Hjælp - hvad har han gang i?

Jeg er gift på 18 år-med faderen til vore 2 næsten voksne børn.Vi har da haft vore uoverensstemmelser, men ikke noget rigtigt alvorligt.For ca. 8 måneder siden blev en ny kvinde ansat på hans arbejde - og jeg synes han snakker lidt for meget om denne nye ansatte.Hun er åbenbart både dygtig til sit arbejde,og meget populær blandt kollegaerne-og singel.Jeg er ellers ikke jaloux,men jeg er på vagt-for min mand fortæller alle der gider at høre om det, om hvor dygtig og sjov og klog og humoristisk hun er.Og jeg har snart hørt de samme historier igen og igen.I sidste weekend skulle jeg til "pige-frokost" -og han tog på arbejde sammen med hende],om nogle ting der skulle købes til firmaet-men han besøgte hende også privat om aftenen og kom først hjem efter midnat.Det indrømmede han selv, da jeg jo kunne se,at han ikke havde været hjemme hele aftenen.Jeg har mødt "hende" en enkelt gang,og hun er desværre sådan en kvinde mænd kigger efter....Nu ved jeg ikke hvad jeg skal tro....Min mand siger,at han ikke har bollet hende-men jeg er urolig,for jeg tror han er glad for hende-eller måske forelsket i hende,og det er jo meget værre end hvis han bare havde været utro.

så lad være med at spærre for det.

Så lad være med at spærre for ham.

Kære urolige kvinde. Jeg kan godt forstå du er på vagt, for det lyder også i mine ører som er din mand er blevet forelsket i denne øjensynlige spændende kvinde. Men du kan nok intet gøre, HVIS han altså er blevet forelsket. Hans følelser kan du ikke ændre her og nu, men er du tilstrækkelig ivrig og dominerende, kan du godt forkludre det så meget for ham (og hende), at det går i stykker. Spørgsmålet er om du overhovedet har lyst til at kæmpe indædt for at få din mand vendt fra så at sige. Hvad er et ægteskab værd EFTER den ene har mistet sit selvværd overfor sin elskede? Man elsker simpelthen ikke på den inderlige og trygge måde som før, så intimiteten er ødelagt - også selvom man efterfølgende kæmper og kæmper og gør alle mulige krumspring for at overbevise sig selv og den anden om man elsker hinanden. Ja man elsker hinanden for det man engang havde, men ikke for fremtiden - hvis det skal være gensidigt og med lidenskab.
En forelskelse har det med at vokse og forblive intakt, hvis man hindres i at udleve den. Udlever man den er forholdet til ens hidtidige partner så ødelagt, at man aldrig kommer helt tilbage. Så du har kun to dårlige valg her: 1. Enten hindre din mand i at udleve sin forelskelse, og så hvis det lykkes at stoppe ham efterfølgende leve med en mand, der har en hemmelig følelse for en anden kvinde, som han ikke kan dele med dig. 2. Lade ham udleve dette, og så håbe på han vender tilbage og du stadig har de samme følelser for ham og han for dig, hvilket selvfølgelig er umuligt. Alt ændres.
Måske ændringen i jeres ægteskab er sket for længe siden, uden du har bemærket det?
Mit råd til dig er at du glemmer din mand for et stykke tid og selv begynder at finde inspiration i livet. Der er ikke noget mere slukkende og uinspirerende end at leve sammen med et menneske, man er så usikker på, at man hele tiden skal kontrollere vedkommende. Jeg ville blive kold inden jeg gik igang med et evt. kontroltjek af ham - det er for usselt simpelthen. Din mand skal her og nu forstå, at han mister dig, hvis han fortsætter med at dyrke den anden kvinde. Da du havde venindedag var han sammen med hende og kom hjem efter midnat. Du er vel ikke så naiv at tro på det var en arbejdsopgave der optog dem den aften. 😉
Jeg kan ikke råde dig til andet end at være optaget af dig selv og hvad du vil med dit liv fremover, fremfor din usolidariske mand. Han er ikke dine tanker værd, hvis han fortsætter det han har gang i.

Du skal vise at du vil have ham og at du elsker manden, hvis du blot begynder og kontrolere ham og være efter ham får han sku til sidst nok og så dusker han den kvinde højre og venstre. Ligesom mænd skal kæmpe for deres kvinder så må i satme også holde op med det klynk og komme ind i kampen.

Hej,
Han er dig Utro. Måske går han ikke i seng med hende, men når han har et behov for at skjule ting for dig, ved han godt at tingene ikke er som de bør være.
Du skal tage en snak med ham. Fortæl ham at du ikke er ok med at han ses private med nye kvindtlige kollegaer, og han skal stoppe det. Tag konflikten i opløbet. Og spørg derefter interesseret til hvad han får ud af at ses med hende, hvad det er han savner i jeres forhold - og så gør DU noget for at fixe det.
Kan han ikke respektere dine grænser, så smid svinet ud. Så kan du ikke have et tillids forhold til ham.
Med venlig hilsen
Ieet

....................... hun er desværre sådan en kvinde mænd kigger efter......

Det er svært at ro at hun skulle finde på at begynde et forhold med en mand der er i et forhold. For hende er der mange singlegutter at få.
Ja, han kan sagtens være brændt varm på hende, men det er ikke til at tro at det skulle være gensidigt

hvis han er kulturberiger.

Hvad mener du dermed?
Kærlig hilsen Albert Johansen

Tak for svar - undtagen det der med kulturberiger...det er da noget vås!
Jeg ved jo godt at der er et problem-ellers skrev jeg ikke her.Jeg søger forskellige vinkler på problemet-og mulige løsninger.Jeg er ikke typen der ellers kontrollerer,men jeg har været meget på vagt den sidste tid.Jeg var særdeles overrasket over, at min mand kunne finde på at besøge en kvindelig kollega privat i en weekend.Og jeg har det faktisk ret dårligt med at de ses på jobbet 5 dage i ugen.Og ja,jeg synes min mand virker lidt for interesseret i hende.Og ja,min mand har også fortalt venner og bekendte om nogle af de mænd på arbejdet(selvfølgelig ikke ham selv)der savler over hende.Så jeg føler at hun er en "trussel" eller "farlig".Og jeg ved ikke om min mand er så forblændet af hende,at han ikke kan lade hende være.
De skal have firma-julefrokost på lørdag,og det er jeg ikke ret tilpas med-men vi har altid tidligere kunnet tage til arrangementer alene-så jeg vil på den ene side helst ikke bede ham om at lade være med at deltage,men på den anden side kan jeg næsten ikke holde ud at tænke på om det er en god ide'.De laver næsten aldrig noget socialt på hans arbejdsplads,så det vil jeg helst ikke forbyde ham at deltage i-men jeg er usikker på,om han kan styre sig når han er til fest og får noget at drikke.Ja,og det har jeg sagt til ham.Men jeg vil jo heller ikke være den der siger:Du skal være hjemme kl.23...han skal jo også have lov til at slappe af med kollegaerne.....bare ikke med hende.

Du bliver nødt til at sige til ham stille og roligt, at du synes han har ændret adfærd siden kollegaen er kommet ind i billedet, og at du ikke bryder dig om det.
Du skal være ærlig og sige, at det gør dig utryg, for du kan mærke at han er tiltrukket af hende. Du skal gøre det klart for ham at det ikke er acceptabel at han tager hjem til hende privat, selvom der er tale om arbejdet.
Arbejdet må klares på kontoret.
Sæt dine grænser for hvad du ikke vil finde dig i.
Hvis han bagatellisere det, så gør det klar for ham, at hvis ikke han finder ud af, hvor han står, så vil du bede ham om at finde sig et andet arbejde, for du kan ikke leve med den usikkerhed der er i hverdagen med hende gående rundt.
Hvis han mener at du ser spøgelser og er for meget, så bed ham om at vise dig, at du kan stole på ham. Åbne telefoner og mails, selv om det ikke viser noget som helst, men bare at du stiller kravet kan det få ham til at forstå alvoren.
Håber alt godt for dig. Man kan ikke leve med sådan en tvivl, det slider alt for meget på en. [sun]

er helt enig med overstående svar har lige nyligt siddet i samme situation hvor min fyr havde noget kørende med en sød kollega,også han afviste alt selvom jeg havde læst alle deres samtaler på fb.de var i den grad mere en bare kollegaer,han havde både spist og overnattet hos hende under dække af der var andre ,og de snakkede om at to kærester var noget rod dagen derpå og ville have julen overstået først og så se hvad der så sker,,MEN jeg smuttede først også selom han nægtede at der var sket noget og gav mig dårlig samvittighed,deres samtaler stod ikke til debat..så lad ham løbe de er ingen kamp værd [???]

Det krymper sig i mig, når jeg læser dette:

"....så det vil jeg helst ikke forbyde ham at deltage i-men jeg er usikker på,om han kan styre sig når han er til fest og får noget at drikke.Ja,og det har jeg sagt til ham.Men jeg vil jo heller ikke være den der siger:Du skal være hjemme kl.23...han skal jo også have lov til at slappe af med kollegaerne.....bare ikke med hende"
Det er uforståeligt at kvinder gider lege moar for deres drengemænd, så de ikke går efter andre kvinder! Hvad med at se på jeres ægteskab i stedet? Din mand gør og tænker da hvad han vil alligevel - og hindres han i at gå videre men hende her, så er jeg ret sikker på han har antennerne ude hvis en anden tiltrækkende kvinde dukker op, og det gør de som regel med mellemrum 😉
Der er noget galt i ægteskabet, når man skal frygte manden går efter andre. Men du kan da sagtens ødelægge det han har gang i - hvad med at dukke op på arbejdet og være hans vogter? det gjorde min ex-elskers kone, hun hindrede ham også i at møde mig, ved at arrangere alverdens ting med familien han var nødt til at være med til. Hun rendte efter ham og kontrollerede så meget, at JEG fik nok og ikke gad en mand, der i den grad var underlagt og styret sin nye moar. Så denne kone fik sin vilje og fik ødelagt det, så du kan jo gøre det samme. Men et lykkeligt ægteskab er det ikke, når dette sker og det er nødvendigt med restriktioner og forbud for at holde sin mand i skindet. Aldrig i livet om jeg ville gide rende efter så svag en mand. Har du virkelig ikke andet at byde på? 😮

Efter 18 års ægteskab med 2 næsten voksne børn, er der selvfølgelig også kommet "kedelig hverdag" i forholdet.Forelskelsens sus i maven er jo forlængst væk...og er afløst af rutiner og vaner.Vi har en stor familie og vennekreds,som vi ser meget.Så vi keder os ikke i hverdagen,og vi giver hinanden plads til at dyrke egne interesser.Min mand dyrker en del sport,og jeg ser ofte mine veninder.Men jeg blev rystet over at opdage,at min mand besøger den nye kollega privat når jeg ikke er hjemme.Jeg er 43 og han er 46 - er det noget midtvejs-krise? Har han bare brug for at blive bekræftet i,at han kan få opmærksomhed fra "hende - som de andre mænd på jobbet savler over"?
Eller er han forelsket i hende?
Jeg har gjort det jeg ikke troede jeg ville - jeg har tjekket hans mobil.Og kan se,at han har sendt sms'er til hende - dagen efter firma-julefrokosten.Og han forsøgte at lave en aftale med hende - men det kunne hun ikke,da hun havde familien på besøg.Så ville han mødes med hende på jobbet...men det kunne hun heller ikke.
Det er jo godt,men jeg synes at min mand er lidt for ivrig for at mødes med hende.
Jeg er bange for at han har følelser for hende.Hvordan takler jeg det?

Forklar din mand, at du er utryg ved hans forhold til den kvindelige kollega. Hvis du ikke er til åbne ægteskaber, så sig til ham, at der ikke er plads til 3 i Jeres ægteskab, og at han skal stoppe kontakten til hende, hvis Jeres forhold skal fortsætte. Bed ham vælge med det samme, han skulle gerne kunne træffe valget uden betænkningstid.
Kan han ikke finde ud af det, så download formularen til skilsmisse, udfyld den og bed ham kvittere. Så er han i hvert fald tvunget til at forholde sig til, at der er noget på højkant. IMO er det helt OK at være tiltrukket af andre kvinder, men at leve det ud uden en aftale med dig er ganske uacceptabelt.

Helt ærligt!
Jeg føler mig faktisk "velsignet" i at være syg, fordi det gør at jeg kommer i en match-gruppe som gør at jeg ikke blive haglet ned med aktivering og lign.
Du er nødt til at vide meget mere uden du tager en beslutning. Jeg har selv oplevet at en pige kom da hun var fyret og sagde "jeg er faktisk vildt forelsket i dig" - og hende havde jeg arbejdet sammen med i 6 mdr.
Det fik mig IKKE væk fra min kæreste.
Min pointe er at fordi din kæreste taler godt med en kvinde på jobbet, betyder der ikke nødvendigvis at der sker utroskab eller lign. Jeg har arbejdet sammen med en masse piger uden der nogensinde blev noget romantisk ud af det ;)
Ikke der med sagt at det IKKE sker... for det kan jo godt være hehe

Tja, en mand, en kvinde, alene sammen i hendes hjem, manden tydeligvis fascineret af hende og opsøger flere lejligheder til at være sammen uden at fortælle konen det... hvad mon manden tænker på? Det er sikkert et platonisk forhold uden seksuelle bagtanker.
Selvfølgelig kan det være ganske uskyldigt 😃 - men det er egentlig ikke det, der er afgørende. OP er utryg ved det, og hvis manden tager deres forhold alvorligt, så må han forholde sig til det.

helt i overens-stemmelse med vores koran.

