Guds ord.

Har så mange tanker, at jeg snart ikke ved, hvor jeg skal starte eller ende. Jeg sidder her med Bibelen opslået ved siden af mig, tænker at det er Guds ord til os, til alle mennesker. Alle uden undtagelse. Ingen mennesker har fået patent på, at kun de må forstå Guds ord og formidle den videre til andre mennesker. Der står sort på hvidt, flere steder i Bibelen, at vi alle får Guds Hellige Ånd til at forstå Guds ord til os i dag også. Når jeg læser i Bibelen, føler jeg at det er Gud, der taler til mig. Det virker så forkert, at kun en samling på enten 7 eller 9 mænd, er dem der forstår Guds ord. Det er så forkert. Og især når vi ved, at det slet ikke hænger sådan sammen. De vedtager reglerne ved håndsoprækning og ikke under bøn. De er ikke guidet af Gud. Det er blinde, der vejleder blinde.
Jesus døde for alle mennesker, jamen hvorfor skulle han så ikke lade alle mennesker forstå hans ord? Et Jehovas vidne skrev idag, at han er talsmand for Gud. Jamen hvorfor er han så ikke talsmand for Gud til alle mennesker? Han døde for os alle, han sendte hjælperen, Helligånden for at være hos os til han kom igen. Hvad lavede Helligånden i den tid, fra den sidste apostel døde og indtil Russell kom til? Nej nej nej det giver bare ingen mening.
Jeg ved at Helligånden hjælper alle. Sekunder inden jeg henviste til Titus, fik jeg tanken, at jeg skulle læse Titus. Og mindsandten, et skriftsteder jeg aldrig havde set før, vers 13-14 i kap. 3: Mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud OG frelser Jesus Kristus skal komme til syne i herlighed. 14)Han gav sig selv hen for os for at løskøbe os fra al slags lovløshed og skaffe sig et rent folk som sin ejendom, ivrigt efter at gøre gode gerninger. (Min fremhævelse)
Men Paulus skriver selv her, at: Mens vi venter på, at vort salige håb skal opfyldes og vor store Gud og frelser Jesus Kristus skal komme til syne.
Jamen, hvor tydeligt kan det skrives, igen igen? Ikke bare Thomas siger: Min Gud, Paulus siger det også. Vor store Gud og frelser Jesus Kristus.
Det står klart og tydeligt. Det burde simpelthen ikke kunne misforståes. Men intet svar. Hvilket jeg godt forstår, for hvad skal et vidne svare på sådan et skriftsted?
Jeg fandt det ikke af mig selv. Har sjældent læst Paulus's brev til Titus. Tanken kom fra Helligånden. Som vi har fået som hjælper. Og ja Helligånden hjælper virkelig. Jeg er overbevist.
Uanset hvor jeg læser i Bibelen, især i det NT, springer troen på Jesus Kristus lige i øjnene på mig. Det er Jesus, der er hovedpersonen i det NT, især føler jeg. Men JV fornægter det. De ser det i et helt andet lys. Jeg ved det, been there done that. Men kære venner, det er faktisk ret alvorligt det her. Det er liv det handler om. Vores tro på Gud afhænger af, om vi virkelig kender den RIGTIGE Jesus. Det er alvorligt. Vi må ikke lade andre mennesker konkludere for os. Vi skal selv læse Bibelen. Selv se det med egne øjne og ikke mindst hjertet.
Jamen vil du ikke tage mine ord for gode vare, så bed til Gud. Ikke Jehova men Gud. Bed Gud om, at vise dig vejen. Bibelen siger et sted, forlad dig ikke på din egen forstand. (Troende ved, hvordan det skal forståes). Så derfor læg det i Guds hænder. Tror du fuld og fast på Gud, ved du at han ikke vil lade dig i stikken. Gud hører bønner. Gud ønsker at vi finder vejen til ham. Og faktisk, nej tag ikke mine ord for gode varer. Jeg er et menneske. Men Gud kan du stole på. Så lad ham vise dig vejen.
Jesus siger: Jeg er vejen, sandheden og livet. Og det er han. Kun han er vejen, lad ikke noget eller nogen komme imellem dig og ham.
Ja jeg føler lidt afmagt og er lidt frustreret. Fordi jeg ved bare at kun Guds ord Bibelen, viser vejen. Ingen publikationer, ingen organisation kun Guds ord. Men Guds ord, ja men Jesus er først og fremmest den, der kan vise vejen. Og kun ved hans Hellige Ånds hjælp, kan du forstå det.
