23tilføjet af

Hustru, føl dig værdsat - det er en ordre

Det meste af aftenen var afsat til dette emne: kvinder. Stedet var Rigssalen og mødet var lige begyndt. Som en appetitvækker sagde ordføreren til os kvinder, at i dag skulle vi æres og ophøjes.
Fint tænkte jeg. Det er os der udfører hovedparten af forkyndelsesarbejdet. Vi har udholdt tortur og fængselsophold. Det er kvinder der dyrker 80% af jordens afgrøder, men ejer under 10% af jorden. Personligt knoklede jeg 14 timer om dagen på mit arbejde, samtidig med jeg passer hele huset, haven og børnene. Jeg forsømmer aldrig møderne og passer min forkyndelse. Til gengæld bliver jeg behandlet som det rene skidt. Det er på tide at visse mænd her i menigheden får at vide hvad vi egentlig udretter.
Og hvad handlede mødet så om? Utallige eksempler på kvinder der havde adlydt deres mænd. Vi fik ros til skyerne fordi vi var så gode kristne kvinder, der underordnede os, og ikke modsagde vores mænd selvom vi ikke var enige med dem.
Jeg sad tilbage med en underlig tom følelse af at være totalt til grin, men det sagde jeg naturligvis ikke til nogen, for så ville jeg jo tale imod organisationen.
Nogle måneder senere sidder jeg og taler med en af søstrene i menigheden. Hun havde et ualmindeligt grimt ægteskab. Vi taler om vold og den slags ting.
Hun fortalte at en dag havde hun haft det så slemt at hun bare ikke kunne tage mere. Hun ringede til en ældste, og han lovede at komme for at tale med hendes mand. Som den gode kone hun var, listede hun ud af rummet mens mændene talte sammen. Efter et godt stykke tid vovede hun sig ind igen. De sad og fortalte vittigheder og drak øl!
Den pågældende ældste er meget respekteret og betragtes som et godt eksempel. Han er skam også gift. Når han er sammen med sin kone sker det tit han lægger armen om hende, og han taler tit pænt om hende. Og alligevel kan man mærke der er noget galt. Hvordan kan det være jeg aldrig har set hende smile? Hvorfor kigger hun altid den anden vej når han lægger armen om hende? Hvorfor går hun altid rundt med det tomme ulykkelige udtryk i øjnene?
Det får vi aldrig at vide, for hun kunne ikke drømme om at fortælle det hvis der var noget galt. Jeg ved det, for jeg har selv været sådan. Hvis man indrømmer hvor slemt det står til, fremstår menigheden ikke som en lykkelig oase mere. Man har svinet Guds udvalgte folk til, og det gør en god kristen kvinde som bekendt ikke.
Kære mænd indenfor JV. Er jeres koner VIRKELIG lykkelige, eller TROR i bare de er det. Min egen mand har fortalt mig hvordan det var at være overhoved for familien. Det var et enormt og konstant pres. Det var hans ansvar at børnene opførte sig pænt. Det var hans ansvar at forsørge familien osv. Han sørgede ikke for nogle af tingene – og det vidste han jo inderst inde godt. Så kommer den dårlige samvittighed ind i billedet. For at dulme den får han travlt med at beskytte sin ”position” som overhoved, hvilket igen fører til at hans ord er lov.
Ftg. Hvornår er du sidst vågnet om morgenen og har tænkt: hvad kan jeg gøre for at glæde min kone i dag? Anonym. Hvornår har du sidst sat tid til side for at foretage dig noget din kone gerne ville. Samtlige mænd i JV. Hvornår var det lige i sidst arrangerede en romantisk aften.
Mens min stadig var JVer gjorde han aldrig den slags ting. Jeg tror tværtimod han vågnede hver morgen og tænkte: hold fast hvor har jeg det dårligt i dag, jeg tror det skal gå ud over min familie. Og tro mig – jeg skammede mig over at være hans kone.
I dag er han ”frafalden”, og han er den mest vidunderlige mand på jorden. Det er som om hans jeg endelig har fået lov til at slippe fri. Og når jeg går på gaden med ham i hånden er jeg noget så stolt over at han er min mand.
hilsen jagged
tilføjet af

Wauw

Sker det også her i landet ?
det er næsten ufatteligt
Gud du slap fri
[s]
tilføjet af

En alkoholiker er ikke alkoholiker - en voldsmand ikke

´

... voldsmand i sine egne øjne desværre.
Den mand der står frem og priser hvor lykkelig hans kone
er, han vil sandsynligvis aldrig lade konen komme "til fadet".