Det er jo sandt nok, og det giver jeg dig ret i.
Jeg vil bare pointere at jeg har fx 100 veninder, og der forgår ikke noget romantisk eller erotisk med anden end 2-3 af dem ;)
Så som kvinde skal man altså ikke som udgangspunkt føle utroskab, hvis manden kender andre kvinder...!
For det er langt fra tilfældet. Det samme gælder formentligt for mænd, men nu har jeg ikke prøvet at være heteroseksuel mand ;)
Desuden er jeg en del af et åbent forhold, så "min pige" har intet problem med hvis jeg scorer i byen eller hvem jeg sover hos, eller om jeg sover med hende ;)

simpelthen.

som han er i sin gode ret til som kulturberiger.

Min mand siger han ikke har lavet noget med hende fra arbejdet.Det er jo fint,men jeg er urolig - for det virker som om han er lidt vild med hende.Jeg har snakket med en veninde om det - og hun har konfronteret ham med,at han har besøgt hende...og han har blankt indrømmet det....men sådan lidt overfladisk...at han bare har snakket om arbejde og har drukket kaffe. Kan jeg tro på det?

hvis han ønsker det, som kulturberiger.

Jeg er gift på 18 år-med faderen til vore 2 næsten voksne børn.Vi har da haft vore uoverensstemmelser, men ikke noget rigtigt alvorligt.For ca. 8 måneder siden blev en ny kvinde ansat på hans arbejde - og jeg synes han snakker lidt for meget om denne nye ansatte.Hun er åbenbart både dygtig til sit arbejde,og meget populær blandt kollegaerne-og singel.Jeg er ellers ikke jaloux,men jeg er på vagt-for min mand fortæller alle der gider at høre om det, om hvor dygtig og sjov og klog og humoristisk hun er.Og jeg har snart hørt de samme historier igen og igen.I sidste weekend skulle jeg til "pige-frokost" -og han tog på arbejde sammen med hende],om nogle ting der skulle købes til firmaet-men han besøgte hende også privat om aftenen og kom først hjem efter midnat.Det indrømmede han selv, da jeg jo kunne se,at han ikke havde været hjemme hele aftenen.Jeg har mødt "hende" en enkelt gang,og hun er desværre sådan en kvinde mænd kigger efter....Nu ved jeg ikke hvad jeg skal tro....Min mand siger,at han ikke har bollet hende-men jeg er urolig,for jeg tror han er glad for hende-eller måske forelsket i hende,og det er jo meget værre end hvis han bare havde været utro.

Kan du ikke tåle sådan et lille psykospil? det er jo sådan noget I piger elsker at køre af på os mænd. Fortælle i timevis om hvor lækker en eller anden fyr er, og nu er det så bare dig det bliver kørt af på og så flæber du som en tøs? Hvor er du sølle du ikke kan tåle mosten.

Har snakket med dinmand, han er træt af dig.

Nå - jeg er stadig gift med min mand.Jeg har sagt til ham, at jeg ikke vil have at han besøger hende den anden privat.Det tror og håber jeg, at han har overholdt.
Men jeg tror stadig han er facineret af hende,for jeg kan nogle gange i weekender og ferier mærke, at han er rastløs og distræt.Jeg er ikke dummere end at jeg godt er klar over, at han måske savner hende - og glæder sig til at komme på arbejde igen.Det gør ondt...at have på fornemmelsen,at ens mand ikke helt nyder ferie og fridage,fordi han tænker på en anden kvinde.Jeg tjekker ikke hans mobil,men jeg har tjekket regninger fra vores mobil-udbyder. Tjaa,jeg kan se at han både har sendt sms'er og har ringet hende op i weekender og ferier.
Hvorfor gør han det...? Når jeg spørger ham siger han at det kun er arbejde...men arbejdet kan vel vente i weekender og ferier?
Jeg er virkelig i tvivl .....

Hej,
Super fedt at se en opdatering på hvad der er sket.
- Og endnu federe at du er begyndt på konflikten, for at løse problemet.

Næsten repost

Han er dig Utro. Måske går han ikke i seng med hende, men når han har et behov for at skjule ting for dig, ved han godt at tingene ikke er som de bør være.
Du skal tage en snak med ham. Fortæl ham at du ikke er ok med at han [strike]ses privat[/strike] skriver udenfor arbejdstiden med [strike]nye[/strike] kvindtlige kollegaer, og han skal stoppe det. Tag konflikten i opløbet. Og spørg derefter interesseret til [strike]hvad han får ud af at ses med hende[/strike] hvad fra jobbet som ikke kan vente, og om han (og hun) får overtidsbetaling for det. Spørg derefter hvad det er han savner i jeres forhold - og så gør DU noget for at fixe det.
Kan han ikke respektere dine grænser, så smid svinet ud. Så kan du ikke have et tillids forhold til ham.
Med venlig hilsen
Ieet

Nå - jeg er stadig gift med min mand.Jeg har sagt til ham, at jeg ikke vil have at han besøger hende den anden privat.Det tror og håber jeg, at han har overholdt.
Men jeg tror stadig han er facineret af hende,for jeg kan nogle gange i weekender og ferier mærke, at han er rastløs og distræt.Jeg er ikke dummere end at jeg godt er klar over, at han måske savner hende - og glæder sig til at komme på arbejde igen.Det gør ondt...at have på fornemmelsen,at ens mand ikke helt nyder ferie og fridage,fordi han tænker på en anden kvinde.Jeg tjekker ikke hans mobil,men jeg har tjekket regninger fra vores mobil-udbyder. Tjaa,jeg kan se at han både har sendt sms'er og har ringet hende op i weekender og ferier.
Hvorfor gør han det...? Når jeg spørger ham siger han at det kun er arbejde...men arbejdet kan vel vente i weekender og ferier?
Jeg er virkelig i tvivl .....

Øv,hvor du ikke fortjener det!mand dig op,og stop træd væk,og lad det opløse sig selv.. han lyder,som spild af tid..så lidt han giver! 😖
vil sige:kom ud af det for enhver pris(tal med dine børn først om det!de lytter sikkert bedre,end han gør..)nu går vi sommeren i møde!brug tiden på noget rart,det er så KYNISK af ham,at lade dig lide!for det GØR han..

Hej I tvivl.
Din mand er altså forelsket i sin kollega om du vil det eller ej. Han tænker åbenlyst på hende hele tiden. Han fantasere om hende. Han har hende i hovedet hver gang han onanerer, og du tror at bare fordi du siger at han ikke skal se hende i privaten, så forstår du ikke hvorfor han ikke holder op med at være forelsket i hende. Du ser alle tegnene, men du vil ikke tro helt på det du ser.
Det er ikke til at sige om hans kollega føler det samme som din mand, men din mand er ihvertfald forelsket i hende. Der er altså mange kvinder der elsker at bolle med gifte mænd. Det er vildt spændende for dem. Jeg har aldrig selv gjort det, men min søster gør det ofte, og jeg har kendt en anden som elsker at bolle med gifte mænd.
Helt ærligt, jeg syntes du spilder din tid. Du bliver ikke yngre, og den dag din mand har fået nok af det mentale og følelsesmæssige dobbeltliv, bliver det sværere og sværere at finde en ny mand, fordi at gode single mænd i din alder ikke hænger på træerne.
Det er let for gamle mænd at finde en yngre partner, men svært for middelaldrende kvinder at finde en partner i heletaget.
Hvis du ikke vil leve resten af dit liv i tryghed og kærlighed, skal du da bare blive hos manden til han selv vil skilles. Hvis du vil have en ny start med en ny mand, så gør det så længe du ikke ser totalt gammel og slidt ud. Jo ældre man er, des sværere er det at få en mand.
Ved godt jeg siger alt det man ikke må sige, men jeg gider ikke pakke noget ind. Om så fed en person spørger mig om vedkommen ser fed ud i et par bestemt bukser, så vil jeg sige klart og tydeligt "JA". Fede mennesker ser jo fede ud i alle slags bukser, og tynde ser tynde ud i alle slags bukser. Jeg kalder en spade en spade, og jeg ved godt sandheden gør ondt, men sandheden spytter jeg ud i håb om at folk kan blive bare en smule motiveret.

For,at give slip!skal man være ligeså stærk*s*
..men dit liv skal ikke tilbringes i en ventesal! [l] vel?
det er ingen faktisk tjent med,det nedbryder dig,og ødelægger din evne til,at se de lyse øjeblikke i livet(han stjæler ved,at låse dig fast,og holde din hen i uvisheden..det er pinsel!)
lad ham ikke være solen for din opmærksomhed..
http://www.youtube.com/watch?v=uQ9pdGOsqD0
Tænk på dine børn(deres fremtid+dig)tænk på,at du vil steder hen,ud fordi solen skinner,skriv vilde planer ned,og saml mod,bemærk de små nuancer i livet igen,og drop slaveriet for ham!han er stadig far til dine børn,men det der rækker!gør krav på,at generoble HELE dit liv(så du ikke skal sidde bitter tilbage en dag,giv dig selv lov til,at føle vreden blusse,og lad den så:
Give dig energien til andet,som for dig er intressant!)

Jeg forstår ikke du stadig kan tvivle. Du mærker også din mand længes mod en anden end dig, og det må være meget hårdt at leve i sådan et ægteskab. Vil du ikke godt fortælle lidt om HVAD der får dig til at blive?
Jeg forstår nemlig ikke de kvinder, der uanset om de ved manden er opfyldt i tanker (og kip) af en anden kvinde alligevel gør alt for at fastholde ham og "vinde" ham tilbage. Hvad giver det af livskvalitet?
Er det trygheden der gø'r, at du ikke kan slippe ham? Eller er det fordi du dybest set også er færdig med ham, og så gennem familiebåndene jer imellem fastholder ham i dette mønster, fordi du ikke under ham at blive lykkelig - f.eks. med denne kvinde som fylder hans tanker og følelser. Hvorfor gir du ikke jer begge fri, så I kan kommer ud af disse negative indbyrdes bindinger, der holder jer fast i et iltfattigt ægteskab 🙁

Hvis din mand havde bollet med hende, så ville han aldrig have omtalt hende for dig.
Du er dybt paranoid. Meget af det skyldes nok, at du er meget egoistisk, som det fremgår af dine pigeaftner og andet.
Det er synd for din mand, så jeg synes at du skal stoppe forholdet, så han igen kan blive fri, og få et normalt liv.

Vores ægteskab er ikke dårligt.Vi har 2 velfungerende børn,gode familie og venne-relationer.Godt arbejde,god økonomi.Det vil jeg gerne bevare!JEG kan da også godt se hvis en anden end min mand er "lidt" lækker,f.eks. en skuespiller eller sanger....men det har intet med min mand at gøre....og selvfølgelig forstår jeg,at HAN også kan synes at andre kvinder end mig er "lidt" lækre.Men hende her,hun er "virkelig" - det er ikke en skuespiller i en amerikansk film...han ser hende hver dag på arbejdet-og jeg synes han giver hende for meget opmærksomhed.Min mand er ikke typen der er utro,og han siger at han ikke har været i seng med hende.Det tror jeg på.Men jeg er urolig når jeg kan se på vores udskrifter,at han kontakter hende i weekender og ferier.Og han skriver eller ringer ikke til hende her hjemme fra....han tager på arbejdet (eller et andet sted) så det er noget han holder hemmeligt for mig... Han VED jeg ikke bryder mig om det,men han kan alligevel ikke lade være.Han ved ikke at jeg ved at han har kontaktet hende her i påsken.
JEG ved,at jeg har det meget svært ved at vide/tro at han er forelsket i hende,og det tror jeg desværre at han er.... men jeg ved ikke om hun vil have ham....jeg har det bare dårligt med at en eller anden kvinde på min mands arbejde skal beslutte om mit ægteskab skal slutte.

Det såmænd ikke et spørgsmål, om han har været utro. Han jo åbenbart hende i tankerne hele tiden. Hvor mange er der så tilovers til dig. Det er ikke godt nok.

