Gud har et navn.

I DET 17. århundrede blev der i mange europæiske lande præget mønter der bar Guds navn. På en tysk mønt fra 1634 ses navnet Jehova meget tydeligt. Sådanne mønter blev populært kaldt Jehova-dalere, eller Jehova-mønter, og de blev brugt i årtier.
Jehova er en gengivelse af Guds navn som har været alment brugt i flere hundrede år, også her i Danmark. På hebraisk, et sprog der læses fra højre til venstre, gengives navnet med fire konsonanter, הוהי. Disse fire hebraiske bogstaver — der translittereres JHWH — kaldes tetragrammet. Guds navn i form af tetragrammet var også præget på europæiske mønter i flere årtier.
Guds navn findes også på bygninger, monumenter og kunstgenstande samt i mange salmer. Ifølge det tyske opslagsværk Brockhaus Enzyklopädie var det på et tidspunkt almindeligt for protestantiske fyrster at bære et insignia med et billede af en stiliseret sol og tetragrammet. Dette symbol, der også blev brugt på flag og mønter, blev kaldt Jehova-sol-insigniet. Religiøse europæere i det 17. og 18. århundrede vidste tydeligvis at den almægtige Gud har et navn. Og, hvad der har større betydning, de var ikke bange for at bruge det.
Guds navn var heller ikke ukendt i kolonitidens Amerika. Tag for eksempel den amerikanske frihedskæmper Ethan Allen. Ifølge hans selvbiografi beordrede han i 1775 sine fjender til at overgive sig „i den store Jehovas navn“. Da Abraham Lincoln mange år senere var præsident, brugte en del af hans rådgivere ofte navnet Jehova i de breve de skrev til ham. Andre historiske dokumenter i USA som indeholder Guds navn, kan beses på mange biblioteker. Dette er blot nogle få eksempler på den fremtrædende plads Guds navn har haft i århundreder.
Hvad med i dag? Er Guds navn blevet glemt? Bestemt ikke. Forskellige bibeloversættelser benytter Guds navn mange steder. I nogle lande kan man ved at gå på biblioteket eller slå efter i opslagsværker se at navnet Jehova har været den klassiske gengivelse af tetragrammet. Encyclopedia International giver tydeligt udtryk for at navnet Jehova er „den moderne form af Guds hellige hebraiske navn“. I en nyere udgave af The New Encyclopædia Britannica forklares det at Jehova er „det jødekristne navn for Gud“.
Men interesserer folk sig for Guds navn i dag? Guds navn, i den ene eller den anden form, kan stadig ses på mange offentlige steder. For eksempel er navnet Jehova indgraveret i en hjørnesten til en bygning i New York. Navnet kan desuden ses på hebraisk i en farverig mosaik på en af byens travle undergrundsstationer. Guds navn findes også mange steder i Danmark, blandt andet på Rundetårn. Men det er sikkert kun et fåtal af de tusinder af mennesker der er gået forbi sådanne steder, som har tillagt indskrifterne nogen betydning.
Betyder Guds navn noget for folk i den del af verden hvor du bor? Eller omtaler de fleste Skaberen som „Gud“, som om denne titel var hans navn? Måske er du kommet til den konklusion at mange slet ikke engang har overvejet om Gud har et navn. Hvad med dig? Er det naturligt for dig at kalde Gud ved hans personlige navn, Jehova?

ftg, det er ikke længere siden end maj 2006 der sidst var en runde om GUDs navn. Det bliver ikke bedre eller mere rigtig af, at du nu atter fyrer op under en ny runde om det samme....
De fire hebraiske bogstaver — der translittereres JHWH — kaldes tetragrammet. Guds navn i form af tetragrammet.
Hebraisk alfabet - Søster Abraham artikel
http://www.religion.dk/religionsdebatten:ktg=kristendom:aid=264786
-----------------------------------
Guds navn - rigtig god og interessant artikel, som BØR/SKAL læses
http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=254
------------------------------------
Mysteriet, at Gud blev åbenbaret i kød
http://www.tagryggen.dk/show_article.php?num=25
"I Es. 9:6 står, at Messias er ALMÆGTIG GUD og EVIGHEDS FADER,
og således skal vi tilbede og ære ham. Faderens navn vanæres
ved, at Galatinus i 1520 tallet ændrede YHWH til Jehova, som er et
falsum. Det beslægtede ord Jehovah betyder begærlig / ond."
-----------------------------------
Fyldig udredning af "Navnet" og dets betydning (engelsk)
http://www.freeminds.org/doctrine/thename.htm
------------------------------------
Hvad gavner en gentagelse af dine kopi-artikler. Tror du læsernes hukommelse er så kort, at de har glemt det fra maj måned?

