Hvad er der sket med livsværdierne?

Er de bange for ikke at få nok? Er de bange for at andre får en lille smule mere end dem selv? Eller er det fordi de simlepthen ikke kan få råd til at købe det rugbrød der skal til, for ikke at blive totalt afmagret?
Jeg tror næppe det er det sidstnævnte der er årsagen til at de har så travlt.
( Kort forhistorie )
Jeg er selv 27 år og sidder pt. og venter på en rygoperation.
Siden jeg blev myndig, har jeg altid forsørget mig selv. Jeg har været på arbejdsmarkedet i en årrække, hvorefter ryggen ikke ville følge med mere. Jeg blev indstillet til en revalidering hvorefter jeg begyndte at læse, lige til Januar 2005, hvor helbredet sagde stop for alvor. Jeg henvendte mig selvfølgelig hos lægen, og var på et 3-ugers ophold på sygehuset, hvor man konstaterede en skoliose, en schauermann og en gang bindevævsgigt oven i hatten.
Ikke desto mindre har man indstillet mig til en rygoperation, som man ikke rigtig ved om man bør foretage endnu eller ej. da min rygrad mildest talt ligner det skæve tårn i Pisa.
Pt. er det sådan, at jeg kan holde mig selv gående, dog forsigtigt, på mine ben, og pga. rygsmerter må jeg ligge ned flere gange om dagen.
Efter lægernes vurdering kommer jeg aldrig ordentligt på arbejdsmarkedet igen, og i så fald det skulle ske, vil det være under ekstreme skånehensyn.
( Situationen )
Ikke desto mindre blev jeg sat på en kontanthjælp i Januar 2005, hvor jeg lever at ca. 7200;- netto om måneden ( udbetalt ). Jeg bor i en lille studiebolig, hvilket jeg jo ikke kan blive ved med, da det som sagt er et krav at man læser for at bo her. Den koster mig omkring 3200;- pr. md + el og div. forbrug. ( Billigt her hvor jeg er bosat )
Fra mit tidligere arbejdsliv, har jeg sågar et par lån jeg render og afdrager på, som beløber sig til ca. 2200;- om måneden som man ikke tager højde for i de sociale beregninger, + der er en tv-licens, telefon, internet og andre hverdagsalmindeligheder der skal betales.
Regnestykket siger mig, at der er ca. -200;- tilbage efter budgettet, når alt er betalt om måneden. Og tro mig, alt overflødigt er fjernet, selv min indboforsikring!
Herefter er det så, jeg skal ned i butikken og købe det brød som jeg skal leve af §:o)
Alt i alt et regnestykke, der får selv den mest glade person, til at mule.
På nuværende tidspunkt, render jeg hos en fysioterapeut 3 gange om ugen, hvor der er tilkendt taxatransport fra kommunens side, da jeg ikke kan benytte bus pga. helbredet. Her mente man mit økonomiske overskud var så stort, at man kunne trække 400;- om måneden af min kontanthjælp, selv om det er den eneste mulighed jeg har for at komme frem og tilbage.
Situationen er nu, at jeg venter på denne operation, som der MÅSKE først er mulighed for at øjne et års tid ude i fremtiden, hvorefter der vil være et halvt til et helt år med træning og smerter. Selv herefter, er det ikke givet jeg kan optage et job, da man ikke ved hvad udfaldet vil blive.
( Konklusionen )
Alt i alt en sørgelig historie, MEN.....
Jeg smiler nu stadig. Selv om jeg ved, det er et spørgsmål om tid inden tårnet vælter, hvad kan det så gøre ved mig som person?
Jeg har på ingen måde ondt af mig selv, selv om det ikke er mig der har valgt min situation.
Det skal siges at jeg er ud af en familie, hvor både min bror der er 31 år, og min mor på 50 år er førtidspensionister. Velbegrundet da den ene er er stærkt psykisk syg, og den anden har haft adskillige diskussprolapser og er lam i det ene ben.
Jeg hører gang på gang remsen om, hvor svært de har det med at få tingene til at køre rundt, og hvor ( undskyld mit franske ), ondt de har i r___ af andre som får mere fra det offentlige system af uransaglige årsager.
Hvad er det for livsværdier der sidder så dybt begravet i de mennesker?
Samfundsideologien om, hvor penge er status og magt, er for mig et tegn på snævertsyn.
Den der med at naboens græs er grønnere, lever dog utroligt stærkt i os.
For at finde nye værdier, skal situationen være sådan, at de gamle ikke længere kan nåes.