Kære Tvivler.
Du lyder meget afbalanceret, og det kan du få meget brug for fremover!
Der er noget i din beretning der mangler, for at vi her på debaten kan hjælpe med råd. Du skriver alt er godt i jeres ægteskab mht. familie og venner osv. men du skriver intet om I har det godt rent seksuelt. 😕
Det er jo her kæden springer af, hvis manden (eller kvinden) ikke er tilfreds i sit forhold, ja så fristes man hvis en attraktiv person udefra kommer for tæt på. Hende din mand er forelsket i (tror han er det) kender vi herinde jo ikke. Du har mødt hende, og må kunne fornemme om hun er 'nem' eller udstråler hun er seriøs. Det er vel ikke ligemeget, når det helt tydeligt er din mand, der bejler til hende. Vi ved heller ikke om hans interesse er gengældt fra hendes side, men det tyder på det, siden han TØR kontakte hende i weekender og ferier. Jeg er bange for de har noget mere intimt kørende, som du intet ved om. Under alle omstændigheder er din mand nok ikke tilstede rent mentalt i jeres ægteskab p.t. og kan du leve med det?
Jeg tror godt man kan elske sin kone/mand samtidig med man er voldsomt tiltrukket af/forelsket i en anden person. Men ser man jævnligt 'den anden' så tar det samtidig opmærksomheden og nærværet fra den person man ellers lever sammen med, og det kan ødelægge et nok så velfungerende ægteskab. Og det er dette som gør, at vi som oplever dette dilemma med at elske to (omend på forskellig vis) vi må foretage et valg. Alt andet er umuligt for alle parter at leve med.
Jeg har oplevet at måtte tage dette svære valg at cutte forbindelsen 100% til den gifte mand, som jeg var dybt forelsket i, og det har været så smertefuldt at jeg vil sammenligne det med en stor sorg - som stadig ligger under det hele, selvom jeg er blevet 'mig selv' igen og glad for livet.
Jeg afsluttede det pludseligt, da afsløringen ellers var tæt på og det turde jeg så ikke tage konsekvensen af. Mon din mand - hvis han vidste hans følelser blev afsløret for dig ville fortsætte med at kontakte kvinden her? Det må du finde ud af!
Men han skal handle nu, og tvinges til det. For mit vedkommende blev det voldsomt brud uden opfølgning, men det gjorde på sigt at ilden langsomt døde ud, hvilket også var meningen med jeg cuttede forholdet af. 🙁 Men mange andre årsager - aldersforskellen for stor - vi var begge 'godt' gift og veletablerede - han havde mindre børn og elskede sit familieliv!
Men vi havde begge på det erotiske område en uopfyldt længsel, som vi ikke fik tilfredsstillet i hver vores forhold. Og det er jo lige netop dette ømme punkt i mange ægteskaber, der fører til utroskab OGSÅ selvom man ikke er 'typen' på at være utro.
Jeg føler det valg jeg gjorde fik min opmærksom vendt mon min mand på opbyggende vis, og jeg kom tæt på ham igen - jeg elsker ham jo højt stadigvæk. Men jeg indrømmer også at det har kostet dyrt (depression) at skulle give afkald på så stor en lidenskab, som jeg havde for min elsker. Man føler sig amputeret på en måde efterfølgende ....
Og jeg tror din mand vil føle det samme, hvis han må afskrive al kontakt med kvinden her. Men det er nok eneste udvej. Det at han ser hende på arbejdspladsen jævnligt, det kan du ikke leve med, for det vil give næring til ilden, og den vil blusse op igen og igen, når først der er lagt ved på bålet - hvis du forstår. Det forsvinder nemlig IKKE af sig selv - men man kan lægge låg på, fordi man indser det ikke kommer til at gå i længden, og det man mister er for dyrebart. Sådan skal din mand helst opleve det, for han skal konfronteres med at vælge enden det er for sent, og ægteskabet ryger.
Mit forslag er at du tar' en meget seriøs samtale med din mand, og fortæller ham stille og roligt at det sårer dig dybt, når han viser så megen opmærksomhed på en anden kvinde, og hun åbenbart betyder så meget for ham, at han kontakter hende i ferierne også. Det er virkelig et faresignal og du føler han ikke er nok til stede for dig heller. Det bliver svært dette. Men kan du ikke leve med en mand, der er opslugt af en anden kvinde end dig, så skal du bede ham om at foretage et valg. Måske skifte arbejde, for herigennem viser han at han vælger hende fra og dig til!
Du kan jo også affinde dig med hans lidenskab for denne kvinde, og så ellers nyde alle de andre gode ting du og han har sammen i familien. DÈT er jo nogle værdier I begge vil miste, hvis ægteskabet ryger - facaden som I begge måske ikke kan undvære heller at miste. [???]
Ved som sagt ikke om du er ok. mht. seksuallivet. For er du det, så behøver du vel ikke tænke på din mand har en anden ved siden af gør du❓For så går der jo ikke noget fra dig, ved han har en elskerinde. Du skal blot sikre dig ikke at blive smittet af en kønssygdom selvfølgelig!!!
Noget andet hvis du mangler noget omkring det seksuelle også, for så synes jeg du må tage sagen i egen hånd, og kræve af din mand, at han kommer ud af busken og fortæller dig hele sandheden. Herefter kan I så komme videre sammen - eller hver for sig.
For os der læser dine indlæg er det åbenlyst han er utro.
Pas på dig selv, jeg forstår godt du er såret. [l]

DET skulle jeg lige tænke lidt over.
Indtil jeg "opdagede" at min mand måske har følelser for en anden - har jeg egentlig ikke tænkt over hvordan vi har det seksuelt.Vi går da i seng sammen,men oftest fordi han insisterer.Jeg har afvist ham mange gange,fordi jeg var for træt - og har også mange gange haft sex med ham - for hans skyld...uden selv at have lyst til andet end at få det overstået.(så kan jeg jo få fred et stykke tid igen).
Jeg har virkelig tænkt over det,og kan godt se det ikke er godt.Vi har dyrket "vane-sex" uden passion.5 - 15 minutter.... det er hvad det tager.Først når min mand vender opmærksomheden mod en anden-opdager jeg,at jeg er jaloux.

alene.

Mænd kommer i en alder hvor de kommer i tvivl om deres mandighed. Især hvis de har været i et ægteskab i længere tid. Det med at kunne charmere og flørte med en ny kvinde bliver vigtigt. For mit vedkommende kunne jeg godt, men gjorde aldrig noget alvorligt ved det. Min daværende kone forstod det ikke og insisterede på at følje det hun troede. Det kaldes også midtlivskrise. Nogle mænd køber en porche andre skal ud og se om de stadig kan. Dvs det er jagten og anerkendelse der er vigtig. Ikke forelskelse og sex. Jeg ville aldrig have sex med en anden end min kone på daværende tidspunkt men hun lyttede til røster som noget af det ovenstående. Og det var det der endte vores ægteskab. Tænk over det

DET skulle jeg lige tænke lidt over.
Indtil jeg "opdagede" at min mand måske har følelser for en anden - har jeg egentlig ikke tænkt over hvordan vi har det seksuelt.Vi går da i seng sammen,men oftest fordi han insisterer.Jeg har afvist ham mange gange,fordi jeg var for træt - og har også mange gange haft sex med ham - for hans skyld...uden selv at have lyst til andet end at få det overstået.(så kan jeg jo få fred et stykke tid igen).
Jeg har virkelig tænkt over det,og kan godt se det ikke er godt.Vi har dyrket "vane-sex" uden passion.5 - 15 minutter.... det er hvad det tager.Først når min mand vender opmærksomheden mod en anden-opdager jeg,at jeg er jaloux.

Din beskrivelse ligner til forveksling det forløb jeg selv har været igennem, men her repræsenterer jeg så din mand og ikke dig.
Det er en identisk historie du ridser op og jeg kan nogenlunde fornemme hvad der rører sig i din mand.

Hermes.

Hvis du har oplevet samme forløb,så vil jeg rigtig gerne høre om hvordan det er gået for dig.Hvad gjorde du?Og hvad gjorde din kone?

Hej igen.
Forskellen på din mand og jeg, som den eneste forskel, ligger i, at jeg ikke så min kollega uden for arbejdstiden, men ville meget gerne.
Jeg blev, pænt sagt, også understimuleret i mit forhold og jeg rerflekterede meget over hvad der var ved at ske. Kunne jeg få dybe følelser for en anden kvinde, så elskede jeg åbenbart ikke min hustru. For mig var det ikke 'bare' en flirt for jeg holdt linien varm med kollegaen og hun det samme. Vi havde en del tilfælles og jeg gjorde op med mit liv hvad jeg ville.
Jeg forlod min familie, men fandt ikke lykken med denne kollega - dog er jeg meget lykkelig i dag.
Hvor vidt din mand er et reflekterende menneske og tænker over hvad han gør, kan jeg desværre ikke svare dig på, men hvis han holder så krampagtigt fast i denne livline, så er det mere seriøst end som så.
I mine øjne er der et stort tillidsbrud i jeres forhold at han ikke er åben over for dig, men prøver at holde forbindelsen til kollegaen skjult og endda også prøver at overbevise både sig selv og dig om at det ikke er seriøst.
At mødes med hende uden for arbejdstiden er i sig selv et ildevarslende tegn, oveni hans hemmelige korrespondance - selv valgte jeg at spille med åbne kort.
Som jeg tolker dine indlæg, så kender du denne kvinde og mit råd til dig er, at du burde kontakte hende. Husk på, at det er din mand og jeres ægteskab + børn der står på spil. Det er jeres tilværelse der bliver revet i stykker, denne kvinde mister langt fra det sammen, så moralsk har du retten på din side.
Gør din mand opmærksom på, at du ikke kan leve med denne tvivl for det er ved gud belastende for dig - han har et ansvar over for dig og jeres fælles børn. En afklaring skal finde sted for jeg nægter at tro på, at du kan holde til dette her i månederne frem og nemt er det ikke for ham at finde nye veje for at holde fast i dette, lad os kalde det hemmelighedskræmmeri.
Jeg er oprigtigt ked af det på dine vegne, men forbered dig på, at vil denne kollega ham, så kan du ikke holde på ham - du ejer ham ikke.
Men at kræve et ærligt svar, det skylder han dig.

Hilsen
Hermes

OK - men hvorfor fandt du ikke lykken med kollegaen?Forsøgte I?
Åh, jeg har bare haft sådan en dårlig påskeferie - først opdager jeg at min mand ikke kan lade være med at kontakte hende... OG som nogen skriver herinde,så er han ikke helt tilstede - jeg har forsøgt at lave det hyggeligt,men jeg har også haft på fornemmelsen,at han har tænkt på hende,og glædet sig til at komme på arbejde igen.Det er ikke ret fedt.

Glemte at sige,at jeg ikke kender hende-har kun mødt hende 1 gang.Så jeg har ikke lyst til at konfrontere hende.

Det er da muligt, at han er forelsket i hende, men det behøver ikke være sådan.
Jeg har selv haft en kvindelig kollega, som jeg havde det rigtig sjovt med. Vi var ude at spise, vi kunne drikke en tår, jeg var hjemme hos hende flere gange - og vi havde det sjovt. Vi snakkede, spillede spil, men vi havde aldrig sex - og ingen af os ønskede det. Jeg er gift, hun havde en kæreste.
Så man kan faktisk godt være gode venner med en kvindelig kollega uden, der behøver være forelskelse eller sex indblandet.

Du skriver andetsted at du helst vil have jeres sexliv overstået, og når de 15 min. pligtsex er overstået er du lettet, for så får du fred noget tid for at have sex med ham.
Det er en beskrivelse af mange gifte kvinders forhold til deres mand gennem flere år. Hvordan man når derhen - efter måske hed sex de første år (?) - det er en historie med mange facetter. Især om manglende opmærksomhed på hinanden - måske igennem lang tid.
Kvinder skuffes alt for ofte i deres kærlighed til den mand de elsker, of ophobning af skuffelser gør kvinden kold overfor manden - det bør mænd vide, men de forstår det ikke, for de elsker jo deres kone, og mener det må være nok.
Som kvinde vil man helst være 'den eneste ene' og jeg tror mange kvinder mister lysten til deres mand, hvis - eller skal jeg skrive NÅR han ikke længere ser hende, som den egenart hun er. Hans opmærksomhed er andetsteds - og det er slukkende for netop kvinders lyst til sex! 🙁
Og måske manden elsker hende for det hun nu er for ham og føler det er nok, men UDEN at vise kærligheden som den aktivt bejlende. Hvis han så samtidig er interesseret i at se på eller flirte med andre kvinder ved siden af, går der ikke lang tid førend hans kone/kvinde begynder at føle hans kærlighed til hende, som mere generel end personlig. Hun kunne ligesåvel være en anden kvinde, for den sex de har sammen opstår ikke af et begær efter hende - så hun aftænder og kan slet ikke ophidses når hun skal dække hans 'behovstilfredsstillelse' - sådan føler mange kvinder det nemlig, når der går vane i forholdet.
Nogle mænd tænder på porno i stedet for på konen f.eks. så forståeligt det må gå galt til sidst. For at en kvinde skal have lyst til en mand, skal hun føle sig begæret. Føler hun ikke det, jamen så er hun vel i bund og grund blot en luder, der gør det af ulyst, men for at opnå noget til gengæld. Konen for at få FRED i huset, og luderen for at tjene til stoffer eller husleje osv.
Efterhånden er jeg kommet til den mening, at de kvinder, som virkelig ELSKER når de er seksuelt sammen med en mand, det er elskerinderne. Vi koner er en slags ludere i virkeligheden, men holder så fast ved ritualet, fordi vi holder af manden og trygheden og al det som fører med i et forhold. Vi elskerinder derimod elsker hengivent og med lidenskab manden. Jeg kender begge roller, så jeg ved hvad jeg taler om og jeg kender kvinder i begge roller, som har det præcis sådan som her beskrevet.
Jeg ved ikke hvorfor det ofte er sådan, men det er jo trist i grunden....
Kære kvinde, der er ikke noget i vejen med dig eller din mand. I er bare ofre for parforholdets kedsommelige tryghedsmætning, der generelt er en dræber for den lidenskablige kærlighed.
Din mand går selvfølgelig i seng med kvinden her, vågn dog op. Han opsøger hende udenfor arbejdstid og kommer hjem over midnat og lyver for dig. Du kan intet gøre, for de følelser han vækkes af nu indbefatter meget mere end de seksuelle, da de får ham igen til at vågne op og føle sig LEVENDE. De følelser rækker ud over de møder, han har med hende. Han har ikke lyst til at give slip på dette frivilligt, for det er livets friske salt han oplever i sin forelskelse her.
Find dig selv og giv dig selv lov til at opleve samme frihed som din mand nu tiltar' sig. Det kunne jeg virkelig unde dig, fremfor at ende i rollen som hans kontrollant. 😖

