Hvad skal jeg gøre ved mig og min mors forhold ?

Jeg er en voksen kvinde på 20år.
Jeg har 7 søskende og 3 jeg har vokset op med hjemme hos min mor.
Min far døde da jeg var 7 og 3 år efter fik min mor min lillebror med en ny mand. Og min mor er rigtig dårlig til forskelsbehandling af hendes børn, selvom hun er et rigtig kærligt menneske.
Nå, men min nye papfar var ikke særlig begejstret for mig kun for hans eget barn, min lillebror. Og jeg begyndte at føle mig meget ensom og troede det var ham der gjorde min mors opmærksomhed gik væk fra mig.
Min mor gik fra min lillebrors far da min bror var 6 år og der troede jeg det måske ville ændre sig, men nej.
Nu er jeg så 20 år og flyttede hjemmefra da jeg var 18 men det var 2 års fremleje og jeg blev nød til at flytte tilbage for en stund her for nogle måneder siden, men kan slet ikke holde ud at være hjemme.
det er sådan at min lillebror behandler min mor rigtig dårligt og hun finder sig i det, næsten som om hun godt kan lide det, han kalder hende en ko flere gange om dagen, og hun render frem og tilbage med sodavand og pomfritter hver dag - selvom han kun er et barn OG er ret overvægtig. og hvis jeg siger - skal vi ikke spise lidt frugt i stedet, siger hun at det kun er en gang i mellem, og jeg vil jo ikke indikere hun er en dårlig mor, men det er HVER DAG. eller bliver han sur på hende.
og det er somom hun bare fisker efter et sødt ord fra ham, men han er bare rigtig strid ved hende. og jeg har altid prøvet at vise mig fra min gode side og det lægger hun slet ikke mærke til.
Så her igår glemte min mor at tage mælk med hjem så sagde han "det er fordi du er så gammel, tyk og grim - gamle mennesker husker ikke en skid" så grinte hun bare ??! og han sover stadig i samme værelse som min mor og han er 10 år gammel nu?! Så sagde jeg pænt er det ikke på tide han sover i sit eget værelse❓så sagde min mor "ja han kan jo ikke sove i den ende du er, dig og rasmus (min kæreste) render ud og ind og så kan han jo ikke sove ! ..." det sårer mig rigtig meget - vi går kun ud når vi skal på toilettet❓sover i pæn tid etc. og så irriterende er jeg vel heller ikke❓er næsten aldrig hjemme.
Også da han sagde hun var fed idag (for 20 min siden da vi spillede trivial p), prøvede jeg at beskytte hende ved at sige - hun er ikke fed hun har bare dejlig kvindelige former - så blev hun rigtig sur på mig og sagde at han har lov til at komme med sin mening uden jeg blander mig ??!
Hun inviterer mig aldrig med ud nogensteder. og siger til mig hun ingen penge har, så jeg går og er bekymret, men så finder jeg ud af hun lige har købt en wii til ham (men hun siger det er hans julegave tidligt - men så idag fandt jeg ud af hun havde købt en ekstra "for han skal jo have noget juleaften??), og det gør rigtig ondt, og ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, jeg er rigtig misundelig. Hun snakker hele tiden til mig om hvor klog han er - og jeg bliver student her til sommer og det siger hun bare pff til❓jeg kan ikke finde en billig lejlighed nogen steder og kan ikke holde ud at være hjemme mere ?? det eneste sted jeg føler mig tilpas er i min kærestes selvskab.
Ville ønske min mor gad mig, jeg aner virkelig ikke hvad jeg gør galt❓jeg elsker hende utroligt højt. vil bare have vi kan hygge os sammen ligesom vi kunne engang :(
håber der er nogen der har et råd ?
KH Sira

ikke at blande loyalitet og det at at elske din mor.
I mine øre lyder det som om, at du vil din mor alt det gode og prøver at få noget af den kærlighed (tilbage), som du føler, du er gået glip af. Men pas på ikke at miste dig selv i alt det.
Se at komme ud af det hus - lej et værelse etc. Og lad dem æde sig tykke og fede i pomes frites - det kan du ikke ændre på, hvis ikke din mor vil.

..og indtil du flytter, så kan du jo sige til din lillebror (som er UHØRT en møgunge!!!) at hver eneste gang han er hamrende ubehøvlet og meget meget respektløs overfor din mor, så kalder du ham lige så ubehagelige ting - vel at mærke uden at du hidser dig op og bliver rød i knoppen 😉 På et tidspunkt, så begynder din mor sikkert at sige, at du skal tale ordenligt til din lillebror. Du kan jo returnere med et "Jeg bryder mig ikke om den meget respektløse attitude han har overfor dig. Og hvis du ikke selv sætter dig i respekt over for ham, så bliver jeg ved med at sige det samme til ham, som han siger til dig!"
For der er ingen tvivl om, at dette ikke er den bedste måde at vise HAM respekt på, men det lader jo osse til, at han er fløjtende ligeglad med respekt... eller måske ganske enkelt ikke ved, hvad respekt er, og hvordan man udviser det... den slags er jo noget man bliver opdraget til.... Og det lader til, at det er lige dér, din kære Moder har fejlet. Og kald du bare en spade for en spade - måske du osse selv bliver kaldt for en skovl så, men så er det nok fordi det er sådan. Der er jo ingen her i Verden, der er lige gode over for alle folk..
Held og lykke med flytningen, og med Møgungen, og se da at få din mors øjne op for den respekt hun tydeligvis mangler at få fra sin søn!!!

Kære Sira20
Det er meget svært, når man savner sin mor. Vi var fire søskende. Jeg var den, hun holdt mindst af. Det gik jo op for mig på et tidspunkt uden jeg rigtig gjorde mig det klart. Da jeg blev ældre indså jeg det.
Jeg er ikke ung mere, men har tænkt på det hele livet. Det gør så usigeligt ondt. Derfor bestemte jeg mig også til ikke at være sådan over for mine børn.
Den lille er man lidt øm over for, men man skal ikke vise det. Jeg elsker jo mine børn lige højt.
Jeg vil ikke råde dig til, at give helt igen på den måde, der bliver beskrevet. Det vil bare skabe meget mere ufred.
Mit råd er få det bedste ud af det og prøv at komme til at bo et andet sted, hvis det er muligt.
Jeg forstår godt , hvad du føler. Jeg ved ikke om det kunne hjælpe at sige det til din mor, fredeligt, naturligvis. Forklare hende, at du er ulykkelig over det.
Hvis ikke hun forstår det tror jeg ikke, du kan gøre noget. Du må leve med det, som andre før dig. Alene, er du ikke.
En medsøster

når jamna sådan har jeg det nu man er så pis ked af det

Jeg forstår der rigtig godt du skal bare ringe til hende og sige lige ud dine følelser. Og at du er meget trist. Så skal det nok ordene sig. k.h mj😉