Jeg synes det vigtigere at fortælle hvor meget vi mænd har at takke vore koner for!

Jeg har kolossalt meget at takke min kone for, - Hun har bestemt ikke altid haft det nemt, men vi har altid haft hinanden, det eneste vi er uenige om, og har været rigtig uenige om (på skrømt) - det er hvem der bestemmer 😉 - Men i virkeligheden betyder det ikke så meget bare begge parter kan føle denne underlige fornemmelse af lykke i brystet når man af en eller anden grund pludselig ser på hinanden/ser på den anden efter 45 år!

Mange hilsner
jalmar
tilføjet af

Hvad så nu

Er du sluppet ordentligt ud af det, jagged? Og hvordan har du det med Bibelen i den sammenhæng - er der nogle spørgsmål du trænger til at diskutere?
Det er jo et voldsomt billede du tegner, så det må have sat sig spor.....
tilføjet af

Drømmemand ?

Jeg har JVére i familien og overhørte en dag en samtale mellem to kvinder. Den ene fortalte lidt om at hun var ulykkelig i sit ægteskab, men uden at komme ind på detaljerne[:*(]. Den anden så bestyrtet på hende og svarede: "Slår han dig"? Nej, det gjorde han ikke. "Drikker han"? Nej det gjorde han ikke. "Jamen hvad i al verden er det så du er utilfreds med"?
Hun skulle åbenbart skamme sig fordi hun sagde noget dårligt om sin mand.😖
Så skiftede de emne, måske fordi jeg var tilstede.
Siden da har jeg altid tænkt, at hvis JVérnes drømmemand, bare skal undgå de to ting, så er en JVér da den sidste i verden jeg ville gifte mig med. 😕
darkangel
tilføjet af

Det er jo det

Men virkeligheden har jo sine egne mareridt, som ikke egner sig til glansbilleder: http://www.4jehovah.org/help-jwhusband-abuse.php
tilføjet af

Kære again

Ja du kan tro jeg er sluppet ud af det. Overvejer endda et nyt trossamfund - en gang med tiden. Det der holder mig tilbage er tanken om at Gud må ond og egoistisk. Men det er måske bare en følelse jeg har fået efter min tid hos JV.
Når jeg sidder og læser indlæggene fra de mandlige IKKE JVere, tænker jeg på hvor lykkelige jeres koner må være over at være gift med "rigtige mænd". Det kan jeg selvfølgelig ikke vide med sikkerhed, bare en fornemmelse jeg har.
tilføjet af

Heey.... hvor er i henne

jeg havde virkelig set frem til et par svar fra JVere.
Der ikke noget i mit indlæg der er opdigtet, heller ikke noget der er overdrevet, så der MÅ være en fornuftig forklaring på hvorfor ægteskaber bliver bedre efter man har forladt JV 🙂
tilføjet af

De besøger nok Taleban

for at finde nogle kvinder der er mere undertrykt end JV kvinder 😃
tilføjet af

Vil du nu være sød

Taleban indrømmer i det mindste hvordan de ser på kvinder. 😉
tilføjet af

Ha ha

🙂 kunne ikke dy mig 🙂
darkangel
tilføjet af

Jesus sagde at man kunne se et menneskes rette tro ...

´

... Jesus sagde at man kunne se om et menneske havde den rette tro ved at
se på de "frugter" det har, det vil sige de gerninger det gjorde. (Mattæus 7:20)
På samme måde kendes en religion på de mennesker der følger den. Den sande tro gør mennesker bedre - gør dem til bedre ægtemænd og fædre, bedre hustruer og mødre. Den gør mennesker ærlige, får dem til at udmærke sig frem for andre fordi de gør hvad der er rigtigt. Er det ikke det man forventer af en tro der virkelig fører én ind i et nært forhold til Gud? Det er dét der afgør om en tro eller religion godkendes af Gud.
http://www.bibel-skolen.com/aaa-books/advarsel-III/jv/jv-bog.htm#1

