Hvem har hellig ånden i.f. VT?

Feb 15th 2009 WT Pgs 24,25
Par 4 - Subheading "Jehovah Trusts the Slave"
After quoting Ps32:8 (OT)"I shall certainly make you have insight..", the paragraph claims that Jehovah provides direction to the slave, stating "We can therefore have full confidence in the Scriptural insight, understanding and guidance that we receive from the slave."
Par 5 then goes on to claim "Jehovah also blesses his slave class with his holy spirit."
The WTS is really starting to labour the point that the FDS is a class and it's only the class as a whole that has Jehovah's guidance and spirit, not individuals in the class. The explain in Par 3 that the FDS class has been appointed over the 'anointed' and that the 'anointed' should have confidence in the class. They are getting worryingly close to being completely ridiculous in their explanation of Jesus' parable....
This should be compared and contrasted with May 15th 2007 WT pg31, "genuine anointed Christians do not demand special attention. They do not believe that their being of the anointed gives them special insights..".
So, individual anointed Christians do not have special insight from Jehovah or his spirit. Only the slave class can make such a claim. This 2009 article, IMO, is moving ever closer to the 'new light' that the FDS is in fact the Governing Body. (Which we knew all along.)
Watch V's great video for more info;
http://www.youtube.com/watch?v=TjQliiPtVTE&feature=channel_page

Har ikke læst den citerede udgave af Vagttårnet, men det er da så sandeligt en ændring i den officielle forståelse. Nej, man har ikke været i tvivl om, at mna generelt så hen til WTS son værende "trællen", men den teologiske udredning har altid været, at det var "De salvede" som den lille skare i vore dage, der udgjorde trællen.
Nå, som sædanlig kan jeg "velsigne" jer, med hvad "Indsigt", det opslagsværket for JV, siger til sammenligning. (bemærk især det sidste afsnit)
mvh
billen76

"Indsigt" bnd. 2 s. 1031-1032
TROFASTE OG KLOGE TRÆL, DEN
Da Jesus Kristus besvarede apostlenes spørgsmål om hans fremtidige nærværelse og afslutningen på den eksisterende tingenes ordning, fortalte han blandt andet en lignelse eller billedtale om en ’trofast og klog træl’ og en ’ond træl’. Den trofaste træl blev sat over sin herres tjenestefolk til at give dem deres mad. Hvis trællens arbejde kunne godkendes når hans herre kom (øjensynlig efter en rejse), ville han som belønning blive sat over alt hvad herren ejede. — Mt 24:3, 45-51.
I den parallelle beretning i Lukas 12:42-48 kaldes trællen en husholder, det vil sige en forvalter eller administrator, en der er sat over tjenerne skønt han selv er tjener. Denne stilling blev ofte varetaget af en trofast træl. (Jf. 1Mo 24:2; se desuden Josefs eksempel i 1Mo 39:1-6.) I Jesu billedtale får husholderen i første omgang kun til opgave at føre tilsyn med at herrens tjenere får deres mad i rette tid, og senere, da det viser sig at han trofast og klogt har varetaget denne tjeneste, udvides hans opgave til at omfatte tilsynet med alle herrens besiddelser. Hvad „herrens“ identitet angår, havde Jesus allerede vist at han selv indtog denne stilling i forholdet til sine disciple, og de kaldte ham undertiden „herre“. (Mt 10:24, 25; 18:21; 24:42; Joh 13:6, 13) Spørgsmålet er så hvem den trofaste og kloge træl, eller husholder, er et billede på, og hvad det symboliserer at han uddeler mad til tjenestefolkene.
Som oftest forklares lignelsen i kommentarværker som en generel tilskyndelse til alle og enhver som har ansvarsopgaver i den kristne menighed. Alle må naturligvis være trofaste i forbindelse med udførelsen af sådanne pligter. (Jf. Mt 25:14-30; Tit 1:7-9.) Men det er indlysende at alle disse enkeltpersoner ikke kan blive sat over „alle“ herrens ejendele samtidig, når herren kommer. Dette betyder dog ikke at „trællen“ kun kan være et billede på en enkeltperson der ville få dette privilegium. Bibelen indeholder eksempler på at et navneord i ental anvendes kollektivt, om en gruppe af mennesker, som for eksempel da Jehova henvendte sig til hele det israelitiske folk med ordene: „I er mine vidner [flertal], . . . ja min tjener [ental], som jeg har udvalgt.“ (Es 43:10) Det fremgår også af Bibelen at „antikrist“ er en skare der består af enkelte antikrister, og på samme måde kan den utro „onde træl“ være et billede på en gruppe af personer. — 1Jo 2:18; 2Jo 7.
De der udgør den kristne menighed, omtales af apostelen Paulus som „medlemmer af Guds husstand“ (Ef 2:19; 1Ti 3:15), og han viser at gerningen som ’trofaste husholdere’ for disse medlemmer indbefattede uddelingen af åndelige sandheder der kunne tjene som næring for dem der blev troende. (1Kor 3:2, 5; 4:1, 2; jf. Mt 4:4.) Dette ansvar påhvilede først og fremmest dem der blev udnævnt til „hyrder“ for hjorden (1Pe 5:1-3), men apostelen Peter viser at denne forvaltning af de guddommelige sandheder i virkeligheden var noget som alle ’de udvalgte’, alle de salvede, i den kristne menighed havde fået betroet. (1Pe 1:1, 2; 4:10, 11) Hele den salvede kristne menighed skulle således i forening tjene som husholder og uddele disse sandheder. Samtidig ville de enkelte medlemmer af denne husholderskare, eller ’tjenestefolkene’ der udgjorde ’Guds hus’ (Mt 24:45; He 3:6; Ef 2:19), også modtage den „føde“ der uddeltes. (He 5:11-14; jf. 1Kor 12:12, 19-27.) Trofasthed indtil herrens lovede ’komme’ ville resultere i et større ansvar. — Mt 24:46, 47; Lu 12:43, 44.