Jeg forstår udemærket at du ikke ønsker at mødes med denne kvinde.
Jeg tror så desværre du kommer til at leve med dette i lang tid fremover, hvis du ikke selv gør en aktiv indsats for at få styr på dette her.
Der er således to scenarier som jeg ser dette her:
1.
Du må tage en konfrontation med denne kvinde for at få vished for hvad der sker, du kan jo nok hurtigt mærke hvad der er hendes agenda - måske kan hun fortælle dig noget du ikke ved? Det er jo ikke utænkeligt at din mand har luftet jeres indbyrdes forhold med denne kvinde så hun ser noget du ikke ser. (Hvis hun ellers er åben for tale).
2.
Du må tillægge dig en anden strategi på hjemmefronten for at få din mand tilbage.
Vi mænd nyder nu selskab af en dejlig og attråværdig kvinde, så vis dine feminine sider hver dag, dog uden at give afkald på din integritet.
Det er nu engang sådan, at forsvinder polariteten i forholdet, så lever man mere sammen som venner end som elskende og nogle mænd søger så denne manglende dimension hos en anden kvinde.
Så mon ikke vi kan finde en del af årsagen her, til at din mand nu føler sig tiltrukket af en smuk kvinde der måske har bevaret dette ideal? Jeg vil tro det.
Personligt kan jeg leve med den samme kvinde i 40 år, hvis bare hun bevarer de feminine dyder, jeg taler ikke om huslige pligter og deslige, men om den gnist i forholdet der tænder begge parter. Maskulininteten er mandens domæne og de feminine træk ligger så hos kvinden.

Hvis du har oplevet samme forløb,så vil jeg rigtig gerne høre om hvordan det er gået for dig.Hvad gjorde du?Og hvad gjorde din kone?

Jeg skylder lige at følge op på denne.
En ting jeg mener er væsentligt her er, at nogle kvinder nyder at bade i mænds opmærksomhed, således kunne det måske være med den anden kvinde i din mands liv, men det er kun en gisning.
Er hun meget attraktiv og får rigelig med opmærksomhed, så er det absolut ikke givet at de har haft et mere intimt samvær.
Den kvindelige kollega jeg nærede følelser for, fandt jeg ud af var meget opmærksomhedskrævende og nød at være ombejlet.
Det opdagede jeg efter nogen tid og sagde fra - jeg ville ikke risikere at kaste mig ud i et 'eventyr', for mig var det seriøsiteten der var vigtigt og jeg vidste med tiden ikke hvor jeg præcist havde hende.
Idag lever jeg lykkeligt med en anden kvinde og har på intet tidspunkt fortrudt mit fravalg af denne kollega - hun ville med stor sandsynlighed have været et 'giftigt' bekendtskab.

ok,så du gik fra din kone og familie på grund af en kvinde på arbejdet - men opdagede at det ikke var det rigtige for dig?Og stoppede kontakten til hende også?Men gik ikke tilbage til din kone?
Hvor gammel var du og din kone dengang?Og jeres børn?Og hvor længe havde hende den anden været inde i billedet?
Jeg spørger fordi jeg næsten kan se din historie gentage sig i mit liv.
Alt det kvinderne herinde skriver-kan jeg bruge på mig selv....tak for det!Men det du skriver kan jeg bruge til at prøve at forstå hvad der sker for min mand.
Jeg er bekymret og bange,for jeg ved ikke om han er så forgabt i hende,at han kan finde på at satse alt for hende.Men jeg er nødt til at være realistisk-og hans humør var ikke det bedste i påsken,men det er meget bedre igen nu hvor han er startet på kontoret igen....det ser jeg som et dårligt tegn.

Han får da både i pose og sæk.
Den interresante kvinde på jobbet der giver en spænding i hverdagen.

Og den pålidlige kone derhjemme der vasker hans sure sokker og underbukser.
Har i overvejet parterapi? Eller skal du bare lade ham passe sig selv og vaske sit eget tøj selv.
For hvis du alligevel skal ud og opdage dig selv. Så drop dog de huslige pligter og få dig et liv.
Du skriver jeres børn er voksne og dermed ikke afhængige af jer.
Hvis sex er pligt, hvad skyldes det? Hvis er bare er to mennesker under samme tag, hvad skal i så gøre for at ændre dette?

Ingen tvivl om at du står med et alvorligt problem her.
Din mands reaktionsmønster varsler ikke de bedste udsigter for jer - dog med følgende 2 forbehold: At han med tiden besinder sig og opdager at familien og jeres ægteskab vejer tungere, eller denne kvindelige kollega slet og ret har fået stimuleret sit behov og stopper dette forhold.
Vi ved ikke hvad fremtiden bringer og intet steds står skrevet at han følger samme vej som jeg gjorde, det indtryk må du ikke få. Vi skal ikke tillægge ham motiver han måske ikke har.
Det eneste jeg kan sige til dig og som jeg har nævnt er, at du burde mødes med denne kvinde og ikke forholde dig passiv som du gør. Jeg ved godt det lyder martialsk, ellers er dit eneste laternativ det du står med nu - nemlig frustrationer der ødelægger dig og en uafklaret sag du ikke ved hvor længe varer . . . kan du holde til dette?
Den manglende respekt din mand udviser for dig og jeres forhold skal ikke beskyttes, vil han gå, så lad ham gå - en kvinde har intet ud af at leve sammen med en mand hvor kærligheden ikke gengældes.
For een ting kan du være sikker på, så længe denne kvinde er en del af hans liv (i glæde og sorg), så er du et biprodukt i hans behovstilfredsstillelse, han har kun brug for dig som den trygge base at komme hjem til.
Hvorvidt dette ændrer sig over tid og han kommer til fornuft kan ingen svare på, heller ikke han selv, spørgsmålet er om du vil vente på dette . . . hvis fornuften ellers vender tilbage til ham.
Du kan være sikker på at han styres af sine følelser i øjeblikket, sådan er vi mænd desværre neuralt struktureret (og uforståeligt for kvinder), vi styrter direkte ned af bagvejen når vi møder en kvinde vi finder yderst tiltrækkende . . . kvinder derimod vender lige en tur tilbage til hovedvejen igen og bevarer overblikket bedre når de møder en attraktiv mand.
Mænds dopaminkredsløb tager ofte magten fra dem, det har det også gjort for din mand.
Mht. ægteskab og børn, står vi meget lig hinanden her.

Hermes.

Du har fuldstændig ret. Hverken mer eller mindre.

Jeg håber kvinden i tvivl her lytter til dine råd. For jeg synes de er meget brugbare i den situation hun befinder sig i. At kontakte den 'eventuelle elskerinde' kan være en god idé. For har den kvinde hendes mand er forgabt i bare en lille smule empati, så vil det præge hendes forhold til manden, og hendes følelser vil kølnes eller bare gå på stand bye. Her er kvinder og mænd nemlig forskellige - tror mænd snarere ville føle sig udfordret og gå endnu mere efter den forbudte frugt!
Det du beskriver omkring den utro mand, kan jeg sagtens genkende. Jeg er overbevist om at det (uden vi havde aftalt det)var hans kone og mig, der i fællesskab fik min elsker til at komme tilbage til folden. Jeg orkede ikke den store udfordring det var pga. aldersforskellen der var alt for stor, og jeg orkede ikke at skulle igennem en skilsmisse fra en mand jeg jo stadig elskede og jeg orkede ikke bare tanken om at blive involveret mere i hans dilemma med mig contra det familieliv der jo var og stadig er omdrejningspunktet i hans liv.
Så hvis den anden kvinde her heller ikke orker det i længden, er der måske ikke grund til al den uro. Lad manden leve disse følelser ud, indtil det måske slutter af sig selv. Har konen her alligevel ikke noget ud af at elske med sin mand, hvorfor så ikke unde ham lidt kvalitets elskov? [l]

Tak for jeres støtte begge to.
Fairy:
Jeg synes du fortjener en ros for dine indlæg. Du rammer i mange henseender substansen i dette som jeg ser det. Dine ræsonnementer håber jeg at TS vil tage til efterretning, der er nemlig mange fornuftige og brugbare elementer i dine indlæg.
Fortsat rigtig god weekend til jer begge og TS.

Det kunne også være den anden kvinde der slet ikke aner han er så forgabt.
Så kunne det sku da være rart for hende at vide at den mand vil mere end hun tror. Hvem ved?

Tak for ordene 🙂
Jeg kan selvfølgelig ikke vide hvordan 'i tvivl' har det i sit ægteskab, men fornemmer det er som de flestes. Man lever sammen fordi man engang blev forelskede og gennem tiden får opbygget en kærlighed til det man har fælles - evt. børn, eller familie, interesser og venner... men ikke nødvendigvis det samme som man har et ægte kærlighedsforhold sammen eller får opbygget en fælles kærlighed, der jo også omfatter at kunne/turde give sig hen til hinanden og blotte sig følelsesmæssigt.
I stedet ender mange med at forskanse sig i ægteskabet, hvilket kvinden viser ved at miste lysten til at give sig hen til sin mand, mens manden viser det ved ikke at SE hende. Han respekterer ikke sin kone som KVINDE, men giver hende den rolle, som hans mor havde - dvs. den person han kan regne med elsker ham uanset hvad, og uden han behøver gøre noget for at vinde hende. 😖
Han sætter sin kone på stand by og gider ikke bejle til hende længere, mens han viser mere interesse for andre kvinder som han viser større respekt/begær, sikkert for at blive bekræftet som MAND - dog ikke det samme som han er utro nødvendigvis.
Men dette er hvad jeg vil kalde et kærlighedsløst ægteskab. Også selvom man på bunden nok elsker hinanden - så er det i praksis et kærlighedsløst ægteskab. 🙁
Jeg lever i sådan et ægteskab og har været på vej ud i flere år, men sidder stadig fast. Min utroskab skal ses i dette lys - det var en vidunderlig periode at blive set og elsket af en dejlig givende mand, og havde han været fri og var der ikke så stor aldersforskel, ja så var jeg gået fra min mand for længst.
Boligsituationen gør også at mange ægteskaber der ellers ligger underdrejet ikke opløses - det er umuligt at få solgt huset. Vi har hus som jeg har foreslået vi sætter til salg - min mand siger jeg jo bare kan flytte, men det er svært, da jeg elsker dette sted og har gode arbejdsforhold som kunstner. Det vil blive en længere sag at få penge ud af det hus, især hvis min mand bliver i huset, eller vi ikke kan få det solgt.
Så der er mange ting at tage hensyn til, men jeg kæmper virkelig for at komme helt fri og ikke ende som frustreret indtørret gammel kone en dag - ok. jeg er gammel, men udstråler jeg har en fremtid, som ikke er fortiden der blot lever videre...som hanen efter den har fået hovedet hugget af, hvis du forstår.
Jeg er en lidenskablig kvinde og ved med mig selv, at jeg godt tør leve alene igen, og i længden ikke kan udholde samliv med en mand, jeg har mistet følingen for - som kvinde. At følesig elsket er noget andet end at vide sig elsket. Med min elsker FØLTE jeg mig elsket, så jeg skulle kæmpe imod for ikke at miste mig selv og mit ægteskab i et ryk, med min mand VED jeg mig elsket, men skal modsat kæmpe for at finde følelserne igen.
Denne sørgelige situation tror jeg desværre mange - rigtig mange! - længerevarende forhold/ægteskaber sidder fast i. Jeg synes det er sørgeligt vi alle går rundt og agerer udadtil som var vi et par, når de fleste af os dybest set IKKE er (elskende) par.
Hvad jeg ikke forstår er hvorfor kvinden her absolut vil styre sin mand væk fra en anden kvinde, når hun alligevel ikke føler noget særligt ved at elske med sin mand! Det kunne jo være hendes egen chance, for at finde elskoven tilbage i sit eget liv - eller har hun helt glemt at hun er KVINDE?

