hvad jeg føler..(langt)

Du undre dig sikkert over at få brev fra mig. Det er noget jeg har overvejet i lang tid, og føler det er en eneste måde jeg kan få fortalt dig, hvad jeg føler og mener, uden at du afbryder og kører det tilbage på mig.
Ved ikke hvordan og hvad jeg skal starte med, der kører så mange tanker rundt i hovedet på mig, og kan godt være det bliver noget rodet, det jeg får skrevet ned..
Jeg har det slet ikke godt for tiden, går med en svær depression, ved godt du ikke aner en skid om hvad det vil sige, men det gør jeg, da jeg har haft det i mange år.. denne her er slem, og det går ud over alle i min nærhed.. Føler dog ikke der en opbakning fra dig.. men hvor skulle du jo også vide det fra, for når du ringer, snakker du kun om dig og dit liv, du hører aldrig hvad jeg siger.. det virker i hvert fald ikke sådan.. du virker ret uinteresseret i hvad der sker i mit liv.. Jeg har heller ikke lyst til at tage min tlf når du ringer, men jeg er for høflig til at lade være..
Følte mig også latterliggjort på sygehuset, ved at du sad og jokede med nogle ting som jeg ikke synes er sjove.. tror slet ikke du kan forestille dig hvilket helvede det var.. gid du aldrig oplever det.. for det var altså ikke for sjovt.
Har følelsen af at jeg egentlig ikke betyder ret meget i dit liv.. det er altid X mig her og X mig der, samt Y.. men det er jo ikke noget nyt at mig og Q ikke er så meget med.. det har vi jo aldrig været..
Tro ikke dette er nemt for mig, det er det ikke.. jeg er bare nødt til det for min egen skyld.
Er virkelig ked af at sige det.. men du går mig virkelig på nerverne. Du tror det hele er som det var engang, tiden før Z, men det er det ikke.. Tror slet ikke du aner hvor svigtet jeg følte mig.. jeg var simpelthen så langt nede, over at du cuttede os. Pga en forbandet møgkælling og hendes børn.. hvordan kunne du det..?? og så sige at det var os der var noget galt med.. du burde fanme skamme dig..!!
men jeg fik det godt, og et fedt liv, uden dig i det.. og du kommer aldrig til at være så stor en del af mit liv igen, som du har været, dertil sårede du mig for meget.. og jeg stoler ikke på dig, aner ikke hvor jeg har dig..
Siden jeg flyttede hjemmefra har du ikke været der når jeg har haft brug for.. er det ikke det man burde som forældre.. være der for sine børn i gode som dårlige tider.? Det troede jeg, men åbenbart ikke.. Du havde jo også andre børn at se til, end dine egne..
Hvad ved du om mig, andet end den smule jeg har fortalt..??
Ynglings ret, musik jeg hører, venner, drinks, farver osv.. du aner jo desværre ikke noget af det..
Men jeg har heller ikke lyst til at fortælle dig noget, for tror helt igennem at du kan finde på at bruge det imod mig.. har du jo gjort før..
Er ked af det, men kan aldrig tilgive dig for det du gjorde dengang, det sidder for dybt, og vi får aldrig et nært forhold igen.
Synes det er til grin at du har skiftet navn, der er sq da ingen anstændige mennesker der tror på nummerologi, eller hvordan den staves..
Fint du har fundet en nye kæreste eller kone, men synes det er langt ude du skal ha barn igen, i den alder du har.. men du tænker ikke længere end din egen næse.. det er synd for barnet, du er over 70 når det fylder 20.. godt du ikke bor heroppe mer. Jeg vil fanme ikke være til grin pga dig.
Fuck det.. op til dig selv hvad der skal ske.. nu har jeg sagt hvad jeg mener, og er ret ligeglad med om du cutter mig igen.. så meget betyder du ikke.. den eneste grund til dette brev, er for at få det ud af mit system.. så meget går du mig på nerverne…
Jeg gider ikke være i dit liv, bare for at du kan ha det godt med dig selv.. dertil er jeg mere værd.. du bruger os kun, når du selv føler for det..
Do you know you made me cry
Do you know you made me die
And the thing that gets to me
Is you'll never really see
And the thing that freaks me out
Is I'll always be in doubt.