Mon ikke again tilgiver at jeg bruger nogle af hans tidl. indlæg om Gud og jesu navn, fx.:
Bibelen er fyldt med steder som identificerer Jesus med jødernes Gud, Jahve. Her er et af dem:
"Det skal I vide, brødre: Vel var vore fædre alle under skyen og gik alle gennem havet og blev alle døbt til Moses i skyen og i havet og spiste alle den samme åndelige mad og drak alle den samme åndelige drik – for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus" 1 Kor 10:1-4
Jesus var altså jødernes Gud, Jahve, som ledte israelitterne over Det Røde hav og fulgte dem i skyen. Jesus var Gud.
Nogle har svært ved at tro på dette, men så kan man jo spørge sig selv, om de første kristne ville bede til en som ikke er Gud?
"Så stenede de Stefanus, mens han bad: »Herre Jesus, tag imod min ånd!« Han faldt på knæ og råbte med høj røst: »Herre, tilregn dem ikke denne synd!«" ApG 7:59-60
Stefanus bad til "Herre Jesus". Ville han have gjort det, hvis han ikke mente Jesus var Gud? Og det var ikke noget enkeltstående tilfælde - faktisk fortæller Bibelen, at de kristne er dem som "påkalder vor Herre Jesu Kristi navn":
"Til Guds menighed i Korinth, dem, der er helliget ved Kristus Jesus, kaldet til at være hellige, sammen med alle dem, der påkalder vor Herre Jesu Kristi navn på ethvert sted" 1 Kor 1:2
Jesus blev også tilbedt. Lad os se på et enkelt af de mange eksempler:
"Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden" Matt 28:17-18
Jesus blev aldrig sur, når folk tilbad ham. Tværtimod bifaldt han det. Her ved at sige, at han jo har al magt (= er almægtig). Han bifaldt det også, da Thomas kaldte ham Gud:
"Thomas svarede: »Min Herre og min Gud!« Jesus sagde til ham: »Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror.«" Joh 20:28-29
Jesus er almægtig, de første kristne bad til ham og tilbad ham, de kaldte ham Gud (hvilket han bifaldt), ja jøderne var sure fordi han gjorde sig selv til Gud ved at kalde sig Guds Søn:
"Derfor var jøderne endnu mere opsat på at slå ham ihjel; for ikke blot brød han sabbatten, men han kaldte også Gud sin fader og gjorde sig selv Gud lig" Joh 5:18
Der er kun en mulig forklaring: De første troede Jesus var Gud. Og det siger Bibelen da også direkte selv. Lad os se et par eksempler:
"For i ham bor hele guddomsfylden i kød og blod" Kol 2:9
Jesus er altså Gud som menneske (kød og blod). Præcis samme tankegang forklarer Johannes Evangeliet:
"Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen" Joh 1:14
Jesus har herlighed fra Faderen, fordi Jesus er Faderens Søn. Jesus har Faderens guddomsfylde, ligesom min søn er et menneske ligesom jeg er. Jesus og Faderen er to forskellige personer, men de er lige meget Gud.
Kort fortalt var Jesus Gud før han blev menneske, og nu efter sin død er han igen Gud. Det er præcist indholdet i denne "salme" fra Det Nye Testamente:
"han, som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,
men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske,
ydmygede han sig
og blev lydig indtil døden,
ja, døden på et kors.
Derfor har Gud højt ophøjet ham
og skænket ham navnet over alle navne,
for at i Jesu navn
hvert knæ skal bøje sig,
i himlen og på jorden og under jorden,
og hver tunge bekende:
Jesus Kristus er Herre,
til Gud Faders ære" Fil 2:6-11
Når man har Guddomsfylden, når man er Guds lige, når man bliver tilbedt fordi man er almægtig, når de troende beder til en, så er man Gud. Og det er jo også præcist indholdet i dette berømte citat:
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er" Joh 1:1-3
Ordet (Jesus) var selv Gud. Nuvel, som regel omtaler vi Faderen som Gud og Jesus som Guds Søn (det gør det lettere at adskille de to forskellige personer som begge er Gud), men almindelig logik siger, at Guds Søn selv er Gud, ligesom min søn selv er et menneske, fordi jeg er et menneske. Gud er et fællesskab, ligesom en familie er et fællesskab bestående af flere personer. Bibelen beskriver ting om Jesus, som kun kan gælde for Gud.
Her er et sted som viser, hvordan de første kristne omtalte Jesus:
"Men for os er der kun én Gud, Faderen;
fra ham er alle ting, og vi til ham.
Og for os er der kun én Herre, Jesus Kristus;
ved ham er alle ting, og vi ved ham" 1 Kor 8:6
Faderen kaldes almindeligvis Gud, medens Jesus neten kaldes Guds Søn eller "Herre". Men der er et catch her: "Herre" er nemlig lige nøjagtigt det Bibelen kalder jødernes Gud, Jahve. Effektivt står der altså her, at Faderen kaldes Gud og Jesus kaldes Jahve - for Jesus var jo klippen, Jahve, jødernes Gud. Derfor kan vi også se steder, hvor Jesus kaldes Gud, tilbedes eller hvor der bedes til Ham - fordi Herren selv er Gud.
Jesus var et menneske da Han gik på jorden. Han var ikke en slags halvgud eller Gud. Han var Gud, blev menneske, døde og blev igen Gud (jvfr citatet ovenfor Fil 2:6-11). Så da Han var menneske var Faderen naturligvis hans Gud. Når han alligevel tillod tilbedelse af sig, skyldes det naturligvis, at han var fyldt af Faderens herlighed - han var nok et menneske, men et menneske fyldt med Guds herlighed.
JV er nødt til at lave alle mulige ændringer i deres oversættelse for at slippe af med en masse uheldige steder i Bibelen, som gør Jesus til Gud. Det må de om - jeg tager gerne en debat med ftg om lødigheden af hans påstande om, hvad den bedste oversættelse af diverse steder er. Men lad mig lige slutte af med et klassisk eksempel på den slags "ulovlige" oversættelser JV laver. Først deres egen oversættelse:
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var en gud" JV oversættelse af Joh 1:1
"Ordet var Gud" er blevet erstattet af "Ordet var en Gud". Somom der her var en ubestemt artikel, hvilket der ikke er (der findes slet ingen ubestemt artikel på græsk). Derfor får de reduceret Ordet til en slags halvgud. Men skulle man endeligt oversætte stedet i overensstemmelse med den græske grammatik skulle det lyde:
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Guden, og Ordet var Gud" Alternativ oversættelse af Joh 1:1
Nu blev der sat en bestemt form på det første "Guden" som der egentligt står. Og der er en verden til forskel på de to oversættelser, som man røver at erstatte ordet "Gud" med ordet "familie" (husk at både ordet familie og ordet Gud betegner et fællesskab). Først JV oversættelsen:
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos familie, og Ordet var en familie" alternativ JV oversættelse af Joh 1:1
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos familien, og Ordet var familie" JV oversættelse af Joh 1:1
JV's oversættelse er noget vrøvl- en person kan ikke være et fællesskab. Den korrekte oversættelse giver derimod fuldstændig mening: Man kan både være hos sin familie og selv være familie. Ordet kan både være hos Gud og selv være Gud.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=689560
---- samt den i næste indlæg osv. osv.

