Hvad står der i mine kort ?
Jeg er en snart 31 årig kvinde, som indtil nu ikke har haft det store held i kærligheden.
Jeg drømmer om at finde hvile i et godt og givende forhold, hvor jeg bliver respekteret for den, som jeg er, hvor jeg kan finde den ligeværdige partner, som er god til at udtrykke sig verbalt på det følelsesmæssige område.
Derudover drømmer jeg om at skabe en sund kernefamilie. Jeg er god til at være alene og nyder tiden alene, men føler, at det jeg mangler nu er at finde manden i mit liv og begynde på den næste fase af mit liv, nemlig at skabe familien.
Jeg har været i fast forhold siden jeg var 23. Min daværende kæreste var 9 år ældre end jeg. Vi havde det fint sammen, men han var ikke særlig god til at give udtryk for sine følelser, var nok lidt afstumpet i den henseende. Langsomt voksede vi fra hinanden, uden vi egentlig lagde mærke til det. Efter næsten 5 år gik vi fra hinanden, jeg var klar til at stifte familie, han fandt ud af, at det ikke var noget, som han nogensinde ønskede hverken med mig eller en anden kvinde.
Herefter har jeg søgt efter kærligheden - jeg har erkendt, at den ikke kommer og banker på min dør, men at jeg bliver nødt til at gøre noget aktivt for at finde den.
Knapt et år efter, jeg var gået ud af mit forhold, fandt jeg sammen med en rigtig dejlig mand, som var alt det, som jeg nogensinde har drømt om - mit livs kærlighed. Vores forhold holdte kun et ½ år. Han var midt i opbrud af hans daværende forhold, da vi mødte hinanden. Denne "skilsmisse" kostede vores forhold - vi havde alt for mange nedture grundet hans forsøg på at være både en god kæreste overfor mig, en god far for hans søn og en god ex-mand. Han var forvirret og kunne ikke overskue vores forhold, og vi gik hvert til sit.
Det var svært for mig at komme mig ovenpå dette forliste forhold, og jeg opsøgte derfor ikke kærligheden lige med det samme igen.
Efter lidt over et ½ år mødte jeg min nuværende kæreste. Vi har nu været sammem i et år.
Jeg følte selv, at jeg var klar til at indlede et nyt forhold og fandt også hvile og tryghed i vores forhold.
Han rummer dybde, er super intelligent, god at tale med, er omsorgsfuld, kærlig, er god til at møde mig der, hvor jeg er.
Jeg har en psykisk syg mor, i de situationer, hvor hun er på vej ned, er han god til at favne mig, sørge for, at jeg ikke ryger med ned i faldet. Han er god til at favne hende, forstå hende, tale med hende og ikke virke dømmende overfor hende, selvom hun er syg.
Alt i alt er han et meget følsomt menneske, som er god til at vise sine følelse og give udtryk for sine tanker.
Vi er gode til at hygge os sammen, finde barnet inden i frem, grine sammen, være pjattet sammen, men også dybt seriøse og drøfte alt mellem himmel og jord. Selvom vi kun har kendt hinanden i et år, føles det som om, vi har været sammen i evigheder, vi forstår at læse hinanden med og uden ord.
Han er den mand, som jeg gerne ville have som far til mine børn.
Men men... Han har en meget sort fortid. Hans mor begik selvmord, da han var 14. Herefter boede han offielt på samme adresse med sin stedfar, men stedfaren efterlod han til sig selv, da stedfaren fandt en ny kæreste. Han boede mere eller mindre alene i ½ år. I denne periode udviklede han et misbrug af hash og alkohol. Da myndighederne fandt ud af, at han var overladt til sig selv, blev han anbragt på en ungdomspension - men her fortsatte hans misbrug. Herefter blev han placeret på en boinstitution, hvor han forblev indtil han skulle i gymasiet. Et par som var ansatte ved boinstitutionen tog ham til sig og lod ham flytte ind hos dem og deres 2 børn. Han er nu på 14 år en del af deres familie og bliver betragtet som værende et af deres egne børn.
Imidlertid har han aldrig kunne finde ro i livet, alkoholmisbruget er stadig i hans liv, han er nu "kun" kvartalsalkoholiker. Det har været meget værre - men det er blevet bedre efter, at vi blev kærester. Han siger selv, at han har fundet en ro, som han ikke havde før, ligesom jeg har lært ham, at han kan elske som et almindelig menneske kan. Jeg er den første, som han er følelsesmæssigt knyttet til udover hans familie.
Indtil nu har vi klaret hans misbrug - han tager sine ture, hvor alkoholen er i højsæde.
Men jeg begynder selvfølgelig nu - efter et år - at overveje, hvorvidt han nogensinde bliver stabil, om misbruget nogensinde holder op, om han bliver i stand til at være med til at indfri sine egne drømme og mine drømme om familie.
Han har lige været på druktur og konsekvensen af denne er, at han (igen) er startet på antabus, søger egen læge for at få noget behandling, er sygemeldt fra sit pædagogstudie og har kontaktet et misbrugscenter, hvor han i denne uge skal til den første samtale.
Det er første gang han overfor mig har vist en sådan indsats for at komme sit problem til livs.
Selvom jeg elsker ham - mere end jeg har elsket en anden - sidder tvivlen inde i mig om, hvad jeg skal gøre.
Skal jeg satse på ham og se om behandlingen virker efter hensigten - eller skal jeg droppe vores forhold og bare være mig selv i en stund. Mit mål er at få børn med en mand, som jeg elsker af hele mit hjerte.
