Hjælp! Min kæreste har aldrig lært at behandle mig
Hej alle sammen🙂
Jeg ved ikke om dette er det rigtige sted til dette indlæg, men jeg bliver nød til at prøve.
Jeg er en pige på 21 år, der lige er flyttet fra jylland til fyn, for at bo sammen med min kæreste der bor her.
Vi har nu boet sammen siden januar, og intet er som jeg forventede.
Jeg er et meget sensitivt menneske, der har kæmpet lige fra barnsben pga. nogle voldsomme oplevelser, der gjorde jeg brød kontakten til min familie for 1 år siden. Jeg har aldrig haft selvrespekt/selvtillid nok til at finde fyre der behandler mig ordenligt. Jeg har fundet mig i mange ting, jeg ikke skulle gennem tiden fra mænd.
Da jeg modte min nuværende kæreste fortsatte jeg mønsteret. Han var ligesom de andre fyre, umoden, manglede respekt for omverdenen tidligere kriminel, havde mange smerter bag sig han aldrig havde lært at takle.
Da vi havde været lang distance kærester i et halvt år, ville han ikke være sammen med mig mere. Da jeg var ude afstand til at sætte grænser og kræve min ret, jeg var ennda bange for at gå op til kassen i supermarkedet og betale, da jeg var bange for at gøre noget forkert. Min usikkerhed gjorde det svært for mennesker at være i nerheden af mig. Jeg lovede at tage mig sammen, og med hans hjælp er jeg nu halvandet år senere næsten spræng fyldt med selvtillid. men efterhånden som jeg blev mere mig selv, opdagede jeg han ikke behandlede mig ordenligt, han gjorde dumme ting jeg slet ikke havde lagt mærke til før, fordi jeg troede jeg ikke fortjente bedre. Så jeg gav ham samme ultimatum da vi havde været sammen ti mdr. Og vi kæmper stadigvæk med det.
Han er overhovedet ikke krimminel mere, han drikker under halvdelen af hvad han gjorde før, han har lært at tale nogenlunde pænt til mig, og forstår når jeg sætter en grænse.
Han har udviklet sig enormt meget, men han er ti år ældre end mig, og jeg føler at jeg er nød til hele tiden at holde ham i ørene med at lære ham respekt og tale pænt, overholde aftaler og de ting. Og med det samme han bliver fuld smutter det, så holder han aldrig hvad han lover.
Men her den sidste måneds tid er det gået helt galt når han har drukker. han er ekstremt grov, og provokerende. Han hidser sig op og gør mig bange, som sker meget nemt. Han har slået mig med en pude rigtig hårdt, fordi han var lige ved at slå mig. Han kalder mig kælling og råber mig ind i hovedet når jeg græder. Når han så bliver ædru kan han ikke huske noget, det kan jeg se (jeg ved når han lyver) han bliver forarget over at jeg påstår han har gjordt de ting. Man så får han flashbacks nogle dage senere og kan huske lidt af hvad han har gjordt, og han bliver meget flov og undskylder mange gange. Men han ville ikke have hjælp.
Så jeg pakkede en taske og tog over til en veninde og nægtede at komme hjem før han havde fået hjælp.
Og han snakkede med lægen to dage efter og får nu hjælp på et misbrugscenter.
Problemet er jeg stadigvæk ikke tror det er alkohollen der er problemet, han har været afhænig af andre ting før det, men har altid været sådan over for sine kærester.
Han vil meget gerne have hjælp nu, for jeg vil stadigvæk ikke komme hjem.Der er ingen af os der har nogen penge da vi er studerende, og alle behandlingsformer og parterpi koster jo nermest penge med mindre man er misbruger. jeg tror hans problemer ligger i barndommen og gør ondt fordi han blev svigtet, jeg tror mere han har brug for at snakke om det, end at toppe med at drikke, for han drikker ikke mere end så mange andre der fester, han bliver bare en anden person når han gør det. Så jeg har skrevet hele denne histore om vores situation, i håb om nogen har kendskab til noget gratis/billig behandlig/ parterpi eller noget. eller bare en erfaring fra deres eget liv..