Mere genbrug af indlæg fra again om Guds navn:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=639008
Til ftg - skrevet af again den 21-05-2006
For en gennemgang af de ældste manuskripter af LXX med speciel opmærksomhed på oversættelsen af gudsnavnet se:
http://www.thechristianexpositor.org/page74.html
http://www.thechristianexpositor.org/page75.html
http://www.thechristianexpositor.org/page76.html
Du vil bemærke:
1) Der findes LXX manuskripter med Jehova - men der er ikke ret mange af dem
2) Og de der er er jødiske versioner - de første kristne gad ikke have versioner med navnet Jehova i, men valgte versioner, hvor der stod Herren
3) Jeres argument om, at Jesus skulle have åbenbaret navnet Jehova er omvendt helt hen i vejret: Alle kendte det navn i forvejen.
Det er den traditionelle kristendom, som hele tiden har påstået, at de første kristne erstattede navnet Jehova med troen på Jesus, der har fat i den lange ende, når vi ser på dokumenterne. For de beviser tydeligt, at de første kristne afviste Bibler med navnet Jehova i - ligesom de aldrig brugte det i deres egne skrifter.
Hvordan kan du forøvrigt få dig selv til at tro på, at man sådan ville kunne "fjerne" navnet Jehova fra de første kristnes skrifter? Men mere end 50000 kendte kristne manuskripter ville det være utænkeligt, at en sådan ændring ikke ville kunne spores! Nogle gange undrer det mig altså, at du ikke bruger lidt sund fornuft: Det er alt hvad der behøves for at indse, at du bliver narret af JV organisationen!
-----------------------------------

