56tilføjet af

Hvad sker der for børn og unge i dag?

Jeg har nu 3 gange oplevet at være til en koncert i Tivoli, hvor jeg åbenbart har "stået i vejen" for nogle unge piger, altid i flok. Alle 3 gange er endt med at de enten har slået mig eller har skubbet til. Desværre har jeg aldrig haft muligheden for at nå at få fat i dem - det er ikke så nemt at reagere, efter at man har fået en knytnæve banket i ryggen.
Så er det jeg tænker: Hvad i alverden sker der for de unge i dag?
Hvem har glemt at opdrage disse børn?
Hvem har givet dem retten til at opføre sig sådan overfor andre mennesker?
Hvem har glemt at fortælle dem, at man pænt prikker folk på skulderen og med et smil beder om at komme forbi?
Hvem har glemt at fortælle dem, at man ikke må udøve vold?
Hvorfor er de unge så voldsomt egoistiske?
Jeg frygter i høj grad for vort samfund, når disse mennesker skal være den bærende kraft! Næste gang bliver jeg desværre nok nødt til at "opdrage" den unge, og hendes forældre vil sandsynligvis være oprørte - og naturligvis er selvtægt lige så forkert, men nok må være nok!
Trist smil fra hende der smiler
tilføjet af

De evner ikke at tænke på andre end sig selv

som tidligere generationer evnede at tænke omsorgsfuldt på andre.
tilføjet af

Ærligt talt:

Der er efter min bedste overbevisning ikke tale om noget nyt fænomen, og jeg finder det helt hen i vejret at dømme en hel generation på baggrund af dem, der opfører sig mest hensynsløst.
Sidste år var jeg til Cohen-koncert i Århus med to andre. Vi satte os pænt i kø uden for koncertområdet et par timer før - sammen med en større flok.
Da der blev lukket op for indgangene, og vi, der sad i kø, rejste os op, TRAMPEDE en stor gruppe personer hen og MASEDE sig ind foran os - ikke med vold, men edderbankemig heller ikke med pli eller hensyn til køkultur. Der var - uden undtagelse - tale om "pæne" folk i alderen 50-60 år. Det får mig ikke til at dømme alle i den aldersgruppe som egoister (selv om Mette Mokke nok ville kunne se et mønster...)
Da jeg var teenager i 80´erne, var der også stride tøser, som ikke kunne drømme om pænt at prikke andre på skulderen og bede om at komme forbi. Jeg kan ikke forestille mig, at de hysteriske pigefans til Beatles- og Stones-koncerter i 60´erne kom frem i forreste række med høflighed og gode manerer.
Jeg kender et hav af søde, velopdragne og hensynsfulde teenagere, og jeg er på ingen måde bekymret for eller over "ungdommen i dag". Det kræver spidse albuer og grimme kneb at komme op til forreste række ved en koncert, men det er jo kun minoriteten, der havner deroppe - og som er parate til at bruge alle midler for at ende der.
tilføjet af

Seriøst?

Da jeg var teenager i slutningen af 80' erne, oplevede jeg ikke den slags. Jeg har aldrig oplevet at tøserne brugte vold, og da slet ikke når det bare handler om at komme forbi, hvor man faktisk slet ikke er i nærheden af scenen. Jeg oplever det som en forråelse af samfundet, at børnene er blevet så forkælede, at de mener "at de kan gå på vandet". Selvfølgelig er der brodne kar alle steder, men lige i dette tilfælde tror jeg på, at det handler om overforkælelse, som har afledt at ungerne ikke ser andre end dem selv - gad vide om du ikke ville tænke ligesådan, hvis du havde fået hamret en knytnæve i ryggen for fuld kraft af en snottøs på 17 år med næsering.
tilføjet af

...

Det forarger mig virkelig når folk er sådan som du beskriver disse dumme pigebørn! De har absolut fået en forkert opdragelse, eller også er de bare meget dumme af natur! Men men men! Du kan absolut ikke tillade dig, at skære alle over én kam. Jeg er selv en pige på 18 år, og jeg skal da love dig for at INGEN i min omgangskreds kunne finde på at gøre som du skriver pigerne gjorde.... Der ER altså også mange teenagere der tænker på andre end dem selv.
tilføjet af

