Hug til regeringen

Drøje hug og ministre på stribe i problemer. Ulla tørnæs for at kendte skal stå for bistands projekter, et ret usmageligt forslag, Brian Mikkelsen for løftebrud, Eva Kjær for apartheid på plejehjem, Lars Lykke for kraftpatienter der dør, Bertel Hårder for nedskæringer på uddannelser. Anders Fogh for deltagelse i Irak krigen. Rikke vilshøj for at nægte den fri bevægelighed på arbejdsmarkedet. Claus Hjort for at ville bestemme det hele og skabe en ny underklasse med kontanthjælpsloftet. Ja det er en hårdt prøvet regering.
Er det fair at regeringen står til så drøje hug?

når den endelige afklapsning kommer til næste valg.

undervurdere Fogh evner at at klister til magten. Tænk engang at han kritisere Nyrup for blokpolitik tilbage i 2001, og nu samarbejder han selv næste selv kun med DF.
Samtidig mente Fogh i 2001, at nyrup ikke kunne tage imod kritik - hvad siger Fogh idag til kritik; Der er ikke noget at komme efter!

af skandalerne fra regeringens side.
Der er jo tale om skandaler. Altså løgnhistorier, manipulerede sandheder, diskrimination af befolksningsgrupper.
Det undre mig, at i kølvandet på en regering af denne slags kommer uro og ballade i samfundet. Jeg tror det hænger sammen med den store egocentrisme hver af folketingsmedlemmerne er i besiddelse af individuelt. Denne som de forsøger at udbrede i samfundet. Samfundet kan ikke drives på denne måde. Det er vores samfund for kompakt til.
Udtalelsen Socialistiske ballade magere oser netop af en arogant selvforherligelse--egocentrisme. Dene form for egocentrisme kan du have i en lille købmandsforretning. Så er det også slut.
Husk Intolerance avler intolerance. Derfor har en regering af denne slags, fjender. Den skaber dem selv.