http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=639048
Manuskript for manuskript Skrevet af again , 21.maj.2006, kl.00:42
Nogle kommentarer til din LXX påstand:
P. Fouad Inventory No. 266 : Er fra det første eller andet århundrede før Kristus (det er altså en jødisk Bibel - ikke en Kristen version. Det ses også af, at det er en skrftrulle - kristnes Bibler var næsten altid i bogform). P indeholder 5 Mos 18:5-32:19. I konkluderer fejlagtigt, at fordi P indeholder navnet Jehova, har alle samtidige versioner af LXX sikkert indeholdt dette navn - det ved vi i dag er forkert. Eksempelvis indeholder LXX manuskriptet "P. Ryl. GK. 458" fra ca 250 f.Kr. ikke navnet Jehova!
Du kommer så med følgende ALVORLIGE FEJLKONKLUSION:
"Det betyder at den bibel de kriste anvendte i det første århundrede indeholdt Guds personlige navn, Jehova, alle de steder det står i den hebraiske Bibel. Det var først senere, måske først omkring det 4. eller 5. århundrede, at man fjernede navnet fra Septuaginta og erstattede det med ordet Kyrios"
Vrøvl - "P. Ryl. GK. 458" fra ca 250 f.Kr. er et eksempel på, at nogle allerede tidligere fjernede navnet Jehova - 500 år før du påstår! Desuden er der ALDRIG fundet et kristent LXX manuskript med navnet Jehova! Så alt tyder tværtimod på, at ingen af de første kristne læste navnet Jehova i LXX!
At kristne beder til Jesus har jeg allerede påvist, så det gider jeg ikke gentage her. Blot vil jeg minde om, at det ikke nytter at henvise til, at der står Jehova i Romerbrevet, for det gør der ikke! Der står Herren i Romerbrevet - der er som sagt aldrig fundet et tidligt kristent manuskript som indeholdt navnet Jehova (og der findes altså 50000 kendte manuskripter, så statistikken er lidt imod jer).
Der findes kun 9 versioner af LXX som med lidt god vilje kan siges at indeholde navnet Jehova. Kun 2 af dem er fra før Kristi fødsel (og kan dermed sige noget om, hvorvidt LXX på kristi tid indeholdt navnet Jehova).
Til gengæld findes der oceaner af LXX versioner, som ikke indeholder navnet Jehova. Nu ved jeg ikke om statistik er din stærke side, men hvad synes du selv beviserne tyder på? Ingen af de fundne kristne versioner af LXX indeholder navnet Jehova. Ingen af de 50000 fundne kristne manuskripter indeholder navnet Jehova. Man kunne godt få den tanke, at de første kristne ikke var interesseret i navnet Jehova, ikke sandt!
-----------------------------------

Gå selv andre indlæg fra maj 2006 efter.

Vi må indse (og forstå) at Ordet er Jesus og at gudenavnet dermed er Jesus. Atter vil jeg bruge en tidl. artikel fra again:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6;conference=217;posting=647351
En svær tekst? Skrevet af again , 27.maj.2006, kl.23:39