Ikke ukendt

Hensynsløshed er desværre hastigt på vej alle steder, ikke mindst hos de par generationer der er opdraget med masser af fejlslagen fløjlspædagogik og 0-tolerance fra andre når det gælder om at give en røvfuld.
Mange forældre i dag driver deres børn fremad, overbeskytter dem og tillader f.eks ikke lærere og naboer at skælde deres børn ud, uanset hvad pokker de har gjort.
Jeg kender en der har boder på Bakken og ansætter unge mennesker, han har flere gange været ude for at blive skældt ud af forældre hvis han har grebet de unge mennesker i aktiviteter der ikke har noget med jobbet at gøre, f.eks. overdreven brug af mobilteleforner, at de kommer for sent til jobbet er også accepteret af forældrene.
tilføjet af

beklager

Og heldigvis er der da unge, der kan opføre sig ordentligt - mine egne teengere er nogle af dem!
Desværre virker det bare som værende de få, hvor de rå er blevet flere! Og som ung især, afføder vold mere vold ...dvs. hvis en ung får en på hovedet af en anden ung, sker det ofte, at den returneres, hvorefter volden kan akkumulere.
Beklageligvis tror jeg at det er resultatet af en for slap opdragelse og en overforkælelse.
tilføjet af

Ikke for at tage modet fra dig

men du skriver at dine egne teenagere opfører sig ordentligt. Du har sikkert nogle udmærkede unge mennesker, men det er naivt at tro, at man ved hvordan de opfører sig når de er ude på egen boldgade. Bare en lille sidebemærkning fra en der også har teenagere i huset.
tilføjet af

Du har bestemt ret

Det ved jeg - dog tvivler jeg stærkt på, at mine unger ville slå på en sagesløs. Og hvis de gjorde og blev korrigeret af en voksen, ville der ikke være repressalier fra min side!
tilføjet af

Om unge idag:Tænk på ALLE dem . . .

som medierne IKKE ret tit fortælle/viser i Medierne.Det sælger MEGET bedre med alle de grimme historier.
MEN: SÅ længe folk her i landet, køber alle de fordummende aviser,(altid med grimme overskrifter),så længe VIL de være fyldt med "skidt og møj" om bl.a.unge.
Vold/hærværk/grusomme bilkørsler/drab-og det ER da også SÅ rædsomtat det sker.MEN: Disse unge, har slet ikke haft forældrerollemodeller overhovedet.De mangler kærlighed/forældre der er til stede osv.SØRGELIGT/TRIST!!
Dog bliver jeg SÅ glad for at Arp skriver,at INGEN af hendes venner, kunne opføre sig sådan,og derfor er det vigtigt,at vi altid har for øje,at de fleste unge opfører sig rigtig godt.
(Ser dog selv mange,som ikke kunne DRØMME om at rejse sig idag, for ældre/gravide i en bus.
Her er det da bare med at sige noget højt til dem,så de bliver rigtig flove.SÅ letter de sig fra sædet.)
Jeg elsker at se alle unge sportudøvere idag-de er ikke andet end som unge burde være.Igang med andet end at være dovne-dem er der fremtid i.Så JEG er fuld af fortrøstning over de FLESTE unge idag:-)
tilføjet af

Nej, nu hører du lige historien fra en teenager!

Du har i den grad ret i, at de unge GENNEMSNITLIGT er blevet mere dovne og uansvarlige, men det har altså været en bølgegang, der har været i gang for altid. Problemerne kom dog, da man begyndte at forkæle ungerne for meget, da danskerne begyndte at blive rigere... dvs. at det er sket flere gange i historien. Det, der virkelig ødelægger de unges opdragelse, er, at de samtidig bliver udsat for underuddannede pædagoger og lærere, fordi der er alt for få for tiden.
Jeg kan sige dig... JEG frygter også for fremtiden, hvor det giver bagsslag at forkæle os unge så meget, men jeg vil da også lige gøre opmærksom på, at jeg er blevet forkælet hele mit liv, har aldrig fået sat nogen krav, ryddede op, når jeg vill, osv., men jeg har stadig det højeste gennemsnit i klassen og er i den grad blevet opdraget ordentligt, og der er RIGTIG mange mennesker i min omgangskreds på samme alder, der har det på samme måde.
Pointen er, at man ikke skal skære alle over én kam, for det har aldrig ført noget godt med sig i løbet af historien.
Mvh. Anonym, 17 år
tilføjet af

selvfølgelig kan jeg se et mønster ;-)

hvis ikke man kan få de unge til at fremstå som dumme og usympatiske, så man man altid smøre lidt ekstra på. 68er motto: hellere "kreativ problemformulering" end kedelig, hvis man kan opnå personlige fordele ved det..
Nu vil de vil have en lukket afdeling på første parket i Tivoli kun forbeholdt murstensgnaskere og rødvinsegmentet.
tilføjet af

Ungdommen har altid været fordærvet...