Jakob siger i kap 4 vers 8: Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer. Føler I et nært forhold til Gud? Føler I ham helt inde i jeres hjerter? Stråler hans kærlighed, hans lys ud igennem jer?
Intet er umuligt for Gud, som englen sagde til Jomfru Maria i Luk. kap. 1 vers 37. Intet er umuligt for Gud. Jamen er det ikke bare et skønt skriftsted. Stol på Gud af hele jeres hjerte og forlad jer ikke på jeres egen forstand. Eller andres forstand. Kun Guds forstand.
Der står i Kol. 2:8
Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus.
Spørg dig selv, hvor meget bygger din tro egentlig på Jesus Kristus? Og er alt, hvad der står i alle publikationer ikke overleveringer fra mennesker? Vi behøver ingen publikationer, vi har Bibelen og ja jeg kan ikke sige det ofte nok, vha Helligånden forstår vi Guds ord i Bibelen. Lad Helligånden være jeres "publikation" om I vil forstå det sådan her. Men Helligånden ransager Guds dybder, hvordan kan I så betvivle at Helligånden ikke også kan hjælpe jer til forståelse af Bibelen, Guds ord? (Husker ikke hvor det lige står, men måske kan du Dirk være behjælpelig her, havde lige dig i tanke her). 🙂
Jeg læste et skriftsted tidligere i dag, et fantastisk skriftsted. Ef. kap 3
v8 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. v9 Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. v10 For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.
Selv vore gode gerninger har Gud lagt til rette forud for os at vandre i. Vi skal ikke engang spekulere på dem. Og dette er ikke kun skrevet til apostlene. Det er til os alle. Alle.
Vi behøver ikke slide os op, ved at vandre gade op og gade ned og stemme dørklokker. Gerninger er så meget andet end det. Gerninger er også at ændre vores sind, ændre vore vaner og ændre vores adfærd. Der står meget i Bibelen om gerninger. Bare læs Jakobs og Peters breve. Og uanset, Gud har tilrettelagt vore gerninger. Vi kan intet gøre af os selv. Gud ved det allerede. Lad Gud lede vores arbejde, vore gerninger. Han kender os og kender de mennesker vi kommer i berøring med. Gud skal nok sørge for, at lede mennesker til os, så de kan finde/famle sig vej frem til ham. Lad Gud være vores arbejdsgiver. Han kender naboen. Han kender Hr. og Fru Danmark. Eller Asien eller hvor vi nu havner henne. Gud ved det.
Jeg håber faktisk meget på, at vi kan få en debat om gerninger. Har vi ikke haft endnu, ikke sådan til bunds. Troen er død uden gerninger. Yes enig. Men Gud har tilrettelagt vore gerninger. Lad Gud føre os. Ikke os selv, ikke små papirer med gadenavne på. Men Gud. Han ved, hvor det er vi lige kan bruges henne. Var det Esajas der sagde: Her er jeg, send mig. Eller Jeremias, husker det ikke. Men min tanke i det er, at hvorfor skulle profeten her, sige sådan, hvis ikke han lagde sine gerninger i Guds hånd? Her er jeg Herre, send mig hvorhen du vil.
Om det er til naboen eller Australien. Ligemeget. Gud ved, hvor vi kan udvirke mest, hver især. Så det her med gerninger, rapporter det er helt forkert. Men lad os tage den senere.
Bibelen er et skatkammer. Den er pragtfuld at gå på jagt i.
Når jeg førhen tænkte på at Guds ord er levende og virkende, jamen det er intet at sammenligne med nu. INTET.
Håber virkelig at dette indlæg har givet lidt stof til eftertanke. Meget har vi skrevet om Jehovas vidner, afsløret og informeret og gjort ved. (Og vil sikkert også fortsætte med det). Men det der egentlig virkelig gælder, er Guds ord Bibelen. I sidste ende. Fordi kun i den kan vi læse og forstå, ved hja Helligånden, hvad Gud virkelig siger til os, også i dag.
Mvh
Manjana
PS, et langt indlæg, men jeg skrev jo at jeg havde mange tanker. Og ja, jeg kunne blive ved i timer. LOL 😃🙂