Indledningen til Johannes Evangeliet er en poetisk flot smuk tekst på originalsproget. Ikke alle oversættelser formår at få dette aspekt med i oversættelsen. Men som mange poetiske tekster er det svært at oversætte den præcist. Men især de indledende vers har været til debat siden JV i 1950 påstod, at dette sted alligevel ikke viser, at Jesus er Gud. Hvad skyldes denne debat?
Indledningen lyder i den danske oversættelse:
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud." Joh 1:1-2
Det JV har bemærket er, at Den ene gang står Gud i bestemt form på græsk, medens det ikke gør den anden gang. Hvis dette aspekt skulle oversættes, ville oversættelsen lyde således:
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Guden, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Guden." Joh 1:1-2 alternativ oversættelse
Det lyder unægteligt utraditionelt, men lad os se på, hvad meningen mon er? "Guden", hvad menes der med det?
I Bibelen skelnes mellem de mange afguder og så den eneste sande Gud. Guden! Det er som hvis vi siger "månen". Vi ved godt at der findes mange måner, men den eneste rigtige måne for os er den måne der kredser om jorden: månen! Eller hvis jeg siger til mine studerende, at dette er "måden" at løse et problem på - så ved de godt det betyder, at man sikkert kunne finde på andre måder, men de er ikke særligt gode!
Så når Johannes skriver "Guden", så mener Han den eneste sande Gud. Med den bemærkning giver teksten mening:
"Ordet var hos Guden, og Ordet var Gud" betyder, at Ordet var hos den eneste sande Gud, og at ordet selv var nøjagtigt som Gud. Ordet var ikke "en gud" - det er kun afguder der omtales så taktløst i Bibelen. "Guden" henviser til den eneste sande Gud og "Gud" henviser til, at Ordet var lige sådan!
JV har oversat somom Ordet var "en gud". De har altså for egen regning tilføjet et "en", samt valgt at skrive dette Gud med småt! Deres argument er, at Gud her står uden den bestemte artikel. Men lad os prøve at se, hvad der ville stå, hvis der også var en bestemt artikel på dette "Gud":
""I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Guden, og Ordet var Guden. Han var i begyndelsen hos Guden." Joh 1:1-2 JV kommentar
Hvis der havde stået det ville der ikke være nogen tvivl, vel! Så ville der dels stå, at Ordet var forskelligt fra Guden ("Ordet var hos Guden") og at Ordet var den samme som Guden ("Ordet var Guden"). Det ville jo være fuldstændigt meningsløs tale og en logisk umulighed. At der ikke er en bestemt artikel ved det ene Gud skyldes altså ikke, at denne er en mindre Gud, men at teksten ville være meningsløs, hvis det stod sådan.
Johannes formulerer sig smukt her! Han laver en nøjagtig balancegang der præciserer, at Ordet ikke er den samme person som Gud (fordi Gud også består af Faderen og Helligånden), men som også præciserer, at Ordet er af samme art som Gud. Ordet er både hos Guden og Ordet er Gud!
Nogle har foreslået, at "Guden" henviser til Faderen i denne tekst, medens Gud henviser til Sønnen. Det mener jeg dog ikke er sandsynligt, da resten af Johannes Evangeliet ikke følger en sådan opdeling.
Mange forsøg på at oversætte indledningen har været gjort. Ingen fanger den fulde mening. Men der er ingen tvivl om, at teksten siger at Jesus er Gud, samt at Gud er mere end "bare" Jesus. Men JV's oversættelse af Jesus som "en gud" er ikke bare forkert (intet i teksten antyder at Ordet er mindre end Gud, tværtimod) - JV's oversættelse er polyteisme (troen på flere guder), fordi der nu pludseligt ikke er en men mindst to sande guder i teksten.

Alfa og Omega - den første og den sidste.
Nok en gang vil jeg bruge et indlag fra again. Jeg er IKKE again, og har ikke skrevet disse indlæg under mit log-in navn. Jesus er Gud og det eneste navn, hvori der er frelse.

http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=655054
Den første og den sidste... Skrevet af again , 2.jun.2006, kl.11:22
Jeg skriver jo ofte indlæg om Jesu Guddommelighed. I dag tror jeg i stedet jeg vil lave en lille leg ved hjælp af den sidste bog i Bibelen, nemlig Johannes Åbenbaring. Det gælder om at regne ud, hvem Jesus er.
"Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han som er og som var og som kommer, den Almægtige" Åb 1:8
Hvem er "Alfa og Omega"? Svar: Gud Herren!
(Man kunne godt tro, at det er Jesus der er tale om, fordi det er en der var, er og kommer, men det vælger vi at overse)
"Og han sagde til mig: »Det er sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet. Den, der sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn" Åb 21:6-7
Hvem er "Alfa og Omega, begyndelsen og enden"? Svar: En der vil være de sejrendes Gud, og give livets vand. Det er i hvert fald Gud - men er det mon Jesus?
"»Ja, jeg kommer snart, og med mig min løn, for at gengælde enhver, som hans gerning er. Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden" Åb 22:12-13
Hvem er "den første og den sidste"? Svaret er indlysende: Jesus (se vers 16: "Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne om dette for jer i menighederne").
Men Alfa og Omega, begyndelsen og enden og dermed den første og den sidste er jo også Gud! Der er noget galt: Er Jesus og Gud den samme her? Lad os prøve at kigge på det sidste sted:
"Da jeg så ham, faldt jeg ned for hans fødder som død; men han lagde sin højre hånd på mig og sagde: »Frygt ikke! Jeg er den første og den sidste og den, som lever: Jeg var død, og se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har nøglerne til døden og dødsriget" Åb 1:17-18
"Den første og den sidste" var død men lever! Der er ikke så mget at rafle om, vel! Den første og den sidste er Jesus. Men den første og den sidste var jo også Alfa og Omega. Og Alfa og Omega var Gud. Jesus er Gud!
Hvis du ikke tror det, så prøv selv at gå de fire steder igennem, og svar med dine egne ord. Hvis du (udfra Bibelen, altså), kan undgå konklusionen, at Alfa og Omega er både Jesus og Gud (og altså at Jesus er Gud), vil jeg gerne høre hvordan du gjorde....
----------------- indlæg slut -----------------------