De ældre generationer har alle dage klandret ungdommen for alverdens elendighed, men verden er ikke gået under endnu. Jeg har været til mange koncerter i mit liv, men er aldrig blevet banket i ryggen eller andre steder. Måske din hadefulde indstilling til ungdommen lyser for meget ud af dig.
tilføjet af

Hadefuld?

Jeg hader bestemt ikke de unge, og har aldrig gjort det. Men jeg har lov at være bekymret, har jeg ikke?
Jeg klandrer ikke de unge, hvis du lige læser indlæggene een gang til - rent faktisk klandrer jeg min egen genration for manglende opdraglese.
tilføjet af

Anonym 17 år

Selvfølgelig findes der en masse unge, som har formået at balancere forkælelse og respekt for omverdenen. Jeg ser blot det modsatte som et voksende problem - både for unge og mindre unge! Denne unge pige, som jeg sidst "mødte" vil sandsynligvis også slå dig, hvis du møder hende på et diskotek i fremtiden, hvor du lige står i vejen for hende!
Min bekymring er dog denne, at hvis man generelt i samfundet tillader en sådan egoistisk opførsel, så får vi på et tidspunkt et ragnarok, hvor ingen mener, at han/hun behøver at overholde regler og love - for de gælder sjovt nok kun for alle andre!
Vold er vold - en knytnæve i ryggen på et andet mennesker er vold - Vold er mod loven. Bevares, jeg døde ikke, men kunne "nøjes" med et blåt mærke og ømhed, men hvor forskruet er det, at jeg skal acceptere at blive slået på, fordi denne unge pige ville forbi, og jeg stod i vejen?
Hvis denne unge pige havde bedt om at komme forbi, havde jeg da til enhver tid flyttet mig ....så hvad er der opnået ved at slå?
Beklager - jeg forstår det ikke, og jeg synes altså at det er bekymrende, at man bare knalder til, hvor man selv finder det belejligt.
tilføjet af

Der er vel ikke andet at sige end det sædvanlige

“ungdommen nu om stunder elsker luksus, de har dårlige manerer, foragter autoriteter, har ingen respekt for alderdommen og taler i stedet for at arbejde”.
*socrates
tilføjet af

Hvad fanden er det........

......for en insinuation. Er du muslim eller sådan noget?
Om så uforfalsket had til hele verden lyste ud af hende, berettiger det INGEN til at slå på hende. Kan du fatte det?
tilføjet af

Vi kommer videre..

Selvfølgelig er der den slags idioter, men de fleste skal nok komme videre, du skal tænke på jo yngre sind jo mere er der at lære. Jeg har lavet min del lort, men jeg fik virkeligheden lige i hovedet da jeg fik egen lejlighed og skulle tænke på mad, opvask og økonomi frem for 17 årige der skal slå tiden ihjel efter skole og får et par hundrede i hånden på vej ud af døren, selvfølgelig går de ud og dummer sig på stribe; joints, bajere, smøger og i det "rigtige" selskab og med lidt alkohol indenfor skal sådan en gammel idiot sku ikke stå i vejen til "min" koncert!
Jeg tror fra min egen erfaring at der på et tidspunkt går en ting eller to op for dem, vores samfund lever videre lidt endnu ;)
tilføjet af

...

"Er du muslim eller sådan noget?"
Med den slags udtalelser kan du meget vel være en del af den cyklus der sørger for trådstarteren blir slået i ryggen, ignorant og selvretfærdig af helvede til.
"Kan du fatte det?" Haha, god tone..
tilføjet af

Du kan være ligeså bekymret du vil...

Men du siger, at du flere gange har oplevet at blive slået. Jeg har aldrig hørt om piger, der render rundt og slår til koncerter, så naturligvis bliver jeg mistænksom, og jeg har været til mange koncerter med mange mennesker. Selvfølgelig er der ingen, der har ret til at slå dig, men det virker ofte som om det altid er de samme mennesker der bliver forulempede. Er du virkelig helt uskyldig?
tilføjet af

Ye Right

Lad være med at snakke om9 ting du ikke ved noget om. Bare fordi medierne har bakket vold fra unge op betyder det jo ikke at alle unge er voldelige og aggresive. Ja, der er nogle der kun tænker på sig selv, men det er jo kun et mindretal, største delen af de unge er fredelige. 😉
tilføjet af

Der er ingen, der skal slåes...

Det er klart... Men nogle mennesker har det med at rende ind i den slags. Lidt ligesom mennesker, der altid holder på deres ret i trafikken, har meget større sandsynlighed for at blive tromlet ned.
tilføjet af

er du jøde?

de vil ellers gerne have revselsesretten genindført, men den må så gælde både den ene og den anden vej.
tilføjet af

Mener du det seriøst?

