Hvis vi så ENLIG var sammen, var vi enlig ikke rig

Her for et år siden, fik min kærestes mor konstateret kræft i venstre arm (i knoglerne). Det spredte sig hurtig, ud til brystknoglen. Og her for 3 mdr. siden gik hun bort.
Min kæreste var allerede begynd at lukke sig ind i sig selv, inden hun gik bort. Jeg forstod godt hvis hun havde brug for at sorg over hendes mor, og det gav jeg også hende rig mulighed for at kunne, jeg var der hver eneste gang hun græd, jeg tog fri fra arbejde sådan hun ikke var alene hjemme når hun var ked af det, jeg trøstede hende hver eneste nat og sagde at tingene nok skulle komme til at se lys ud igen med tiden, altså hver eneste gang hun havde brug for mig var jeg der for hende selvf. Jeg var med hver eneste gang vi var på hospitalet, sagde til min kæreste at vi skulle pakke noget morgenmad ned i en taske og tage det med op, altså sådan hun i hvert fald ikke følte at hun ikke havde været nok sammen med hende, men hun virkede aldrig rigtig interesseret i dette jeg prøvet at gøre for hende.
Da hun så fik fred, kunne jeg slet ikke snakke med min kæreste, hun blev helt indelukket, rasløs, sur, irriteret på mig uanset hvad jeg gjorde, om jeg blot vaskede op, var der noget forkert i det. Til sidst følte jeg at hun ikke ville være sammen med mig, for hun havde aldrig tid til mig mere, og hvis vi så ENLIG var sammen, var vi enlig ikke rigtig sammen.
Det var sådan, at hun tit tog i byen uden mig (det havde jeg ikke noget imod hun gør, for man skal ha lov til at morede uden ens partner er der konstant). Om aften skrev nu så til mig at hun kedet sig så der gik nok en til to timer før hun kom hjem, men timerne gik og jeg så ikke min kæreste komme hjem. Jeg skrev til hendes mobil om hun var okay, men der kunne gå op til 5 timer inden hun svaret mig (hvilket jeg så selvf. Bliv bekymret for hende, men det kunne hun ikke forstå.) Til sidst ventet jeg mig til hun var temlig ustabil når hun gik i byen. (Hvilket er en forfærdig ting at gøre).
Hun kunne finde på at skælde mig ud fordi jeg gjorde rent i lejligheden, også selv hvis jeg havde gjort rent fik jeg skæld ud for at det ikke var ordentligt, og hun så skulle til at starte forfra imens jeg bare sad på min flade røv og så tv. Jeg følte mig virkelig ked af det, for jeg prøvet at være der for hende og hjælpe så godt jeg kunne, imens hun var ked af det over det med hendes mor, men alt hvad jeg gjorde var forkert.
Når vi så om aften ENLIG var sammen og sad og så lidt tv sammen, og slappet af. Var det som om vi enlig ikke var sammen alligevel, for hun sad og så tv imens jeg kunne snakke til hende i en time uden hun overhovedet opdaget at jeg snakket til hende. Den eneste måde jeg nogenlunde kunne få hendes opmærksomhed lidt over på mig var ved at drille hende lidt, eller havde sex med hende. Men det føltes alligevel som om jeg enlig bare selv kunne havde gjort det bedre, og der blev jeg bange for om hun ville forlade mig helt.
Jeg følte i bund og grund hun ikke ville være sammen med mig, så en dag fik jeg en sms fra hende om hvorfor jeg træk mig væk fra hende. JEG VAR MÅLØS. For jeg følte det var hende som trak sig væk fra mig, det ente med hun kom hjem og skældte mig ud over det hele, så fik jeg nok og sagde præcis hvad jeg følte for hende og at jeg havde prøvet at snakke med hende om problemet. Men at hun aldrig lyttede. Hun blev sur, og skreg at det var min skyld, men hvad havde jeg dog ikke gjort for hende?
Det ente med at hun indså at hun havde været lidt koldt overfor mig, og så på en uge, forventer hun jeg kan åbne mig fuldstændig op for hende. Jeg ved ikke hvad jeg skal føle eller tænke mere, føler mig så ked af det og skuffet.

Hun lyder som en noget selvoptaget og egoistisk dame der har udnyttet dig og nu er blevet træt af dig. Du har på den anden side LADET dig udnytte og jeg tror ikke at der er andet at gøre end at gå hver til sit....lidt klogere....

Find du dig en kæreste, der kan SE dig

Men jeg elsker hende jo alligevel selvom hun har gjort alt dette. føler mig så fortabt

Jeg ved nu godt dette kommer til at lyde mærkeligt, men jeg elsker hende nu alligevel selvom hun har gjort mig ondt på det følsemæssige plan. Har bare aldrig fortal andre end hende alt muligt ting som der er sket i min barndom. Derfor har jeg bare svært ved at give slip på en jeg holder utroligt meget af og elsker og forguder, bange for jeg ikke finder kærligheden til et andet menneske igen :'(

din kæreste er igang med at udtrykke sin sorg. ikke på den bedste måde, men det er min anelse at hun ikke ved hvad hun skal gøre. du skal ikke forlade hende lige nu.
hun bærer en del vrede og sorg og kan ikke finde en måde at komme ud med det på og derfor langer hun ud efter den der er hende nærmest. nemlig dig.
måske skulle du snakke med hende om noget sorge-terapi. måske eksplodere hun, måske tager hun det til efterretning.
bliv ved med at gøre de ting for hende, for på et tidspunkt kommer hun til hægterne igen.
det er jeg næsten sikker på.
alt held og lykke til jer.

Måske skulle i tage en tur til en psykolog? Og gå i gang med parterapi.

Kære Mart,
jeg (35) har lige mistet min mand, og jeg føler med din kæreste. Jeg går hver dag igennem noget andet. Den ene dag tænker jeg ikke videre over det og er den skøre pige på arbejde som laver fis og ballade, den næste dag er jeg fuldstændig tom inden i og jeg kan dårlig nok tage mig sammen til at går på min arbejde...
Så har jeg den der vred i mig og oftest går det ud over nogen der kan slet ikke gøre for det og jeg har også haft de der tur i byen hvor jeg bare prøver at flygte fra alt.
Siden min mand er gået bort for tre måneder siden har jeg lavet flere dumme ting end i mit helt liv før. Man føler ingenting, og selvom jeg er sikkert din kæreste elsker dig, så kan hun nok ikke føle det i øjeblikket. Hun føler nok at nogen har rivet ud på hende og hun kan ikke håndtere alle de der følelser.
Jeg går selv til psykolog, og det hjælper lidt med får alle de der følelser eller ikke følelser sat på sit oprindelig plads igen. Hvis jeg skulle forklare det med et billede, så er det som om en tornado har hærget i min sjæl, og nu er der simpelhen nogen der må hjælpe mig med at rydde op efter den.
Hang ind der, hun har det nok sværer end dig i øjeblikket..