Undskyld den blev så lang, men virkelig brug for hjælp.[:|]
På forhånd tak
Jeg ved ikke om dette er det rigtige sted til dette indlæg, men jeg bliver nød til at prøve.
Jeg er en pige på 21 år, der lige er flyttet fra jylland til fyn, for at bo sammen med min kæreste der bor her.
Vi har nu boet sammen siden januar, og intet er som jeg forventede.
Jeg er et meget sensitivt menneske, der har kæmpet lige fra barnsben pga. nogle voldsomme oplevelser, der gjorde jeg brød kontakten til min familie for 1 år siden. Jeg har aldrig haft selvrespekt/selvtillid nok til at finde fyre der behandler mig ordenligt. Jeg har fundet mig i mange ting, jeg ikke skulle gennem tiden fra mænd.
Da jeg modte min nuværende kæreste fortsatte jeg mønsteret. Han var ligesom de andre fyre, umoden, manglede respekt for omverdenen tidligere kriminel, havde mange smerter bag sig han aldrig havde lært at takle.
Da vi havde været lang distance kærester i et halvt år, ville han ikke være sammen med mig mere. Da jeg var ude afstand til at sætte grænser og kræve min ret, jeg var ennda bange for at gå op til kassen i supermarkedet og betale, da jeg var bange for at gøre noget forkert. Min usikkerhed gjorde det svært for mennesker at være i nerheden af mig. Jeg lovede at tage mig sammen, og med hans hjælp er jeg nu halvandet år senere næsten spræng fyldt med selvtillid. men efterhånden som jeg blev mere mig selv, opdagede jeg han ikke behandlede mig ordenligt, han gjorde dumme ting jeg slet ikke havde lagt mærke til før, fordi jeg troede jeg ikke fortjente bedre. Så jeg gav ham samme ultimatum da vi havde været sammen ti mdr. Og vi kæmper stadigvæk med det.
Han er overhovedet ikke krimminel mere, han drikker under halvdelen af hvad han gjorde før, han har lært at tale nogenlunde pænt til mig, og forstår når jeg sætter en grænse.
Han har udviklet sig enormt meget, men han er ti år ældre end mig, og jeg føler at jeg er nød til hele tiden at holde ham i ørene med at lære ham respekt og tale pænt, overholde aftaler og de ting. Og med det samme han bliver fuld smutter det, så holder han aldrig hvad han lover.
Men her den sidste måneds tid er det gået helt galt når han har drukker. han er ekstremt grov, og provokerende. Han hidser sig op og gør mig bange, som sker meget nemt. Han har slået mig med en pude rigtig hårdt, fordi han var lige ved at slå mig. Han kalder mig kælling og råber mig ind i hovedet når jeg græder. Når han så bliver ædru kan han ikke huske noget, det kan jeg se (jeg ved når han lyver) han bliver forarget over at jeg påstår han har gjordt de ting. Man så får han flashbacks nogle dage senere og kan huske lidt af hvad han har gjordt, og han bliver meget flov og undskylder mange gange. Men han ville ikke have hjælp.
Så jeg pakkede en taske og tog over til en veninde og nægtede at komme hjem før han havde fået hjælp.
Og han snakkede med lægen to dage efter og får nu hjælp på et misbrugscenter.
Problemet er jeg stadigvæk ikke tror det er alkohollen der er problemet, han har været afhænig af andre ting før det, men har altid været sådan over for sine kærester.
Han vil meget gerne have hjælp nu, for jeg vil stadigvæk ikke komme hjem.Der er ingen af os der har nogen penge da vi er studerende, og alle behandlingsformer og parterpi koster jo nermest penge med mindre man er misbruger. jeg tror hans problemer ligger i barndommen og gør ondt fordi han blev svigtet, jeg tror mere han har brug for at snakke om det, end at toppe med at drikke, for han drikker ikke mere end så mange andre der fester, han bliver bare en anden person når han gør det. Så jeg har skrevet hele denne histore om vores situation, i håb om nogen har kendskab til noget gratis/billig behandlig/ parterpi eller noget. eller bare en erfaring fra deres eget liv..
Undskyld den blev så lang, men virkelig brug for hjælp.[:|]
På forhånd tak