Mener du seriøst, at blot ved at være et voksent menneske, der tillader sig at tage i Tivoli for at høre musik, at jeg selv har inviteret til at blive udsat for den slags?
Og nej, til din information, er jeg et ganske fredeligt menneske, der nok stikker ud fra mængden - men på en ganske anden måde end du insinuerer! Uanset hvad min karisma eller mit udseende i øvrigt er, berettiger det under ingen omstændigheder til at nogen slår - og jeg synes ærligt talt at din holdning der er helt ude i hampen.
Og ja, jeg har oplevet det 3 gange - det behøver ikke være ensbetydende med at det faktisk er mig, der er noget galt med, selvom jeg ser din pointe.
tilføjet af

ALLE unge

Nej, der er ingen der siger ALLE unge, men adfærden er, så vidt jeg kan se, mere og mere fremherskende!
Jeg talte faktisk med en ung pige på 22 om det, der trak på skuldrene og sagde: Jamen, det er helt normalt og sker ofte i nattelivet - hvis du havde været på min alder, havde det været meget værre.
Derfor er min reaktion: Hvad i alverden sker der for de unge?
tilføjet af

Jeg kender dig ikke...

Og jeg kan ikke udelukke, at du bare har været meget uheldig. Hvis det er tilfældet, vil jeg sige, at det bare er rent uheld. Jeg synes, at langt de fleste unge mennesker er høflige og velopdragne, og frygter ikke for min fremtid, selv om jeg regner med at leve længe endnu. Jeg er sikker på, at mange i dine forældres generation også har kaldt din generation for nogle uopdragne hvalpe, og mange i dine børns generation vil sikkert kalde deres børn det samme. Det er en grundlæggende egenskab hos mennesker, at være mere og mere modstandere af forandring jo ældre vi bliver, ligesom det er en grundlæggende egenskab, at vi behandler hinanden ordentligt.
Jeg beklager, at det kom til at lyde lidt fornærmende, men kender du ikke den slags mennesker, som alt bare sker for? F.eks. dem der altid kommer 5 minutter for sent, fordi vækkeuret var i stykker, cyklen punkterede eller der var meget trafik? Der kan man heller ikke lade være at være skeptisk om det virkelig altid er vækkeurets eller cyklens skyld.
tilføjet af

Og en anden ting...

Man bliver altså skubbet rundt til koncerter, hvor man står op - det tæller jeg ikke ind under slåen.
tilføjet af

Nej, det er langtfra alle unge....

Men, spørg lige dig selv, hvad du tænker når der er nogen som er voldelige overfor dig? Hvis en ældre mand banker sin stok ind i ryggen på dig, fordi du åbenbart ikke flytter dig hurtigt nok, mener han? Vil du så tænke "Nå, den ene ældre herre havde nok en dårlig dag" eller vil du tænke "hvorfor faen har ingen sørget for at trække den skid ud af systemet"?
Jeg kender ikke svaret. Men vi kan jo bedste bedømme de personer som har optrådt grimt overfor os. Det er de oplevelser vi har, der danner vores holdninger. Naturligvis bør man differentiere, og ikke skære alle over en kam.
Hvis man dog gang på gang udsættes for det samme, af de samme befolningsgrupper, så begynder der altså at tegne sig et mønster?
Mvh Hunter
tilføjet af

Respekt!!

Meget velformuleret, meget tænksomt. Faktisk typisk for de unge mennesker jeg kender. Jeg deler så afgjort ikke den holdning at hele vores ungdom er forråede og ude af kontrol. Jeg oplever mange som hjælpsomme, flinke og høflige.
Da jeg var teenager i 70erne, var vi sgu også nogle rødder. Vi viste dog respekt for dem der var ældre end os, og vi ødelagde ikke ting efter for godt befindende. Måske skyldes det at vi altid havde noget at give os til. Vi kedede os aldrig.
Til gengæld kan jeg ikke huske at så mange som idag, havde et fritidsarbejde. De unge af idag arbejder utroligt meget, i betragtning af at de også har en skole der skal passes, og noget sport de går til.
Nej, jeg deler på ingen måde den generalisering af vore unge.
Godt gået anonym17år
Mvh Hunter
tilføjet af

I islamiske regioner.......

.....synes der er være en kollektiv præcedens for, at ofre mistænkeliggøres som anstiftere. Derfor!
tilføjet af

Virkelig?