Jeg har fået meget at tænke over.Det er rigtig godt at få respons fra personer der ikke kender hverken mig eller min mand.Det gør svarene mere objektive.Mine veninder er gode til at lytte til mig,men deres udsagn er farvet af,at de kender mig eller os begge.
Indtil "denne nye kollega" dukkede op,troede jeg at mit ægteskab var helt som det skulle være efter 18 år.Jeg har slet ikke tænkt på,at min mand kunne tænde på den måde-på en anden.Min sex-lyst er gennem årene blevet mindre-jeg har jo som så mange andre kvinder haft børn og hus og arbejde - og er træt efter dagens dont.Men jeg har ikke nægtet min mand sex-men jeg har nok heller ikke været ligeså "varm" som jeg var da vi lige havde lært hinanden at kende.Og så er det blevet til vane-sex.Efter 18 år gør man jo bare det man ved der virker!Men jeg har faktisk heller ikke savnet det,for det er jo(for mig)blevet erstattet af børnene osv. Jeg har bare betragtet det som en del af af blive ældre.Men jeg kan ikke acceptere hvis min mand ser en anden.Og jeg kan ikke acceptere at han har følelser for en anden - for så går hans opmærksomhed fra mig.Jeg havde verdens værste påske - for han var u-opmærksom og ikke nærværende - selv om jeg prøvede at finde tilbage til dengang vi ikke havde børn.Så blev han i bedre humør igen da han startede på kontoret efter påsken,men her i weekenden var han igen lidt mut - lige indtil han blev kaldt på arbejde igen,fordi "hende der" manglede nogle vigtige filer på computeren.Han smed alt hvad han havde i hænderne,og var tilbage på arbejdet i løbet af ingen tid.
Da kunne jeg godt mærke,at jeg tænkte: det er længe siden han har reageret sådan på mig.
Og jeg var jaloux!
Han fastholder at han ikke har haft sex med hende-og på en måde tror jeg ham,for han er altså en god mand.Men jeg bliver mere og mere bekræftet i,at han er så vild med hende,at han glemmer alt andet omkring sig for hendes skyld.
Jeg overvejer skilsmisse - men der er jo det med salg af hus - og familien og vennerne - og jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige til børnene.....
Ja,og der er hvad jeg selv føler-måske er jeg ikke parat.Jo-jeg tror vi er blevet mere venner end elskende....men bliver man skilt derfor?
Det her er kommet fuldstændig bag på mig - men jeg har det også sådan,at HUN skal altså ikke bare have MIN mand uden kamp!

alene.

Your ego! [f] You starve your soul..
http://www.youtube.com/watch?v=Te-X9HBDbB8

"Det her er kommet fuldstændig bag på mig - men jeg har det også sådan,at HUN skal altså ikke bare have MIN mand uden kamp!"
Du ejer ikke din mand, han er ikke DIN, han er allerede en andens, for hun har vundet det vigtigste man har sin kærlighed i, nemlig hans HJERTE. At han i weekenden farer afsted for at 'hjælpe' denne kvinde, og smider alt hvad han har i hænderne, det siger mig, at han har et forhold til hende. Så ivrig var min elsker, omend han ikke turde i weekenderne, hvor konen havde arrangeret familiehalløj, som han skulle deltage i, for ikke at blive opdaget...
Hvis din mand endnu ikke har et forhold til hende, så ønsker han det - brændende. Han tænker ikke på andet kan jeg udemærket læse ud af dine indlæg, og værst han tænker også på hende, hvis I går i seng sammen.
Men er det første gang mon? Måske har jeres mangel på erotisk nærvær netop gjort, at han har tænkt på andre kvinder, når han havde sex med dig. Sikkert derfor at du har kedet dig med ham, for vær vis på at havde han tændt DIG, så ville han også have vækket de rette følelser i dig. Det er en ond cirkel, for hvem startede afkølingen? Er det mandens manglende opmærksomhed eller kvindens mangel på libido, der er blevet erstattet af lidenskab for yngelpleje.?
Men hvorfor har I begge i 18 år blot ladet stå til? Det er for mig et dødt ægteskab, hvis man ikke engang har skænderier omkring tingenes tilstand. Apati er mangel på kærlighed 😕
Jeg kan ikke rigtig forstå du har ment I havde et godt ægteskab indtil nu, når sexlivet mellem jer har været så mekanisk.
Det er også lidt uklart for mig, hvad du vil med din mand, udover at HAVE (eje) ham (dog kun som din ven). Hvis du mener du har ham, blot fordi I stadig bor under samme tag, så må det vel være nok for dig ikke? Hvorfor må han så ikke have et erotisk liv - f.eks. et forhold til en anden kvinde? Kender du slet ikke til mænds natur da? Og hvad med KVINDEN i dig selv, hvornår afgik hun ved døden???
Lige nu er det efter min vurdering den anden kvinde, der har din mand og ikke dig. Men den situation er ikke noget pludseligt opstået, for der har været en tom plads ledig for en anden kvinde i meget lang tid, uden du har opdaget det. Den plads har du efterladt, dengang børnene blev din lidenskab. Det sker for nogle kvinder, men ikke alle.
Jeg kan godt forstå det må være svært nu for dig, men du kan nok intet gøre - for hvis børnene er store nu, får du sværere ved at holde på din mand, for de har ikke samme brug for ham nu og omvendt, som tidligere.
Det lyder som den samme besættelse, jeg havde med min elsker. [f] [l] [f]
Din mand kan ikke gøre for det og kvinden heller ikke!!!
Ja og hvem kan gøre for noget i denne sammenhæng? Vi er alle ofre for situationer og konstruktioner, som slet ikke egner sig til de frie mennesker, som det moderne samfund er ved at udvikle - derfor bliver flere og flere utro. Var der en autoritet eller en Gud indeover, var det langt nemmere at leve 'lykkeligt' i et længere varende ægteskab...hvis du forstår hvad jeg mnener 😉

Jeg bed fast i denne sætning.
"Din mand kan ikke gøre for det og kvinden heller ikke!!!"
Hvis det er det der holder din mand på den kurs mod den anden kvinde.
Hvorfor så ikke sige til ham at du har brug for en tænkepause.
Overlade hele familiens dagligdag til ham, tage væk 14 dage. (eller noget i den stil, alt efter hvad du kan tage fri for arbejde)
Så lad ham smage lidt af hverdagens lange tider. Så se om han kan pludselig kan smide alt for at komme hende til hjælp.
Hvis han så synes det er for meget arbejde, til at han ikke kan dyrke damen. Så kan det måske inspirere ham til at tage ansvar på hjemmefronten. Så i sammen kan ændre jeres livstil til jeres fælles bedste.
Måske kan dette få ham på andre tanker.
Og ærligt talt, det er voksne mennesker. Hvis de ikke kan gøre for det. Så er det fordi de har valgt ikke at tage sig af det. Ikke en klap med fravær af fri vilje.
Ironisk nok nævnes jeres børn kun med bi-bemærkninger. Selv om det er dem der rammes hårdest. Hvis de er mindre og hjemmeboende.
Men det betyder så ikke noget når far har brug for at lufte den indre hulemand.

Jeg synes ikke vi skal skilles,vi har for meget godt sammen.
Vores børn er 17 og 20 år - næsten voksne- stort arbejde at nå dertil...skal det så bare gå tabt,fordi min mand bliver fascineret af en anden?
Jeg har sagt at jeg ikke vil have at han besøger hende privat,og at han skal lade arbejdet ligge i weekender og ferier.Og at al sms kontakt skal stoppe!
Det har han sagt ja til,men i sidste uge tog han overarbejde,3 dage i træk - og udskød nogle ting han ellers skulle have lavet herhjemme.Det har han så lavet her i weekenden,og det er fint-men jeg sidder tilbage med fornemmelsen af,at "hun" kommer i første række!
Jeg ved godt,at han skal passe sit arbejde-men han burde sige til hende,at -som tingene står- så skal han ikke på overarbejde,og hun må vente til han får tid inden for arbejdstiden.Han aflyste 2 ting der ellers var vigtige for mig - så nu har jeg downloadet skilsmissepapirerne og har printet dem ud.Jeg ønsker ikke at blive skilt,men jeg ønsker heller ikke at leve i lyset af en anden..........

Jeg synes ikke vi skal skilles,vi har for meget godt sammen.
Vores børn er 17 og 20 år - næsten voksne- stort arbejde at nå dertil...skal det så bare gå tabt,fordi min mand bliver fascineret af en anden?
Jeg har sagt at jeg ikke vil have at han besøger hende privat,og at han skal lade arbejdet ligge i weekender og ferier.Og at al sms kontakt skal stoppe!
Det har han sagt ja til,men i sidste uge tog han overarbejde,3 dage i træk - og udskød nogle ting han ellers skulle have lavet herhjemme.Det har han så lavet her i weekenden,og det er fint-men jeg sidder tilbage med fornemmelsen af,at "hun" kommer i første række!
Jeg ved godt,at han skal passe sit arbejde-men han burde sige til hende,at -som tingene står- så skal han ikke på overarbejde,og hun må vente til han får tid inden for arbejdstiden.Han aflyste 2 ting der ellers var vigtige for mig - så nu har jeg downloadet skilsmissepapirerne og har printet dem ud.Jeg ønsker ikke at blive skilt,men jeg ønsker heller ikke at leve i lyset af en anden..........

Begynd,og flirt! [f]
http://www.youtube.com/watch?v=f8C021OFxEw

Jeg synes, at du har fundet den rette indstilling nu. Du kan ikke fortælle din mand hvordan han skal opføre sig, men du vælger hvordan du selv vil reagere. Vi mennesker ændrer sjældent adfærd før de negative konsekvenser ved eksisterende adfærd overstiger modviljen imod forandring.
Derfor skal du VISE din mand, at hans handlinger har konsekvenser for dig og Jer.

Kan du slet ikke se hvor grotesk en udvikling dit ægteskab har taget.?
Eller er dette hvad du forstår ved et kærligheds forhold mellem to voksne mennesker.??
Når jeg læser dette: " Jeg har sagt at jeg ikke vil have at han besøger hende privat,og at han skal lade arbejdet ligge i weekender og ferier.Og at al sms kontakt skal stoppe!"
Så er det jo en mors tale til sin uartige dreng. 😃
Din mand er styret af dig, og har sikkert været det hele sit ægteskab - og inden da var det hans MOR der styrede ham. Du giver ham barndommens tryghed, og det ved I 'morkvinder' godt at netop her har I fat i den lange ende hos de mænd, som på bunden kun er nogle umodne drengemænd, som ikke har udviklet sig til rigtige mænd, der tør tage ansvar for eget liv!
Din mand vil helst ikke miste den tryghed, du giver ham,da det giver ham en vis sikkerhed overfor en fremmed ny kvinde, at vide sig elsket (af mor). Men alligevel kan han som MAND ikke nøjes med at være mors artige dreng, så han søger nu at finde en vej ud af ægteskabet - uden at gøre det direkte. Men den vej kan du jo så spærre, ved at true ham og sætte hans børn op imod ham (som mange kvinder med utro mænd gør) eller du kan hindre ham i at træffe målet for hans frigørelse, den kvinde som har vakt hans libido til live igen. [l]
Men hvad vil du dog i sådan et ægteskab? Kan godt være I har en masse rart og hyggeligt samvær med børn, venner og familie.
Men hvad hjælper det, hvis I ikke har DÊT, som er det centrale i et kærlighedsforhold [???]

Jeg er sådan set enig i meget af det, du skriver her. OP kan ikke bestemme, hvad manden må og ikke må, det får meget let karakter af moderrolle.
Men vi mennesker er forskellige i forhold til, hvor vore personlige grænser går. Og jeg synes, at det er helt OK, at hun markerer, hvor hendes grænser er. Vinklen og formuleringen bør måske gentænkes, så det i stedet bliver noget i retning af: "Kære mand, jeg kan forstå, at du savner et eller andet i vores forhold, siden du føler behov for at have et parallelt forhold til en anden. Jeg vil ikke forhindre dig i at søge DIN lykke, men er samtidig nødt til at tænke på min egen.
Jeg elsker dig, jeg vil allerhelst have et eksklusivt forhold med dig med plads til gensidig respekt for hinandens følelser, og jeg føler mig ikke respekteret, når du helt åbenlyst har et forhold til en anden ud over mig. Det er langt over mine grænser. Derfor har jeg nu besluttet, at vi nu må skilles, så vi hver især kan forfølge lykken i vores liv. Jeg har allerede printet skilsmissepapirerne, det kan gå ret hurtigt, hvis du vedkender dig utroskab. Jeg håber, at du må blive lykkelig i dit nye liv."

