0tilføjet af

Godt Løkke bruger gamle sager som angreb.

Det er det tidligere medlem af Europaparlementet Freddy Blak og det noget ukendte tidligere folketingsmedlem Lis Greibe, som statsministeren henviser til, når han fortæller, at tidligere socialdemokrater udviser dobbeltmoral ved at betale sig forrest i køen til behandling.
Det erfarer Ritzau.
Statsministerens angreb på de tidligere socialdemokratiske politikere kommer efter, at han har erkendt, at det var en fejl, da han i mandags i en tv-duel med SF-formand Villy Søvndal beskyldte tidligere S-ministre for at have benyttet sig af privathospitaler.
Blak: Lars Løkke er dum
Freddy Blak bekræfter, at han betalte for at få hurtigere behandling, da han blev opereret på Hamlet Privathospital. Sagen kom frem i offentligheden i 1997.
- Jeg overlod min plads til en anden og betalte selv. Hvis jeg ikke blev opereret øjeblikkeligt, ville jeg ikke komme til at gå igen, siger han og fortsætter:
- Jeg synes, at Lars Løkke er dum, når han kommer med de anklager. Selvom jeg ikke havde haft en høj indkomst, så havde jeg lånt pengene. Alle ville have handlet, som jeg gjorde, siger han.
Greibe: Jeg kunne være blevet handicappet
Det tidligere folketingsmedlem for Socialdemokraterne Lis Greibe blev i 1997 opereret for en diskusprolaps på et Privathospital i Skørping. Dengang sagde hun til B.T:
- Jeg kunne være blevet handicappet. Til sidst kunne jeg kun ligge og kigge op i loftet, fordi en nerve i ryggen var i klemme. Jeg kan ikke se, det hjalp nogen, hvis jeg ikke havde ladet mig operere privat.
Løkke vil ikke komme med navne
Onsdag ville statsministeren ikke fortælle, hvilke politikere han henviser til.
- Jeg skal ikke stå og udlevere deres navne. Men jeg vil gerne udlevere det politiske hykleri og deres dobbeltmoral, siger han.
I stedet henviser han til Socialdemokraternes - ifølge ham - dårlige moral.
- Man må bare konstatere, at Socialdemokraterne stod for en politik, hvor patienterne stod i kø, mens man for eksempel som europaparlamentariker og folketingsmedlem sprang ventelisten over, fordi man havde råd til det, siger han.
Når de andre bruger gamle sager er det i orden at Løkke gør det samme.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.