Han skulle offre sin ældste søn, og han gjorde det så¨også.
Vil du som sandt kristne også ofre din søn.
Eller er bibelen alligevel ikke helt i orden.
Bare en som er..................
N

men okay, det kræver et svar. Man må sige, at Abraham, var en mand, der virkelig fortjente at blive kaldet Guds ven. Han var parat, viste sig parat til at gøre som Gud bød. Men fik også en belønning:
v15 Herrens engel råbte igen til Abraham fra himlen: v16 »Jeg sværger ved mig selv, siger Herren: Fordi du har handlet sådan og ikke nægtet mig din eneste søn, v17 vil jeg velsigne dig og gøre dine efterkommere så talrige som himlens stjerner og som sandet ved havets bred. Dine efterkommere skal erobre deres fjenders porte. v18 Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig.«
Nu har jeg selvfølgelig denne beretning at forholde mig til. Men ja du får mig til at tænke dybt og ransage mit hjerte. Hvilket jeg faktisk kun kan takke dig for.
Det jeg lærer udfra det jeg skriver, udfra de tanker jeg gør mig er, at jeg læser, ser jo at Abraham havde blind tillid til Gud. Ingen menneskelige doktriner var imellem ham og Gud, såsom blodspørgsmålet er.
Jeg ser at Gud ikke lader Abraham ofre sin søn, det er kun en prøve på Abrahams tro. Gud ønker ikke at vi ofrer vore børn.
Abraham gik langt, han stod med kniven løftet, (som jeg husker et af billederne fra vagttårnets litteratur). Han havde intet forbillede at forholde sig til. Så Abraham må have haft et godt kendskab, nært forhold til Gud. Siden han kunne vise Gud så ufattelig tillid.
Jeg ser det som, at det er så utroligt vigtigt at kende Gud. Kende Jesus. Ikke en hvilken som helst, men Gud. Vide at Gud ikke "beordrer" noget sådan, fordi han er ond, men fordi han gør det med en bestemt hensigt.
Gud er kærlighed. Det er han. Han ville ALDRIG bede nogen om noget så ondt, om at ofre sine børn. ALDRIG. Derfor er det vigtigt at kende Gud. Lad mig sammenligne det med, at du ber en nær slægtning om, at passe på dit barn, imens du er på ferie. Du er nød til at kende personen rigtig godt, for at lægge dit barns liv i vedkommendens hænder. Du skal vide bestemt, at denne person aldrig kunne finde på, at skade dit barn. Sådan har jeg det med Gud. Lægger jeg mine børns liv, i Guds hænder, må jeg kende Gud godt nok til at vide, at Gud aldrig vil skade mine børn. Jeg elsker mine børn så usigelig højt. Med det kendskab jeg har til Gud nu gør, at jeg tør godt lægge mine børns liv i hans hænder. Jeg stoler så meget, har så meget tillid til, at han aldrig vil skade mine børn.
Så jeg kan bare ikke tro på, at Gud ville bede mig om noget så forfærdeligt.
Historien viser at Gud ikke ønskede Abrahams offer. Hvilket så heller ikke ville stemme overens med, at der står i det NT, at Gud ikke ønsker slagtofre men barmhjertighed.
Husker ikke på stående fod, hvor det står, men kan finde det imorgen om du vil.
Men, blod-dokrinet, det er fra mennesker. Det er ikke fra Gud. Så disse ofre, er ikke til Gud. Fordi for mig, er det at lade sine børn dø grundet manglende blod, det samme som at ofre sine børn. Og det er ikke det Bibelen viser. Tværtimod. Som jeg skrev før, Gud ønsker IKKE slagtofre, men barmhjertighed.
Håber dette er svar nok, ellers er du meget velkommen til at spørge igen.
Mvh
Manjana

ville selv denne alvorlige mand sikkert ikke kunne lade være
med at trække på smilebåndene.
Hvis han havde været bekymret for hvad eftertiden
ville lægge ham i munden ville han jo nok have skrevet det ned selv
og har jo sikkert også skrevet noget som muligvis er blevet sløjfet
af Constantins marionet bisper i Niceia som så meget eget dengang og senere
Man må jo huske på at hans originale lære var utrolig samfundsnedrivende og
hippy agtig og det kunne ingen politikere eller statshoveder jo gå med til
de afhang jo alle af pøbelens produktionsevne.
At Jesus og hans disciple havde fået folket til at nedlægge deres arbejde og sælge deres marker og boliger for at følge i hans fodspor fordi dommedagens time var kommet har nok ikke været populært blandt Israels ledere, og derfor fik de Paulos og de andre disciple til at sprede det hellige budskab i alle andre steder end i Israel,
de få der blev tilbage blev henrettet så hurtigt som muligt og reglerne mod Åger gav jøderne monopol på bankvæsenet i resten af verden helt til i dag, for man kunne jo ikke låne penge ud med renter hvis man var et kristent menneske.