Mange hilsner
jalmar
tilføjet af

Det er bare SÅ rigtigt

Det er jo det, det hele handler om. Det her går ud over spørgsmålet om ligestilling, det handler om menneskesyn!
Kvinder og mænd er forskellige - javist. MEN... selvom manden skulle være leder af familien, betyder det jo ikke han kan gøre hvad som helst. JVérne siger altid at det ikke kan være noget problem at underordne sig hvis manden lever op til åndens frugter. Imidlertid bliver det mere og mere klart for mig, at det gør de åbenbart ikke.
Denne debat var sikkert aldrig blevet til noget hvis de var så kærlige og hensynsfulde som de selv mener.
darkangel
tilføjet af

Også vores ægteskab

er blevet så meget bedre og blomstret op, efter vi har forladt JV. Jeg var nok ikke den mest, underdanige hustru. (Hehe, altid været en oprører). Men jeg ville have at vores ægteskab skulle være "perfekt". Du ved, som man ser det fremstillet på stævnerne. Så ja jeg klandrede min mand mange gange, for ikke at leve op til en "kristen" ægtemands pligter.
Det betød selvfølgelig at jeg har en lille andel i, at han trak sig mere og mere ud. (Hvilket jo så ikke var så dårligt endda. 😃) Men han har også fortalt at det var en meget stort pres. Bedre blev det selvfølgelig ikke af, at de ældste var efter ham. Både hvad angik tjenesten, møderne og familien. Men de har en stor del af skylden for, at han trak sig helt tilbage. Dels havde han det forkerte efternavn, fik han at vide og dels ville han fortsat blive betragtet som en udstødt. Selvom han aldrig havde været udstødt. Men det var deres ord. Ydermere fik han at vide, at han ikke skulle regne med at blive til noget i menigheden.
Så det hele i en sammenblanding gjorde, at vores ægteskab var hårdt presset. Jeg kunne ikke leve op til at være en "kristen", blid og underdanig hustru, ihvertfald ikke i forhold til JV's lære og min mand kunne ikke leve op til standarden som en "kristen" ægtemand. Ikke at sige til, at han begyndte at arbejde en hel del. 🙂
Da vi kom ud af JV, var det som at lære hinanden at kende på ny. Og selv om vi fik slebet kanterne til løbende, har vi aldrig haft det så godt som nu. Var vi fortsat som vidner, er jeg næsten sikker på at vi var skilt.
Jeg kender også et par, der er gået fra hinanden og blevet skilt. Også hun led under en frygtelig hidsig og voldelig ægtemand. Og han var også ældste. Ham og en anden, sad endda og "jokede" om, at ville kvinder ikke makkeret, måtte de føle.
Ja ved godt, at der heldigvis er mange der ikke er sådan. Eller ja, har ingen ide om, hvor mange der er voldelige. Men JV skal bare ikke gå rundt og tro, at dette problem ikke eksisterer hos dem. For det gør det så sandelig.
Dog vil jeg lige tilføje, at der er nogen kvinder, der indirekte igennem deres mænd, er med til at "styre" tingene i rigssalen. Og ved at mindst 3 kvinder i vores tidligere menighed, kikkede i mændenes papirer når disse kom fra ældstemøde. Altså uden mændenes viden.
Men ellers ja, kvinder har ikke ret meget at skulle have sagt, i Jehovas vidners menigheder. De er lavt rangerende.
Mange hilsner
Manjana
tilføjet af

Mangel på frugt

Nej hvis de var det, havde det ikke været nødvendigt at give kvinderne ORDRE til at underordne sig og til at holde mund.
En kærlig mand indbyder helt naturlig til respekt, og man kan ikke tale om fejl der ikke er der.
Undrer mig stadig over hvor mange gode frugter der kommer fra dem udenfor JV.
Nogle mennesker praler vidt og bredt med deres gode frugter, uden at have nogen. Andre taler aldrig om dem, men har en masse.
hilsen jagged
tilføjet af

Flere gode frugter

Jeg har faktisk hørt rigtig gode ting til foredragene i rigssalen af og til. En af dem var: "En bil fungerer ikke uden benzin, og en mand fungerer ikke uden ros".
Det er hamrende svært at elske og respektere hinanden når man hele tiden skal leve op til et idealbillede.
Når vagttårnsstudiet handlede om ægteskabet syntes jeg tit at både mænd og kvinder sad og "slog" hinanden oven i hovedet med skriftsteder. Ikke særlig inspirerende for en mand der i forvejen er udsat for et stort pres. Hvis han så føler han ikke slår til skal sådan noget da nok få ham ned med nakken. Det er flot i kom igennem krisen.
Jeg ville også have været skilt nu hvis vi stadig havde været vidner.
Nu lever vi efter en ny "lov". Gensidig respekt. Og min mand får masser af ros, nu har han nemlig fortjent det
hilsen jagged
tilføjet af

