyår til alle på sol