Det anede jeg ikke.
tilføjet af

Frygter ikke den nye generation Danskere

MEN de 2G'er som helt eller delvis har meldt sig ud af samfundet og når de om 20 år er blevet til 14-15 % og jeg skal pensioneres IKKE vil eller KAN betale til vores velfærd..
tilføjet af

Det sædvanlige sludder

Det du skriver er noget den ældre generation har sagt og vil sige i al evighed. Lad vær med at frygte fremtiden.
Har du tænkt dig at gå til selvtægt? Så håber jeg du ved hvilke konsekvenser det kan få. Men jeg forstår dig godt. Folk der skubber og slår er irriterende.
I har nok ikke opdraget os ordentligt:D I skulle have bøjet grenen mens vi var små. Hvad blev der af spanskrøret og det dejlige lederbælte. Nå, nu drømmer jeg vist. Jeg tror jeg går ud og får en spiller
tilføjet af

4 unge gutter

Med den bredside de unge mennesker får her, må det så være mig tilladt at nævne en meget aktuel sag?
Når man siger A, bør man også sige B. Jeg er intet mindre end imponeret af de 4 unge gutter som fandt den lille drengebaby lidt udenfor Ringkøbing. Så dem lige i Goaften Danmark, og min respekt steg yderliger. Det var ikke et par storskrydende fanden i voldske opmærksomhedshungrende gutter. De var dæmpede, og nærmest undselige.
De er blevet rost af politiet for deres snarrådighed og overskud i situationen. Med den slags unge mennesker, er jeg ikke bange for fremtiden.
Er der noget vi har brug for, når vi ellers læser og hører om utilpassede unge, så er det en solstrålehistorie som denne.
De unge gutter har bare ét ønske. Det er at de får lov til at se at babyen har det godt. De er godtnok blevet forsikrede om at babyen har det godt. Men de VIL se det. Babyen er deres ansvar, sådan virker det næsten. Og det kommer de så til i morgen, tirsdag.
Mvh Hunter
tilføjet af

Ikke forkælelse, der er problemet.

Der er bare aldrig blevet sat grænser og stillet krav til Jer.
Et højt gennemsnit i dag, er baseret på at alle kan komme ind på uddannelserne.
tilføjet af

Du har desværre helt ret.

Jeg er mildest talt forbløffet over mange af de svar, du har fået.
Du har ret, og jeg deler din bekymring.
tilføjet af

De bliver voksne med tiden.

Og dermed også mere retskaffen. Ligesom du og jeg.
Men du har nok ret i, at forfaldet er forøget, siden vi var unge.
Et eller andet sted må de jo også selv føle det på egen krop ind imellem, hvis alle deres kammerater er lige sådan.
tilføjet af

Og de kom fra Vestjylland!

Stedet, hvor der stadig findes noget sund fornuft og mennesker, der tænker på andre.:)
tilføjet af

Pladder

Det er kun nogle af dem der bliver istand til at se ud over deres egen næse.
Tag en tur på hovedbanegården en del gange, sæt dig i stillezonen i s-togene, går en tur ned af strøget. Så vil du opdage noget helt nyt.
Mentaliteten har ændret sig de senere år, også blandt voksne. Og det fortsætter forde alle de andre også gør det.
tilføjet af

Ohh jo.

Og bliv ikke overrasket over at når der er een der forsøger at smutte uden om dig i køen ved toget - ja så er det i 90% af tilfældene en kvinde. ( Nej, det er ikke min egen fordom, bare en sær ting jeg har bemærket).
tilføjet af

Jeg tror da absolut...

- at jeg i den situation ville tænke, at den pågældende snottøs var overforkælet eller dårligt opdraget eller noget helt syvende - men jeg ville bestemt ikke tænke, at det gjaldt alle eller bare flertallet på hendes alder, for det ved jeg, det ikke gør.
Jeg har selv været i klammeri til flere koncerter som teenager, fordi jeg stod i vejen for andre - eller fordi, jeg så "forkert" ud (havde en ret ekstrem "stil" dengang) - eller hvad ved jeg. Men jeg kan OGSÅ godt huske mig selv som egocentreret og overbevist om, at jeg kunne gå på vandet - det hører teenagealderen til. Blot kunne jeg ikke drømme om at ty til vold eller lignende, men teenagerens selvcentrerede tankegang er ikke noget nyt. Kombineret med en grov og rå personlighed MÅ det jo føre til en "grim" adfærd - men igen, det er ikke en personlighed, jeg specifikt tillægger "nutidens unge". Langt fra.
Idioter findes i alle aldre.
tilføjet af