hvem dit indlæg er rettet til.
Er det til mig, må du meget gerne vise, hvad du er uenig med mig i, i mit indlæg. 🙂
Hilsen
Manjana

at ofre sin førstefødte til Baal denne tradition afskaffede han så ved at have fået forståelse for at det var forkert.
Hvordan denne inspiration ramte ham er beskrevet meget malerisk i biblen dette gav ham øjnene op for den nye Gud han havde fundet i Israel som altså ikke hed Israel den gang
og som sikkert havde fået hans tidligere bekendte og Baaltilbedere til at opfatte ham som kætter, ja endog at det kunne være selveste djævlens værk.
Sket er sket og det må da siges at være et fremskridt at man bare kunne nøjes med ofre et dyr i stedet for det kæreste man havde netop sin førstefødte, selv om det nok er gået lidt ud over ofrets reelle værdi og styrken af ens tro
Derfor ser jeg det som meget sørgeligt at de kristne begynder deres nye religion med at selveste Gud skulle have villet ofre sin egen førstefødte søn for at redde de af jøderne vildledte mennesker så de igen kunne blive frelste og at Kannibalisme igen blev genoprettet (ok kun symbolskt men alligevel) her ser man hvor kyniskt der er blevet spillet på de skjulte underbevidste primordiale kræfter for at ramme lige der hvor masserne kunne føle det, stærke sager skulle der til som menneskeofring og kannibalisme
Det var jo netop det som Abraham havde befriet jøderne fra
og det som Jesus genoprettede, symbolskt, men alligevel.
I dag kan man bare gå ned i kirken og få sig et fingerbøl hedvin så føler man sig meget bedre tilpas, se det er evolution.

det var ikke rettet på dig specielt, men i dit overromantiske indlæg overfor påstår du at Gud jo aldrig kunne kræve af Abraham at han skulle ofre sin førstefødte søn,
men det gjorde han jo lige til sidste øjeblik for at sætte ham på en prøve,
er det anstændigt?
langt senere ved vi jo at Gud selv ofrede sin førstefødte for at opnå noget som åbenbart var meget vigtigt for ham, nemlig at frelse hele den kristne verden som godtog dette offer, kan du ikke se at den er lidt ulden.
kan du ikke se at med dette offer blev de hedenske offerritualer genoprettede og viste dybt religiøse mennesker at hvis de ville opnå noget rigtig vigtigt måtte deres ofre også være proportionelt dimensioneret.
At vi så langt senere som de civiliserede mennesker vi er, reducerede vores ofre til at købe afladsbreve og endnu senere fik os en gibbernakker henne i kirken,
på knæ men alligevel, symbolskt er det Jesus blod vi drikker.
Hvor mange syge fanatikere har igennem tiderne ikke ofret deres børn
til en eller anden Gud eller djævlen.
Selv her i Norden har konger ofret deres førstefødte for at få sejr i krig.
Så det med at den Gud du tilbeder aldrig ville kræve sådan et offer er vist ikke helt rigtigt når han oven i købet selv kunne finde på det.

Nu er det jo en gammel beretning du hiver frem. Det Gamle Testamente er fyldt med underlige beretninger, hvor det antages at Gud har sagt dit og dat. Men vi taler jo om nogle folk der har haft nogle ekstraordinære oplevelser, som de søger at tolke Gud ind i. Ofte er det også svært at se hvad der fiktion og hvad der er konkret historieskrivning i beretningerne.
Så jeg tror man skal nøjes med at se på beretningernes morale (fordi de fortæller noget om, hvad man ville have folk til at forstå udfra beretningerne). Og denne beretnings morale er jo tydeligvis, at mennesker kan få sig selv til at gøre hvad som helst i guds navn, men at der er grænser for hvad Gud synes vi skal gøre i hans navn - han stopper jo Abraham til sidst.