Ligesom dem med masser af penge

det er fuldstændig det samme. Dem med mange penge lader sig aldrig mærke med det. Mens dem, der lige har lidt på kistebunden, gerne kan betegnes som snopper.
Når man læser NT, læser man aldrig om, at apostlene roste sig at at tilbede den sande Gud, være hans udvalgte osv osv. JV, man læser snart ikke andet.
Spørg du ftg. Dette kan simpelthen ikke foregå indenfor Jehovas vidner. Ligesom hans påstand om, at der findes ikke pædofile i Jehovas vidner.
Så det er rigtig godt, at flere og flere begynder at råbe op.
Godt i kom ud af JV og fik rettet op på jeres ægteskab. Dejligt at høre, at du har fået det godt selv også. 🙂
Mange hilsner
Manjana
tilføjet af

Langt ud

Hørte engang lidt sladder fra et stævne. Der var åbenbart en mand hvis kone havde forladt sin mand og deres seks børn, til fordel for en anden mand. Man skal godt nok være drevet langt ud hvis man vælger at forlade sine børn - siger min mor.
Jeg gad vide om hun bare ikke kunne klare det mere, men fordi hun ikke ville trække sine børn med sig ud, valgte hun at lade dem blive hos deres far i JV.
darkangel
tilføjet af

Joe - det var der vist noget om

Vi lavede faktisk lidt sjov med det.
Søster 1. Én eller anden dag MÅ der da være en søster der får medlidenhed ham.
Søster 2. Det håber jeg ikke, der var nok en grund til konen gik.
hilsen jagged
tilføjet af

Fuldstændig enig.

Vagttårnsselskabet sætter idealbilledet op. Og så fatter de ikke, hvorfor der er så mange ægteskabelige problemer. For jeg tror faktisk, at de ældste bliver tilkaldt nogen familier med problemer.
Vi blev kaldt: Det tilbagevendende problem. 😃 Nu kan jeg grine af det, men det kunne jeg absolut ikke dengang. Så det at vi havde en del problemer og ikke kunne løse dem dengang, var nok en torn i øjet på de ældste.
Selv om et par ikke talte højt om deres problemer, vidste man bare at de var der. Og ellers var der nok til, at fortælle om det. Sladder er der nok af.
Alle kendte f.eks til, at en ældste tog pigerne på lårerne. Hustruen sagde til mig engang: Men han er nu god nok.
Ja, glansbilledet skal bevares. For alt i verden.
Her lever vi også efter, gensidig respekt nu. 🙂Bebrejdelserne er væk.
Mange hilsner
Manjana
tilføjet af

Det var ligesom dengang

Jeg var på en arbejdsplads hvor en af de ældste havde været pedel. Han havde det rygte mellem de kvindelige ansatte, at det han havde været bedst til, var at klappe pigerne bagi.
hilsen jagged
tilføjet af

Du kan bide spids på...

Du kan bide spids på min kone er heldig - bare hun altid selv var enig 😉
Der er jo problemer alle vegne. Men det lyder godtnok som andre kvinderne har trukket nitterne hos JV....
tilføjet af

LOL

hvorfor er det liiige det ikke kommer bag på mig. 🙂 Hehe minder mig om, at jeg var til en fest med andre vidner. Jeg havde lige fået en ny frisure. En af de ældste sad og så på mig. Pludselig siger han, ja var jeg ikke gift???? Men ups, han havde ikke set at hans hustru pludeselig stod bag ved ham.
Synd for hende, de var nygifte.
Men det viser bare, at ikke engang ældste kan bryste sig af, at følge Guds ord, som JV ellers praler af.
Iøvrigt samme ældste, der gerne var hammerfuld til fester. Underligt, det så man igennem fingre med.
Mange hilsner
Manjana
tilføjet af

Kvinden og manden i et ægteskab er først ligeværdige

´

... når de menneskeligt kompletterer hinandens egenskaber!
Jeg er en af dem der har været heldig hvad det angår, det er vist desværre ikke alle forundt! 🙂

Mange hilsner
jalmar
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.