.... men jeg er nødt til at mærke efter hvad jeg selv vil finde mig i.
Han fastholder,at han ikke har haft sex med hende-men indrømmer at han godt kan lide hende.
Han synes jeg overreagerer når jeg har printet skilsmissepapirerne ud,for han har jo ikke været utro.Jeg vil gerne have at han skifter job,men det vil han ikke-ok,det er på en måde forståeligt nok,for han har et godt job tæt på vores bopæl,og han er glad for det.MEN jeg er kommet i tvivl om det er selve arbejdet,eller en bestemt kolega han ikke vil undvære.I sidste uge overhørte jeg en samtale mellem 2 andre ansatte i firmaet i vores lokale Netto:
Den ene sagde:Det er ikke meget vi ser til (x) mere, efter at(hende den anden) har flyttet sit kontor over i jeres afdeling!
Den anden sagde: Nej,men nu ser VI ham hver dag!
Jeg havde det bare SÅ dårligt over det,jeg tudede hele vejen hjem.
Jeg tror på ham når han siger han ikke har haft sex med hende,men den samtale bekræftigede mig i,at hans følelser for hende -nok ligner en forelskelse.Jeg ved ikke hvad hun vil,måske er det derfor han endnu ikke har bollet hende?
Efter at jeg har grædt i flere dage,har jeg tænkt:Jeg vil da IKKE HAVE EN MAND der længes efter en anden kvinde end mig!!!
OG jeg vil da overhovedet ikke høre den slags samtaler "ude i byen".
De 2 ansatte så mig ikke,men jeg fik fornemmelsen af at de udmærket var klar over,at min mand er at finde på arbejdspladsen,der hvor "hende den anden" er....
Og uden at give mig til kende,følte jeg mig latterlig gjort.....
DET kan jeg ikke..... Men alternativet er en skilsmisse.Det ved jeg heller ikke om jeg ønsker.... jo,det ønsker jeg ikke-men hvis al hans opmærksomhed er rettet mod en anden,
så kan jeg ikke fortsætte.Jeg er så vred,at vi næsten ikke taler sammen i dagligdagen-men jeg har ikke nemt ved at sige at der kun er 1 vej....skilsmisse!!!

Kære du,
jeg har læst længe på sidelinien og vælger nu at kommentere lidt på det du har skrevet.
Først og fremmest sætter jeg et link ind til en side, hvor der er mange kloge ord og diskussioner om netop utroskab. Det har hjulpet mig meget.
http://www.sonnerasmussen.dk/csr-nyt/
Jeg har også stået i den kedelig situation, med den forskel at min mand fik hygget sig med kollegaen, over længere tid endda. Han stoppede der det blev opdaget.
Vi er stadig gift idag, tre år senere, men kun pga hårdt arbejde.
Vi gik i parterapi, og en af de ting der blev gjort lysende klar for ham (selvom det var svært at forstå), var at de to ikke kunne forvente at kunne gå tilbage til deres gammel forhold som almindelige kolleger.
Vi talte også om, at det nok også var på tide at han fandt en anden job, idet han ikke havde prøvet andet og i hans alder var det sidste chance for at prøve noget nyt.
Det havde han meget svært ved at tage sig sammen til, og jeg havde det elendigt med at han tog på arbejde hver dag, hvor hun også var (kan derfor udmærket forstå dine følelser).
Heldigvis blev han fyret! Ja, det er mærkelig at sige at man er glad for det. Men hvis ikke det var sket, og han ikke havde fået taget sig sammen til at skifte job selv, vil vi idag været blevet skilt.
Du skal KRÆVE at han skifter job, eller du går. Andet går ikke. Det vil slide dig fuldkommen op med tiden.

Men kan man overhovedet holde gejsten for samme partner i et langt ægteskab oppe?
Det er også spørgsmålet. Jeg mener nej!

Selvfølgelig kan man det, hvis begge ønsker det, og hvis begge lægger noget arbejde i det. Problemet er, at mange par tager deres forhold for givet og glemmer at gøde og vande.
Men det afhænger selvfølgelig af, hvad du mener med "gejsten". Hvis du mener nyforelsket, så giver jeg dig ret, men hvis du anerkender forskellen på forelskelse og kærlighed og forstår at transformere fra det ene stadie til det næste, så kan jeg ikke se, vhorfor det ikke skulle kunne lade sig gøre.

Dit indlæg fik mig til at tænke på mine afdøde forældre! Hver gang "den gamle" savnede opmærksomhed når de var i byen og handle, udså han sig en rimeligt udseende kvinde på gaden, og sagde til min mor "hun går og venter på mig hende der" hvorefter min mor kiggede ham dybt i øjnene og sagde "tror du hun kan få dem rene?".............. hvorefter forsøget på at fremprovokere jalousi brat døde....... det var hans underbukser hun hentød til! 😃 😃 😃

Jeg er gået fra ham!Det er slut nu!
Og jeg har det ad helvede til!!!
Dråben fik bægeret til at flyde over, da han tog hjem til hende for at beskære hendes træer,og han havde "hendes" træer liggende på traileren i 3 dage .... jeg følte det var en provokation imod mig,for hvorfor skulle han overhovedet beskære træer hjemme hos hende?
Og hvorfor skulle JEG se på HENDES træer i 3 dage?Hvorfor skilte han sig ikke af med de træer omgående? Jeg følte mig vildt provokeret,og syntes det virkede som om han "holdte fast" i de træer.... det var jo "hendes" - et symbol på at de har noget sammen?
Og vores børn og naboer og familie har spurgt hvad det er for træer der ligger på traileren.Nååå,det er en fra arbejdets.... sagde han så!
Jeg er flyttet ind hos en veninde, i første omgang.Jeg har søgt lejlighed,men det er svært. Jeg elsker ham, men jeg hader ham for det han gør!

Jeg synes det er stærkt at du nu har truffet valget at gå fra ham.
Du skal ikke lade dig udnytte som en dørmåtte, og det er hvad han har gjort, uden at tage hensyn til dine følelser.
Hvis han har valgt en anden, så skal han stå ved det og gå fra dig, ikke i stedet pine dig på den måde. Det er ikke værdigt for nogen af parterne.
Dog vil jeg lige høre, hvorfor gik du? Kunne du ikke i stedet bede ham om at pakke en kuffert og finde et andet sted at sove? Det er jo trods alt ham der har svigtet.
Du burde tage og pakke hans kuffert og sende ham ud. Det er ikke dig der skal bøje af.
Selvom jeg godt kan forstå frustrationen, og at man bare vil væk.
Håber det bedste for dig.

Det du gennemgår nu er meget ydmygende og virker mere som en krigerisk frigørelseshandling fra hans side. Han VIL simpelthen ikke ha´du skal ødelægge de gode følelser han oplever med denne kvinde - måske har du gennem årene sultet ham for samme gode følelser?? HM..bare en tanke midt i elendigheden.
Du virker jo heller ikke særlig seriøs i dette debatforum, idet du sætter din livssituation til debat, hvorefter du i ugevis ikke gider svare på respons. I sådanne tilfælde tænker jeg altid at debattøren mangler pli simpelthen. Måske du skulle arbejde lidt mere med dig selv og få indsigt i hvorfor du har taget din mands kærlighed for givet i så mange år UDEN du har tænkt over hvad du selv giver af kærlighed. Jeg kender dig ikke, men fornemmer at det jeg skriver her måske ikke er helt ved siden af.
Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på hvad der er foregået INDEN dette brud - jer imellem gennem et årelangt ægteskab. Det virker som har din mand et opgør med dig. Men hvorfor? Har du på en eller anden måde udnyttet din magt som kvinde gennem årene?
Helt uskyldige er vi kvinder jo ikke vel?? 😕
Har I samtidig børn, har du måske som mor og kone kunne udøve den magt over børn og mand, som jeg har observeret mange kvinder udnytter i den periode hvor mand og børn er afhængige af dem. Ikke særlig smukt at iagttage - i disse tilfælde forstår jeg godt at manden falder for en anden kvinde.
Jeg skriver dette for a få dig ud af hullet og indse at den offerrolle som du nu indtager måske ikke er til gavn for dig selv. Kan godt forstå du er såret og ramt som kvinde dybt i hjertet. Og hvis jeg tar' fejhl mht. din egen skyld i dette drama, så undskyld mig. Så meget des vigtigere er det at du gør dig fri af din mand, og starter et nyt liv for dig selv.
Men det at du siger, at du stadig elsker ham, får mig til at tænke på at måske har han givet dig en masse kærlighed gennem årene, som netop gør at du elsker ham - men følelserne ikke længere er gengældt. Hvis din kærlighed ikke er gengældt, så tag konsekvensen og tag det til efterretning, for man kan ikke fremtvinge kærlighed, heller ikke selvom man har børnenes sympati på sin side.
Som jeg ser det, så kan du takke din egen følelsesmæssige apati/dovenskab for den situation du er havnet i. Måske har du gjort alt det rigtige, men uden sand hengivenhed, og det kan en mand mærke kan du tro!!!
Så kunne det være fordi du har været nærig med dine følelser - igennem flere år - at dette sker for dig?
Ingen kærlighed kan leve uden ægte gengældte følelser fra den anden part - er du blevet kold som kvinde overfor din mand, så dør hans længsel efter DIG og du bliver mere den trygge favn (mor) end kvinden han bejler til og begærer.
Så er ægteskabet blevet en ydre ramme uden indhold, sker det uundgåelige: Man står med en ramme der knækker over, fordi det billed (den essens) den holdt sammen på efterhånden er forvitret eller bare forsvundet under tidens tand. Indholdet er væk og din mand vil åbenbart ikke holde fast om den tomme ramme jeres ægteskab nu er - han søger indhold i sit liv. Det samme skal du gøre, fremfor at hade ham 😮

Det du gennemgår nu er meget ydmygende og virker mere som en krigerisk frigørelseshandling fra hans side. Han VIL simpelthen ikke ha´du skal ødelægge de gode følelser han oplever med denne kvinde - måske har du gennem årene sultet ham for samme gode følelser?? HM..bare en tanke midt i elendigheden.
Du virker jo heller ikke særlig seriøs i dette debatforum, idet du sætter din livssituation til debat, hvorefter du i ugevis ikke gider svare på respons. I sådanne tilfælde tænker jeg altid at debattøren mangler pli simpelthen. Måske du skulle arbejde lidt mere med dig selv og få indsigt i hvorfor du har taget din mands kærlighed for givet i så mange år UDEN du har tænkt over hvad du selv giver af kærlighed. Jeg kender dig ikke, men fornemmer at det jeg skriver her måske ikke er helt ved siden af.
Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på hvad der er foregået INDEN dette brud - jer imellem gennem et årelangt ægteskab. Det virker som har din mand et opgør med dig. Men hvorfor? Har du på en eller anden måde udnyttet din magt som kvinde gennem årene?
Helt uskyldige er vi kvinder jo ikke vel?? 😕
Har I samtidig børn, har du måske som mor og kone kunne udøve den magt over børn og mand, som jeg har observeret mange kvinder udnytter i den periode hvor mand og børn er afhængige af dem. Ikke særlig smukt at iagttage - i disse tilfælde forstår jeg godt at manden falder for en anden kvinde.
Jeg skriver dette for a få dig ud af hullet og indse at den offerrolle som du nu indtager måske ikke er til gavn for dig selv. Kan godt forstå du er såret og ramt som kvinde dybt i hjertet. Og hvis jeg tar' fejhl mht. din egen skyld i dette drama, så undskyld mig. Så meget des vigtigere er det at du gør dig fri af din mand, og starter et nyt liv for dig selv.
Men det at du siger, at du stadig elsker ham, får mig til at tænke på at måske har han givet dig en masse kærlighed gennem årene, som netop gør at du elsker ham - men følelserne ikke længere er gengældt. Hvis din kærlighed ikke er gengældt, så tag konsekvensen og tag det til efterretning, for man kan ikke fremtvinge kærlighed, heller ikke selvom man har børnenes sympati på sin side.
Som jeg ser det, så kan du takke din egen følelsesmæssige apati/dovenskab for den situation du er havnet i. Måske har du gjort alt det rigtige, men uden sand hengivenhed, og det kan en mand mærke kan du tro!!!
Så kunne det være fordi du har været nærig med dine følelser - igennem flere år - at dette sker for dig?
Ingen kærlighed kan leve uden ægte gengældte følelser fra den anden part - er du blevet kold som kvinde overfor din mand, så dør hans længsel efter DIG og du bliver mere den trygge favn (mor) end kvinden han bejler til og begærer.
Så er ægteskabet blevet en ydre ramme uden indhold, sker det uundgåelige: Man står med en ramme der knækker over, fordi det billed (den essens) den holdt sammen på efterhånden er forvitret eller bare forsvundet under tidens tand. Indholdet er væk og din mand vil åbenbart ikke holde fast om den tomme ramme jeres ægteskab nu er - han søger indhold i sit liv. Det samme skal du gøre, fremfor at hade ham 😮

Dette indlæg synes jeg er på kanten til det uforskammede - hvor har du dine teorier om deres forhold fra?
Oven i OP's mange konfliktende følelser, fornemmelsen af svigt og af ikke at være elsket, så forsøger du at plastre hende til med skyld og dårlig samvittighed over at have en mand der helt åbenlyst er utro. Hun er ikke ansvarlig for hans handlinger og valg! Hvis han ikke har følt, at hans behov er blevet tilgodeset, så har han haft muligheden for at sige fra - ligesom OP har gjort nu (styrke til dig I tvivl, det har ikke været nemt at komme dertil).
Jeg tror ikke, at skyldfølelse og dårlig samvittighed er hvad I tvivl har brug for lige nu, og hendes mand har jo allerede tilgodeset sig selv.

