gud..

hvad gør man når man efter 20 år forhold med kæresten,pludselig får at vide/finder ud af at ens dejlige datter ikke er ens egen?

..man elsker hende fortsat "som om" hun er ens egen.
Der er vel dig, der har været hendes far i hele hendes liv, og det er vel dig hun har været datter for i hele hendes liv?
Det er kun inde i dit hoved, og hvordan du vælger at ta' det der får lov at afgøre, om det ska' være "underligt".
Klart det er en ordenlig mundfuld at sluge. Og held og lykke med det! Men jeg tror nu nok I finder ud af det;)

Du skriver jo selv, DIN dejlige datter... hun elsker dig som den dejlige far du er, og hun kender ingen anden....
Kæresten kunne dog godt lige have fortalt dig det lidt tidligere....

..man elsker hende fortsat "som om" hun er ens egen.
Der er vel dig, der har været hendes far i hele hendes liv, og det er vel dig hun har været datter for i hele hendes liv?
Det er kun inde i dit hoved, og hvordan du vælger at ta' det der får lov at afgøre, om det ska' være "underligt".
..hvor gammel er din datter? Og ved hun, at du ikke er hendes biologiske far? Og ser hun sin biologiske far?
Klart det er en ordenlig mundfuld at sluge. Og held og lykke med det! Men jeg tror nu nok I finder ud af det;)