Tror sgu ikke på at du ikke vil have din far i dit liv mere.... som du siger... Tror du ville ønske en masse ændringer kunne ske, så du kunne få DET som DU vil have.. Måske mere og bedre far/datter forhold ??
I øvrigt er det en god idé at skrive tingene ned som du gør, så kan du få luftet lidt ud!
Selvfølgelig skal forældre være der for deres børn, der er jeg helt enig.. Men det skal være under rimelige og menneskelige "krav" for forældre er jo kun mennesker som dig, så de kan sagtens fejle, som os andre.
Det lader til at Jeres kommunikation er overdrevet elendig, og det tror jeg sgu er jeres begge´s skyld.
Du kan nu godt være en ANELSE sur på hele verden, og faktisk også en smule jaloux over du har mistet din far til en "ny" familie, da han skal have en lille en.. Er det helt forkert hvis du skal være ærlig ??
Det kan godt være din far taler meget om sit eget liv, og hvad han laver osv.. Men du burde også åbne munden noget mere, for du spiller jo komedie når han ringer, og siger ingenting.. Så det jo klart han bare taler ikke ??
Du burde ikke skrive sådan et surt brev til ham, du burde være HELT oprigtig overfor ham, og så tage en LAAAAANG snak med ham om hvad der går dig på, og hvad du føler osv.. Det plejer hjælpe meget mere end bare at blive "ligeglad!" for det er du jo ikke inderst inde alligevel... Der er sikkert mange ting, hvor i har misforstået hinanden.. Tror ikke han joker om nogle ting med dig for at gøre dig ked af det... Og hvis du ikke reagere, så ved han jo ikke bedre...
TAL for helvede.. Åben op og sig ALT det du har brug for.. Så kan du/i sagtens komme på rette spor igen...

Du er ikke den, der skal fortælle ham, hvordan han skal leve sit liv eller hvad han skal hedde. Hån er ikke tilladt overfor dig, hvorfor så overfor ham? Du ved jorden er rund, det du smider ud over kanten rammer dig i nakken.
Fortæl ham du savner ham og mangler hans omsorg og fortæl ham - når du nu ved, han ikke ved, hvordan det er at have den depression.
Din bebrejdelser og hånen kan du lægge i skrivebordskuffen.

Du aner ikke en skid om hvad der er sket.
Og ja det er et surt brev, men det er fanme sådan jeg føler.. sådan har han været hele livet, siden ham og min mor gik ra hinanden..
Han kan ikke cutte en af i flere år, for så tro at det hele er som før i tiden.. næh du, den går sq ikke..
synes jeg får sagt til ham, hvad jeg vil, og jeg vil ikke ha ham i mit liv, kan jeg ikke kapere.. sjovt, som folk skal høvles ned, fordi man ikke er i det højt humør..
Ja self kan de fejle, men nogle lærer bare aldrig af dem.. men sjovt, jeg er ikke den eneste der har det sådan.. har mine ene søs også.. så det er ikke kun mig den er gal med.. men self, vi har heller aldrig været hans ynglings, da vi ikke dansede efter hans pibe..
Men jaloux.. det er jeg alligevel ikke.. har mit eget liv, med en dejlig kæreste og hans familie, og har nu oplevet min fars liv med andre damer, end henne her, og der er ikke noget med dem.. dem snakker jeg altså fint med idag..
surt brev, jeg ville sige akurat de samme ting til ham.. men problemet er at det får man ikke chancen for, for han cutter af, og afbryder hele tiden.. tro mig, tror du ikke jeg har prøvet det før.. og der fik jeg afvide at det var mig der var noget galt med.. næh nej.. han kan fanme rende mig..

det har ikke noget med hån at gøre.. hvorfor skal jeg ned med nakken, fordi jeg føler sådan.. det må man åbenbart ikke i dagens danmark..
Hvorfor skal jeg fortælle ham noget, han oplevede da jeg var 15.. han grinte af mig, da jeg sagde jeg havde lyst til at atge livet af mig.. tak for kaffe..
fortæller ham heller ikk hvordan han skal leve sit liv.. men har min mening om det, ligesom han har hans om mit..

Læg det i kommodeskuffen. 🙂 Når man ikke vil have folk i sit liv, er det smart at lade dem være i fred, frem for at opsøge dem, tilskrive dem eller ringe til dem. Bare lade dem være er langt den mest effektive metode.
Du gør dig selv ulykkelig, hvorfor nu det?

🙂
Hvem vil have dig ned med nakken? Iøvrigt mærkeligt gammeldags udtryk.

Og lade som ingenting når han ringer, eller pludselig står her.. nej tak du..
men heller ikke nemt at sætte sig ind i det, når man ikke har været der.. men de folk der har været der i tiden, og set det fra sidelinjen, forstår det udeærket..
Kan man blive noget man er..?? tror jeg.. han er en af grundene til det.. og derfor vil jeg ikke ha ham i mit liv..

Der er sgu ikke noget GALT med dig... Men det er bare sjældent at folk får så meget amok, hvis der er så "kolde i røven" som du siger du er... Hvorfor så bruge din krudt på det ??
Hvis han ringer til dig, så ved han da ikke at du har det sådan❓Eller hvad ?
Og i øvrigt så prøver jeg ikke HØVLE dig ned.. Men det nu ikke svært at læse mellem linierne i dit brev, så kan du sgu sige hvad du vil 😉
Hvis du VIRKELIG mener det du siger, så er det jo nok at sige/skrive:
Jeg vil ikke have dig i mit liv, jeg kan ikke klare den måde du var/er på, så jeg ville værdsætte hvis du ville hoppe i havet! og lade mig være i fred.

...breve som disse har jeg godt nok også haft lyst til at sende til visse personer i mit liv! er ked af du har det så dårligt though :/