Jeg kan godt se jeg var hård i mit indlæg, men det var helt bevidst!!!
Jeg tror bestemt ikke det er gavnligt med indlæg, der skubber til I Tvivls offerrolle her. Jeg tror derimod hun har brug for et spark til at komme videre på. Indsigt i hvorfor tingene er gået som de er gået kan være/er for mange befriende- Er man et frit tænkende individ så får man hverken skyldfølelse eller dårlig samvittighed af at indse man selv er er ansvarlig for hvad andre mennesker føler omkring ens person For er man herre i eget liv og er man også selv er ansvarlig for hvordan det går.
Ja det KAN hjælpe at være hård ved sig selv. Jeg er det overfor mig selv i de mange vanskelige følelsesmæssige situationer jeg har lidt nederlag i. Det har hjulpet at indse jeg selv var med i den misére jeg havnede i - det fik mig nemlig til at tage ansvar og SELV føre mig videre og UD af det hul jeg ellers befandt mig i.
Det med gode råd i debatterne her er jo som de gaver man gir´andre - man vælger som regel noget man også selv står for. Men tror desværre I Tvivl hellere vil have venindeforståelse og medynk.
Ja det er hårdt det hun gennemlever. Manden er ualmindelig infam med hans sidste handling omkring den nye kvindes træer. Men mit spørgsmål er så bare HVORFOR er den mand blevet så ondskabsfuld? For var han en led mand havde hun vel ikke elsket ham så meget vel? Han må have givet hende en masse godt gennem tiderne siden hendes kærlighed stadig er der. Hvad er det for en frigørelse fra hans kone, som han nu udfører med hård hånd? Er han bare et dumt svin - eller ligger der en anden historie under dette drama som ikke er erkendt - fortalt?
😕

Jeg er fuldstændig enig i, at I tvivl skal tage ansvar for sig selv og sine handlinger, og det viser den seneste udvikling jo også, at hun har taget fat på. Men hun skal ikke tage ansvar for mandens handlinger også.
Jeg synes du modsiger dig selv lidt, når du siger, at der er en årsag til at manden opfører sig, som han gør, og at den årsag nok ligger hos I tvivl. Nej, det gør den ikke, for han skal også blive voksen og tage ansvar for sine følelser og handlinger. Den kujonagtige vej igennem bedrag og utroskab er hans valg og ikke hendes.

selvom enig i din konklusion at I Tvivls mand selvfølgelig selv må tage ansvar for sine handlinger.
Men er det da ikke også det han gør i grunden? For kan han tydeligere signalerer overfor sin kone, at han er fuldkommen ligeglad med hende og langt mere interesseret i en anden kvinde? Han skjuler da ikke noget gør han? Hvis konen ikke havde været så insisterende på at beholde sin mand (for sig selv) havde hun da forlængst reddet sig selv og havde læst tegnene. OG hun havde smidt manden ud af huset fremfor selv at flytte ud.
Nu går hun i stedet som en martyr. Hun er offeret, som sikkert har både alle vennerne og deres børn på sin side. Hun fortæller os her at hun elsker sin mand, men jeg spør' bare endnu engang. Har hun vist det nok? Jeg mener næppe - eller ikke godt nok i de år, hvor hun havde muligheden, siden manden behandler hende så ukærligt. 🙁
Jeg tror bare ikke - som de fleste herinde - at det altid er den utro, der er noget galt med. Måske er den utro blot den person i forholdet, der har satset mest og derfor er blevet mest skuffet!
Tænk over det !
...skrevet af en utro, der gennem et langt ægteskab blev taget for givet, og derfor til sidst var et nemt offer for en anden mand. Havde min mand været mere kærlig og opmærksom i de år der gik forud for min utroskab, så havde ingen anden mand haft en kinamands chance for at sætte ild i mit hjerte.
Du får det igen, som du gir' ud husk det 😉

Du er godt i gang med at retfærdiggøre utroskab som en acceptabel handling i et parforhold. Den holdning har du selvfølgelig lov til at ha', men jeg har en anden.
Jeg synes ikke, at man tager ansvar for sig selv eller andre, når man lyver, bedrager og er hinanden utro. Det er et valg, men i mine øjne ikke et ansvarligt valg, fordi man skader andre.
Jeg siger ikke dermed, at I tvivl er fejlfri, for det ved jeg intet om - og under forudsætning af, at du har de samme informationer til rådighed, så ved du heller intet om denne side af OP.
Uanset hvor urimelig og håbløs OP så end måtte være at leve sammen med, så berettiger det ikke manden til at bedrage. Det er en flugt fra virkeligheden og ikke at være sit ansvar bevidst. At have et forhold baseret på løgn er det samme som ikke at have et forhold, og så synes jeg, at det ansvarlige valg er at bryde forholdet.
Og HVIS endelig I tvivl er så slem at leve sammen med, som du antyder/siger, så er der masser af andre måder at håndtere det på end ved at være utro. Han kunne f.eks. sige "Skat, jeg føler mig taget for givet, og noget er nødt til at ændre sig, hvis jeg skal blive i vores forhold. Hvis du ikke elsker mig mere, så synes jeg, at vi skal gå hver til sit i stedet. Hvad siger du til det?" Det var een måde, der er masser af andre måder at kommunikere det på.
Hvorfor du automatisk udleder, at hun nok har behandlet ham skidt siden han har valgt utroskaben, ved jeg ikke. Kunne andre årsager være, at han er egoistisk, har været svag, har en anden moralsk opfattelse af rigtigt og forkert, ikke har kunnet sætte grænser, tror at han både kan blæse og have mel i munden, ja fortsæt selv listen?
Sjovt nok, så siger du at du går imod strømmen, når du siger at utroskab er OK, jeg synes faktisk at tendensen er modsat - utroskab er ved at udvikle sig til noget der romantiseres og er i orden, for den bedragede har jo nok selv været ude om det.

Du skriver han kunne gøre så meget andet end være utro. Hm, nu ved vi ikke OM han er utro, kun at han tydeligt signalerer at være det/ville være det. Han var hos kvinden om natten engang. Han løber efter hende når hun kalder. Jeg vil mene at han i høj grad er utro FØLELSESMÆSSIG UTRO. Det er vel ligemeget om han også elsker med hende er det ikke? Han ønsker det tydeligvis og tænker på det. Så han skjuler da ikke noget for konen - det er derfor ikke en løgner vi har med at gøre her.
Manden viser også de beskårne træer frem for sin kone som for at fortælle hende det han ikke kan sige med ord - der kan være mange årsager til det. Familie og venner f.eks....
Manden her viser tydeligt at han er vild med en anden kvinde. Du mener så han bør sige dette direkte til sin kone:

[/quote]"Han kunne f.eks. sige "Skat, jeg føler mig taget for givet, og noget er nødt til at ændre sig, hvis jeg skal blive i vores forhold. Hvis du ikke elsker mig mere, så synes jeg, at vi skal gå hver til sit i stedet. Hvad siger du til det?" Det var een måde, der er masser af andre måder at kommunikere det på.[quote]

Det er da langt ude fordi der er tale om følelser her - ikke om et forretningsforhold. Lyder for mig mere som er det en arbejdssituation, hvor parterne er uenige om reglerne. Måske handler det om noget helt andet, nemlig det faktum, at han lever sammen med sin kone på en LØGN.
I Tvivl har skrevet, hun kun har sex med sin mand af pligt. Mon hun har fortalt ham det? Næppe - derfor lyver hun under sexakten - så det er hende der i første omgang er løgneren [:X]
Men mon ikke hendes mand savner et og andet oprigtigt kærligt, det kun en elskende KVINDE kan give ham? Det han søger i en elskerinde nu. I Tvivl påstår hun elsker sin mand. Nej hun elsker ham ikke som en kvinde skal elske sin mand, hun elsker ham som en mor eller en søster elsker. Hun elsker ham ikke som KVINDE. Derfor søger hendes mand forståeligt nok en anden en kvindes kærlighed.
Måske er det på længere sigt sundt for dem begge, at manden endelig reagerer på den løgn de to i deres ægteskab (måske) har levet på i årevis... [:|]

Ja, som jeg også skrev tidligere, så er jeg bevidst om, at det en håbløs umoderne og mærkelig indstilling jeg har.... et værdisæt som bygger på ærlighed.
Jeg gentager gerne, at jeg ikke påstår at I tvivl er fejlfri, det er vel ingen af os, når det kommer til stykket. Men jeg kan stadig ikke se, hvorfor hun skal revses som den der bør bære skylden og ansvaret for mandens handlinger (eller manglende kommunikation/ærlighed for nu at præcisere den del) - det synes jeg er en mærkelig indstilling.
Jeg synes, at det er rigtig fint og stærkt, at I tvivl nu tager konsekvensen og handler. Og jeg synes at det er den helt rigtige løsning. Din anbefaling er vel, at hun i stedet skal finde sig en flot og fyrig elsker, som kan få hende til at føle sig elsket. Så er cirklen sluttet og farcen fuldendt.
Du har ikke kommenteret på det, så nu spørger jeg direkte: Synes du, at utroskab er OK i et parforhold? Også når du selv udsættes for det som den det går ud over?

Jeg begynder med at svare på dit sidste spørgsmål.

Synes du, at utroskab er OK i et parforhold? Også når du selv udsættes for det som den det går ud over?[quote][/quote]

Nej jeg går bestemt ikke ind for utroskab, hvis begge parter tror sig elsket som den eneste ene. Det er undergravende og skaber fremmedgjorthed i et forhold. Men jeg synes at alle former for fordækthed i et parforhold er ødelæggende for intimitet og nærhed, og derfor ikke kun den fysiske utroskab. Men det er vilkårene - vi går alle rundt i hver vores lille verden, hvor ingen rigtig kender sandheden om den andens sande følelser 😕
Så jeg må desværre konstatere, at mit tidligere ideal om kærligheden - til KUN den ene, der som en ledetråd skulle være et ubrydeligt bindeled mellem to - at det ideal tror jeg simpelthen ikke på er muligt at fastholde i en længere periode (ud over i forelskelsen). Det er ren utopi, hvis man har et forhold til en mand!
Så jeg har taget konsekvensen af den mandlige psyke, og har indrettet mig herefter. Jeg elsker ikke længere ubetinget kun den ene, men giver mig lov til at have følelser for andre mænd også. Men de følelser er helt mine egne private, som ikke angår andre - derfor heller ikke min mand.
Sjovt nok er vores ægteskab bedst, når jeg tænker i de baner, og ikke føler mig tilknyttet KUN min mand. Så gir' han mig nemlig masser af respekt og kærlighed - modsat hans 'laden stå til' hvis han mærker, at jeg er mere fokuseret på HAM eller er afhængig af hans kærlighed. Sådan er kærlighedsforhold ofte - mænd har svært ved at adskille sin kone fra hans mor, hvis hun gir ham ubetinget kærlighed. Det er ikke kun min erfaring, jeg har flere veninder, der oplever nøjagtig det samme.
Mænd kan bare ikke tåle at blive elsket som den eneste ene, så mister de i længden respekten for deres kvinde, og vender blikket mod andre kvinder.
Så når jeg taler om kærlighed mellem mand og kvinde, ja så tænker jeg IKKE på søskende følelser eller morroller etc. Jeg tænker på den erotiske kærlighed mellem to, der elsker hinanden. Den kærlighed er svær at fastholde for mange par - derfor så megen utroskab derude! [:|]

Du er meget generaliserende i besvarelsen, og så en, for mig, besynderlig kønsbestemt adfærd - jeg kan finde masser af eksempler fra min omgangskreds, hvor tingene har været med modsat fortegn.
Med din måde at se kærlighedsverden på, så er det vel også OK, at din mand har lidt ved siden af? Hvorfor ikke bare melde ærligt ud og så leve i det, som det reelt er; et åbent forhold? Det valg har jeg stor respekt for.
Min kone var stor fortaler for et åbent forhold efter hendes utroskab, indtil det var en realitet, at jeg havde flere gode tilbud fra andre, og opmærksomheden skulle deles mellem flere kvinder, så var åbent forhold pludselig ikke sagen længere.

Det omvendte hvor det er kvinden, der søger andre mænd, tror jeg kun forekommer fordi kvinden er blevet såret, og har opgivet kærligheden. Jeg kender mange kvinder personligt - og ikke een eneste, der ikke var trofaste og ville kærligheden fuldt og helt til ham hun elskede og KUN ham. Det har været alle de kvinders udgangspunkt.
Men så kommer skuffelserne - manden har fokus på andre kvinder (porno etc.) og glemmer sin egen kvinde - og nu har vi så den 'moderne' kvindeudgave, der ikke gider være til grin med følelser, der ikke bliver gengældt i samme målestok. Den moderne kvinde agerer på flere og flere områder som manden - nu også på det erotiske område. Det er udviklingen.

Hmm... dine sort/hvid betragtninger om køn vil jeg lade tale for sig selv.
Og ideen om det åbne forhold - hvorfor er det ikke bare løsningen med den frie tilgang du har? Eller skal det være uærligt, for at det virker?