Fase

Jeg er en 15 årig dreng fra Østjylland, og jeg vil sige, at jeg aldrig nogensinde har oplevet noget lignende, og jeg ved, at der ikke er nogen af mine venner, der kunne finde på det. Jeg tror simpelthen bare, at pigerne var så ivrige efter at se personen på scenen. Det er som regel heller ikke den slags typer, som kunne tænke sig at være politikere eller lignende, så jeg ville ikke frygte for den kommende generation. Dog frygter jeg også lidt, at vi bliver egoistiske ligesom amerikanerne. Vi er jo alle mennesker, og ingen har større ret til at stå på forreste række end andre, og der findes også høflige unge. Jeg tror faktisk, at flere unge i dag er mere høflige end de var for 20 år siden. Vi siger måske ikke De til fremmede, men det er blot fordi vi ikke har lært det hjemmefra.
Hvis pigerne udover vold er det ikke nødvendigvis forældrenes skyld, men samfundet og den nuværende generations holdninger og meninger, der gør at de unge ikke kan få hjælp eller nogen at snakke med. Vi KAN ikke tale med vores forældre om alt, så det er meget lettere at tale med en fremmed - måske en psykolog. Psykologer, som det nuværende samfund ikke stiller til rådighed, og jeg er sikker på at hverken forældrene eller børnene har lyst til at betale til en.
tilføjet af

Hvem husker ikke

brugsuddeleren?En dreng i selskab med sin mor var i brugsen og handle,og blev ved med at køre indkøbsvognen ind i manden som stod foran i køen.Manden bad pænt drengen om at lade være,hvortil at moren svarede at det var et led i hans opvækst.
Brugsuddeleren overhørte samtalen,og tog et glas sirup og tømte ud over drengens hoved,og sagde så at det kunne så også være et led i hans opvækst.😃Godt gået.
tilføjet af

Afslutning af debatten

Som afslutning på denne debat, vil jeg gerne takke alle jer, der har givet jeres besyv med🙂
Det er muligvis mere udpræget i København end andre steder - desuden handlede det ikke om at komme helt op foran scenen, for jeg har netop for at undgå den slags scene-husteri, valgt at trække mig hen et sted, hvor jeg faktisk kun ville kunne høre musikken, men ikke se scenen. Det handlede om unge (danske) piger, ikke hele ungdommen generelt, men alligevel føler jeg at der er sket en forfærdelig forråelse i børnenes holdning til at slå andre.
Det er blevet foreslået at det er en fase, hvor børnene egentligt har brug for en psykolog - til det vil jeg sige: Ja, teenage årene er vildt svære, men vi andre er altså kommet igennem dem uden psykologhjælp og personligt kan jeg endog sig uden at føle mig så højt hævet over andre mennesker, at jeg kan tillade mig at slå på andre, der står i vejen! Jeg ville ikke, medmindre jeg var direkte truet, slå på nogen - ikke en jævnaldrende og slet ikke en voksen som 17-årig, som ville jeg heller ikke slå på en 60-årig idag.
Til jer, der synes at ungdommen er blevet angrebet, vil jeg sige, at jeg af hele mit hjerte håber, at i har ret, og at det er mig der maler fanden på væggen!
Jeg har udtrkt min bekymring, har luftet min forvirring over den opførsel jeg har set (og mærket) - og siger blot, at det må stoppe et sted - næste gang vil trunten ikke slippe fra det, uden at have smagt egen medicin, uanset konsekvensen.
🙂
tilføjet af

Okey

Hvis ham den ældre mand banker dig i ryggen vil du ihvertfald ikke tænke: Alle gamle mennesker er for voldelige, nu vil jeg lave en debat om hvir voldelige gamle er baseret på et mindretal.😉
tilføjet af

Hvorfor er alle så snævertsynede :)