Vil endnu engang henvise til, at Gud ikke kræver slagtofre men barmhjertighedsofre, ikke hænger sammen med, at han beder os om, at ofre vore børn. Gud var meget vred over, at man ofrede børn til Baal.
Nu glemmer du at Jesus også selv er Gud. Du glemmer også at de er fuldkomne, Faderen, Sønnen og Helligånden. De har tanker, der ikke er vore tanker. Planer der ikke er vore planer.
Du skriver:
At vi så langt senere som de civiliserede mennesker vi er, reducerede vores ofre til at købe afladsbreve
Vi mennesker behøver ikke købe afladsbreve eller ofre som førhen. Jesus ofrede sig selv og dette var nok. Vi kan aldrig betale denne nåde tilbage, hverken ved ofre eller timerapporter eller nogen anden ting. Selv vore gerninger har Gud tilrettelagt. Jamen, hvor nemt vil man have det?
Dette er også med til at vise, at Gud ikke ville bede om vore børn. Vi kan ikke betale med nogenting. Vi har intet at betale med. Gud behøver ingenting. Men han har givet os alt.
At mennesker så har ofret eller stadig ofre børn, dyr osv. kan man altså ikke klandre Gud for. Det er menneskers eget frie syge valg.
Så nævner du nadveren:
Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt, et brød, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: "Tag det og spis det; dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!" Ligeså tog han også bægeret efter måltidet, takkede, gav dem det og sagde: "Drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!"
Dette er grunden til at vi kristne deltager i Nadveren. Personligt deltager jeg i Nadveren både for at følge dette bud, fordi jeg elsker Jesus og dette ønsker jeg at vise, bl.a også ved at deltage i Nadveren.
Dette giver mig også en samhørighed med Jesus Kristus. Jesus sagde, at vi skulle gøre dette, til han kom igen.
Jeg kan slet ikke forbinde Nadveren med andet end ovenstående.
Næee du, det er mennesker selv, der vælger. Om de vil gøre ondt eller godt.
Mvh
Manjana

det var ikke Gud som krævede at Jesus skulle ofre sig selv,
Næh det var Jesus selv som nøjagtigt ville følge de gamle profetier
om Messias komme som han var så belært om,
og lang tid før fortalte han sine disciple hvad der skulle ske
han var ikke alene om at prøve at restaurere Jerusalems trone
til Davids slægt igen både Jose de Arimatæa og lægen Nekodemus
var med i dette familie komplot
og det er endda muligt at hans disciple ikke rigtigt forstod
hvad der var på færde de havde hver sin egen teori og blev brugt
som de nyttige naive de var.
Du kan selv se i Biblen at det hele var organiseret til den mindste detalje,
føllet stod på sin plads og ventede, Judas forrådelse og korsfæstelsen
skete på de helt rigtige tidspunkter så Jesus kun behøvede
at hænge så kort tid som muligt før han skulle tages ned
og den romerske officer knuste ikke hans knæ som var skik fordi han havde fået et bedøvelsesmiddel som gjorde ham skindød, han blev senere bisp i Anatolien tror jeg.

At det så ikke gik helt som de sammensværgede havde regnet med,er noget helt andet folket lod sig ikke rejse mod romerne og deres marionetter som havde taget magten fra Davids slægt og drevet deres acolyter Essenerne ud i ørkenen.
Men da saddukæerne så at mange slaver og udlændinge lod sig kristne
i troen på en bedre verden var de ikke sene til at få Paulos
og andre apostle til at udbrede den nye samfundsskadelige hippylære
til samtlige nabostater for at gøre dem svage og blandt andet
give jøderne monopol på at låne penge ud til fremmede med ågerrenter
som blev anset for syndigt og ukristeligt.
Og resten kender vi jo.

