hunde og katte som erstatning

Ældre skal så vidt muligt have lov at holde hund og kat -for det giver dem en god og kærlig ven som holder ensomheden borte.
Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at de jo blot er en erstatning for menneskelig kontakt og nærhed. Jeg har i tidens løb talt med adskillige ældre, der boede alene - og højst fik besøg af børn og børnebørn en gang om måneden, selvom de boede i nærheden inden for en radius af 10-50 kilometer. Det værste er, at de ældre selv er så selvudslettende og undskylder deres egen familie: de har jo så travlt, de har jo deres at passe - men jeg kan hver gang mærke det stille savn efter at være i familiens nærhed...
Hunde og katte burde ikke være en erstatning for dette menneskelige samvær, men et supplement - desværre er det for mange en nøædvendig ven at have for at holde ensomheden på afstand. Men sådan burde det ikke være....

vneligst

Kim Sejr

I det boligkomplex, hvor jeg bor er der mange familier, unge som gamle, som holder små og store hunde. Ofte flere i den samme lejlighed. Ligeså katte. Der er også enkelte som holder slanger, kaniner og fugle.
Jeg hører til den del af befolkningen, som synes at dyr hører til på landet, hvor der er lys og luft og masser af plads. Hvordan tror i at der lugter i disse lejligheder hvor der eks. er 4-8 katte eller 3-4 hunde af variabel størrelse og temperament? Jeg synes at det er lidt sygeligt at stuve kæledyr sammen på denne måde. Er det en slags erstatning for børn eller hvad.