Selvom du lige har afsluttet debatten, vil jeg gerne lige komme med min holdning til problemet.
Jeg synes skam også, at det er lige så forfærdeligt, at unge i dag tyr til vold for at få deres budskab igennem. MEN vi skal aldrig glemme, at vi unge er jo kun et produkt af vores forældre og miljø. Du kan ikke sammenligne det at være ung for 50 år siden med det at være ung i dag. Medierne har gjort det muligt for unge i DK at se krig og blod fra hele verden. Gå på internettet og se vold og blod over alt. Plus oveni er vi mere rodløse. I dag skaber man sin egen identitet. I gamle dage blev man tømrer, hvis far var tømrer, og kvinder blev hjemmegående. I dag er der så sindssygt stort et pres på unge, og man skal skynde sig at bestemme sig for, hvad man vil, fordi ellers "bliver man jo ikke til noget", som man har hørt omkring 10000 gange i skolen. Alt det pres kan nogle gange ende ud i, at det for mange unge er nemmere at smide opdragelse til side og så gå amok og te sig i nattelivet. Oveni må ikke glemme den famøse frie børneopdragelse, hvor 3årige børn nærmest træffer egne beslutninger i hjemmet, fordi mange forældre tænker, "ej lille Ole skal da være selvstændig, vi skal ikke bremse eller irettesætte ham".
Så ja, vi er jo kun et produkt af forældre og miljø. Det er ikke os unge, i skal klandre, men dem der har gjort os til det, vi er :)
Og til spørgsmålet om, jeg frygter, at de unge skal være bærende element for fremtiden. Aldrig i livet. Jeg kender så sindssygt mange intelligente unge mennesker, som gør vores verden til et bedre sted. Men dem glemmer samfundet at fokusere på. De glemmer bare at se alle de engagerede unge mennesker, fordi de er gemt i mængden af de mere voldelige unge :)
Og til slut: Den der frase med at unge er såååå uopdragne nu til dags, som man altid hører oldefar sige nede i Netto, den holder simpelthen ikke vand. Vi er ikke opdraget med at sige De til folk, derfor siger vi det ikke, og det er vil ikke uopdragent, når vi ikke har fået andet at vide? Plus jeg har oplevet en omkring 80årig dame engang, der stod i en kø, i kiosken i en butik jeg arbejdede i. Jeg var igang med at ekspedere en anden dame, da hende den 80årige åbenbart synes, den anden dame havde for mange gøremål i kiosken. Derefter vinker hun og kalder mig hen og vil forsikre mig om, at nu må det altså være hendes tur. Jeg forklarer i meget venlig tone og med et undskyllende smil, at den anden dame lige skal ekspederes færdig, og så vil jeg vende tilbage til hende igen, hvilket jeg selv føler var meget høfligt gjort af mig. Derpå vender hun sig om og fnyser og siger til de andre i køen: "Iiih altså, unge nu til dags, de er da også så uopdragne"
Ingen i køen indvendte noget, hvor imod hvis hun havde været 40 kunne de godt have sagt hende imod, for vi "skal jo være ih og åh så flinke ved den ældre generation".
Det er noget forfærdeligt pjat. Dag ud og dag ind skal vi unge høre på hvor forfærdelige mennesker vi er uden mål i livet, men de gamle sure gnavpotter må gøre lige hvad de vil uden belæg?
Hvor er retfærdigheden i det? Jeg dømmer ikke alle gamle mennesker til at være sure gnavpotter, fordi jeg møder 20 der er sådan, nej jeg ser på alle individuelt og har et åbent sind, når jeg møder nye mennesker.
Det kunne de ældre generationer godt lære lidt af - de har også engang prøvet at være unge mennesker, de har bare haft det sociale sikkerhedsnet, som vi ikke har i dag.
Så.. Prøv at sæt jer i vores position engang, så vil i kunne se det hele fra et helt andet perspektiv og vide, hvordan det er hver dag at høre noget nedsættende om en og høre en hel befolkning sige, at de er bange for at overlade verden til os. Det er jo klart at unge mennesker intet selvværd har i dag og søger det alle de forkerte steder
Mvh. Heidi :)
tilføjet af

klaustrofobiske spasmer

Tivoli lukker gladeligt 70000 mennesker ind til deres koncerter, og med så mange mennesker samlet ét sted ville jeg også få klaustrofobiske spasmer, og det kan overhovedet ikke undgås, at folk støder ind i hinanden - unge som gamle.
tilføjet af

den ældre generation skal kigge på sig selv

Det er fuldstændig rigtigt at man ikke kan skære alle over en kam. Det sørgelige er at det er de hensynsløse, man lægger mærke til, ikke alle de der godt kan finde ud af at opføre sig.
Det er helt sikkert at der er kommet mere råhed i samfundet, startende med børnenes forældre, som er opdraget til at det er MIG MIG MIG det drejer sig om, alt andet er lige meget. Det er simpelt hen ikke på mode længere at tage hensyn til hinanden - for eksempel drager der hver nat en hujende og råbende mob af teenagere gennem min gade - de ved udmærket at de vækker hele kvarteret, men det er dem en sand fornøjelse at genere andre. Ingen har nogensinde gjort dem opmærksom på at det er en god ide at tage lidt hensyn. I min ungdom kunne vi godt feste og have det sjovt, men det var utænkeligt at genere andre bare for sjov, eller fordi det kan man.
Problemet er at de unge er et produkt af samfundet og af deres forældres opførsel. Det er her der skal sættes ind. Det grimme sprog, den hensynsløse opførsel og den rå omgangsform skal forbedres kraftigt, derefter kan vi stille krav til ungdommen.
tilføjet af