Jeg håber, at du måske kan give mig et hint om, hvad der ligger i mine kort.
Jeg drømmer om at finde hvile i et godt og givende forhold, hvor jeg bliver respekteret for den, som jeg er, hvor jeg kan finde den ligeværdige partner, som er god til at udtrykke sig verbalt på det følelsesmæssige område.
Derudover drømmer jeg om at skabe en sund kernefamilie. Jeg er god til at være alene og nyder tiden alene, men føler, at det jeg mangler nu er at finde manden i mit liv og begynde på den næste fase af mit liv, nemlig at skabe familien.
Jeg har været i fast forhold siden jeg var 23. Min daværende kæreste var 9 år ældre end jeg. Vi havde det fint sammen, men han var ikke særlig god til at give udtryk for sine følelser, var nok lidt afstumpet i den henseende. Langsomt voksede vi fra hinanden, uden vi egentlig lagde mærke til det. Efter næsten 5 år gik vi fra hinanden, jeg var klar til at stifte familie, han fandt ud af, at det ikke var noget, som han nogensinde ønskede hverken med mig eller en anden kvinde.
Herefter har jeg søgt efter kærligheden - jeg har erkendt, at den ikke kommer og banker på min dør, men at jeg bliver nødt til at gøre noget aktivt for at finde den.
Knapt et år efter, jeg var gået ud af mit forhold, fandt jeg sammen med en rigtig dejlig mand, som var alt det, som jeg nogensinde har drømt om - mit livs kærlighed. Vores forhold holdte kun et ½ år. Han var midt i opbrud af hans daværende forhold, da vi mødte hinanden. Denne "skilsmisse" kostede vores forhold - vi havde alt for mange nedture grundet hans forsøg på at være både en god kæreste overfor mig, en god far for hans søn og en god ex-mand. Han var forvirret og kunne ikke overskue vores forhold, og vi gik hvert til sit.
Det var svært for mig at komme mig ovenpå dette forliste forhold, og jeg opsøgte derfor ikke kærligheden lige med det samme igen.
Efter lidt over et ½ år mødte jeg min nuværende kæreste. Vi har nu været sammem i et år.
Jeg følte selv, at jeg var klar til at indlede et nyt forhold og fandt også hvile og tryghed i vores forhold.
Han rummer dybde, er super intelligent, god at tale med, er omsorgsfuld, kærlig, er god til at møde mig der, hvor jeg er.
Jeg har en psykisk syg mor, i de situationer, hvor hun er på vej ned, er han god til at favne mig, sørge for, at jeg ikke ryger med ned i faldet. Han er god til at favne hende, forstå hende, tale med hende og ikke virke dømmende overfor hende, selvom hun er syg.
Alt i alt er han et meget følsomt menneske, som er god til at vise sine følelse og give udtryk for sine tanker.
Vi er gode til at hygge os sammen, finde barnet inden i frem, grine sammen, være pjattet sammen, men også dybt seriøse og drøfte alt mellem himmel og jord. Selvom vi kun har kendt hinanden i et år, føles det som om, vi har været sammen i evigheder, vi forstår at læse hinanden med og uden ord.
Han er den mand, som jeg gerne ville have som far til mine børn.
Men men... Han har en meget sort fortid. Hans mor begik selvmord, da han var 14. Herefter boede han offielt på samme adresse med sin stedfar, men stedfaren efterlod han til sig selv, da stedfaren fandt en ny kæreste. Han boede mere eller mindre alene i ½ år. I denne periode udviklede han et misbrug af hash og alkohol. Da myndighederne fandt ud af, at han var overladt til sig selv, blev han anbragt på en ungdomspension - men her fortsatte hans misbrug. Herefter blev han placeret på en boinstitution, hvor han forblev indtil han skulle i gymasiet. Et par som var ansatte ved boinstitutionen tog ham til sig og lod ham flytte ind hos dem og deres 2 børn. Han er nu på 14 år en del af deres familie og bliver betragtet som værende et af deres egne børn.
Imidlertid har han aldrig kunne finde ro i livet, alkoholmisbruget er stadig i hans liv, han er nu "kun" kvartalsalkoholiker. Det har været meget værre - men det er blevet bedre efter, at vi blev kærester. Han siger selv, at han har fundet en ro, som han ikke havde før, ligesom jeg har lært ham, at han kan elske som et almindelig menneske kan. Jeg er den første, som han er følelsesmæssigt knyttet til udover hans familie.
Indtil nu har vi klaret hans misbrug - han tager sine ture, hvor alkoholen er i højsæde.
Men jeg begynder selvfølgelig nu - efter et år - at overveje, hvorvidt han nogensinde bliver stabil, om misbruget nogensinde holder op, om han bliver i stand til at være med til at indfri sine egne drømme og mine drømme om familie.
Han har lige været på druktur og konsekvensen af denne er, at han (igen) er startet på antabus, søger egen læge for at få noget behandling, er sygemeldt fra sit pædagogstudie og har kontaktet et misbrugscenter, hvor han i denne uge skal til den første samtale.
Det er første gang han overfor mig har vist en sådan indsats for at komme sit problem til livs.
Selvom jeg elsker ham - mere end jeg har elsket en anden - sidder tvivlen inde i mig om, hvad jeg skal gøre.
Skal jeg satse på ham og se om behandlingen virker efter hensigten - eller skal jeg droppe vores forhold og bare være mig selv i en stund. Mit mål er at få børn med en mand, som jeg elsker af hele mit hjerte.
Jeg håber, at du måske kan give mig et hint om, hvad der ligger i mine kort.