hans fortid! skal man frelse ham, eller forsvinde?

Jeg skrev et indlæg for to mdr siden, om den her søde fyr jeg havde sovet hos, men ikke vidste om jeg skulle kontakte igen. Stærkt ledet af jeres og veninders råd samt sommerfuglene i maven sendte
jeg en sms. Vi datede flere gange, meget romantisk
med café ture, biograf ture og gå ture ved vandet.
Følte mig hurtigt forelsket og synes vi taler godt
sammen. Glidende er vi så blevet kærester.
Der er bare det problem, at hans fortid ikke er så
god. Hans mor var alkoholiker til han var fjorten år (han er 24 nu) Hvilket har forårsaget at han i mange år havde det skidt, men først for to år siden begyndte at se en psykolog. Det har bland andet gjort at han ikke rigtig har været i stand til at have en kæreste.
Jeg troede først ikke rigtig på, at man kunne være
24 år og ikke have haft en kæreste. Men er blevet ret sikker på at han taler sandt nu, hvilket også afspejles i hans adfærd overfor mig. Han er meget forsigtig, og synes ind imellem slet ikke han tager initiativ nok. For en uge siden fortalte han
så at han var kommet i tvivl om sine følelser. Han har, sikkert pga sin fortid, været rigtig bange for at få mig tæt på sig, og været bange for
at miste. Så ofte når han føler sig forelsket og glad, slår han hurtigt sig selv oveni hovedet, og siger at det ikke er fornuftigt og at han vil ende med at blive ked af det. Det har så ført til at han var helt i tvivl om, hvorvidt han overhovedet er/kan blive forelsket i mig. Jeg blev ked af det og ville gå. Men endte dog med at blive og vi havde en lang, dyb snak. Det endte med
at vi er blevet sammen, og synes han har gjort meget for at vise han er glad for mig.
Det er bare svært, for i løbet af de to måneder vi har kendt hinanden, er jeg jo blevet pænt forelsket og vil gerne være sammen med ham hele tiden. Jeg bliver bange og usikker, hvis det er mig der skal tage initiativ, og synes det er svært
at han har brug for lang tid til at forelske sig.
Talte med to veninder, samt min mor. Den ene mener, at jeg bør droppe ham, i stedet for at risikere, at han gør det forbi om 1 måned fx. Det mener hun vil være den ideelle måde at vinde ham på, altså ved at vise ham hvad han går glip af. Den anden veninde mener, jeg bør være der for ham, give ham tid og gøre ham tryg, da hun kan mærke på mig at jeg er forelsket og synes vi passer godt sammen. Min mor mener jeg bør holde mig tilbage. Altså mere sådan en hverken eller løsning. Og det er jeg bare så dårlig til. Men er virkelig i et dillemma. Har indset at så længe jeg
er kærester med ham, kan jeg ikke bare lægge ham på is.
Håber i vil læse mit indlæg og give mig lidt respons.
mange hilsner Krokus

Jeg tror altid at det er lidt svært at være den, der tager initiativ. Det kræver mod!
Hvis du er forelsket i fyren og han viser interesse for dig og ellers behandler dig ordentligt skal du prøve det af. Man kan aldrig vide på forhånd om man bliver vraget om en måned.
Held og lykke

at det er helt normal at du er bang og usikker.
Jeg mener at du skal vise ham du er.
Muligt gør du ham stærkere med at du viser svagheder.
Jeg mener din kæreste har mest brug for snak, meget snak, og mere.
Og at du lytter.
Jeg tror du bliver lykkeligt med ham ;-))
Gør en indsats, du lærer hele tiden.
vh
Tom

det eneste du ikke må gøre er da at følge din første venindes råd om at "vise ham" hvad han mister, i så fald tør han jo ikke knytte sig, for han var netop bange for at miste.
synes også du skal gøre dit for at det virker og på den måde vise ham at han ikke mister dig.
det er altid svært for kender jo ikke den præcise situation, men håber da i bliver glade :)
mh Jacob

For jeres råd. Tror også det lyder fornuftigt, og det er bestemt også noget jeg vil følge. Synes det
er vigtigt at vi taler meget sammen, samt give ham
tryghed, men har også valgt at forklare ham at jeg
er bange. Han har været forstående omkring det, men siger at han gerne vil have mig og at jeg er smuk og dejlig osv...
Så håber da der er en fremtid.

du må ikke true ham med at gå. Din veninde har ikke meget livserfaring. (skulle lige have det ud)men det er jo netop svigt og svig han har været udsat for HELE TIDEN som barn. Det er uundgåeligt med en alkoholisk mor. Det er en side der følger med afhængigheden. Ikke af ondskab, men alkoholikeren kan ikke leve op til sine omgivelser.
Han kan ikke bære at du måske gør det samme ved ham, derfor bliver HAN usikker.

Og rigtigt sagt.
Sov godt
vh
Tom

du tror der er muligheder i det.
som en meget klogt har skrevet er det at gå fra ham ikke sagen idet at han kun har oplevet svigt og netop derfor har svært ved at forholde sig til en som er der længere end 1 dag :)
At have en kæreste som har oplevet en alkoholisk mor gennem hele hans bardom er ikke en nem sag, men hvis man arbejder lidt sammen så kan der komme mange gode ting ud af det :)
Et forhold handler ikke om hvem der tar initiativerne men om at samarbejde og snakke det igennem som nu engang opstår af problemer, glæder og meget mere.
Fokuser mere på at du er forelsket i ham, og glæd dig over at i har det godt sammen, frem for at fokusere på de negative ting :)
håber i får en masse gode ting ud af forholdet :)
held og lykke herfra

Jeg synes, at hvis du virkelig er glad for ham, så bliver du ved ham. Så finder han jo også ud af, at han kan stole på dig.
Med hensyn til at blive dompt om en månede, er det en chance man må tage. Hvis man forelsker sig, og stoler på en anden, risikere man at blive såret