.......noget, hvis chanser for at lykkes, allerbedst kan sammenlignes med:
"At slå vandet af en GÅS!"
Et af de bedre, og ofte rammende ordsprog har altid været:
"MOD DUMHED KÆMPER SELV GUDERNE FORGÆVES!"
For nu ikke at være direkte perfid, er man nødt til at omforandre dette ordsprog til:
"MOD DUMHED & JEHOVAS VIDNER, KÆMPER SELV GUDERNE FORGÆVES.....!"

Go' fornøjelse & weekend!
Må din gud, hvem det end er, være med dig!
Mange hilsner
jalmar

"Enhver der påkalder Jehovas navn vil blive frelst." (Romerne 10:13)

Jehovas vidner er bare et stort bedrageri.
de har nogle små sær heder, som de holder meget fast i, så som ikke at ville modtage blod, og kalde gud vorherre, for Jehova, der burde kaldes jahva.
men titlens navn. er ikke det der betyder noget.
men hvordan man dyrker sin gud. biblen er jo en nåede religion, som Again, så smukt har vist flere steder.
og Jehovas vidner gør jo en nåede religion, til en sekt styrene organ, det er jo derfor de ikke må læse i biblen alene. Faktisk, bliver der meget sjældent kikket i biblen, når der bliver lavet bibel studier, af Jehovas vidner.
men må man ligge noget til i biblen, næh det må man ikke.
man må heller ikke ændre i biblens tekster. som vagttårnet har gjordt hele vejen igennem. i deres bibel. skægt nok så er dette stykke fra biblen, godt nok, at følge efter, når de snakker om andre religioners bibel. men fakta er at der ikke er en bibel. der kommer så langt fra original teksterne. som NWT gør.
http://www.youtube.com/watch?v=C7U4i8LnOow&mode=related&search=

Jahve er det gamle navn på jødernes gud i GT. Navney Jehova findes ikke i Ny Testamente.
Rom 10:13 - danske bibel
for »enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses«.
King James Bible
For whosoever shall call upon the name of the Lord shall be saved .
New International Version
for, "Everyone who calls on the name of the Lord will be saved."

Jamen det er dog utroligt - så naiv.
Jeg fatter det ikke, en lille gruppe (heldigvis), der har formået at blide sig selv ind, at de er så frelste, og vi andre er så dumme..."Vågn dog op", selv, istedet for at udøve propaganda overfor os andre.
Det er ikke Jalmar, der er stakkels, det er dig selv.

Du er virkelig syg.
Ingen kan sige, at Guds navn er Jehova. Det peger Jehovas Vidner selv på, det eneste man kan sige, at Guds navn er betegnet med de hebraiske bogstaver JHVH.
De siger, at navnet Jehova er det forkerte navn og henviser til Ordforklaringen i Den Danske Bibel bl.a. hvor der netop står, at navnet Jehova er forkert, men almindelig brugt.
Altså; det er forkert, men almindelig brugt. Det er almindelig brugt, det forkerte ”navn”, så hvorfor har Jehovas Vidner netop valgt ”det forkerte” navn?
Nu er der nemlig ingen der kan sige, at navnet Jehova er Guds navn, det forklare Jehovas Vidner selv, så hvorfor bliver man ved med at bruge det blot fordi det er ”almindelig brugt” altså det forkerte navn?
Det kan godt undre mig.
Enoch