15tilføjet af

Hagl i juli?

Hvad er det lige præcist der sker med vores planet, når det hagler midt i Juli måned i Danmark?
Jo, det danske sommervejr er ikke just kendt for at være varme fyldt og solskinsrigt, men hagl er måske lige at presse citronen en smule, er det ikke?
Et eller andet sted, handler det her vel om det samme som det handler om for isbjørnene, nemli den globale opvarming. Gør vi virkelig alt hvad vi kan for at stoppe udviklingen som den har set ud hidtil?
tilføjet af

Ikke umuligt...

hagl er før set om sommeren, det er nok mere størrelsen.
tilføjet af

Dueæg?

På ttv læste jeg at de var på størrelse med bordtennisbolde og
en bilforhandler
i Silkeborg har fået skader på 70 biler?
Vildt vildt?
tilføjet af

du kan se et par af haglene her...

...Nogle af haglene var som stenhårde, iskolde bordtennisbolde, hvilket er usædvanligt for Danmark.
http://www.dmi.dk/dmi/jyderne_tog_skraldet
Link til DMI - hvis man køre ned på midten af siden kan man se et par hagl ved siden af en tændstikæske.
tilføjet af

da jeg var barn

Jeg er fra 1958 jeg kan huske at vi også har haft så store hagl om sommeren
tilføjet af

Global nedkøling

kan kun være svaret :)
tilføjet af

Ikke nyt

at det kan hagle om sommeren. Jeg har da selv oplevet det flere gange. Vi var for 20 år siden i sommerhus på Møn og der fik vi da lige så store hagl som nu. Selv som barn har jeg oplevet det og det er da 40 år siden. Så jeg tror ikke det har noget med den globale opvarming at gøre, mere et af naturens luner. Det er jo noget de har oplevet mange gange i det sydlige Europa.

Mvh. Jannie
tilføjet af

Tjaa..

Jeg har lige været i USA - South Carolina for at være mere præcis, hvor varmen var helt vildt. En dag blev det stormvejr og lidt efter begyndte det også at halge - så det er altså ikke unormalt.
tilføjet af

meget normalt

i Alpeområdet om sommeren. Jeg har mange gange oplevet hagl (også større) i både Østrig og Italien om sommeren. I midten af halfemserne faldt der hagl i så store mængder i München området at de måtte have sneplovene frem. I hele Vest München hang tagene på tankstationerne i laser, haglene havde slået huller i alle skodderne på vinduerne og tagene på de parkerede campingvogne. Forrige år havde vi så voldsomt et tordenvejr med haglbyge ved Gardasøen at vi måtte holde totalt stille på motorvejen bilerne kunne simpelthen ikke køre i haglene, så jo det er meget normalt - bare ikke i Danmark.
tilføjet af

vi fik ingen

hagl i vores område, men et tordenvejr, med lyn som jeg aldrig har oplevet i mit liv, det lynede og buldrede konstant i 2 timer, jeg troede det var verdens undergang, men vi fik lov at leve lidt længere, dejligt. Irene
tilføjet af

Det er der ikke

noget usædvanligt i.
Hagl kan komme hele året rundt.
tilføjet af

jo...

Det er jo nok fordi der ikke er samme temperatur, der oppe hvor haglene dannes, som der er nede på jorden. Det har nok ikke meget med global opvarmning at gøre. Det er meget normalt.
tilføjet af

Se jeg er en mand

på godt 61 år, og sørme om ikke jeg har min hukommelse i behold endnu.
Det med det kan hagle i tordenvejr er ikke noget unormalt, det har jeg oplevet i lille danmark længe før der var nogen som kendte ordet global opvarmning eller begrebet forurening, det er noget som tit sker i kraftige tordenbyger, også hagl så store som bordtennisbolde.
Noget andet er, at det selvfølgelig er en lidt speciel oplevelse første gang man oplever det, men det har intet med co2 eller global opvarmning at gøre, det er blot et fænomæn som opstår når det øverste af en tordensky falder så hurtigt mod jorden at haglene ikke når at smelte til regn, det giver forresten også voldsomme lyn og mange lyn, det følges ad.
Med venlig hilsen
Ham med dukkerne
http://www.dukkehuset.eu
tilføjet af

Jamen de går helt i selvsving

hvergang der er omslag i vejret. De aner ikke hvad de taler om. Jeg har da også oplevet haglvejr i juli før. Problemet med det indlæg var vel bare at det blev "forfremmet" og nogle derfor troede der var kød på det, men måske en på redaktionen tog det for gode vare? Hmmmm, jahhh hvad siger det dig?
tilføjet af

Det er ganske normalt

at det hagler i forbindelse en tordenbyge. Det er også ganske normalt at vejret kan være ekstremt.
klimaet er blevet varmere, men det er på det rent gennemsnitlige plan. En enkelt spektakulær vejrepisode er ikke bevis for noget som helst i den henseende. Men der har også været ekstremt vejr i Danmark da din oldemor levede.
I min barndom i 80'erne kan jeg huske man snakkede om at den næste istid stod lige for døren, da man i træk havde oplevet en flere kølige og regnfulde somre og meget kolde vintre med tyk is på havet.
Nu snakker man så om at Danmark bliver det nye vinparadis med et klima som bordeaux.
Mon ikke bare vi skulle tage den lidt med ro.
Faktisk synes jeg egentlig at denne sommer har været ret så typisk dansk.
tilføjet af

Jo, man har standset opvarmningen for meget

så vi nu får frossen nedbør i juli måned.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.