Desværre er der mange i lignende situationer i dag.
Mennskelige værdier har ikke meget plads i dag, det drejer sig om cool cash.
Der bliver ikke taget noget hensyn til den enkeltes behov,eller muligheder.
Det hele køre efter en forp...t dreje bog stillet op fra regeringens side.

silverfoxdk

med dig. Jeg kan genkende situationen, da jeg stod i en lignende situation for nogle år siden, men så blev jeg opereret, læste videre og i dag har jeg både et godt helbred og et godt job. Du skal nok klare det, du har livet foran dig.
Held og lykke med din fremtid!

du klare din sitiuation utrolig flot, der er ikke mange der har et sådan overskud i dit sted.
jeg tror ikke det er et spørgsmål om økonomisk overskud, der er afgørende for om man har selvmedlidenhed eller ej. Jeg kender mange med stort økonomisk råderum der er store klynkere.

andres succes skal man ikke være misundelig på. men man er da ikke klynker eller tilbeder af den, i liberale kredse ,så populære jante lov, fordi man synes de " svage " her i samfundet bliver behandlet alt for dåligt.

fordi du deler din historie med os.
Mere ammunition til vores kamp:
http://www.argumentet.dk/demonstration/
Du vil sikkert blive belært af Enoch om at du ska have ham til coach, så er du i arbejde og superrask på 2 dage. Bare ignorer ham. Han fortjener ikke en milliardendedel af den opmærksomhed han får.

Kære anonym,
Nu ved jeg ikke om det er en grædekone du beder om? Jeg tror det ikke, men jeg forstår det du skriver.
Der er visse personer her på debatten, som vil give dig status og de vil gerne være din grædekoner, trods det, at de er mænd.
Nok om dem. Tilbage til dig. For det er vel det du mener med dit indlæg.
Altså, du skriver dit indlæg fordi du gerne vil gøre opmærksom på din situation, ikke? Eller er det fordi du vil demonstrere, at du trods dit ”handikap” vil vise, at du har overskud til at føle noget for alle ”de andre” her på debatten, nogle der ynder at kalde sig silverfoxdk, Tom as og andre.
Disse personer har ikke arbejdet , men det korte og det lange er, at mange personer ikke vil yde noget for den kontanthjælp de modtager. De ønsker, at man skal indføre et fritids system tilværelse og ingen som ikke gider, skal arbejde for ussel mammon.
Det bebrejder de mig, at jeg mener de skal.
De skal knokle røven ud af bukserne for deres kontant hjælp om det er 5.000 kr. 7.000 kr. eller 8.000 kr.
Jeg er ligeglad, men noget skal de yde for deres kontanthjælp, som vi andre betaler dem. Ellers svare det til almisser. Hvor ynkelig kan man være.
Du beskriver din situation, som værende ude af kontrol.
Har man brækket benene kan man selvfølgelig ikke gå. Ingen skal gøre sig til dommere over din situation, men kommunen og de love og systemer vi lever under skal derfor gå ind og se på din situation for at hjælpe dig.
Ingen tvivl om det.
Derimod er ” de andre” sunde og raske omend lidt ondt i røven og gider ikke yde noget for deres kontanthjælp. De frabeder sig ligefrem nogen, som kan stikke til dem og derved få dem ud af busken.
På den måde pisser de på dig, som klart (efter dine egne udtalelser), klart har behov for hjælp.
Så summer summarum, de ødelægger dine muligheder og modtager almisser, hvor de burde være dem, som hjælp samfundet, herunder dig.
Det er livsværdier, min fine.
Livsværdier er at opfylde sine forpligtigelser og kan man ikke det, er man enten meget syg, invalid og krøbling eller tosset.
Du er åbenbart ingen af disse, bortset fra at du er for syg i øjeblikket til, at kunne arbejde lige nu, men du forsøger at klare dig og det er livsværdier. Du er et dejligt ” vælger emne” for ”de andre”, der fiser den af.
Vi andre kan lære meget af den situation du befinder dig i, så vi gør alt hvad vi kan for ikke at ligge det offentlige til last, så der evt. kunne blive mindre til personer som dig.
Du ønskes alt muligt held og lykke i fremtiden
Enoch

og bliver en nar at høre på, kravl dog ned under den sten du kom frem under

ØFFE, flp - francopaten   9. august 03:37   
Besked:   
He he.
Jeg ser at osse her har I problemer med totalidioten Frank Lyskæde Spadesen.
Ham havde vi osse på vores debat engang.
Så valgte vores master at lukke ham ude og vi har en fed debatside kørende hos os nu.
Flp er som alle nok kan se, en narsisistsk psykopat der kun ønsker at få omtale.
Det er så den I giver ham ved hele tiden at bruge alt jeres energi på ham. Deri findes det psykopatiske træk.
Modtrækket består i at ignorere tåben. Lad tossen tale med sig selv som han osse gør på sin egen debatside, og bare spring over hans ynkelige indlæg.
Derved år I fred og Francopaten kan så lege med sig selv og sine ynkelige indslag.
Så længe I reagerer på en psykopat, vil han blive ved.
Ved I ikke hvordan man diagnostiserer en psykopat kan det findes på en af lægesiderne på nettet. Læs om emnet og I vil meget bedre forstå hvem Francopaten er.
Man kan osse tage en krig med ham, den kan være svær men jeg har på et tisdpunkt fået ham ud af debatten. Som sagt skal man vide hvordan en psykopat tænker og bruge det imod ham.
Ok, indrømmet, jeg har arbejdet med disse sygeligheder i 2 år og kender trikket.
Bedste råd er: IGNORER TÅBEN.
lad ham sejle i sit eget lort og glem ham. Få en go´ debat og hop blot over hans syge indlæg når de popper op.
Således kan I sagtens få jeres side til at fungerer på en go´ måde.
Jeg tjekker jer lige ud senere og skulle idioten stadig chikanerer jer skal jeg nok tage kampen op. Han kender og frygter mig, hvilket ligeledes er kendetegnede for en psykopat når han møder styrken i sin overmand. IQ er nøgleordet hér.