Jeg synes du demonstrerer en god fantasi. Men der er jo en lidt enklere tolkning, nemlig at Abraham ikke anede noget om, at hans "næsten-offer" var et billede på Jesu korsfærstelse. Som beretningen står fik han en sær ide om, at Gud ville have ham til at ofre sin eneste Søn - og først i sidste øjeblik får han besked om at lade være (eller rettere: sådan tolker han bukken der hænger fast.
Jeg vil jo vove den påstand, at alle profetierne om Jesus først gav mening, bagefter. Jo, de har undret sig over, hvad alle disse ting mon skulle betyde, men at udlede Jesu gerning og død ud af GT er umuligt. Og dermed vil jeg også afvise den sammensværgelse du skriver om: havde nogle tolket GT til at have den betydning, skulle de først lige overbevise folkemasserne om, at det var sådan det hang sammen - ikke nogen helt enkel opgave.....

du har en ret god fantasi. Dette er ikke, hvad Biblen fortæller.
Du skriver:
Du kan selv se i Biblen at det hele var organiseret til den mindste detalje,
Ja Gud er den fuldkomne organisator.
Jeg kan godt se, at du er temmelig ironisk. Men jeg tager Biblen og min tro meget seriøs. For mig, er det offer Jesus bragte et kærlighedsoffer. Du er velkommen til at tro det du vil. Men husk, Jesus gennemgik også disse pinsler for din skyld. Og er du i tvivl om, hvad pinsel er, så se Passion of the Christ. Der får man et rimelig godt billede. Jeg måtte forlade stuen et par gange.
Læser du beretningen i Biblen, svarer det vist meget godt til virkeligheden, som den er vist i filmen. jeg er ikke i tvivl. Her bør man ikke være ironisk.
Mvh
Manjana

Jeg antager, at det, du beder mig om at være behjælpelig med, er stedet, hvor der skrives om Helligåndens dybder og virke. Det findes i Romernbrevets kapitel 8, fra vers 24, Men andetsteds (i Johannesevangeliet, så vidt jeg husker) ville Helligånden klargøre, hvem Jesus egentlig var. Han fremtrådte jo som et menneske, et overmåde godt menneske, der gjorde gode gerninger og talte smukt om livet og medmennesker. Men Helligånden åbenbarede (efter han var blevet ophøjet, i.e. efter opstandelsen), hvem han virkelig var - Guds søn. Og Helligånden ville indgyde de troende mod til at gå ud og forkynde de gode nyheder. efter at Jesus var blevet korsfæstet, blev disciplene som bekendt indendøre af frygt, men da åbenbaringen af, hvem Jesus var (Helligåndens virke ved udgydelsen i pinsen især), indtraf, gik de troende frygtløse ud og fortalte om det store under, at Gud var blevet menneske i Jesus Kristus, og at man ved at kende Jesus, kendte man Gud, og det på et kærligt og intimt fællesskab. Jesus brugte det aramaiske ord 'abba' om sin Fader. Det kan være lidt svært at oversætte, men det er noget af det samme som det engelske 'daddy'. Frygtløsheden betød for nogle, at de led martyrdøden, men Paulis udtrykte det på den måde, at han hellere ville være sammen med Herren (umiddelbart efter sin legemlige død ville han være hos sin Herre, selvom han, dersom han ville slippe for en dødsdom, ville fortsætte med at forkynde den levende, opstandne Kristus, som han havde mødt på vej til Damaskus.
Alt dette står på mange måder i kontrast til vidnernes bogsyndrom. Men forståelsen af skriftens Jesus, opnås kun ved at gå direkte til ordet og ud fra det også se, at Ånden går i forbøn med uudsigelige sukke. Og til tider ved kristne ikke, hvordan eller om hvad, de skal bede. Også dér træder Ånden til hjælp, for Ånden er kærlighed.
Fælles for sekter/kulter er, at de har en (eller en kreds af) karismatisk leder, der qua sin udstråling kan lede folk på vildspor, fordi fascinationen af ham (kredsen) kan forveksles med vedkommendes bibelindsigt, og det skaber desværre en ubegrundet ærefrygt og autoritetstro, og selve budskabet forsvinder i personfiksering og påmindelser om at blive i kredsen, og i tilfælde af, at en person skulle forlade "Guds sandhed", betyder det et hårdt liv med Guds (misforståede) vrede mod de formastelige.
Der er det det meget lettere at gå direkte til bibelen og lade dens ord tale til en, og derved opleve glæden og friheden ved DET GODE BUDSKAB, at Gud elsker enhver betingelsesløst. Og ved læsningen ser man, at Gud er kærlighed, Sønnen er kærlighed og Helligånden ligeså. Og at man som troende er blevet retfærdiggjort ved Herren Jesu Krist navn og ved Guds Ånd (1.Korintherbrev 6:119 - Man er købt og prisen er allerede betalt (Samme 6:20)
Håber, jeg ramte det, du henviste til, eks-vidne🙂
Venlig hilsen Dirk [s]