De fylder for meget

Det er muligt at det kun er en MINDRETAL, der opfører sig dårligt men
de fylder, som om de var et FLERTAL. Det gælder i øvrigt også folk i andre
aldersgrupper.
Det kan sammenlignes med, at hvis der er én, der råber under f.eks. en
teaterforestilling så generer denne ene person alle de 300 andre,
som befinder sig i teatret.
tilføjet af

Pædagogernes skyld af kæden sprang!

Jeg har læst at i 1970erne var der pædagogene der sagde til børnene at det var ikke deres forældre de skulle lytte til, men derimod dem selv. Det er så blevet til idag at man har set igennem den seksualiseringskultur big business sælger til helt unge igennem musik, tøj og film!
Et eksempel jeg går hen af alm. gade i større provinsby. På den gade ligger der en butik der sexlegetøj og der står der nogen piger der måske gik i 5-6 klasse og kiggede vinduer. Hvad fanden er Danmark bleve til? Da jeg passede dem overhørte jeg deres samtale og de talte som om det var 3 voksene der stod der!
tilføjet af

Lige et par spørgsmål

Først vil jeg lige pointere at jeg selv har oplevet det du beskriver og at det kan være rigtig irriterende. Jeg var f.eks. ved at blive skubbet omkuld af nogle helt unge som bevidst skubbede og "ceunchede" til en koncert med Kaizers Orchestra som bare slet ikke indbyder til det.
Men, jeg vil også spørge hvilken type koncert du har været til og hvordan du selv opfører dig?
Fordi, jeg går f.eks. til en del hiphop-koncerter og alternative koncerter, hvor det er helt normalt at publikum vælter lidt rundt. Ikke sådan at man vælter hinanden, men folk hopper og mister balancen en lille smule osv.
Det kan selvfølgelig være træls, men man er nødt til at se på hvilken type musik man er til og hvad der er "normal" opførsel i den anledning. Det kan ikke nytte noget at man står fuldkommen naglet til jorden og ser mobset ud, hvis det ér et koncertmiljø hvor den slags opførsel virker provokerende.
Jeg var f.eks. til hiphop-koncert for nylig hvor en eller anden lille mobset dulle begyndte at skubbe til folk fordi de åbenbart kom for tæt på hendes blankpolerede overflade. Hun blev skrubhysterisk fordi folk hoppede rundt om hende og til dels stødte ind i det.
Hun burde ikke have været der, hvis hun ikke kunne tåle mosten, for det er bare sådan det ér til den type koncerter.
Når det så er sagt, så er det jo heller ikke alle børn og unge der er sådan. Jeg er selv én af de unge der er blevet lidt ældre, men det kan man ikke se på mig. Det forhindrer mig dog ikke i at følge den kultur jeg nu engang befinder mig i, uanset om det så er at sidde musestille eller hoppe rundt i takt til musikken.
tilføjet af

Hup

Tidligere generationer har opdraget den nutidige generation til at vælge at opføre sig sådan.
tilføjet af

De unge ska ha smæk

så kan de lære det. Sådan
tilføjet af

både og

For 20 år siden var der måske 10 procent udfarende teenager og 90 mere normalt dannede mennesker, mens idag er det ved at være lige omvendt. Man skal kigge laangt efter opdragede og høflige unge. Ordet "tak" kender de slet ikke, og skam i livet ved de heller ikke hvad er.
tilføjet af

svar

[:|][:|][l][s]ja du har vel ret og dog ikke ...ikke?🙂🙂🙂🙂love you
tilføjet af

heeej

hej. jeg er en pige på 14 år. det ved jeg at jeg også har gjordt. men det komme jo and på hvem de skulle se til den koncert. jeg gør det til en tokio hotel koncert, og det gør alle for tiden. man kan ikke stoppe det.
jeg vil bare det var jeg ked af vis jeg går ind i nogen.
men jeg/vi kan jo ikke lave om på ander. det er noget de selv vil..
knus søs'er
tilføjet af

Tæsk

De unger mennesker skulle sku ha et lav tæsk det er hva de trænger til nu til dags men da man ik kan gå rundt og tæske folk så kan de jo få jordens største røvfuld men fik de en røvfuld fra lille ville der ik være de problemer som der er idag
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.