Hvor har jeg skrevet det skal være uærligt [???]
For mit vedkommende har jeg sagt til min mand jeg IKKE ønsker vi skal leve i ufrihed, og han kan gøre hvad han vil og ikke behøver lyve overfor mig. Jeg går bestemt ind for den enkelte har frihed til at føle, tænke og handle som han/hun vil.
Min mand ønsker åbenbart ikke at gøre brug af sin frihed - han kunne sagtnes, da han har kvindetække. Måske er det noget andet, der holder ham - og andre - tilbage. Hvad tror du det kan være?
Jeg har et bud på at det skyldes man ikke ønsker at være sig selv utro - at svigte egne følelser. Nok også det der gjorde, at jeg helt cuttede forbindelsen til min elsker.
Eller også bare frygten for at miste den man elsker..........

Du skrev:
"Jeg elsker ikke længere ubetinget kun den ene, men giver mig lov til at have følelser for andre mænd også. Men de følelser er helt mine egne private, som ikke angår andre - derfor heller ikke min mand."
Det læste jeg som om, du ikke fortalte din mand, at du har andre ved siden af. Du siger noget lidt andet i seneste indlæg, så hvis jeg har læst det forkert, så beklager jeg.
I OP's tilfælde mener jeg ikke, at manden er ærlig omkring sit forhold til den anden kvinde. Ingen bevisførelse, men det lugter langt væk, og jeg synes at I tvivls reaktion (at flytte) er helt berettiget. Et andet forslag baseret på vore seneste meningsudvekslinger kunne være, at hun siger til manden: "Fortsæt du bare forholdet til X, jeg har oprettet en profil på Scor.dk, og interessen er ganske overvældende. Er du ude af huset onsdag aften?"
Det kunne der nok komme en interessant samtale ud af, og hvis ikke... ja, så er svaret og løsningen vist givet.

Har ikke haft overskud til at svare her på det sidste.
Har læst indlæg - men det er kaotisk.....
Jeg vende tilbage.....

Avs, den tråd her gjorde ondt at læse.
Min første tanke var, lige fra jeg læste første indlæg tidligere i dag, at det var ret åbenlyst, at han da var forelsket i hende den anden, måske selv uden at vide det til en start, men at det da måtte have været ret indlysende for ham fra et ret tidligt tidspunkt.
Spørgsmålet er hvornår det gik op for dig. Da du for en måned siden skrev "Jeg har sagt til ham, at jeg ikke vil have at han besøger hende den anden privat. Det tror og håber jeg, at han har overholdt." troede du da for alvor selv på det, eller forsøgte du at overbevise dig selv om noget?
Desværre er det jo sådan, at når man er endt derude hvor det hedder vane-sex (dit eget udtryk) og vane-så-meget-andet, så kan det sagtens fungere som ægteskab og måske endda fungere godt, men problemet er bare, at hvis der på et tidspunkt dukker en op i den ene af ægtefællernes liv, som tænder drømme om noget andet og mere, så kan og vil den der forelskelsesrus vende op og ned på alt. Den er næsten umulig at kæmpe imod og endnu sværere at komme sig over.
Jeg kan ikke se andet end at tegnene har været der hele vejen igennem. Måske har du også dybest set vidst det hele vejen igennem, bare uden at ville indse det? Indrømmelser man skal gøre overfor sig selv, er oftest de sværeste.
Jeg føler med dig, jeg ved hvordan det er. Nu er du der hvor ingen ord fra andre rigtig hjælper, fordi den eneste kur er tiden. Held og lykke.

Det er et fint indlæg her.
Ja jeg tror også løbet er kørt- så det allerede fra første indlæg fra 'i tvivl'. 🙁
Hendes mand er sikkert ikke helt klar over hvor fatalt det bliver, hvis han følger de følelser som han tydeligvis lige nu ligger under for. han ER forelsket ingen tvivl om det. Og her kan den anen part hverken gøre fra eller til. Det er den forelskede der kan handle og vælge fra eller til.
Jeg valgte fra - men har lidt så meget under det, at jeg ikke kan anbefale den vej heller. Man skal være MEGET stærk for at undertrykke så livsbekræftende følelser, blot for at bevar et ægteskab som man måske ikke er helt lykkelig i. Men jeg er af mange årsager glad nu for mit valg. Jeg har fundet 'mig selv' igen og min mand elsker jeg jo, og ville jo savne ham og vores ellers gode liv hvis jeg var gået fra ham.
Den der vil få det sværest - måske allerede nu har det aller sværest ?- det er 'i tvivl´s mand. Han har det meget svært nu, også selvom han varmer sig i forelskelsens rus.
Som sagt kan vi der forelsker os i andre end vores partner ikke gøre for det. Det sker nemlig, når man ikke er helt lykkelig i sit eget forhold og det er er BEGGES ansvar !

Som skrevet - jeg flyttede hen til en veninde,og søger lejlighed.Grunden til at jeg valgte at flytte,var at jeg følte mig så provokeret over de der træer på trailoren...at jeg overhovedet ikke kunne holde ud at se på min mand.Og jeg har alligevel heller ikke mulighed for at købe ham ud af vores fælles hus-så jeg skulle bare væk med det samme.Og jeg ville vise ham at nu var det nok!Og det forstod han,han blev meget overrasket-og bedyrer igen og igen at han ikke har været utro.Men som nogen herinde så rigtigt skriver:Han er følesmæssigt utro!
Jeg handlede måske lidt for hurtigt,for vores børn kan ikke forstå hvad der sker lige nu.Den ene er lige gået i gang med en vidregående uddannelse,og den anden går stadig i gymnasiet.Jeg har ikke fortalt dem om detaljer,men har sagt at vi har nogle problemer lige nu.Jeg vil ikke være sådan en mor der bruger børnene i en krise...men føler at jeg gør det.Da jeg flyttede tænkte jeg at HAN så kunne få lov til at tage sig af det hele derhjemme,og opleve hvor svært det er.
Men jeg er bange for at børnene er vrede på MIG,for det er jo mig der er flyttet-og MIG der har svigtet.Jeg har stor lyst til at fortælle dem hvorfor jeg er flyttet-jeg hader når de ser på mig på den der undrende måde,og jeg kan se at de gerne vil stille mig nogle spørgsmål om det der er sket....men de spørger ikke,for de er begge velfungerende børn,og de fornemmer helt sikkert,at jeg ikke kan/vil give dem svar lige nu.Men jeg ville ønske at jeg kunne retfærdiggøre min handling over for dem!Det er jo HAM der er dum!Det er på grund af HAM jeg er flyttet!
Det er IKKE godt at bo hos veninden.Jo, det er godt at snakke med hende om det skete-men jeg føler mig "hjemløs".Jeg savner at have mine egne ting.Jeg er gæst-og jeg savner mit hjem.Og mine børn i hverdagen,og min familie.Jeg har ikke sagt noget om det her til mine forældre,ved heller ikke hvordan jeg gør det.Ja,og det er slet ikke så nemt at få en lejlighed.Jeg har meldt mig ind i 2 boligforeninger,og tjekker dagligt de private muligheder.
Det er virkelig slemt,jeg spørger mig selv mange gange dagligt,om jeg virkelig skal forlade ham-bare fordi han har fået følelser for en anden?De følelser kan vel gå over igen?Jeg synes der er så meget at miste på det grundlag?
Min hjerne kører konstant,og det ligger fast,at jeg kan ikke leve sammen med ham,hvis han længes efter en anden end mig.Men jeg tænker også,at det måske kun er en overgang?

Jeg føler med dig. Det som sker nu er forfærdelig ensomt på alle måder. Du er blevet fremmedgjort i eget liv. Jeg kan godt blive meget vred på din mand over det han har skubbet dig ud i. Der er bare en kode der skal overholdes mellem to, der danner par og det er IKKE at udsætte den anden for at blive målt og vejet og sammenlignet med en tredieperson - som var man en vare på en hylde. Det er IKKE kærlighed, og det du oplever er så en opvågning til ikke at være så elsket en person for din mand - lige nu - som du troede. >En anden kvinde tar hans opmærksomhed.
Dine børn skal vide at det er fordi du er blevet dybt såret af din mand at du flytter. Du behøver ikke sige mere. Men de skal vide at det er ikke dem du vil væk fra og at du føler dig lost lige nu.
Nej det gør ondt at læse dette også fordi jeg har prøvet den følelse tidligere - det var også min mand der svigtede, dog ikke så åbenlyst som din, men jeg husker tydeligt FØLELSEN at han var mere optaget af ´noget andet´gennem sit arbejde som kunstner. Det udviklede sig ikke, for han vidste godt han ville miste mig - skete engang som ung, hvis han svigter følelsesmæssigt. Så det standsede fordi han kendte til mig og åbenbart ikke ville miste mig. Jeg reagerede ved at blive mere kold i hjertet, og trak mig følelsesmæssigt på den måde at den plads min mand ellers havde i mit hjerte pludselig stod tom.
tror andre mænd kan mærke dette hos en kvinde for senere blev en anden mand forelsket i mig og jeg faldt for ham. Det kan også ske for dig - selvom jeg ved du lige nu ikke kan udholde tanken om at miste din mand. Men der ER altså andre mænd derude og mange hat den samme længsel i sig som du har. Længslen efter at blive elsket helt for den man er - uden sammenligning med andre.
Nu er det min mand, der føler sig utryg efter disse år med min utroskab der var kortvarig - men den følelsesmæssige utroskab var langvarig og jeg er stadig utro på det område. Men da jeg kender følelsen og ikke ønsker at gøre min mand ondt, så holder jeg min længsel nede og kan nu sagtens leve i mit ægteskab med både sex og kammeratskab uden jeg føler det er resignation at leve videre sådan sammen. Livet har så mange facetter.
Kunne du bare være stærk nok til a flytte tilbage. Du kan jo sige du er færdig med ham følelsesmæssigt og det er ikke ham du flytter tilbage til, men dit hjem og dine børn. At han kan gøre hvad han nu vil - I får så hver jeres soveværelse og han kan så blot være en ven du bor sammen med.
Herefter skal du altså UD af hullet. Du skal tænke på det gode som venter derude i fremtiden og IKKE det onde du nu oplever. OPGIV at kæmpe for din mand - det er hans liv og hans følelser og hans afgørelse hvor meget du betyder for ham. Du skal kæmpe dig tilbage til eget selvværd nu, et selvværd der kommer indefra og som er helt uafhængigt af hvad din mand føler for dig eller en anden kvinde.
Den kulde du oplever nu i dit liv må du klæde dig på til. Tror ikke det i længden varmer at bo hos veninden - heller ikke at flytte for dig selv nu, for du ejer vel huset ligeså meget som han gør - forhåbentlig da. Flyt tilbage og vær praktisk og vis ham du har indset jeres kærlighedsforhold er dødt og derfor ikke vil ham mere. Herfra kan du så tage stilling til hvor du skal bo - stille og roligt. Men tilbage til åstedet og gør dig fri IMENS I lever sammen, det er den sikreste måde at frigøre sig på. Min erfaring 🙂
Varm søsterlig hilsen fra Fairy [l]

Hej I tvivl,
Helt enig med Fairy. Og selvfølgelig skal du fortælle dine børn, hvorfor du rykker ud, de er store nok til at forstå det, og du har jo ikke gjort noget forkert.
For at beskytte dig selv ville det være en god ide at lukke af over for din mand. Begræns al kommunikation som ikke specifikt har med børn eller økonomi at gøre. Sæt grænser for dig selv, ikke din mand, få styr på jura mv. hos en advokat, få printet papirerne ud - forbered dig på dit næste liv, så du får en god start.
Gode ønsker til dig.

Kære I tvivl,
jeg er delvis enige i de andres råd til dig, angående hvordan du skal sørge for at passe på dig selv.
Men jeg er ikke enige i at jeres forhold er forbi. Jeg mener at der er stadig mulighed for at vende tilbage til en bedre forhold end der var før.
Det der er sket med, at han har haft interesse for en anden kvinde, kan betragtes for at være den krise i jeres forhold der skulle til for at I begge vågnede op af hverdagens trummerum.
Hvis man overlever en krise og er kommet på den anden side, så bliver man stærkere.
Du skriver at din mand blev chokeret over, at du flyttede ud, det skal du udnytte. Fortæl ham at det blev du nødt til, fordi han ikke kunne forstå når du fortalte ham hvordan du ikke brød dig om situationen, og at du ikke følte dig taget alvorligt. Tværtimod, du følte dig ovenikøbet provokeret og absolut ikke respekteret.
Dit valg til at flytte må han forstå som et nødråb.
Så må du fortælle ham, at hvis han vil have dig tilbage må du sætte nogle betingelser. Det er SLUT med noget som helst kontakt med hende der ikke er arbejdsrelateret, og arbejdet foregår KUN i arbejdstiden.
Kan han ikke forstå alvoren i det (og det har mænd nogle gange svært ved), så kan det være at kampen er tabt. Men jeg er enige med de andre, hvis du flytter tilbage, så lev dit eget liv inden for husets rammer, så din mand kan forstå at dette er alvoren, og han er ved at miste sin familie på denne måde.
Held og lykke og varme tanker.