har ikke plads til virklelighdens verden.
Læge skaber debat med ny bog
CITAT fra Danmarks virkelighed som ligger Enoch så fjernt at det lige så godt kunne være i Adromeda Galaksen:
Fredag den 11. november udkommer der en bog på Gyldendal, der er skrevet af læge Ellen Ryg Olsen på baggrund af 12 års erfaringer som socialmediciner i Københavns Kommune.
Bogen hedder: ”Syge på tvangsarbejde – om behandlingen af førtidspensionsansøgere”. For at give et indtryk af hvad bogen drejer sig om, bringes hermed et klip fra bogens indledning:
”Dette er en bog, der fortæller om, hvordan en socialforvaltning sekunderet af centralforvaltningen har behandlet mennesker, der har bedt om hjælp.
Det drejer sig om vidt forskellige mennesker fra kontorchefen til den politiske flygtning, alle er de, uden stands anseelse, blevet behandlet uden anerkendelse af deres ret til at bede om hjælp, og uden respekt. Deres værdighed er blevet krænket, deres lovsikrede rettigheder er blevet trådt under fode, og de er blevet snydt i forskellige grader.
Jeg har arbejdet som lægekonsulent i flere kommuner, og har senest arbejdet fem år som læge på en revalideringsinstitution. Der har jeg været vidne til og direkte impliceret i Københavns Kommunes behandling af mange af de mennesker, der har søgt kommunen om hjælp, fordi helbredet ikke længere slog til. Jeg har siddet med hundesyge mennesker, der er blevet henvist til arbejdsprøvning, fordi systemet var og er gennemsivet af den idé, at alle skal arbejde ligegyldigt hvad – en indstilling der fastholdes med en næsten besværgende aggressivitet, samtidigt med at tusinder forgæves søger arbejde.
Henvisningerne til arbejdsprøvning er ofte sket på trods af, hvad der faktisk står at læse i loven, og i øvrigt på trods af hvad al sund fornuft tilsiger.
I denne bog vil jeg for det første fortælle fire historier: En om pædagogmedhjælpervikaren, en om kontorchefen, en om den hårdt arbejdende gæstearbejder, og en om den politiske flygtning, for gennem deres historier at belyse sløset og respektløs sagsbehandling, manglende kendskab til love, regler og praksis, samt chikane og magtmisbrug.
For det andet vil jeg prøve at se på, hvad det er, der sker, når formentlig fornuftige mennesker som ansatte i en forvaltning kan se det som deres opgave at forvalte den nu gældende hovne indstilling til syge, nedslidte og udstødte mennesker. Både at de så villigt påtager sig at mistro et menneske, der kommer til dem for at bede om hjælp, og at de giver efter for kommunalt og statsligt pres om at spare på førtidspensionerne, ved enten at lade hånt om de love der faktisk er, eller ved at fortolke paragrafferne så stramt og så bureaukratisk, at de mister deres mening.
Dette er således ikke nogen særlig munter bog. Den er selvfølgelig skrevet i håb om at kunne provokere til en vis besindelse i systemet. Den er også skrevet for at yde en form for oprejsning til de mennesker, der er blevet dårligt behandlet. Men mest af alt er den skrevet for at forsøge at se den fornedrelse i øjnene, som jeg blev en del af, og for at stilne den vrede, som denne fornedrelse har udløst.”

men har han da en iq?????
silverfoxdk

er det muligt?
Min søn kunne, i en alder af 4, gøre sig mere forståelig end Enoch og havde ca. en milliard gange mere fornuft.

på andres succes. Jeg synes det er sejt at folk får succes. Det jeg synes ikke er ret sejt er når man får succes på bekostning af andre, det er ikke tilfældet her.
Dem med succes har dog ligesom adelen i gamle dage en samfundsmæssig forpligtelse for at sørge for de svagere stillede, om ikke andet så igennem skatten og sin stemme.
Alt andet er rendyrket egoisme og en der får succes gennem egoisme hans/hendes lykke giver jeg ikke meget for. Det må da være en hul 'sejr'.
Vi er intet hvis vi ikke er noget i forhold til hinanden.
At være solidarisk med dem der har det dårligere end en selv burde være en naturlig ting og ikke en ting som 'røde svin' får bank for at påpege.